The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Lukas Graham er et dansk band bestående af den danske forsanger Lukas Graham Forchhammer (The Duke), trommeslageren Mark Falgren (LoveStick), bassisten Magnus Larsson (Magnúm) og nuværende pianist Kasper Daugaard (Daugaard). Bandet har tidligere haft to andre pianister, Morten Ristorp og Anders Kirk. Anders Kirk forlod selv bandet i slutningen af 2011.
Grace Jones (født 19. maj 1948) er en jamaicansk sangerinde, der var et af firsernes helt store popkultur-navne, hun var topmodel, muse for Andy Warhol, indbegrebet af New Yorker-klubben Studio 54 og James Bond-skurk i A View to a Kill. Der var stille omkring Grace Jones i 90'erne, men hun skulle efter sigende have indspillet to album, der dog aldrig blev udgivet.
James Bond er en fiktiv person skabt i 1953 af forfatteren Ian Fleming, som lod ham optræde i 12 romaner og 2 novellesamlinger. (Senere skrev også Kingsley Amis, John Gardner, Raymond Benson m.fl.). Bond har agentnummer 007, de to første nuller dækker over at han har "tilladelse til at dræbe" i tjenesten.
Gilli (født Kian Rosenberg Larsson den 27. juni 1992) er en dansk rapper og skuespiller fra Rødovre. Han har været en del af det danske undergrundsmiljø i gennem et par år og er en del af rapkompagniet B.O.C (Bars Of Crack, Bombs Over Copenhagen eller Bomber Over Centrum), som er en gruppe rapartister fra primært Nørrebro.
Danmarks håndboldlandshold (herrer)
Danmarks håndboldlandshold for herrer tilhører den absolutte verdenselite i håndbold, og er ultimo 2011 placeret som nr. fire på verdensranglisten. I januar 2012, blev det europamestre, og er det hold med flest EM-medaljer på mændenes side, med i alt fem medaljer, to guldmedaljer (2008, 2012), og tre bronzemedaljer (2002, 2004 & 2006).
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne. Jorden benævnes også Verden, (Jord)kloden og Tellus efter en romersk gudinde eller Terra efter dens latinske betegnelse. Jorden er et hjemsted for millioner af arter, herunder mennesket.
Berlinmuren (på tysk Berliner Mauer eller bare die Mauer, i DDR kaldt Antifaschistischer Schutzwand "antifascistisk beskyttelsesmur", (i det daværende Sovjetunionen kendt som den "Antifascistiske Beskyttelsesvold")) var en adskillende spærring af beton, pigtråd og elektrisk hegn mellem Øst- og Vestberlin. Den skilte Vestberlin fra Østberlin og resten af DDR. Det var DDR, der lukkede grænsen mellem de to dele af Tyskland (BRD og DDR). Formålet med muren var officielt at beskytte DDR's indbyggere mod fascisme (østbloklandene mente, at de kapitalistiske NATO-lande, og i særdeleshed Vesttyskland, var fascistiske).
Tyskland (officielt Forbundsrepublikken Tyskland) (tysk: Bundesrepublik Deutschland) er en føderal stat af 16 delstater i det vestlige Mellemeuropa. Landet grænser i nord op til Danmark, i vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland, i syd til Schweiz og Østrig og i øst til Østrig, Tjekkiet og Polen. Hovedstaden er Berlin.
Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
Island (islandsk: Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg. Landet har 331.310 indbyggere og et areal på 103.000 km², hvilket gør det til Europas tyndest befolkede land. Landets hovedstad og største by er Reykjavík, der sammen med de omgivende områder i den sydvestlige del af landet er hjemsted for to tredjedele af landets befolkning.
Indenfor boksning betegner en vægtklasse et standardiseret vægtspektrum indenfor hvilket de to bokseres vægt skal holde sig. Bokserne vejes inden kampen for at sikre, at bokserne holder sig indenfor de aftalte eller fastsatte rammer. Amatørboksere skal holde sig indenfor vægtklassens øvre og nedre bånd, hvorimod det i professionel boksning er tilladt, at en bokser vejer mindre end det nedre bånd.
