The most-visited English Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Allehelgensaften er aftenen før allehelgensdag, som i dansk tradition altid falder den første søndag i november. Allehelgenssøndag er samtidig den søndag, hvor allehelgensdag markeres i folkekirkens gudstjeneste. Ifølge folketroen er allehelgensaften den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løse for at vanære og håne de helgener, der festligholdes på allehelgensdag.
Reformationsbevægelsen var den hændelse, hvor den protestantiske kirke blev dannet. Reformationen tog udgangspunkt i Wittenberg i Tyskland, hvor den tyske munk Martin Luther i 1517 rejste en voldsom kritik af den katolske kirkes afladspraksis med sine 95 teser, som han efter sigende slog op på Wittenberg Slotskirkes kirkedør. Allerede samme år udtrykte Poul Helgesen i Danmark stærk kritik over vellevned og tøjlesløs frækhed og lastefuldhed blandt kirkens folk.
Mads Dittmann Mikkelsen R. (født 22. november 1965 på Østerbro) er en dansk film- og teaterskuespiller, lillebror til skuespilleren Lars Mikkelsen. Han er en internationalt anerkendt filmskuespiller med roller i Casino Royale, Coco Chanel & Igor Stravinsky og Jagten, hvor sidstnævnte indbragte ham prisen for bedste mandlige skuespiller ved filmfestivalen i Cannes 2012.
Sommertid (i nogle lande også kaldet dagslysbevaringstid) er en ændring af zonetid, som effektueres ved at stille urene en time frem i sommerhalvåret. Ikke alle lande anvender sommertid, og det er ligeledes forskelligt, hvornår på året sommertiden begynder og ophører. Perioden for sommertid strækker sig i Danmark fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.
Amerikanske præsidentvalg 2016
Præsidentvalget i USA 2016 afholdes tirsdag den 8. november 2016. Den siddende præsident, Barack Obama, kan ifølge forfatningen ikke stille op, da han allerede har siddet to perioder.
Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
Reformationen i Danmark-Norge og Holsten er betegnelsen for den omvæltning af kirken der skete i 1536, da man overgik fra katolicismen til protestantismen i den danske kirke. Reformationen i Europa skete dog ikke fra den ene dag til den anden da selve overgangen skete over flere årtier via strømningerne fra det Tysk-romerske rige hvor Martin Luther for alvor startede det hele i 1517. I Danmark krævede reformationen også en årelang borgerkrig før den nye sejrende konge kunne overtage magten og endelig gennemføre overgangen.
Lars Dittman Mikkelsen (født 6. maj 1964) er en dansk skuespiller, der blev student fra Metropolitanskolen i 1985 og uddannet fra Statens Teaterskole i 1995 og som siden blev engageret på Det kongelige Teater. Han er bror til skuespilleren Mads Mikkelsen og er gift med skuespillerkollegaen Anette Støvelbæk.
Det Republikanske Parti (i daglig tale Republikanerne), også almindeligvis kaldet GOP ("Grand Old Party") er USA's konservative parti. De republikanske idéer kan spores tilbage til forfatningskonventet i 1787, som skabte Den Amerikanske Forfatning, men partiet blev opbygget på resterne af Whigpartiet, som i 1850 var lammet af spørgsmålet om slaveriets spredning til de nye vestlige stater. Partiorganisationen grundlagdes i 1854 med opposition til slaveriet som hovedpunkt, hvortil kom støtte til en handlekraftig føderal regering inklusive støtte til handel, industri og transport.
Black Friday er fredag efter Thanksgiving (Thanksgiving er den fjerde torsdag i november), ofte betragtes dagen som begyndelsen på julehandlen. I de senere år har de fleste store amerikanske detailhandelsbutikker åbnet dørerne meget tidligt og haft tilbud for at sætte gang i feriehandlen, dagen er lignende Boxing Day salget i mange Commonwealth nationer. Black Friday er ikke en feriedag, men i en række amerikanske stater har delstatsansatte dagen som en fridag.
Noah (født 1988 i Sakskøbing), også kendt som Troels Gustavsen, er en dansk sanger og sangskriver. Noah blev oprindeligt dannet som en duo i 2008 af Troels Gustavsen og sangskriver og keyboardspiller Lasse Dyrholm. De brød igennem i 2012 med hitsinglerne "Alt er forbi" og "Over byen" fra deres selvbetitlede debutalbum.
Berlinmuren (på tysk Berliner Mauer eller bare die Mauer, i DDR kaldt Antifaschistischer Schutzwall "antifascistisk beskyttelsesmur", (i det daværende Sovjetunionen kendt som den "Antifascistiske Beskyttelsesvold")) var en adskillende spærring af beton, pigtråd og elektrisk hegn mellem Øst- og Vestberlin. Den skilte Vestberlin fra Østberlin og resten af DDR. Det var DDR, der lukkede grænsen mellem de to dele af Tyskland (BRD og DDR). Formålet med muren var officielt at beskytte DDR's indbyggere mod fascisme (østbloklandene mente, at de kapitalistiske NATO-lande, og i særdeleshed Vesttyskland, var fascistiske).
Det periodiske system er en tabelarrangering af grundstofferne, ordnet efter deres atomnumre (antal protoner), elektronkonfigurationer og gennemgående kemiske egenskaber. Denne ordning viser periodiske tendenser, såsom elementer med lignende opførsel i samme søjle. Det viser også fire rektangulære blokke med omtrentligt ens kemiske egenskaber.
