The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Hillsborough-tragedien var en ulykke på Hillsborough Stadium i Sheffield den 15 april 1989. Ved ulykken omkom 96 fans af Liverpool F.C. Ulykken skete i forbindelse med en kamp, hvor Liverpool mødte Nottingham Forest F.C. i FA Cup-semifinalen. Over 25.000 Liverpool-fans havde taget turen til Hillsborough Stadium, og kort efter kampens start blev de 96 personer mast ihjel.
Tjernobyl (russisk: Чернобыль, ukrainsk: Чорнобиль, engelsk: Chernobyl) er en næsten forladt spøgelsesby der ligger ca 15km syd for Tjernobyl-atomkraftværket, i det nordlige Ukraine tæt på grænsen til Hviderusland og byen Pripjat. Byen havde tidligere omkring 14.000 indbyggere, men blev i forbindelse med Tjernobylulykken evakueret. Enkelte personer valgte dog at vende tilbage til deres hjem i byen, og på trods af radioaktiviteten i området, bor der stadig omkring 150 personer i byen.
Den litterære periode "Det Moderne Gennembrud" er 1870-1890. Betegnelsen anvendes især om litteraturen i Skandinavien, der nu fik sit gennembrud i Europa. Det indledes med Georg Brandes' forelæsninger på Københavns Universitet fra 1871 og fortsætter i hans Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
Heysel-tragedien var en fodboldtragedie som fandt sted under finalen i Den Europæiske Mesterholdsturnering mellem Liverpool FC og Juventus F.C. på Heysel Stadion i Bruxelles, Belgien den 29. maj 1985. En time før kampen viste det sig, at de opstillede afspærringer, der skulle opretholde et såkaldt neutralt område på tribunerne mellem Liverpool- og Juventus-tilhængere, var alt for spinkle.
Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
Den Føderative Republik Brasilien (portugisisk: República Federativa do Brasil) er det største og befolkningsrigeste land i Sydamerika, arealmæssigt næsten på størrelse med USA. Landet dækker et stort område mellem Andesbjergene og Atlanterhavet og deler grænser med Uruguay, Argentina, Paraguay, Bolivia, Peru, Colombia, Venezuela, Guyana, Surinam og Fransk Guiana. Brasilien, der er navngivet efter det lokale brasiltræ, er rigt på naturressourcer. Der er store landbrugsområder og enorme regnskove.
Berlinmuren (på tysk Berliner Mauer eller bare die Mauer, i DDR kaldt Antifaschistischer Schutzwall "antifascistisk beskyttelsesmur", (i det daværende Sovjetunionen kendt som den "Antifascistiske Beskyttelsesvold")) var en adskillende spærring af beton, pigtråd og elektrisk hegn mellem Øst- og Vestberlin. Den skilte Vestberlin fra Østberlin og resten af DDR. Det var DDR, der lukkede grænsen mellem de to dele af Tyskland (BRD og DDR). Formålet med muren var officielt at beskytte DDR's indbyggere mod fascisme (østbloklandene mente, at de kapitalistiske NATO-lande, og i særdeleshed Vesttyskland, var fascistiske).
Game of Thrones er en amerikansk middelalder-fantasy tv-serie skabt af David Benioff og Dan Weiss for HBO. Serien, der er baseret på forfatteren George R. R. Martins række af bestseller-romaner A Song of Ice and Fire, skildrer ædle familie-dynastiers voldelige kamp om kontrollen af tronen i kongeriget Westeros. Serien havde premiere i USA den 17. april 2011.
Lukas Graham er et dansk band bestående af den danske forsanger Lukas Forchhammer (The Duke), trommeslageren Mark Falgren (LoveStick), bassisten Magnus Larsson (Magnúm) og nuværende pianist Kasper Daugaard (Daugaard). Bandet har tidligere haft to andre pianister, Morten Ristorp og Anders Kirk. Anders Kirk forlod selv bandet i slutningen af 2011.
Cristiano Ronaldo dos Santos Aveiro (født 5. februar 1985) er en portugisisk fodboldspiller, der spiller for den spanske La Liga klub Real Madrid og det portugisiske fodboldlandshold. Ronaldo begyndte sin karriere som ungdomsspiller i Nacional, og hans succes hos Nacional, førte til et skift til hovedstadsklubben Sporting CP to sæsoner senere.
UEFA Champions League finalen 2016
UEFA Champions League finalen 2016 er en fodboldkamp der skal spilles 28. maj 2016. Kampen skal spilles på San Siro i Milano, og skal finde vinderen af UEFA Champions League 2015-16.
Skibstypeforkortelser er kombinationer af bogstaver, ofte forkortelser, som sættes foran navnet på civile skibe og krigsskibe. De i Danmark oftest anvendte forkortelser er af engelsk oprindelse og kan for civile skibe enten henvise til typen af fremdrivningsmaskineri, eksempelvis S/S eller SS (Steam Ship) og D/S eller DS (Dampskib) for et fartøj hvor maskineriet er dampdrevet eller også henvise til skibets formål, eksempelvis FV (Fishing Vessel), hvor fartøjet har fiskeri som formål.
Ida Kristine Nielsen (født 1975) er en dansk bassist der også arbejder under navnene BassIda og Ida Funkhouser. Hun spiller i det belgiske world-band Zap Mama og blev i september 2010 engageret som bassist til Prince's turné med New Power Generation, som bl.a. var hovednavnet ved NPG Music & Art Festival den 6.
