The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Den litterære periode "Det Moderne Gennembrud" er 1870-1890. Betegnelsen anvendes især om litteraturen i Skandinavien, der nu fik sit gennembrud i Europa. Det indledes med Georg Brandes' forelæsninger på Københavns Universitet fra 1871 og fortsætter i hans Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.
A320-familien udgør modellerne Airbus A318, A319, A320 og A321, som hører til kort- til mellemdistanceklassen af passagerfly. Selvom det ikke er den mest prestigefyldte model – set i forhold til de langt større A330, A340 og senest superjumboen A380 – er det den vigtigste model for Airbus-fabrikken, og den absolut mest solgte i firmaets historie. I øvrigt er den den direkte konkurrent til Boeings lige så populære 737 serie.
UEFA Europa League er en fodboldturnering for europæiske klubhold, arrangeret af det europæiske fodboldforbund UEFA. Det er den næstmest betydningsfulde turnering for europæiske klubhold efter Champions League. Turneringen var kendt som UEFA Cup før juni 2009., samtidig med at turneringsstrukturen blev ændret fra 2009/2010-sæsonen. Europa League og UEFA Cup anses for at være den samme turnering, hvor navneskiftet blot er rebranding.
Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
Tyskland (officielt Forbundsrepublikken Tyskland) (tysk: Bundesrepublik Deutschland) er en føderal stat af 16 delstater i det vestlige Mellemeuropa. Landet grænser i nord op til Danmark, i vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland, i syd til Schweiz og Østrig og i øst til Østrig, Tjekkiet og Polen. Hovedstaden er Berlin.
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
Berlinmuren (på tysk Berliner Mauer eller bare die Mauer, i DDR kaldt Antifaschistischer Schutzwall "antifascistisk beskyttelsesmur", (i det daværende Sovjetunionen kendt som den "Antifascistiske Beskyttelsesvold")) var en adskillende spærring af beton, pigtråd og elektrisk hegn mellem Øst- og Vestberlin. Den skilte Vestberlin fra Østberlin og resten af DDR. Det var DDR, der lukkede grænsen mellem de to dele af Tyskland (BRD og DDR). Formålet med muren var officielt at beskytte DDR's indbyggere mod fascisme (østbloklandene mente, at de kapitalistiske NATO-lande, og i særdeleshed Vesttyskland, var fascistiske).
NATO (engelsk: North Atlantic Treaty Organization) eller på fransk: OTAN (l'Organisation du Traité de l'Atlantique Nord) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter. Landene er forpligtet til at forsvare hinanden i tilfælde af, at de skulle blive angrebet. Derudover arrangerer NATO ofte større, militære øvelser for medlemslandene.
Terrorangrebet den 11. september 2001
Terrorangrebet den 11. september 2001 (ofte omtalt som 9/11 eller blot den 11. september), var en række koordinerede terrorangreb mod USA, der blev udført tirsdag den 11.
Lukas Graham er et dansk band bestående af den danske forsanger Lukas Forchhammer (The Duke), trommeslageren Mark Falgren (LoveStick), bassisten Magnus Larsson (Magnúm) og nuværende pianist Kasper Daugaard (Daugaard). Bandet har tidligere haft to andre pianister, Morten Ristorp og Anders Kirk. Anders Kirk forlod selv bandet i slutningen af 2011.
Europamesterskabet i fodbold 2016
Europamesterskabet i fodbold 2016 bliver det 15. EM i fodbold. Det afholdes i Frankrig fra 10.
Island (islandsk: Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg. Landet har 331.310 indbyggere og et areal på 103.000 km², hvilket gør det til Europas tyndest befolkede land. Landets hovedstad og største by er Reykjavík, der sammen med de omgivende områder i den sydvestlige del af landet er hjemsted for to tredjedele af landets befolkning.
Caitlyn Marie Jenner (født 28. oktober 1949 som William Bruce Jenner), tidligere kendt som Bruce Jenner, er en tidligere amerikansk atlet og nuværende fordragsholder, tv-personlighed, og forretningskvinde, som vandt guldmedalje i tikamp ved Sommer-OL, som blev afholdt i Montreal 1976. Efter den olympiske sejr og den tilhørende anerkendelse, førte Jenners professionelle karriere til en ny succes i tv.
