The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Annelies Marie "Anne" Frank (12. juni 1929 – i starten af marts 1945) er en af de mest velkendte og mest diskuterede jødiske ofre for Holocaust. Grundet den gode kvalitet af hendes forfatterskab, er hendes dagbog også blevet en af de mest læste bøger i verden og ligger til grund for adskillige forestillinger og film.
Thanksgiving er en høstfest, der fejres primært i USA og Canada. Thanksgiving var oprindeligt tilknyttet kristendommen, men er i dag en overvejende sekulariseret helligdag, hvor man almindeligvis er sammen med familie og venner uanset religion. Den første thanksgiving fandt sted i 1621 omkring den tid, hvor de første europæere kom til Amerika, og de indfødte indianerne hjalp dem med at skaffe føde.
Black Friday er fredag efter Thanksgiving (Thanksgiving er den fjerde torsdag i november), ofte betragtes dagen som begyndelsen på julehandlen. I de senere år har de fleste store amerikanske detailhandelsbutikker åbnet dørerne meget tidligt og haft tilbud for at sætte gang i feriehandlen, dagen er lignende Boxing Day salget i mange Commonwealth nationer. Black Friday er ikke en feriedag, men i en række amerikanske stater har delstatsansatte dagen som en fridag.
Hans Ø, (grønlandsk: Tartupaluk (nyreformet), engelsk: Hans Island) er en ø i den midterste del af Kennedy Kanalen i Nares Strædet, der strækker sig mellem den canadiske ø Ellesmere Island og Nordgrønland. De to andre øer er de grønlandske øer Crozier Ø og Franklin Ø. Øen er en gold ubeboet klippeø på 1,3 km².
Lucy er tilnavnet for et af de mest velkendte og mest komplette fossile eksemplarer af abemenneskearten Australopithecus afarensis. Fossilet blev fundet af palæo-antropologen Don Johanson i 1974 , og er enestående som det mest komplette fund af sin art. Da det fossile bækken afslørede at der var tale om et hun-individ, opkaldte Johanson fossilet efter Beatles-sangen Lucy in the Sky with Diamonds.
Lukas Graham er et dansk band bestående af den dansk/irske forsanger Lukas Graham Forchhammer (The Duke), trommeslageren Mark Falgren (LoveStick), bassisten Magnus Larsson (Magnúm) og nuværende pianist Kasper Daugaard (Daugaard, tidligere The Captain). Bandet har tidligere haft to andre pianister, Morten Ristorp og Anders Kirk. Anders Kirk forlod selv bandet i slutningen af 2011.
Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
Terrorangrebet den 11. september 2001
Terrorangrebet den 11. september 2001 (ofte omtalt som 9/11 eller blot den 11. september), var en række koordinerede terrorangreb mod USA, der blev udført tirsdag den 11.
Berlinmuren (på tysk Berliner Mauer eller bare die Mauer, i DDR kaldt Antifaschistischer Schutzwand "antifascistisk beskyttelsesmur", (i det daværende Sovjetunionen kendt som den "Antifascistiske Beskyttelsesvold") var en adskillende spærring af beton, pigtråd og elektrisk hegn mellem Øst- og Vestberlin. Den skilte Vestberlin fra Østberlin og resten af DDR. Det var DDR, der lukkede grænsen mellem de to dele af Tyskland (BRD og DDR).
James Bond er en fiktiv person skabt i 1953 af forfatteren Ian Fleming, som lod ham optræde i 12 romaner og 2 novellesamlinger. (Senere skrev også Kingsley Amis, John Gardner, Raymond Benson m.fl.). Bond har agentnummer 007, de to første nuller dækker over at han har "tilladelse til at dræbe" i tjenesten.
Frømandskorpset (FKP) er en specialoperationsstyrke, der er uddannet til at varetage særligt krævende opgaver på og under vandet, og i kystnære landområder. Enheden er hjemmehørende på Marinestation Kongsøre ved Isefjorden og løser civile og militære opgaver i krig og fred. Korpset modtager årligt over 600 ansøgere, hvoraf 10-12 gennemfører uddannelsen på elevskolen og bliver udnævnt til frømænd.