Kroatiens håndboldlandshold (herrer)
Kroatiens håndboldlandshold er det nationale håndboldlandshold i Kroatien og kontrolleres af Kroatiens Håndboldforbund. Siden landsholdets opståen på ruinerne af Jugoslaviens håndboldlandshold efter Jugoslaviens opløsning i begyndelsen af 1990'erne har Kroatiens landshold tilhørt verdenseliten, og det er blevet til én VM-titel og to OL-guldmedaljer, mens holdets bedste resultat ved EM har været to sølvmedaljer. Kroatien tabte EM finalen i 2008 til Danmark, og året efter tabte de VM finalen i 2009 på hjemmebane i Zagreb, Kroatien mod Frankrig.
Ole Henriksen (født 4. maj 1951 i Nibe) er en dansk hudspecialist og kosmetolog, der bor i Los Angeles, hvor han har en skønhedsklinik på 8622 West Sunset Boulevard i Beverly Hills. Siden Ole Henriksen åbnede sin skønhedsklinik i 1975 med egne opskrifter, har hans produkter nået stor udbredelse på verdensplan.
Christopher Walken (født Ronald Walken den 31. marts 1943) er en Oscar-vindende amerikansk film- og teaterskuespiller. Walken har medvirket i over 100 film og tv-programmer siden 1953, inklusiv The Deer Hunter, The Dead Zone, A View to a Kill, Batman Returns, True Romance, Pulp Fiction og Catch Me If You Can og i klassiske tv-serier som Kojak og The Naked City.
Medina Danielle Oona Valbak (født Andrea Fuentealba Valbak; 30. november 1982 i Risskov, Aarhus), er en dansk-chilensk pop- og R&B-sangerinde og sangskriver. Hun debuterede med albummet Tæt på i 2007, men brød igennem med Velkommen til Medina i 2009, hvorfra førstesinglen "Kun for mig" fra september 2008 blev et stort hit helt ind i 2009, og var den bedst sælgende single dette år i Danmark.
NATO (engelsk: North Atlantic Treaty Organization) eller på fransk: OTAN (l'Organisation du Traité de l'Atlantique Nord) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter. Landene er forpligtet til at forsvare hinanden i tilfælde af, at de skulle blive angrebet. Derudover arrangerer NATO ofte større, militære øvelser for medlemslandene.
Cristiano Ronaldo dos Santos Aveiro (født 5. februar 1985) er en portugisisk fodboldspiller, der spiller for den spanske La Liga klub Real Madrid og det portugisiske fodboldlandshold. Ronaldo begyndte sin karriere som ungdomsspiller i Nacional, og hans succes hos Nacional, førte til et skift til hovedstadsklubben Sporting CP to sæsoner senere.
Velfærdsmodel er betegnelsen for den økonomiske model, politikerne i en velfærdsstat anvender til at fordele velfærdsgoder. Modellen, der anvendes i et land, afgør hvilke områder, der ydes støtte til, og hvilke personer, der har ret til at modtage støtte. En velfærdsstat bedømmes ikke alene på ydelser til borgerne, men tillige på skattefinansierede tilbud, fx indenfor uddannelsessystemet.
Volbeat er et dansk metalband, der blev dannet i København i oktober 2001 af Michael Poulsen, efter hans daværende band Dominus blev opløst. Bandet har taget navn efter Dominus-albummet Vol.Beat. Bandet er blevet kendt på deres særprægede musik, der oprindeligt af bandet blev omtalt som "metallisk pop rock and roll," og som generelt er kendetegnet ved hård rock and roll med inspiration lige fra Metallica til Elvis Presley.
Den litterære periode "Det Moderne Gennembrud" er 1870-1890. Betegnelsen anvendes især om litteraturen i Skandinavien, der nu fik sit gennembrud i Europa. Det indledes med Georg Brandes' forelæsninger på Københavns Universitet fra 1871 og fortsætter i hans Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.
Terrorangrebet den 11. september 2001
Terrorangrebet den 11. september 2001 (ofte omtalt som 9/11 eller blot den 11. september), var en række koordinerede terrorangreb mod USA, der blev udført tirsdag den 11.
New York City (officielt The City of New York og også kendt under tilnavnene "the Big Apple", "Gotham" og "byen, som aldrig sover") er den folkerigeste by i USA, beliggende på den sydøstligste spids af staten New York. I mere end et århundrede har den forretningsmæssigt, finansielt og kulturelt været et af verdens førende centre, og dens indflydelse på politik, uddannelse, underholdning, sport, medier, mode og kunst bidrager til dens status som en af verdens mest betydningsfulde byer. Som hjemsted for FN er byen også en diplomatisk hovedby.