The most-visited English Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Nadia Nadim (født 2. januar 1988 i Kabul) er en dansk fodbold-angriber, der spiller i Portland Thorns FC, hvortil hun i 2016 skiftede fra Sky Blue FC. Hun blev 4. marts 2009 den første danske landsholdsspiller med indvandrerbaggrund, efter at DBU i januar samme år fik dispensation til at lade hende optræde på landsholdet, skønt hun ikke opfyldte FIFAs krav om fem års statsborgerskab.
Europamesterskabet i fodbold 2016
Europamesterskabet i fodbold 2016 bliver det 15. EM i fodbold. Det afholdes i Frankrig fra 10.
Den litterære periode "Det Moderne Gennembrud" er 1870-1890. Betegnelsen anvendes især om litteraturen i Skandinavien, der nu fik sit gennembrud i Europa. Det indledes med Georg Brandes' forelæsninger på Københavns Universitet fra 1871 og fortsætter i hans Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.
Khoikhoi-folkene (også kendt som hottentotter) lever i det sydlige Afrika, er en er del af khoisan-gruppen og er i slægt med san-folkene. Hottentot er et navn af hollandsk oprindelse som blev taget i brug af Hollandsboere (eller afrikanere), og kommer fra en særegenhed ved sproget til folkeslaget, såkaldte klikkelyde. Derfor kaldte boerne dem for hottentotter.
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Zlatan Ibrahimović (født 3. oktober 1981 i Malmö) er en svensk fodboldspiller, der spiller for den franske klub PSG. Med en bosnisk far og en kroatisk mor og bopæl i Sverige kunne han som udgangspunkt have valgt at spille for tre forskellige landshold (Bosnien, Kroatien og Sverige), og valgte altså at spille for Sverige.
Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
Det periodiske system er et system, der opdeler grundstofferne efter antallet af protoner i kernen og antallet af elektroner i de ydre orbitaler: Disse to egenskaber spiller en afgørende rolle for de enkelte stoffers kemiske egenskaber, og tilsvarende er der en sammenhæng mellem stoffernes kemi og deres placering i det periodiske system.
Lukas Graham er et dansk band bestående af den danske forsanger Lukas Forchhammer (The Duke), trommeslageren Mark Falgren (LoveStick), bassisten Magnus Larsson (Magnúm) og nuværende pianist Kasper Daugaard (Daugaard). Bandet har tidligere haft to andre pianister, Morten Ristorp og Anders Kirk. Anders Kirk forlod selv bandet i slutningen af 2011.
Danmarks Riges Grundlov er en dansk lov oprindelig fra 1849, den er siden ændret i 1855, 1866, 1915, 1920 og 1953, samt forsøgt ændret i 1939. Den betragtes traditionelt som den højeste lovgivning i det danske rige. Grundloven udgør sammen med Kongeloven, Tronfølgeloven og til en vis grad selvstyreordningerne på Færøerne og i Grønland de centrale dele af den danske forfatning.
Berlinmuren (på tysk Berliner Mauer eller bare die Mauer, i DDR kaldt Antifaschistischer Schutzwall "antifascistisk beskyttelsesmur", (i det daværende Sovjetunionen kendt som den "Antifascistiske Beskyttelsesvold")) var en adskillende spærring af beton, pigtråd og elektrisk hegn mellem Øst- og Vestberlin. Den skilte Vestberlin fra Østberlin og resten af DDR. Det var DDR, der lukkede grænsen mellem de to dele af Tyskland (BRD og DDR). Formålet med muren var officielt at beskytte DDR's indbyggere mod fascisme (østbloklandene mente, at de kapitalistiske NATO-lande, og i særdeleshed Vesttyskland, var fascistiske).
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
Europamesterskabet i fodbold (EM i fodbold) er det vigtigste fodbold-landsholdsmesterskab blandt medlemmerne af UEFA. Mesterskabet har fundet sted hvert fjerde år siden 1960. Indtil 1976 deltog kun fire hold i slutrunden, fra 1980 deltog otte hold og fra 1996 seksten hold. De deltagende hold vælges ved hjælp af en række kvalifikationskampe.