Apartheid (afrikaans: separation, adskilthed), var et system til raceadskillelse i Sydafrika fra 1948, til de indledende forhandlinger i 1990-1993, kulminerende i demokratiske valg i 1994. Under apartheid blev mennesker klassificeret i racegrupper – de største var Sort, Hvid, Farvet og Asiatisk. De blev separeret fra hinanden med magt ud fra de raceklasser, der var blevet lavet.
Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, tysk: Die Schweiz, fransk: Suisse, italiensk: Svizzera, rætoromansk: Svizra, latin: Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa. Landet grænser mod nord til Tyskland, mod øst til Liechtenstein og Østrig, mod syd til Italien og mod vest til Frankrig. Landets fulde navn er formelt Schweizerische Eidgenossenschaft (fransk Confédération suisse, ital.
UEFA Champions League finalen 2016
UEFA Champions League finalen 2016 er en fodboldkamp der skal spilles 28. maj 2016. Kampen skal spilles på San Siro i Milano, og skal finde vinderen af UEFA Champions League 2015-16.
UEFA Champions League er en fodboldturnering for europæiske topklubber, som er arrangeret af UEFA. Inden 1993 var turneringens officielle navn European Champion Clubs' Cup, Den Europæiske Mesterholdsturnering, og kun vinderen af den nationale liga måtte deltage. I nyere tid er en koefficientrangliste dog indført. Det før at i kvalifikationen og gruppespillet, bliver holdene seedet, denne seedning foregår ud fra UEFA Koefficientliste.
Det periodiske system er et system, der opdeler grundstofferne efter antallet af protoner i kernen og antallet af elektroner i de ydre orbitaler: Disse to egenskaber spiller en afgørende rolle for de enkelte stoffers kemiske egenskaber, og tilsvarende er der en sammenhæng mellem stoffernes kemi og deres placering i det periodiske system.
Den Føderative Republik Brasilien (portugisisk: República Federativa do Brasil) er det største og befolkningsrigeste land i Sydamerika, arealmæssigt næsten på størrelse med USA. Landet dækker et stort område mellem Andesbjergene og Atlanterhavet og deler grænser med Uruguay, Argentina, Paraguay, Bolivia, Peru, Colombia, Venezuela, Guyana, Surinam og Fransk Guiana. Brasilien, der er navngivet efter det lokale brasiltræ, er rigt på naturressourcer. Der er store landbrugsområder og enorme regnskove.
Ishockey er en holdsport, der spilles på is. Det er en af verdens hurtigste sportsgrene, og spilles på enten naturlig is eller kunstig is i haller. Der er 6 spillere på banen fra hvert hold – 1 målmand, 2 backer, højre og venstre back, og 3 forwards, fordelt på 1 højre wing, 1 center og 1 venstre wing.
Danmarks Riges Grundlov er en dansk lov oprindelig fra 1849, den er siden ændret i 1855, 1866, 1915, 1920 og 1953, samt forsøgt ændret i 1939. Den betragtes traditionelt som den højeste lovgivning i det danske rige. Grundloven udgør sammen med Kongeloven, Tronfølgeloven og til en vis grad selvstyreordningerne på Færøerne og i Grønland de centrale dele af den danske forfatning.
Sverige (Sveernes Rige, på dansk tidligere også Sverrig), officielt Kongeriget Sverige, er et nordisk land på den østlige del af den skandinaviske halvø i Nordeuropa. Sverige grænser op til Norge mod vest, Finland mod nordøst og er forbundet med Danmark i sydvest via Øresundsbroen. Landet har kyststrækninger til Skagerrak og Kattegat mod sydvest, Østersøen mod syd, sydøst og øst samt den Botniske Bugt mod øst og nordøst.
Græske guder er en liste over guder, gudinder og mange andre guddommelige og semi-guddommelige figurer fra den antikke græske mytologi og den antikke græske religion. Mange af de græske guder havde ækvivalenter og ligheder med andre mytologier i oldtiden, se Ligheder mellem romerske, græske og etruskiske religion.