The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Lukas Graham er et dansk band bestående af den danske forsanger Lukas Graham Forchhammer (The Duke), trommeslageren Mark Falgren (LoveStick), bassisten Magnus Larsson (Magnúm) og nuværende pianist Kasper Daugaard (Daugaard). Bandet har tidligere haft to andre pianister, Morten Ristorp og Anders Kirk. Anders Kirk forlod selv bandet i slutningen af 2011.
Hillsborough-tragedien var en ulykke på Hillsborough Stadium i Sheffield den 15 april 1989. Ved ulykken omkom 96 fans af Liverpool F.C. Ulykken skete i forbindelse med en kamp, hvor Liverpool mødte Nottingham Forest F.C. i FA Cup-semifinalen. Over 25.000 Liverpool-fans havde taget turen til Hillsborough Stadium, og kort efter kampens start blev de 96 personer mast ihjel.
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich) er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering. Østrig er omgivet af land på alle sider og støder op til Liechtenstein og Schweiz i vest, Italien og Slovenien i syd, Ungarn og Slovakiet i øst og Tyskland og Tjekkiet i nord. Hovedstaden er Wien.
Black metal er en musikgenre, der opstod i 1980'erne, og har udviklet sig til sin nuværende form hovedsageligt i Norge, Sverige og Finland i starten af 1990'erne. Der findes i dag mange black metal-bands globalt, men de fleste, og de bedst kendte, stammer fra de nordiske lande, hovedsageligt Norge. Black metal-bands forsøger oftest at skabe en glædesløs og kold lyd gennem hurtige tempi, som fremhæver genrens rødder i rock og heavy metal, simple guitarmønstre, skarpe og voldsomt forvrængede el-guitarer og growlende eller skrigende vokal.
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
UEFA Champions League er en fodboldturnering for europæiske topklubber, som er arrangeret af UEFA. Inden 1993 var turneringens officielle navn European Champion Clubs' Cup, Den Europæiske Mesterholdsturnering, og kun vinderen af den nationale liga måtte deltage. I nyere tid er en koefficientrangliste dog indført. Det før at i kvalifikationen og gruppespillet, bliver holdene seedet, denne seedning foregår ud fra UEFA Koefficientliste.
Lisbeth Zornig Andersen født 12. februar 1968 i Vanløse, er en dansk økonom, forfatter, tidligere børnerådsformand og debattør med fokus på udsatte mennesker. Lisbeth Zornig Andersen blev landskendt i dokumentaren "Min barndom i helvede", hvor hun konfronterede sin stedfar og sin mor for hendes barndom fyldt med svigt og seksuelle overgreb i kølvandet på selvbiografien "Zornig-vrede er mit mellemnavn".
IC4-sagen er en politisk sag om DSB's anskaffelse af 83 nye IC4- og 23 IC2-togsæt, der som følge af leveringsvanskeligheder og lav driftsstabilitet ikke er indsat fuldt ud i den almindelige drift. I 2007 var kun fire togsæt indsat i overvåget prøvedrift. I 2009 indgik togproducenten, AnsaldoBreda, og DSB juridisk og økonomisk forlig, der indebar, at AnsaldoBreda leverede togene i en ufærdig stand, og at DSB mod en økonomisk kompensation selv færdiggjorde togene.
Tyskland (officielt Forbundsrepublikken Tyskland) (tysk: Bundesrepublik Deutschland) er en føderal stat af 16 delstater i det vestlige Mellemeuropa. Landet grænser i nord op til Danmark, i vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland, i syd til Schweiz og Østrig og i øst til Østrig, Tjekkiet og Polen. Hovedstaden er Berlin.
Boeing F/A-18E/F Super Hornet ((Engelsk): overhveps) er et amerikansk 4,5. generations jetkampfly, der findes i to versioner: F/A-18E med et enkelt sæde og F/A-18F med to sæder. Super Hornet fløj første gang i 1995 og blev sat i produktion i 1997 efter fusionen af McDonnell Douglas og Boeing i juli samme år.
Berlinmuren (på tysk Berliner Mauer eller bare die Mauer, i DDR kaldt Antifaschistischer Schutzwand "antifascistisk beskyttelsesmur", (i det daværende Sovjetunionen kendt som den "Antifascistiske Beskyttelsesvold")) var en adskillende spærring af beton, pigtråd og elektrisk hegn mellem Øst- og Vestberlin. Den skilte Vestberlin fra Østberlin og resten af DDR. Det var DDR, der lukkede grænsen mellem de to dele af Tyskland (BRD og DDR). Formålet med muren var officielt at beskytte DDR's indbyggere mod fascisme (østbloklandene mente, at de kapitalistiske NATO-lande, og i særdeleshed Vesttyskland, var fascistiske).
Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
Den litterære periode "Det Moderne Gennembrud" er 1870-1890. Betegnelsen anvendes især om litteraturen i Skandinavien, der nu fik sit gennembrud i Europa. Det indledes med Georg Brandes' forelæsninger på Københavns Universitet fra 1871 og fortsætter i hans Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.
NATO (engelsk: North Atlantic Treaty Organization) eller på fransk: OTAN (l'Organisation du Traité de l'Atlantique Nord) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter. Landene er forpligtet til at forsvare hinanden i tilfælde af, at de skulle blive angrebet. Derudover arrangerer NATO ofte større, militære øvelser for medlemslandene.
Cristiano Ronaldo dos Santos Aveiro (født 5. februar 1985) er en portugisisk fodboldspiller, der spiller for den spanske La Liga klub Real Madrid og det portugisiske fodboldlandshold. Ronaldo begyndte sin karriere som ungdomsspiller i Nacional, og hans succes hos Nacional, førte til et skift til hovedstadsklubben Sporting CP to sæsoner senere.
Heysel-tragedien var en fodboldtragedie som fandt sted under finalen i Den Europæiske Mesterholdsturnering mellem Liverpool FC og Juventus F.C. på Heysel Stadion i Bruxelles, Belgien den 29. maj 1985. En time før kampen viste det sig, at de opstillede afspærringer, der skulle opretholde et såkaldt neutralt område på tribunerne mellem Liverpool- og Juventus-tilhængere, var alt for spinkle.
Terrorangrebet den 11. september 2001
Terrorangrebet den 11. september 2001 (ofte omtalt som 9/11 eller blot den 11. september), var en række koordinerede terrorangreb mod USA, der blev udført tirsdag den 11.
Liverpool Football Club er en engelsk fodboldklub fra Liverpool – ofte forkortet Liverpool FC, eller mere simpelt LFC. Liverpool F.C er en af de mest vindende engelske klubber nogensinde, og den klub i Storbritannien som har vundet flest europæiske trofæer, med 5 Champions League-/Europæiske Mesterholdstunerings-, 3 UEFA Cup- og 3 UEFA Super Cup-titler. Klubben havde sin storhedstid i 1970'erne og 1980'erne, hvor det blev til flere mesterskaber og andre titler. I England har Liverpool vundet 18 mesterskaber, 7 FA Cup-, 7 Liga cup- og 14 Charity Shield-titler.
UEFA Champions League finalen 2016
UEFA Champions League finalen 2016 er en fodboldkamp der skal spilles 28. maj 2016. Kampen skal spilles på San Siro i Milano, og skal finde vinderen af UEFA Champions League 2015-16.
UEFA Europa League finalen 2016
UEFA Europa League finalen 2016 er en fodboldkamp der skal spilles 18. maj 2016. Kampen skal spilles på St.
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne. Jorden benævnes også Verden, (Jord)kloden og Tellus efter en romersk gudinde eller Terra efter dens latinske betegnelse. Jorden er et hjemsted for millioner af arter, herunder mennesket.
UEFA Europa League er en fodboldturnering for europæiske klubhold, arrangeret af det europæiske fodboldforbund UEFA. Det er den næstmest betydningsfulde turnering for europæiske klubhold efter Champions League. Turneringen var kendt som UEFA Cup før juni 2009., samtidig med at turneringsstrukturen blev ændret fra 2009/2010-sæsonen. Europa League og UEFA Cup anses for at være den samme turnering, hvor navneskiftet blot er rebranding.
Vietnamkrigen (eller Anden indokinesiske krig) varede fra sidste halvdel af 1950'erne til 1975. Krigen blev en sejr for Nordvietnam og Vietcong og endte med et genforenet Vietnam under et kommunistisk styre. Krigen kan ses som en koldkrigskonflikt mellem USA og dets allierede på den ene side og Sovjetunionen, Kina og Nordvietnam på den anden.
Respiration (cellulær respiration), kræver adgang til en elektronaccepter (ilt for aerob respiration) og en eller flere energirige, organiske kulstofforbindelser. Langt de fleste levende væsner bruger respiration som deres metode til at udvinde bioenergi af organisk stof. Det gælder både de autotrofe (selvforsynende), grønne planter og de heterotrofe planteædere, rovdyr, snyltere og nedbrydere.
