The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Kalifat er en islamisk statsform, der samler alle verdens muslimer under en og samme politiske enhed, regeret af en leder kaldet Kaliffen.[Kilde mangler] Kaliffen baserer sin autoritet på en arv af profeten Muhammeds styre. Indenfor Sunnisme bør han vælges af kalifatets indbyggere eller deres repræsentanter,[Kilde mangler] og ifølge Shiisme bør han vælges blandt imamer tilhørende Muhammeds efterkommere af Ahlul Bayt.
Bitcoin (valutaforkortelse: BTC eller XBT) er et online betalingssystem og dermed en virtuel valuta, der kan bruges til betalinger et begrænset antal steder på internettet. Det blev opfundet af Satoshi Nakamoto, som offentliggjorde sin opfindelse i 2008 og efterfølgende udgav systemet som open source i 2009. Systemet er peer-to-peer, så brugere kan indgå i transaktioner med hinanden uden mellemled som pengeinstitutter eller centralbanker.
Lukas Graham er et dansk band bestående af den dansk/irske forsanger Lukas Graham Forchhammer (The Duke), trommeslageren Mark Falgren (LoveStick), bassisten Magnus Larsson (Magnúm) og nuværende pianist Kasper Daugaard (Daugaard, tidligere The Captain). Bandet har tidligere haft to andre pianister, Morten Ristorp og Anders Kirk. Anders Kirk forlod selv bandet i slutningen af 2011.
Borgerkrigen i Syrien (arabisk: الحرب الأهلية السورية), er en igangværende konflikt om, hvordan og af hvem Syrien skal ledes. Konflikten havde i begyndelsen karakter af en fredelig protest imod menneskerettighedskrænkelser, manglende indflydelse, manglende økonomiske muligheder og fire årtiers autoritært etpartistyre under Ba'ath-partiet og dets ledere, først Hafez al-Assad 1971-2000 og siden 2000 hans søn Bashar al-Assad. Den 15.
Zlatan Ibrahimović (født 3. oktober 1981 i Malmö) er en svensk fodboldspiller, der spiller for den franske klub PSG. Med en bosnisk far og en kroatisk mor og bopæl i Sverige kunne han som udgangspunkt have valgt at spille for tre forskellige landshold (Bosnien, Kroatien og Sverige), og valgte altså at spille for Sverige.
James Bond er en fiktiv person skabt i 1953 af forfatteren Ian Fleming, som lod ham optræde i 12 romaner og 2 novellesamlinger. (Senere skrev også Kingsley Amis, John Gardner, Raymond Benson m.fl.). Bond har agentnummer 007, de to første nuller dækker over at han har "tilladelse til at dræbe" i tjenesten.
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
Sharīʿa (arabisk: ”شريعة”, translitteration: ”Sharīʿa”, transskription: ”Shariʿa”, oversættelse: ”Sharia”, IPA: [ɕɑˈʁiːa] el. [ɕaˈʁiːa], moderne dansk retskrivning Sharia) er de religiøse love som en muslim skal følge og som opfattes som en komplet lære og et komplet livsmønster for den enkelte, samtidig med at den fungerer som et moral og lov-kodeks for samfundet generelt. Direkte oversat betyder sharia "vejen", eller "vejen til drikkestedet" .
Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
Terrorangrebet den 11. september 2001
Terrorangrebet den 11. september 2001 (ofte omtalt som 9/11 eller blot den 11. september), var en række koordinerede terrorangreb mod USA, der blev udført tirsdag den 11.
Salafisme (Arabisk: سلفي "forgængere" eller "tidlige generationer") er et generisk udtryk, som betegner en ortodoks og fundamentalistisk sunni-muslimsk retning, der fremhæver de fromme forgængere (Salaf) fra den tidlige islams patriarkalske periode som eksemplariske forbilleder. Salafister anser de første tre generationer af muslimer, dvs. Muhammeds samtidige og de to generationer efter ham, Tabi‘in og Taba‘ at-Tabi‘in, som rollemodeller for hvorledes islam burde forstås og praktiseres.
Boko Haram, kalder sig selv Wilāyat Gharb Ifrīqīyyah (Arabic:الولاية الإسلامية غرب أفريقيا, (Islamisk Stat's) Vestafrikanske provins, ISWAP), tidligere kaldet Jamā'at Ahl as-Sunnah lid-Da'wah wa'l-Jihād' (betyder på hausa: «vestlig uddannelse er en synd») er en militant nigeriansk islamistisk gruppe under ledelse af Abubakar Shekau. Boko Haram blev grundlagt i 2002, i marts 2015 blev gruppen en del af Islamisk Stat. Militsens mål er at indføre Sharia-lovene i hele Nigeria, og gruppen er i konflikt med både regeringen og de kristne i landet.
Abu Bakr al-Baghdadi, hvis fulde navn er Ibrahim Awwad Ibrahim Ali al-Badri al-Samarrai (arabisk: ابراهيم عواد ابراهيم علي البدري السامرائي, født 28. juli 1971), er den selvudnævnte leder af Islamisk Stat og omtales af sine tilhængere som kalif (statoverhoved) af Islamisk Stat, en militant, sunni-islamiske terrorgruppe, der opererer i nuværende Syrien og Irak. Abu Bakr al-Baghdadi menes at være født nær Samarra, Irak i 1971.
Thanksgiving er en høstfest, der fejres primært i USA og Canada. Thanksgiving var oprindeligt tilknyttet kristendommen, men er i dag en overvejende sekulariseret helligdag, hvor man almindeligvis er sammen med familie og venner uanset religion. Den første thanksgiving fandt sted i 1621 omkring den tid, hvor de første europæere kom til Amerika, og de indfødte indianerne hjalp dem med at skaffe føde.
