The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Simone Egeriis (født 28. januar 1992 i Slagelse) er en dansk sangerinde, der har vundet TV2-programmet "Scenen er din" i kategorien "Junior-sang" i 2004. Simone sang Christina Aguilera's "Come On Over" i den indledende runde og sangen "Vinden's Farver" fra Disney-filmen Pocahontas i både semifinalen og finalen.
Hilda Jytte Heick (født 19. maj 1946) er en dansk sangerinde, der udgør halvdelen af duoen Keld & Hilda; den anden del er hendes mand, Keld Heick. Heick er oprindeligt uddannet merkonom i data og programmør og arbejdede som sådan hos Lundbeck, da hun i 1976 debuterede med hittet "Do you speak english?".
Dansk Melodi Grand Prix er en sangkonkurrence i Danmarks Radio. Den er afholdt siden 1957 for at finde Danmarks repræsentant til Eurovisionens Melodi Grand Prix, også kaldet Eurovision Song Contest (ESC). DR skulle have afholdt Dansk Melodi Grand Prix i 1956, men det blev ikke til noget, fordi DR meldte for sent til Eurovision Song Contest.
Eurovision Song Contest, eller Det Europæiske Melodi Grand Prix, som det også kaldes på dansk, er en årlig international musikbegivenhed, der har fundet sted siden 1956, og som arrangeres af sammenslutningen af europæiske tv-selskaber European Broadcasting Union (EBU). Deltagerlandene stiller med hver sin sang, som i finalen konkurrerer om førstepladsen. Afstemningen foregår ved, at hvert deltagerland uddeler points til de sange, som i det pågældende land findes bedst.
Lukas Graham er et dansk band bestående af den dansk/irske forsanger Lukas Graham Forchhammer (The Duke), trommeslageren Mark Falgren (LoveStick), bassisten Magnus Larsson (Magnúm) og nuværende pianist Kasper Daugaard (Daugaard). Bandet har tidligere haft to andre pianister, Morten Ristorp og Anders Kirk. Anders Kirk forlod selv bandet i slutningen af 2011.
Mette Veronica Jensen er en dansk sanger / sangskriver bedst kendt fra bandet Aycan. Aycan var i 2007 & 2009[Kilde mangler] nomineret til DDJA. Aycan's første single "Devil in desguise" var et af de få danske dance hits der lå på den amerikanske Billboard.[Kilde mangler] Veronica har siden 2005 turneret i hele Europa og udgivet 5 singler alle top 10 på den danske Dance chart.[Kilde mangler] Veronica flyttede til Shanghai 2010, og fik derefter stor kontrakt med EMI Records (Gold Typhoon) og har siden juni 2010 turneret over hele Kina med Aycan's første album, og er allerede et kendt ansigt i Asien.[Kilde mangler] Veronica optrådte med General ambassadør Christopher Bo Bramsen på Expo i oktober 2010 for den kinesiske og europæiske presse. Mette Veronica Jensen er født i Santiago i Chile og adopteret til Danmark 5 måneder gammel af sine danske forældre.
Far til fire er et fænomen i dansk familieunderholdning – oprindelig en tegneserie, siden en filmserie, en række bøger og senest en teaterforestilling. I alle varianter handler Far til fire om en familie, bestående af en far og hans fire børn: storesøsteren Søs, tvillingerne Ole og Mie samt lillebroderen Lille Per.
"Dansevise" er en dansk sang, skrevet af Otto Francker og Sejr Volmer-Sørensen, der blev sunget af Grethe Ingmann og akkompagneret af Jørgen Ingmann på guitar, ved Eurovision Song Contest i 1963, hvor sangen vandt. Sangen var den første duet, der vandt sangkonkurrencen. I forbindelse med sejren ved Jørgen Ingmann på guitar, ved Eurovision Song Contest i 1963 indspillede og udgav Grethe og Jørgen Ingmann også "Dansevise" på engelsk med titlen "I Loved You".
