The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Matador er en dansk tv-serie i 24 afsnit produceret i 1978-1981. Den er instrueret af Erik Balling efter en idé af Lise Nørgaard, der sammen med Paul Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen skrev manuskriptet, mens tegneren Arne Ungermann stod for de vignetter, der indleder og afslutter hvert af de 24 afsnit. Seriens musikalske tema er komponeret af Bent Fabricius-Bjerre.
Finhvalen (Balaenoptera physalus) er en hvalart indenfor familien af finhvaler under bardehvalerne. En voksen finhval bliver typisk 18–24 meter lang og vejer 80-90 ton. En finhval på knap 27 meters længde er blevet observeret på den sydlige halvkugle, og hvalen er det næststørste nulevende dyr på jorden, idet kun blåhvalen overgår den.
Troels Kløvedal (født Troels Beha Erichsen den 2. april 1943 i København) er en dansk forfatter, langturssejler og foredragsholder med base i Ebeltoft, som er kendt for sine jordomrejser med skibet Nordkaperen. Han er søn af dyrlæge Asbjørn Beha Erichsen (1903-1971) og børnehaveleder Gurli Marie Larsen (1908-1954).
Mikkel Beha Erichsen (født 11. august 1966 på Nørrebro i København) er en dansk tv-vært og tidligere tv-redaktør- og producer. Han er tidligere underholdningsredaktør på TV 2 og har været redaktionschef på Popstars Showtime!, men er bedst kendt som vært på Go' Aften Danmark siden 2008, hvor han tog over efter Hans Pilgaard.
Badehotellet er en dansk drama-komedie TV-serie, som primært er indspillet i studier ved Albertslund på Sjælland. Enkelte scener er dog indspillet ved Vesterhavet i Svinkløv, Slettestrand og Grønnestrand i Nordjylland. Der er foreløbig indspillet tre sæsoner, og hvert afsnit er af omtrent 50 minutters varighed.
Lukas Graham er et dansk band bestående af den dansk/irske forsanger Lukas Graham Forchhammer (The Duke), trommeslageren Mark Falgren (LoveStick), bassisten Magnus Larsson (Magnúm) og nuværende pianist Kasper Daugaard (Daugaard). Bandet har tidligere haft to andre pianister, Morten Ristorp og Anders Kirk. Anders Kirk forlod selv bandet i slutningen af 2011.
Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
UEFA Champions League er en fodboldturnering for europæiske topklubber, som er arrangeret af UEFA. Inden 1993 var turneringens officielle navn European Champion Clubs' Cup, Den Europæiske Mesterholdsturnering, og kun vinderen af den nationale liga måtte deltage. I nyere tid er en koefficientrangliste dog indført. Det før at i kvalifikationen og gruppespillet, bliver holdene seedet, denne seedning foregår ud fra UEFA Koefficientliste.
Blåhval (latin: Balaenoptera musculus) er det største nulevende dyr og det tungeste dyr, der nogensinde har levet. Blåhvaler kan blive 33 meter lange og veje op til 200 ton. Blåhvalen har en strømlinet krop og er mørk gråblå i farven (genskinnet fra havet gør den mere blå, end den egentlig er), men kan have områder med enten mørkere eller lysere pigmentering.
Guantanamo-lejren er et amerikansk militærfængsel i Guantanamo Bay på Cuba. Lejren har affødt protester fra hele verden. Specielt fra menneskerettighedsorganisationer, der er bekymrede over rapporter om misbrug og tortur, samt det faktum, at fangerne tilbageholdes uden at blive stillet for en dommer, har givet anledning til fangelejren.
Berlinmuren (på tysk Berliner Mauer eller bare die Mauer, i DDR kaldt Antifaschistischer Schutzwand "antifascistisk beskyttelsesmur", (i det daværende Sovjetunionen kendt som den "Antifascistiske Beskyttelsesvold")) var en adskillende spærring af beton, pigtråd og elektrisk hegn mellem Øst- og Vestberlin. Den skilte Vestberlin fra Østberlin og resten af DDR. Det var DDR, der lukkede grænsen mellem de to dele af Tyskland (BRD og DDR). Formålet med muren var officielt at beskytte DDR's indbyggere mod fascisme (østbloklandene mente, at de kapitalistiske NATO-lande, og i særdeleshed Vesttyskland, var fascistiske).
Alexis Alejandro Sánchez Sánchez (spansk udtale: [aˈleksis ˈsantʃes]; født 19. december 1988) er en chilensk fodboldspiller, der spiller i Arsenal FC og på Chiles landshold som angriber. Alexis Sanchez blev født i Tocopilla, hvor han begyndte at spille i regionale fodboldturneringer som angriber på Cobreloas ungdomshold.
Tyskland (officielt Forbundsrepublikken Tyskland) (tysk: Bundesrepublik Deutschland) er en føderal stat af 16 delstater i det vestlige Mellemeuropa. Landet grænser i nord op til Danmark, i vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland, i syd til Schweiz og Østrig og i øst til Østrig, Tjekkiet og Polen. Hovedstaden er Berlin.