Sverige (Sveernes Rige, på dansk tidligere også Sverrig), officielt Kongeriget Sverige, er et nordisk land på den østlige del af den skandinaviske halvø i Nordeuropa. Sverige grænser op til Norge mod vest, Finland mod nordøst og er forbundet med Danmark i sydvest via Øresundsbroen. Landet har kyststrækninger til Skagerrak og Kattegat mod sydvest, Østersøen mod syd, sydøst og øst samt den Botniske Bugt mod øst og nordøst.
Deoxyribonukleinsyre (forkortet DNA eller dna hvor a'et stammer fra engelsk acid) er en nukleinsyre, der indeholder de genetiske instruktioner, der benyttes i udviklingen og opretholdelsen af alle kendte levende organismer og nogle vira. Det er populært sagt livets alfabet og består af en polymer af deoxyriboseenheder (nukleotider). Et nukleotid består af en sukkergruppe (i DNA er det pentosen deoxyribose), en kvælstofholdig base og en eller flere fosfatgrupper.
For alternative betydninger, se Det Forenede Kongerige. Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland er et konstitutionelt monarki, som omfatter England, Skotland, Wales og Nordirland. Storbritannien udgør størstedelen af øgruppen De Britiske Øer ud for den nordvestlige kyst af det europæiske kontinent.
Ole Henriksen (født 4. maj 1951 i Nibe) er en dansk hudspecialist og kosmetolog, der bor i Los Angeles, hvor han har en skønhedsklinik på 8622 West Sunset Boulevard i Beverly Hills. Siden Ole Henriksen åbnede sin skønhedsklinik i 1975 med egne opskrifter, har hans produkter nået stor udbredelse på verdensplan.
Island (islandsk: Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg. Landet har 331.310 indbyggere og et areal på 103.000 km², hvilket gør det til Europas tyndest befolkede land. Landets hovedstad og største by er Reykjavík, der sammen med de omgivende områder i den sydvestlige del af landet er hjemsted for to tredjedele af landets befolkning.
Konstitutionelt monarki (indskrænket monarki) er et regeringssystem, hvor statsoverhovedet (monarken) er bundet af en forfatning i modsætning til absolut monarki, hvor monarken har uindskrænket politisk magt. I et konstitutionelt monarki overgår posten som statsoverhoved ved arv inden for en kongelig familie. I et konstitutionelt monarki er statsoverhovedet ikke regeringsleder, men den person hvis navn koordinerer det parlamentariske systems regeringsfunktioner.
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs =”lys” + σύνθεσις sýnthesis = ”sammensætning”) er betegnelsen for levende organismers dannelse af organisk stof ved anvendelse af energi fra lys – hovedsageligt lys fra Solen (solenergi). Energien fra lyset optages ved hjælp af visse farvepigmenter og omdannes til kemisk energi. Processen kan også beskrives som levende organismers omdannelse af lysenergi til kemisk energi.
Velfærdsmodel er betegnelsen for den økonomiske model, politikerne i en velfærdsstat anvender til at fordele velfærdsgoder. Modellen, der anvendes i et land, afgør hvilke områder, der ydes støtte til, og hvilke personer, der har ret til at modtage støtte. En velfærdsstat bedømmes ikke alene på ydelser til borgerne, men tillige på skattefinansierede tilbud, fx indenfor uddannelsessystemet.
Kvælstof eller nitrogen er det 7. grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol N. Under normale temperatur- og trykforhold optræder nitrogen i form af molekylet dinitrogen, N2, som er en farveløs, smagløs, lugtfri og relativt ikke-reaktiv gas, der efter rumfang udgør 78,1 % af Jordens atmosfære. Mange vigtige industrielle kemiske forbindelser, såsom ammoniak, salpetersyre, organiske nitrater og cyanider indeholder nitrogen.
Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, tysk: Die Schweiz, fransk: Suisse, italiensk: Svizzera, rætoromansk: Svizra, latin: Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa. Landet grænser mod nord til Tyskland, mod øst til Liechtenstein og Østrig, mod syd til Italien og mod vest til Frankrig. Landets fulde navn er formelt Schweizerische Eidgenossenschaft (fransk Confédération suisse, ital.
General Dynamics F-16 Fighting Falcon
General Dynamics F-16 Fighting Falcon er et amerikansk enmotoret, etsædet multirolle-kampfly oprindelig udviklet af General Dynamics, men senere i 1993 overtaget af Lockheed Martin. Der findes tosædede træningsversioner, der også kan bruges i kamp. Der er bygget mere end 4.400 F-16 fly i ca.