Volbeat er et dansk metalband, der blev dannet i København i oktober 2001 af Michael Poulsen, efter hans daværende band Dominus blev opløst. Bandet har taget navn efter Dominus-albummet Vol.Beat. Bandet er blevet kendt på deres særprægede musik, der oprindeligt af bandet blev omtalt som "metallisk pop rock and roll," og som generelt er kendetegnet ved hård rock and roll med inspiration lige fra Metallica til Elvis Presley.
Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen. Kovalente bindinger tegnes tit med enten elektronprikformler eller stregformler. Der er en tendens til at bruge betegnelsen elektronparbinding, da dette udtryk umiddelbart bedre beskriver bindingen, se illustrationen.
Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion. Den har rødder langt tilbage i tiden, men den kendes kun i detaljer fra vikingetiden. Mytologien bestod af fortællinger, som handlede om guders liv og deres virke i verden.
Novelle (italiensk novella: nyhed) er en kortere episk fortælling i prosaform, der normalt beskriver et enkelt handlingsforløb eller situation og ofte har en iøjnefaldende slutning. Den omhandler gerne selve vendepunktet i personernes liv (modsat fx romanen, der også kan handle om tiden før og efter), og der er typisk få personer. Desuden foregår den inden for kort tid.
Terrorangrebet den 11. september 2001
Terrorangrebet den 11. september 2001 (ofte omtalt som 9/11 eller blot den 11. september), var en række koordinerede terrorangreb mod USA, der blev udført tirsdag den 11.
Standardafvigelsen eller spredningen bruges inden for sandsynlighedsregning og statistik og er et udtryk for, hvor meget en stokastisk variabel fordeler sig omkring sin middelværdi. Standardafvigelse er lig med kvadratroden af varians og er dermed mål for det samme. Derfor har standardafvigelse i modsætning til varians samme enhed som den stokastiske variabel og kan derfor være lettere at fortolke.
Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, tysk: Die Schweiz, fransk: Suisse, italiensk: Svizzera, rætoromansk: Svizra, latin: Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa. Landet grænser mod nord til Tyskland, mod øst til Liechtenstein og Østrig, mod syd til Italien og mod vest til Frankrig. Landets fulde navn er formelt Schweizerische Eidgenossenschaft (fransk Confédération suisse, ital.
Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling. Radioaktivitet er en naturlig proces i naturen, men udnyttes industrielt og teknologisk i en række sammenhænge, herunder kernekraftværker, kernevåben, fødevarebestråling, klinisk behandling og forskning over en bred kam. Ioniserende stråling er i visse former skadelig for levende organismer.
New York City (officielt The City of New York og også kendt under tilnavnene "the Big Apple", "Gotham" og "byen, som aldrig sover") er den folkerigeste by i USA, beliggende på den sydøstligste spids af staten New York. I mere end et århundrede har den forretningsmæssigt, finansielt og kulturelt været et af verdens førende centre, og dens indflydelse på politik, uddannelse, underholdning, sport, medier, mode og kunst bidrager til dens status som en af verdens mest betydningsfulde byer. Som hjemsted for FN er byen også en diplomatisk hovedby.
Tyskland (officielt Forbundsrepublikken Tyskland) (tysk: Bundesrepublik Deutschland) er en føderal stat af 16 delstater i det vestlige Mellemeuropa. Landet grænser i nord op til Danmark, i vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland, i syd til Schweiz og Østrig og i øst til Østrig, Tjekkiet og Polen. Hovedstaden er Berlin.
NATO (engelsk: North Atlantic Treaty Organization) eller på fransk: OTAN (l'Organisation du Traité de l'Atlantique Nord) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter. Landene er forpligtet til at forsvare hinanden i tilfælde af, at de skulle blive angrebet. Derudover arrangerer NATO ofte større, militære øvelser for medlemslandene.
Europamesterskabet i fodbold 2012
Europamesterskabet i fodbold 2012 var det 14. EM i fodbold. Kvalifikationsturneringen blev spillet i efteråret 2010 samt i hele 2011.
Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk. Det har den kemiske formel H2O, hvilket betyder, at ét vandmolekyle er sammensat af to hydrogenatomer og ét oxygenatom. Vand findes næsten overalt på Jorden og er nødvendigt for alle kendte livsformer, se også Vandets kredsløb.
Liste over kommuner i Danmark efter indbyggertal
Liste over kommuner i Danmark efter indbyggertal omfatter en liste over samtlige danske kommuner fra kommunalreformen 1. januar 2007 og frem. Det er en prioriteret liste, hvor kommuner med flest indbyggere nævnes først.