Volbeat er et dansk metalband, der blev dannet i København i oktober 2001 af Michael Poulsen, efter hans daværende band Dominus blev opløst. Bandet har taget navn efter Dominus-albummet Vol.Beat. Bandet er blevet kendt på deres særprægede musik, der oprindeligt af bandet blev omtalt som "metallisk pop rock and roll," og som generelt er kendetegnet ved hård rock and roll med inspiration lige fra Metallica til Elvis Presley.
Island (islandsk: Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg. Landet har 331.310 indbyggere og et areal på 103.000 km², hvilket gør det til Europas tyndest befolkede land. Landets hovedstad og største by er Reykjavík, der sammen med de omgivende områder i den sydvestlige del af landet er hjemsted for to tredjedele af landets befolkning.
Tyskland (officielt Forbundsrepublikken Tyskland) (tysk: Bundesrepublik Deutschland) er en føderal stat af 16 delstater i det vestlige Mellemeuropa. Landet grænser i nord op til Danmark, i vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland, i syd til Schweiz og Østrig og i øst til Østrig, Tjekkiet og Polen. Hovedstaden er Berlin.
NATO (engelsk: North Atlantic Treaty Organization) eller på fransk: OTAN (Organisation du Traité de l'Atlantique Nord) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter. Landene er forpligtet til at forsvare hinanden i tilfælde af, at de skulle blive angrebet. Derudover arrangerer NATO ofte større, militære øvelser for medlemslandene.
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed. Binære optioner, også kaldet ”Digitale optioner”, ”over-og-under optioner” og ”alt-eller-intet optioner” er en type investeringer. Man handler ikke de finansielle aktiver via børser eller investeringsforeninger, men over online platforme, som har tilladelse til at udføre handel med binære optioner.
En amerikansk stat betegner en af de halvtreds delstater i Amerikas Forenede Stater. De enkelte delstatsregeringer og den amerikanske føderale regering deler suverænitet idet en amerikaner er borger i både den lokale delstat og den føderale regering. Delstatsborgerskab er dog meget åbent og ingen statsgodkendelse kræves for at flytte mellem de individuelle delstater (med undtagelse for dømte, der er prøveløsladt).
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne. Jorden benævnes også Verden, (Jord)kloden og Tellus efter en romersk gudinde eller Terra efter dens latinske betegnelse. Jorden er et hjemsted for millioner af arter, herunder mennesket.
Bubber (født Niels Christian Meyer den 11. december 1964 i Hellerup) er en dansk tv-vært. I offentligheden har han aldrig været kendt som andet end "Bubber." Han er en af Danmarks mest kendte tv-værter og er bedst kendt for børneprogrammerne Bubbers Badekar og Snurre Snups Søndagsklub samt rækken af dokumentarprogrammer Danmark ifølge Bubber og Bubber og B.S. med B.S. Christiansen.
Grease er en amerikansk film fra 1978 med John Travolta og Olivia Newton-John i hovedrollerne. Filmen bygger på musicalen Grease af Jim Jacobs og Warren Casey, og den er instrueret af Randal Kleiser. Filmen blev en verdenssucces og bekræftede John Travoltas position som superstar efter hans store gennembrud med Saturday Night Fever.
En lommeregner er en regnemaskine der, som navnet antyder, er lavet til at kunne være i en lomme. De får ofte deres energi fra et batteri, men der findes også modeller der drives af solceller. Lommeregnere findes i et væld af udformninger og med et større eller mindre sortiment af regnefunktioner, tilpasset forskellige formål, men de fælles grundtræk er et display der viser dels resultater af beregninger, dels viser de tal der indtastes, samt et antal taster til at indtaste tal og beregninger med.
Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2. Vand er derimod en kemisk forbindelse bestående af molekyler, der er sammensat af flere forskellige atomer – et iltatom O og to brintatomer H med formlen H2O, så vand er ikke et grundstof.
Frihedsgudinden (engelsk: Statue of Liberty, fransk: Statue de la Liberté) er en statue i New Yorks havn, som byder velkommen til rejsende, der kommer fra søsiden. Statuen er en gave fra Frankrig. Den er lavet af den franske billedhugger Frédéric Auguste Bartholdi (1834 – 1904), som blev født i Colmar, hvor der er rejst en kopi i ca.
Terrorangrebet den 11. september 2001
Terrorangrebet den 11. september 2001 (ofte omtalt som 9/11 eller blot den 11. september), var en række koordinerede terrorangreb mod USA, der blev udført tirsdag den 11.
Verdens landes befolkningsstørrelser
Her er en liste med verdens lande rangeret efter befolkningsstørrelser. Tallene stammer bl.a. fra https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2119rank.html og er baseret på lokale folketællinger suppleret af officielle beregninger foretaget såvel nationalt som internationalt.
Stine Bramsen (født Stine Bramsen Simonsen; 13. december 1986 i Ry) er en dansk sangerinde og sangskriver, der er bedst kendt som forsanger i popgruppen Alphabeat siden 2004. Ud over at medvirke i Alphabeat, har Stine også været med som featuring på singler fra Morten Hampenberg & Alexander Brown og fra rockbandet Carpark North.