The most-visited English Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Allehelgensaften er aftenen før allehelgensdag, som i dansk tradition altid falder den første søndag i november. Allehelgenssøndag er samtidig den søndag, hvor allehelgensdag markeres i folkekirkens gudstjeneste. Ifølge folketroen er allehelgensaften den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løse for at vanære og håne de helgener, der festligholdes på allehelgensdag.
Sommertid (i nogle lande også kaldet dagslysbevaringstid) er en ændring af zonetid, som effektueres ved at stille urene en time frem i sommerhalvåret. Ikke alle lande anvender sommertid, og det er ligeledes forskelligt, hvornår på året sommertiden begynder og ophører. Perioden for sommertid strækker sig i Danmark fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.
Vatikanstaten er en bystat på 44,2 hektar i Rom i Italien og er verdens mindste suveræne stat, der har bred global accept. Vatikanstatens politik varetages af et enevældigt valgmonarki, hvor lederen af den romerskkatolske kirke har magten. Paven er den primære lovgivende, besluttende og udøvende magt i Vatikanstaten, der adskiller sig fra Den Hellige Stol, som er et sjældent tilfælde af ikke-arveligt monarki.
Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
Fænø er en ø på cirka 400 hektar, og er Danmarks største privatejede ø. Den ligger i Lillebælt sydvest for Middelfart, hører under Middelfart Kommune og Middelfart Sogn i det tidligere Vends Herred. Øen er for en stor del skovbevokset, og den er hjemsted for Fænøgård, hvis hovedbygning er en af få nybyggede herregårde i Danmark.
Amerikanske præsidentvalg 2016
Præsidentvalget i USA 2016 afholdes tirsdag den 8. november 2016. Den siddende præsident, Barack Obama, kan ifølge forfatningen ikke stille op, da han allerede har siddet to perioder.
Europamesterskabet i fodbold 2020
Europamesterskabet i fodbold 2020 bliver det 16. EM i fodbold. Atypisk for turneringen bliver det afviklet i 13 forskellige byer i 13 forskellige lande.
Reformationsbevægelsen var den hændelse, hvor den protestantiske kirke blev dannet. Reformationen tog udgangspunkt i Wittenberg i Tyskland, hvor den tyske munk Martin Luther i 1517 rejste en voldsom kritik af den katolske kirkes afladspraksis med sine 95 teser, som han efter sigende slog op på Wittenberg Slotskirkes kirkedør. Allerede samme år udtrykte Poul Helgesen i Danmark stærk kritik over vellevned og tøjlesløs frækhed og lastefuldhed blandt kirkens folk.
Mads Dittmann Mikkelsen R. (født 22. november 1965 på Østerbro) er en dansk film- og teaterskuespiller, lillebror til skuespilleren Lars Mikkelsen. Han er en internationalt anerkendt filmskuespiller med roller i Casino Royale, Coco Chanel & Igor Stravinsky og Jagten, hvor sidstnævnte indbragte ham prisen for bedste mandlige skuespiller ved filmfestivalen i Cannes 2012.
Det Republikanske Parti (i daglig tale Republikanerne), også almindeligvis kaldet GOP ("Grand Old Party") er USA's konservative parti. De republikanske idéer kan spores tilbage til forfatningskonventet i 1787, som skabte Den Amerikanske Forfatning, men partiet blev opbygget på resterne af Whigpartiet, som i 1850 var lammet af spørgsmålet om slaveriets spredning til de nye vestlige stater. Partiorganisationen grundlagdes i 1854 med opposition til slaveriet som hovedpunkt, hvortil kom støtte til en handlekraftig føderal regering inklusive støtte til handel, industri og transport.
Jakob Olrik (født 1973) er en dansk forfatter og debattør der har udbredt sin viden på det kultur sexologiske område i de danske medier siden 2006. Jakob Olrik startede sin karriere som producer for teatergruppen Antropopiselskabet i 1994. Han har sidenhen beskæftiget sig med markedsføring, PR, tv-produktion og ejendomsudvikling.