Det gyldne snit handler om at opdele et linjestykke i to stykker, således at forholdet mellem det største og det mindste stykke er lig med forholdet mellem hele linjestykket og det største. På figuren til højre opdeles linjestykket AB i det gyldne snit i punktet s. Det gyldne snit optræder i mange geometriske figurer, bl.a.
Sverige (Sveernes Rige, på dansk tidligere også Sverrig), officielt Kongeriget Sverige, er et nordisk land på den østlige del af den skandinaviske halvø i Nordeuropa. Sverige grænser op til Norge mod vest, Finland mod nordøst og er forbundet med Danmark i sydvest via Øresundsbroen. Landet har kyststrækninger til Skagerrak og Kattegat mod sydvest, Østersøen mod syd, sydøst og øst samt den Botniske Bugt mod øst og nordøst.
Regressionsanalyse er en gren af statistikken, der undersøger sammenhængen mellem en afhængig variabel (også kaldet responsvariabel eller endogen variabel) og andre specificerede uafhængige variable (også kaldet baggrundsvariable eller eksogene variable). Man forsøger altså at opstille en matematisk sammenhæng mellem en række observerede størrelser ved at tage højde for den statistiske usikkerhed. Når modellen er fastlagt, kan man benytte den til at forudsige værdien af den afhængige variabel ud fra andre værdier af baggrundsvariablene, og desuden kan modellen i sig selv give indsigt i de dybereliggende faktorer bag variablenes sammenhæng.
Tyfus (lægelatin Febris typhoidea), som er en kraftig blodforgiftning, er den mest alvorlige af salmonellainfektionerne. Sygdommen skyldes en særlig salmonellabakterie (S. typhi), som overføres gennem forurenet mad og drikke. Den starter for det meste med vedvarende, høj feber, som senere kan ledsages af kraftig diarré.
Niels Brock Copenhagen Business College, i daglig tale blot Niels Brock, er en dansk handelsskole beliggende i København. Skolen har rødder tilbage til 1881, hvor arven fra handelsmanden Niels Brock blev brugt som startskud til handelsskolen Niels Brock, som den kendes i dag. I 1888 blev De Brockske Handelsskoler grundlagt, og i 1991 skiftede skolen navn til Niels Brock Copenhagen Business College.
Christian Eriksen (fodboldspiller)
Christian Dannemann Eriksen (født 14. februar 1992) er en dansk fodboldspiller, som spiller offensiv midtbanen for Tottenham Hotspur F.C.. Han har tidligere spillet for Odense Boldklub hvor han blev hædret som årets U/17-talent i Danmark i 2008, hvorefter han kom til Ajax Amsterdam i oktober 2008.
Cristiano Ronaldo dos Santos Aveiro (født 5. februar 1985) er en portugisisk fodboldspiller, der spiller for den spanske La Liga klub Real Madrid og det portugisiske fodboldlandshold. Ronaldo begyndte sin karriere som ungdomsspiller i Nacional, og hans succes hos Nacional, førte til et skift til hovedstadsklubben Sporting CP to sæsoner senere.
Deduktion er i sproglig argumentation og filosofi en logisk gyldig slutningsform, hvor konklusionen nødvendigvis følger af præmisserne. Hvis præmisserne er sande må konklusionen også være sand. Hvis man for eksempel erkender at præmisserne "alle torsk er fisk" og "alle fisk har finner" er sande, må man nødvendigvis aflede deraf, at alle torsk har finner.
Respiration (cellulær respiration), kræver adgang til en elektronaccepter (ilt for aerob respiration) og en eller flere energirige, organiske kulstofforbindelser. Langt de fleste levende væsner bruger respiration som deres metode til at udvinde bioenergi af organisk stof. Det gælder både de autotrofe (selvforsynende), grønne planter og de heterotrofe planteædere, rovdyr, snyltere og nedbrydere.
Verdensmesterskabet i fodbold (FIFA World Cup) er den vigtigste turnering i international fodbold. Mesterskabet arrangeres af Federation Internationale de Football Association (FIFA), verdensfodboldforbundet, og det bliver afgjort mellem FIFA's medlemslandes landshold. Turneringen er blevet spillet hvert fjerde år siden det første VM i 1930 (undtaget i 1942 og 1946 på grund af 2.