Charles De Gaulle (R91) er Frankrigs eneste aktive hangarskib og flagskibet for den franske flåde (Marine Nationale). Det er det tiende hangarskib og det første atomdrevne skib i fransk tjeneste, ligesom det er det første og eneste atomdrevne hangarskib bygget udenfor USA. Det er det næststørste hangarskib i Europa efter det russiske Admiral Kuznetsov.
Kongeriget Belgien (nederlandsk: België, fransk: Belgique, tysk Belgien) er et vesteuropæisk land, der grænser mod vest til Nordsøen, mod nord til Holland, mod øst til Tyskland og Luxembourg og mod syd til Frankrig. Belgien er en føderation af det nederlandsksprogede Flandern, det fransksprogede Vallonien og den tosprogede hovedstad Bruxelles. Landet er historisk omtrent det samme som de sydlige Nederlande.
Tyskland (officielt Forbundsrepublikken Tyskland (tysk: Bundesrepublik Deutschland) er en føderal stat af 16 delstater i det vestlige Mellemeuropa. Landet grænser i nord op til Danmark, i vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland, i syd til Schweiz og Østrig og i øst til Østrig, Tjekkiet og Polen. Hovedstaden er Berlin.
NATO (engelsk: North Atlantic Treaty Organisation) eller på fransk: OTAN (l'Organisation du Traité de l'Atlantique Nord) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter. Landene er forpligtet til at forsvare hinanden i tilfælde af, at de skulle blive angrebet. Derudover arrangerer NATO ofte større, militære øvelser for medlemslandene.
Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 28 stater, der alle er beliggende i Europa. Med en samlet population på flere end 500 millioner indbyggere i 2010 genererer EU hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet. Som følge af den europæiske integrationsproces har unionens politiske system udviklet sig med tiden.
Cristiano Ronaldo dos Santos Aveiro (født 5. februar 1985) er en portugisisk fodboldspiller, der spiller for den spanske La Liga klub Real Madrid og det portugisiske fodboldlandshold. Ronaldo begyndte sin karriere som ungdomsspiller i Nacional, og hans succes hos Nacional, førte til et skift til hovedstadsklubben Sporting CP to sæsoner senere.
Adele Laurie Blue Adkins (født 5 maj 1988 i London) er en engelsk soul- og jazzsangerinde. Hun var den første modtager af Brit Awards Critics' Choice (anmeldernes valg), som blev givet til den kunstner, som på det pågældende tidspunkt endnu ikke havde udgivet et album. Hun har også modtaget titlen Sound of 2008 givet af BBC 6 Music.
Thomas Levin (født 19. september 1978 i København) er en dansk skuespiller og dramatiker. Han er søn af direktør Harry Levin og skolechef Marianne Levin, gik på Carolineskolen og er teateruddannet i København og New York (under David Gideon, The William Esper Studio og Martha Graham School) og har optrådt på teater, film og i TV siden 1998, hvor han fik sit gennembrud i Skind på Teater Grob.
Deoxyribonukleinsyre (forkortet DNA eller dna hvor a'et stammer fra engelsk acid) er en nukleinsyre, der indeholder de genetiske instruktioner, der benyttes i udviklingen og opretholdelsen af alle kendte levende organismer og nogle vira. Det er populært sagt livets alfabet og består af en polymer af deoxyriboseenheder (nukleotider). Et nukleotid består af en sukkergruppe (i DNA er det pentosen deoxyribose), en kvælstofholdig base og en eller flere fosfatgrupper.
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne. Jorden benævnes også Verden, (Jord)kloden og Tellus efter en romersk gudinde eller Terra efter dens latinske betegnelse. Som hjemsted for millioner af arter, herunder mennesket, er Jorden det eneste sted i universet, hvor liv vides at forekomme.
Kim Fupz Aakeson (født 12. september 1958 i København) er en dansk forfatter og har også virket inden for mange andre lignende erhverv. Han debuterede i 1984 med børnebogen Hvem vover at vække guderne, men har siden skrevet både noveller og romaner foruden børnebøger, ofte i samarbejde med illustratoren Cato Thau-Jensen.