Danmark er det mindste og sydligste af de nordiske lande, lige nord for sit eneste naboland, Tyskland, sydvest for Sverige og syd for Norge. Danmark betegnes som et skandinavisk land, selv om det ikke hører til den skandinaviske halvø, både fordi det tidligere i historien omfattede områder på den skandinaviske halvø, og pga. det tætte kulturelle slægtsskab med Norge og Sverige.
Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Metabolismen omfatter nedbrydningen af fødens molekyler til energi eller byggesten til biosyntese (opbygning) af komplekse organiske molekyler (anabolisme) og deres nedbrydning (katabolisme). Populært sagt er stofskiftet den hastighed, som kroppens motor kører med.
Portugals fodboldlandshold er det nationale fodboldhold i Portugal, og landsholdet bliver administreret af Federação Portuguesa de Futebol. Holdet har deltaget fem gange ved VM og fem gange ved EM. Hjemmebanestadionet varierer, men er hyppigst Estádio da Luz i Lissabon eller Estádio do Dragão i Porto.
Balterne eller de baltiske folk (litauisk: baltai, ẑemaitisk: baltā, lettisk: balti, letgallisk: bolti) er et folk, som taler et af de baltiske sprog, der er en gren af de indoeuropæiske sprog. De nedstammer fra en gruppe af indoeuropæiske stammer, som slog sig ned i området mellem Weichsel, øvre Daugava og Dnepr ved Østersøens (latin: balticum)s sydøstlige bred. I dag bor balterne i to selvstændige stater, Letland og Litauen, den russiske enklave, Kaliningrad, og små områder i Rusland, Polen og Hviderusland.
Christian Nicholas Stadil (født 1971 i Gentofte) er en dansk milliardær, ejer af og CEO i konglomeratet Thornico A/S, der omfatter over 120 operationelle virksomheder indenfor fødevarer, shipping, teknologi, fast ejendom, finansiering, emballering og sport og mode, herunder den kendte sportsvirksomhed Hummel. Christian Stadil er, udover at være virksomhedsejer og -stifter, forfatter, foredragsholder, adjungeret professor (ved Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse ved Copenhagen Business School) og en aktiv investor i bl.a. Løvens Hule, den danske udgave af Shark Tank og Dragons' Den.
Santiago de Compostela-ulykken
Santiago de Compostela-ulykken indtraf onsdag den 24. juli 2013 om aftenen, da et Alviatogsæt (spansk højhastighedstog) på vej fra Madrid til Santiago de Compostela afsporedes i udkanten af byen 3-4 km, før det nåede stationen. Ulykken skete dagen før den årlige, kristne pilgrimsfestival.
Ariadne var i græsk mytologi datter af Kretas kong Minos og Pasifaë. Ariadne blev forelsket i den græske helt Theseus, der var blevet udvalgt som én af de syv ynglinge og syv jomfruer, som Athen hvert år skulle ofre til uhyret Minotauros, der opholdt sig i en stor labyrint i Knossos. Ariadne ville hjælpe Theseus og gav ham et magisk sværd og et garnnøgle.
Elvira Madigan (svensk film, 1967)
Elvira Madigan er en svensk film fra 1967 instrueret af Bo Widerberg om kærlighedsaffæren mellem den danske linedanserinde Elvira Madigan og den svenske løjtnant Sixten Sparre. Filmen var en nyindspilning af Åke Ohbergs 1943 filmatisering af Elvira Madigan. Bo Widerberg forsøgte i første omgang at engagere den russiske skuespillerinde Anastasia Vertinskaja i rollen som Elvira Madigan, men da det mislykkedes, kontaktede han den 17-årige Pia Degermark, som han havde set på et fotografi i en ugeavis.
Verdensmesterskabet i speedway er en international konkurrence mellem verdens bedste speedway-ryttere. I dag er mesterskabet organiseret som en serie af grand prix-løb, hvor rytterne tildeles point efter deres placering i det enkelte løb. Efter alle sæsonens løb kåres rytteren med flest point til verdensmester.
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.