Tyskland (officielt Forbundsrepublikken Tyskland (tysk: Bundesrepublik Deutschland) er en føderal stat af 16 delstater i det vestlige Mellemeuropa. Landet grænser i nord op til Danmark, i vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland, i syd til Schweiz og Østrig og i øst til Østrig, Tjekkiet og Polen. Hovedstaden er Berlin.
Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest. Israel har siden seksdageskrigen i 1967 besat Golanhøjderne i den sydlige del af Syrien. Landets hovedstad Damaskus er blandt de ældste kontinuerligt beboede byer i verden.
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne. Jorden benævnes også Verden, (Jord)kloden og Tellus efter en romersk gudinde eller Terra efter dens latinske betegnelse. Som hjemsted for millioner af arter, herunder mennesket, er Jorden det eneste sted i universet, hvor liv vides at forekomme.
Cristiano Ronaldo dos Santos Aveiro (født 5. februar 1985) er en portugisisk fodboldspiller, der spiller for den spanske La Liga klub Real Madrid og det portugisiske fodboldlandshold. Ronaldo begyndte sin karriere som ungdomsspiller i Nacional, og hans succes hos Nacional, førte til et skift til hovedstadsklubben Sporting CP to sæsoner senere.
Det periodiske system er et system, der opdeler grundstofferne efter antallet af protoner i kernen og antallet af elektroner i de ydre orbitaler: Disse to egenskaber spiller en afgørende rolle for de enkelte stoffers kemiske egenskaber, og tilsvarende er der en sammenhæng mellem stoffernes kemi og deres placering i det periodiske system.
NATO (engelsk: North Atlantic Treaty Organisation) eller på fransk: OTAN (l'Organisation du Traité de l'Atlantique Nord) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter. Landene er forpligtet til at forsvare hinanden i tilfælde af, at de skulle blive angrebet. Derudover arrangerer NATO ofte større, militære øvelser for medlemslandene.
Berlinmuren (på tysk Berliner Mauer eller bare die Mauer, i DDR kaldt Antifaschistischer Schutzwand "antifascistisk beskyttelsesmur", (i det daværende Sovjetunionen kendt som den "Antifascistiske Beskyttelsesvold") var en adskillende spærring af beton, pigtråd og elektrisk hegn mellem Øst- og Vestberlin. Den skilte Vestberlin fra Østberlin og resten af DDR. Det var DDR, der lukkede grænsen mellem de to dele af Tyskland (BRD og DDR).
Terrorangrebene i Paris november 2015
Terrorangrebene i Paris november 2015 var en serie eksplosioner og skudepisoder på flere lokaliteter i Paris den 13. november 2015, angrebet begyndte klokken 21:15 og sluttede klokken 00:58 den 14. november 2015.
Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 28 stater, der alle er beliggende i Europa. Med en samlet population på flere end 500 millioner indbyggere i 2010 genererer EU hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet. Som følge af den europæiske integrationsproces har unionens politiske system udviklet sig med tiden.
Sverige (Sveernes Rige, på dansk tidligere også Sverrig) eller Kongeriget Sverige er et nordisk land på den østlige del af den skandinaviske halvø i Nordeuropa. Sverige grænser op til Norge mod vest, Finland mod nordøst og er forbundet med Danmark i sydvest via Øresundsbroen. Landet har kyststrækninger til Skagerrak og Kattegat mod sydvest, Østersøen mod syd, sydøst og øst samt den Botniske Bugt mod øst og nordøst.
Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk. Det har den kemiske formel H2O, hvilket betyder, at ét vandmolekyle er sammensat af to hydrogenatomer og ét oxygenatom. Vand findes næsten overalt på Jorden og er nødvendigt for alle kendte livsformer, se også Vandets kredsløb.
Danmarks Riges Grundlov er en dansk lov oprindelig fra 1849, den er siden ændret i 1855, 1866, 1915, 1920 og 1953, samt forsøgt ændret i 1939. Den betragtes traditionelt som den højeste lovgivning i det danske rige. Grundloven udgør sammen med Kongeloven, Tronfølgeloven og til en vis grad selvstyreordningerne på Færøerne og i Grønland de centrale dele af den danske forfatning.
Lille Vildmose er et naturområde i de tidligere Sejlflod og Hadsund Kommuner nu Aalborg Kommune og Mariagerfjord Kommune i det nordøstlige Himmerland, omkring 28 km sydøst for Aalborg. Lille Vildmose er en del af Natura 2000-området nr. 17 (Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov) og er både habitatområde og fuglebeskyttelsesområde.
Vietnamkrigen (eller Anden indokinesiske krig) varede fra sidste halvdel af 1950'erne til 1975. Krigen blev en sejr for Nordvietnam og Vietcong og endte med et genforenet Vietnam under et kommunistisk styre. Krigen kan ses som en koldkrigskonflikt mellem USA og dets allierede på den ene side og Sovjetunionen, Kina og Nordvietnam på den anden.
Liberalisme er en politisk ideologi, der ikke er baseret på nogen doktrin og derfor findes i forskellige udformninger. Centralt for den liberale opfattelse af politik og filosofi er et kritisk syn på staten, hvis magtbeføjelser siges at indskrænke borgernes selvstændighed, og dette bryder tilhængerne sig ikke om. Liberalismen er ikke i sig selv en økonomisk teori, men den individualistiske indgangsvinkel til menneskelige handlinger indgår i en række økonomiske teorier.
Adele Laurie Blue Adkins (født 5 maj 1988 i London) er en engelsk soul- og jazzsangerinde. Hun var den første modtager af Brit Awards Critics' Choice (anmeldernes valg), som blev givet til den kunstner, som på det pågældende tidspunkt endnu ikke havde udgivet et album. Hun har også modtaget titlen Sound of 2008 givet af BBC 6 Music.