Zlatan Ibrahimović (født 3. oktober 1981 i Malmö) er en svensk fodboldspiller, der spiller for den franske klub PSG. Med en bosnisk far og en kroatisk mor og bopæl i Sverige kunne han som udgangspunkt have valgt at spille for tre forskellige landshold (Bosnien, Kroatien og Sverige), og valgte altså at spille for Sverige.
Det periodiske system er et system, der opdeler grundstofferne efter antallet af protoner i kernen og antallet af elektroner i de ydre orbitaler: Disse to egenskaber spiller en afgørende rolle for de enkelte stoffers kemiske egenskaber, og tilsvarende er der en sammenhæng mellem stoffernes kemi og deres placering i det periodiske system.
Vietnamkrigen (eller Anden indokinesiske krig) varede fra sidste halvdel af 1950'erne til 1975. Krigen blev en sejr for Nordvietnam og Vietcong og endte med et genforenet Vietnam under et kommunistisk styre. Krigen kan ses som en koldkrigskonflikt mellem USA og dets allierede på den ene side og Sovjetunionen, Kina og Nordvietnam på den anden.
Gotthard-Basistunnelen (GBT) er en jernbanetunnel under anlæggelse i Schweiz. Med en planlagt længde på 57 km og en total planlagt længde på 153,5 km (tunneler, skakter og passager) vil det være den længste tunnel i verden (af alle jernbane- og vejtunneler), foran den nuværende rekordindehaver, Seikantunnelen, (som forbinder de japanske øer Honshū og Hokkaidō). Projektet består af 2 separate tunnelrør, hver med ét spor.
Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest. Israel har siden seksdageskrigen i 1967 besat Golanhøjderne i den sydlige del af Syrien. Landets hovedstad Damaskus er blandt de ældste kontinuerligt beboede byer i verden.
Sverige (Sveernes Rige, på dansk tidligere også Sverrig) eller Kongeriget Sverige er et nordisk land på den østlige del af den skandinaviske halvø i Nordeuropa. Sverige grænser op til Norge mod vest, Finland mod nordøst og er forbundet med Danmark i sydvest via Øresundsbroen. Landet har kyststrækninger til Skagerrak og Kattegat mod sydvest, Østersøen mod syd, sydøst og øst samt den Botniske Bugt mod øst og nordøst.
Liberalisme er en politisk ideologi, der ikke er baseret på nogen doktrin og derfor findes i forskellige udformninger. Centralt for den liberale opfattelse af politik og filosofi er et kritisk syn på staten, hvis magtbeføjelser siges at indskrænke borgernes selvstændighed, og dette bryder tilhængerne sig ikke om. Liberalismen er ikke i sig selv en økonomisk teori, men den individualistiske indgangsvinkel til menneskelige handlinger indgår i en række økonomiske teorier.
Den franske revolution (1789-1799) er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-99, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød. Den udviklede sig desuden til en generel europæisk konflikt, hvis udløbere varede til 1815. Den indledtes 17.
Terrorangrebene i Paris november 2015
Terrorangrebene i Paris november 2015 var en serie eksplosioner og skudepisoder på flere lokaliteter i Paris den 13. november 2015, angrebet begyndte klokken 21:15 og sluttede klokken 00:58 den 14. november 2015.
Den litterære periode "Det Moderne Gennembrud" er 1870-1890. Betegnelsen anvendes især om litteraturen i Skandinavien, der nu fik sit gennembrud i Europa. Det indledes med Georg Brandes' forelæsninger på Københavns Universitet fra 1871 og fortsætter i hans Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.
Borgerkrigen i Syrien (arabisk: الحرب الأهلية السورية), er en igangværende konflikt om, hvordan og af hvem Syrien skal ledes. Konflikten havde i begyndelsen karakter af en fredelig protest imod menneskerettighedskrænkelser, manglende indflydelse, manglende økonomiske muligheder og fire årtiers autoritært etpartistyre under Ba'ath-partiet og dets ledere, først Hafez al-Assad 1971-2000 og siden 2000 hans søn Bashar al-Assad. Den 15.
Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk. Det har den kemiske formel H2O, hvilket betyder, at ét vandmolekyle er sammensat af to hydrogenatomer og ét oxygenatom. Vand findes næsten overalt på Jorden og er nødvendigt for alle kendte livsformer, se også Vandets kredsløb.