UEFA Champions League finalen 2016
UEFA Champions League finalen 2016 er en fodboldkamp der skal spilles 28. maj 2016. Kampen skal spilles på San Siro i Milano, og skal finde vinderen af UEFA Champions League 2015-16.
Den litterære periode "Det Moderne Gennembrud" er 1870-1890. Betegnelsen anvendes især om litteraturen i Skandinavien, der nu fik sit gennembrud i Europa. Det indledes med Georg Brandes' forelæsninger på Københavns Universitet fra 1871 og fortsætter i hans Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.
Arsenal F.C. er en engelsk Premier League-fodboldklub. Som regel kaldes klubben bare Arsenal eller The Gunners (fordi klubben blev startet af arbejdere på en våbenfabrik, og deres logo er som følge heraf en kanon). Arsenal blev grundlagt i 1886 som Dial Square, kort efter skiftede klubben navn til Royal Arsenal, og i 1891 skiftede klubben igen navn til Woolwich Arsenal.
NATO (engelsk: North Atlantic Treaty Organization) eller på fransk: OTAN (l'Organisation du Traité de l'Atlantique Nord) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter. Landene er forpligtet til at forsvare hinanden i tilfælde af, at de skulle blive angrebet. Derudover arrangerer NATO ofte større, militære øvelser for medlemslandene.
Norge (fra oldnordisk: Norðvegr 'Nordvejen'), officielt Kongeriget Norge, er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen. Norge har et areal på 385.252 km² og et indbyggertal på omkring 5 millioner. Det er det næsttyndest befolkede land i Europa.
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne. Jorden benævnes også Verden, (Jord)kloden og Tellus efter en romersk gudinde eller Terra efter dens latinske betegnelse. Jorden er et hjemsted for millioner af arter, herunder mennesket.
Cristiano Ronaldo dos Santos Aveiro (født 5. februar 1985) er en portugisisk fodboldspiller, der spiller for den spanske La Liga klub Real Madrid og det portugisiske fodboldlandshold. Ronaldo begyndte sin karriere som ungdomsspiller i Nacional, og hans succes hos Nacional, førte til et skift til hovedstadsklubben Sporting CP to sæsoner senere.
New York City (officielt The City of New York og også kendt under tilnavnene "the Big Apple", "Gotham" og "byen, som aldrig sover") er den folkerigeste by i USA, beliggende på den sydøstligste spids af staten New York. I mere end et århundrede har den forretningsmæssigt, finansielt og kulturelt været et af verdens førende centre, og dens indflydelse på politik, uddannelse, underholdning, sport, medier, mode og kunst bidrager til dens status som en af verdens mest betydningsfulde byer. Som hjemsted for FN er byen også en diplomatisk hovedby.
Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, tysk: Die Schweiz, fransk: Suisse, italiensk: Svizzera, rætoromansk: Svizra, latin: Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa. Landet grænser mod nord til Tyskland, mod øst til Liechtenstein og Østrig, mod syd til Italien og mod vest til Frankrig. Landets fulde navn er formelt Schweizerische Eidgenossenschaft (fransk Confédération suisse, ital.
Deoxyribonukleinsyre (forkortet DNA eller dna hvor a'et stammer fra engelsk acid) er en nukleinsyre, der indeholder de genetiske instruktioner, der benyttes i udviklingen og opretholdelsen af alle kendte levende organismer og nogle vira. Det er populært sagt livets alfabet og består af en polymer af deoxyriboseenheder (nukleotider). Et nukleotid består af en sukkergruppe (i DNA er det pentosen deoxyribose), en kvælstofholdig base og en eller flere fosfatgrupper.
De Kanariske Øer (spansk: Canarias) er en øgruppe af vulkaner i Atlanterhavet og en region i det sydligste Spanien. De ligger nordvest for Afrikas kyst (Marokko og det vestlige Sahara). Navnet kommer enten fra en nordafrikansk stamme (Canariierne) eller muligvis fra latin Canaria, som betyder hundeland.
Pinsebevægelsen er en verdensomspændende kristen karismatisk vækkelsesbevægelse, der opstod først i 1900-tallet og lægger stor vægt på nådegaver som tungetale, helbredelse og profeti, som Helligånden forlener de troende med. Pinsebevægelsen har i dag mindst 250 millioner tilhængere, heraf flest i Latinamerika, Afrika og Asien.
Et mistillidsvotum eller en mistillidsdagsorden er en dagsorden stillet af medlemmer i en parlamentarisk forsamling, der ønsker at udtrykke mistillid til magthaverne, typisk en minister, en borgmester eller lignende. Grundloven nævner i §15 mistillidsvotum, idet det fastslås, at ingen minister kan forblive i sit embede, efter at Folketinget har udtalt sin mistillid til ham. I samme paragrafs stk.
Fritzl-sagen kom til offentlighedens kendskab den 28. april 2008, da østrigeren Josef Fritzl (f. 9. april 1935) tilstod at have holdt sin datter Elisabeth Fritzl indespærret i 24 år (1984 – 2008) i en lydtæt kælder gravet ud under familiens hus og have i en landsby i nærheden af byen Amstetten i delstaten Niederösterreich.