Terrorangrebet den 11. september 2001
Terrorangrebet den 11. september 2001 (ofte omtalt som 9/11 eller blot den 11. september), var en række koordinerede terrorangreb mod USA, der blev udført tirsdag den 11.
Leicester City er en engelsk fodboldklub fra Leicester, der spiller i landets bedste række, Premier League. Klubben har ved flere lejligheder optrådt i Premier League, men har aldrig været engelsk mester eller vundet FA Cuppen (den har dog været i 4 FA Cup-finaler. 3 gange har Leicester City vundet Liga Cuppen, senest i 2000.
Tyskland (officielt Forbundsrepublikken Tyskland) (tysk: Bundesrepublik Deutschland) er en føderal stat af 16 delstater i det vestlige Mellemeuropa. Landet grænser i nord op til Danmark, i vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland, i syd til Schweiz og Østrig og i øst til Østrig, Tjekkiet og Polen. Hovedstaden er Berlin.
UEFA Champions League er en fodboldturnering for europæiske topklubber, som er arrangeret af UEFA. Inden 1993 var turneringens officielle navn European Champion Clubs' Cup, Den Europæiske Mesterholdsturnering, og kun vinderen af den nationale liga måtte deltage. I nyere tid er en koefficientrangliste dog indført. Det før at i kvalifikationen og gruppespillet, bliver holdene seedet, denne seedning foregår ud fra UEFA Koefficientliste.
Telia Parken (eller folkeligt; Parken, tidligere kendt som Københavns Idrætspark eller blot Idrætsparken) er Danmarks største fodboldstadion beliggende på Per Henrik Lings Allé 2 på Østerbro i København. Telia Parken fungerer både som Danmarks nationalstadion for det danske A-landshold i fodbold og hjemmebane for fodboldklubben F.C. København. Som følge af en sponsoraftale med TeliaSonera ændredes det officielle navn til Telia Parken i juli 2014.
DBU Pokalen (eller blot pokalturneringen) er en årlig fodboldturnering arrangeret af DBU. Turneringen afvikles efter cup-princippet og vinderen af turneringen er danske pokalmestre. Turneringen har været afholdt hvert år siden 1955, og pokalfinalen spilles normalt på Kristi Himmelfartsdag. Finalerne i 2006 og 2014 blev dog spillet dagen før store bededag.
Velfærdsmodel er betegnelsen for den økonomiske model, politikerne i en velfærdsstat anvender til at fordele velfærdsgoder. Modellen, der anvendes i et land, afgør hvilke områder, der ydes støtte til, og hvilke personer, der har ret til at modtage støtte. En velfærdsstat bedømmes ikke alene på ydelser til borgerne, men tillige på skattefinansierede tilbud, fx indenfor uddannelsessystemet.
Kasper Peter Schmeichel (født 5. november 1986 i København), eller blot Kasper Schmeichel, er en dansk professionel fodboldspiller, der spiller som målmand for den engelske Premier League-klub Leicester City. Han er søn af den tidligere landsholdsspiller Peter Schmeichel og har spillet 17 kampe for Danmarks U/21-landshold.
Græske guder er en liste over guder, gudinder og mange andre guddommelige og semi-guddommelige figurer fra den antikke græske mytologi og den antikke græske religion. Mange af de græske guder havde ækvivalenter og ligheder med andre mytologier i oldtiden, se Ligheder mellem romerske, græske og etruskiske religion.
Tjernobyl Atomkraftværk (ukrainsk: Державне спецiалiзоване пiдприємство "Чорнобильська АЕС", russisk: Чернобыльская АЭС) er et nedlagt atomkraftværk beliggende nær byen Pripjat, 18 km nordvest for byen Tjernobyl i Ukraine. Kraftværket ligger desuden 16 km fra grænsen til Hviderusland og cirka 110 km nord for hovedstaden Kijev. Kraftværket blev i 1986 ramt af Tjernobylulykken, der ødelagde reaktor 4, men på grund af stor mangel på strøm efter ulykken blev værket holdt kørende til 2000, hvor den sidste reaktor blev slukket.
Troels Kløvedal (født Troels Beha Erichsen den 2. april 1943 i København) er en dansk forfatter, langturssejler og foredragsholder med base i Ebeltoft, som er kendt for sine jordomrejser med skibet Nordkaperen. Han er søn af dyrlæge Asbjørn Beha Erichsen (1903-1971) og børnehaveleder Gurli Marie Larsen (1908-1954).
Apartheid (afrikaans: separation, adskilthed), var et system til raceadskillelse i Sydafrika fra 1948, til de indledende forhandlinger i 1990-1993, kulminerende i demokratiske valg i 1994. Under apartheid blev mennesker klassificeret i racegrupper – de største var Sort, Hvid, Farvet og Asiatisk. De blev separeret fra hinanden med magt ud fra de raceklasser, der var blevet lavet.
Sovjetunionen (russisk: Сою́з Сове́тских Социалисти́ческих Респу́блик [СССР], Unionen af socialistiske sovjetrepublikker (USSR eller SSSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991. Sovjetunionen var en sammenslutning af 15 formelt autonome republikker med Rusland som den største og klart dominerende delrepublik. Den russiske sovjetrepubliks dominans var blandt årsagerne til, at Sovjetunionen ofte blev omtalt som "Rusland" eller "Sovjet-Rusland" i Vesten, selv om denne betegnelse ikke var nøjagtig.