Emmelie Charlotte-Victoria de Forest (født 28. februar 1993 i Randers og opvokset i Mariager), bedre kendt som Emmelie de Forest, er en dansk sangerinde. Hun vandt for Danmark ved Eurovision Song Contest 2013 i Malmø med sangen "Only Teardrops" skrevet af Lise Cabble og Julia Fabrin Jakobsen og produceret af Thomas Stengaard.
Vindere af Eurovision Song Contest
Dette er en liste over vinderne af Eurovision Song Contest, en årlig konkurrence arrangeret og organiseret af medlemmerne af European Broadcasting Union. Konkurrencen, som er blevet afholdt hvert år siden starten i 1956, er et af de længstlevende tv-programmer i verden. Vinderen er blevet bestemt på mange forskellige måder igennem konkurrencens historie; centralt for alle disse har været at give point til de forskellige landes bidrag enten via en jury eller en telefonafstemning.
Bamses Venner var et dansk poporkester, der eksisterede fra 1973 til 2011. Gruppens leder og faste frontfigur var Flemming "Bamse" Jørgensen, der sang, spillede bas og skrev de fleste sange. En del musikere har spillet i gruppen, der i 2010 ud over Bamse selv omfattede Peter Bødker (piano, orgel, guitar), Frank Thøgersen (trommer, percussion) og Anders Lampe (guitar).
Badehotellet er en dansk drama-komedie TV-serie, som primært er indspillet i studier ved Albertslund på Sjælland. Enkelte scener er dog indspillet ved Vesterhavet i Svinkløv, Slettestrand og Grønnestrand i Nordjylland. Der er foreløbig indspillet tre sæsoner, og hvert afsnit er af omtrent 50 minutters varighed.
Grethe Ingmann og Jørgen Ingmann var et dansk musikerpar, der vandt Dansk Melodi Grand Prix 1963 med sangen "Dansevise", og som efterfølgende fik førstepladsen i Europæisk Melodi Grand Prix samme år. Forinden havde de sammen udsendt en hel del plader. Jørgen Ingmann udsendte sideløbende en hel del plader for Metronome, hvoraf Apache (1960) nåede den amerikanske Billboard, som noget yderst sjældent for en dansk plade.
Cutfather (født Mich Hedin Hansen 9. april 1968 er en dansk sangskriver og producer.) Han er bedst kendt for at have produceret internationale hits som Mark Morrisons "Return of the Mack" (1996) og Jamelias "Superstar" (2003). Sidstenævnte indbragte ham en Ivor Novello Award for den mest spillede sang i Storbritannien dét år.
Kristel Lisberg (født 1989 i Tórshavn, voksede op i Tvøroyri) er en færøsk sangerinde og optiker. Hun har boet i Danmark de seneste år, hvor hun blev et kendt navn, da hun deltog i X Factor i 2012. I 2014 udgav hun sin første single "Without You", og i 2015 udgav hun endnu en single "September", der er en meget personlig sang, der er tilegnet hendes bror, som døde i en trafikulykke i 1999 kun 19 år gammel.
Caroline Fleming, født Caroline Elizabeth Ada Iuel-Brockdorff (født 9. september 1975) er en tidligere dansk baronesse, der var indehaver af Valdemar Slot (2003-2011) og kendt fra flere tv-serier. Hun har desuden lavet en parfumeserie bestående af "Eau de Vie" og "Eau de Vie: Josephine" opkaldt efter hendes egen datter, Josephine Victoria.
Danmark i Eurovision Song Contest
Danmark debuterede i Det Europæiske Melodi Grand Prix i 1957 og har medvirket lige siden, bortset fra 1967-77 samt 1994, 1996, 1998 og 2003. Den danske forhåndsudvælgelse har siden starten i 1957 været Dansk Melodi Grand Prix. Danmarks Radio havde egentlig planlagt at deltage i den første konkurrence i 1956, men tilmeldingen kom for sent.
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
Jørgen de Mylius (født 5. marts 1946) er en dansk radio- og tv-vært og forfatter, mest kendt for sit arbejde i forbindelse med det danske og det internationale Melodi Grand Prix. Han har været vært for Dansk Melodi Grand Prix 11 gange og kommentator på det internationale Eurovision Song Contest 24 gange.
Remee Sigvardt Jackman (født Mikkel Johan Imer Sigvardt den 8. november 1974 på Frederiksberg), eller bedre kendt under kunstnernavnet Remee, er en dansk sangskriver og producer. Han har skrevet sange til internationale navne som Jamelia, Shayne Ward, Blue, Shaznay Lewis, Lexington Bridge, Monrose, Robyn, Beverley Knight, Corbin Bleu, Bianca Ryan, O-Town, Lee Ryan.
James Bond er en fiktiv person skabt i 1953 af forfatteren Ian Fleming, som lod ham optræde i 12 romaner og 2 novellesamlinger. (Senere skrev også Kingsley Amis, John Gardner, Raymond Benson m.fl.). Bond har agentnummer 007, de to første nuller dækker over at han har "tilladelse til at dræbe" i tjenesten.
Skuddramaerne i København 2015
Skuddramaerne i København 2015, også kendt som Angrebet på Krudttønden, Østerbro-attentatet og på engelsk som Copenhagen shootings og Copenhagen attacks, var to attentater, som fandt sted i København på Østerbro den 14. februar 2015 og ved Synagogen i Krystalgade den 15. februar.
Den danske pige (engelsk: The Danish Girl) er en amerikansk film instrueret af Tom Hooper med Eddie Redmayne i hovedrollen som Lili Elbe. Filmen er baseret på David Ebershoff biografiske roman om den danske landskabsmaler Einar Wegeners liv. Han var i 1931 den første transkønnede i verden, der ved kirurgiske indgreb foretog et kønsskifte – Lili Elbe.
Scenen er din var et talentshow, der blev sendt på TV 2 i fire sæsoner fra 2004 til 2007. Bubber har været vært på alle fire sæsoner, mens de tre faste dommere har være skiftet ud undervejs. Programmet blev sendt fredag aften direkte fra studiet i København, og det produceres af produktionsselskabet Blu.
Thomas Blachman (født 2. april 1963 på Nørrebro) er en dansk jazzmusiker, komponist og producer. I den brede offentlighed er han bedst kendt som dommer i talentkonkurrencerne Idols i perioden 2003–04 på TV3 og X Factor (2008–09 og 2011–nu) på DR1, hvor han er kendt for sin nådesløse behandling af deltagerne og vandt med Anthony Jasmin i X Factor 2014.
Gilli (født Kian Rosenberg Larsson den 27. juni 1992) er en dansk rapper og skuespiller fra Rødovre. Han har været en del af det danske undergrundsmiljø i gennem et par år og er en del af rapkompagniet B.O.C (Bars Of Crack, Bombs Over Copenhagen eller Bomber Over Centrum), som er en gruppe rapartister fra primært Nørrebro.
Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
Færøerne (færøsk: Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Skotland, Island og Norge. Den første bosættelse på øerne fandt sted, da irske munke omkring år 625 slog sig ned og levede som eneboere på øerne. De gav sandsynligvis øerne deres navn.
Fastelavn eller karneval er en fest, der på jordens nordlige halvkugle ligger på grænsen mellem vinteren og foråret. Antikkens romere fejrede det sejrende forår, og de gamle egyptere, når Nilen gik over sin bredder og livets og årets cyklus startede forfra.[Kilde mangler] At klæde sig ud og slå til søren har alle dage været en del af livet, og til fastelavn blev muligheden ekstra stor, idet masker og udklædninger for en tid slettede de sociale skel i samfundet. Bonden kunne sidde ved samme bord som greven – eller ligge i samme seng.
Matador er en dansk tv-serie i 24 afsnit produceret i 1978-1981. Den er instrueret af Erik Balling efter en idé af Lise Nørgaard, der sammen med Paul Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen skrev manuskriptet, mens tegneren Arne Ungermann stod for de vignetter, der indleder og afslutter hvert af de 24 afsnit. Seriens musikalske tema er komponeret af Bent Fabricius-Bjerre.