The most-visited English Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Michelle Williams (skuespiller)
Michelle Ingrid Williams (født 9. september 1980) er en amerikansk skuespiller, kendt bl.a. fra tv-serien Dawson's Creek (1998–2003) og fra filmen Brokeback Mountain (2005), for hvilken hun blev nomineret til en Oscar for bedste kvindelige birolle.
Das Boot (dansk: Ubåden) er en tysk film fra 1981 instrueret af Wolfgang Petersen og er baseret på den verdensberømte roman af samme navn af Lothar-Günther Buchheim og handler om livet om bord på den tyske ubåd U-96 under 2. verdenskrig. Filmen var starten på Wolfgang Petersens internationale karriere.
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
Star Wars er en science-fiction saga, som foregår i "en fjern, fjern galakse for meget længe siden". Den første film i serien kom i 1977, og siden har filmene udviklet sig til en decideret franchise der blandt andet rummer syv film, adskillige computerspil, bøger, fanfiktionnoveller, flere fanfilm og meget andet. Universet og historien blev grundlagt af George Lucas, og er bl.a.
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne. Jorden benævnes også Verden, (Jord)kloden og Tellus efter en romersk gudinde eller Terra efter dens latinske betegnelse. Jorden er et hjemsted for millioner af arter, herunder mennesket.
Jan Ullrich (født 2. december 1973 i Rostock, Østtyskland) er en tidligere professionel tysk cykelrytter. Ullrich blev et ikon for Tour de France i anden halvdel af 90'erne til midt i 00'erne - kendt for den markante lyserøde T-Mobile cykeltrøje, eller løbets hvide ungdomstrøje, ved enkeltstartsetaper i verdensmestertrøjen eller den hvide trøje som tysk mester på landevej altid lige bag Armstrong, side om side eller med Armstrong på hjul - begge siddende helt forrest i feltet.
Tvind er et skolesamvirke der blev grundlagt af Mogens Amdi Petersen (og en række andre mennesker fra Lærergruppen) i 1970 med oprettelsen af Den rejsende højskole. I 1972 købte de en ejendom ved Ulfborg i Vestjylland, ved navn Tvind, som blev hovedbase for deres store ekspansion. Samme år åbnede Det Nødvendige Seminarium der skulle uddanne lærere efter Tvinds principper.
Zlatan Ibrahimović (født 3. oktober 1981 i Malmö) er en svensk fodboldspiller, der spiller for den engelske klub Manchester United. Med en bosnisk far, kroatisk mor og bopæl i Sverige kunne han i princippet have valgt at spille for tre forskellige landshold, Bosnien-Hercegovinas, Kroatiens og Sveriges, men valgte at spille for Sverige.
Satudarah MC er en motorcykelgruppe etableret i den hollandske by Moordrecht i 1990. Satudarah har 44 afdelinger over hele Holland, og afdelinger i Belgien, Spanien, Indonesien, Malaysia, Norge, Danmark, Sverige og Tyskland. Medlemmer af gruppen nævnes ofte i forbindelse med narkotikahandel, mord, afpresning, våben- og menneskehandel.
Dido (født Florian Cloud de Bounevialle O'Malley Armstrong; den 25. december 1971 i London) er en engelsk singer-songwriter. I 1999 debuterede Dido med "No Angel" og har siden haft gedigne radiohits som "Here With Me", "Thank You" (som den amerikanske rapper Eminem med succes samplede og inkorporerede i nummeret "Stan") og "White Flag".
Christian Charles Philip Bale (født 30. januar 1974) er en Screen Actors Guild Award-nomineret, Saturn Award-vindende walisisk-født britisk skuespiller, som har flere storfilm bag sig inklusiv Solens rige, American Psycho, Equilibrium, The Machinist, Batman Begins og The Dark Knight. Bale er kendt for sin evne til at ændre accent og lynhurtigt være i stand til at enten at tabe sig eller tage på (dette ses især i The Machinist, Batman Begins og Rescue Dawn).
Bjarne Lykkegård Riis (født 3. april 1964 i Herning) er tidligere dansk cykelrytter og vinder af Tour de France 1996. Han er tidligere ejer af det danske cykelhold, der gik under sponsornavne Team CSC-Tisccali, Team Saxobank m.fl., senest som Team Tinkoff gennem selskabet Riis Cycling A/S. Selskabet Riis Cycling A/S blev i december 2013 solgt til den russiske rigmand Oleg Tinkoff.
Nauru, officielt Republikken Nauru, tidligere kendt som Pleasant Island, er en østat i Mikronesien i det sydlige Stillehav. Øen Banaba i Kiribati er Naurus nærmeste nabo og ligger 300 km mod øst. Med et areal på 21 km² er Nauru verdens mindste republik, mens befolkningstallet på 9.378 gør det til verdens næstmindste selvstændige stat efter Vatikanstaten.
Triatlon eller triathlon er en multisportsgren og olympisk disciplin bestående af svømning, cykling og løb i netop denne rækkefølge. Det første triatlonstævne blev afholdt 4. september 1921 i Marseille i Frankrig, hvor svømmeklubben Petit Perillon afholdt et løb, der blev kaldt Course des Trois Sports, som kan oversættes til løbet med de tre sportsgrene.
JYSK (oprindeligt kaldet Jysk Sengetøjslager indtil 2001) er en international butikskæde med hovedkontor i Brabrand i udkanten af Aarhus, der siden åbningen af den første butik på Silkeborgvej i Aarhus i 1979 (hvor butikken i øvrigt stadig ligger i dag) har profileret sig på at sælge "alt til boligen" lidt billigere end konkurrenterne. Det var sådan kædens første slogan "Kvalitet - lidt billigere" opstod. Ved grundlæggelsen var JYSK-butikkerne helt unikke, da de kombinerede sengetøj med øvrigt møblement i deres butikker (i begyndelsen også kaldet "sengetøjslagre").
Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
Lars Lilholt Band er et dansk folk-rock-orkester, der har eksisteret under navnet siden 1982 og har navn efter forsangeren Lars Lilholt. Orkesteret har udgivet omkring 20 albums og er kendt som et meget aktivt live-orkester, blandt andet under mange musikfestivaler i Danmark. Deres mest populære nummer, "Kald det kærlighed", er medtaget i Kulturkanonen.
Ironman (på dansk også jernmand) er kendt som "kongedistancen" inden for sportsgrenen triatlon, hvor man skal svømme 3800 meter, cykle 180 km og løbe 42,195 km (et maratonløb). Navnet opstod efter en konkurrence på Hawaii i 1978. Selve navnet Ironman er et varemærke som World Triathlon Corporation har rettighederne til og må kun benyttes af stævner som de arrangerer.
Lukas Graham er et dansk band bestående af den danske forsanger Lukas Forchhammer (The Duke), trommeslageren Mark Falgren (LoveStick), bassisten Magnus Larsson (Magnúm) og nuværende pianist Kasper Daugaard (Daugaard). Bandet har tidligere haft to andre pianister, Morten Ristorp og Anders Kirk. Anders Kirk forlod selv bandet i slutningen af 2011.
The Dark Knight Rises er en superheltefilm fra 2012 instrueret af Christopher Nolan, som skrev manuskriptet sammen med sin bror Jonathan Nolan og historien med David S. Goyer. Med DC Comics karakteren Batman, er det den sidste film i Christopher Nolans Batman trilogi og det er efterfølgeren til Batman Begins (2005) og The Dark Knight (2008). Christian Bale gentager den ledende rolle som Bruce Wayne/Batman med et tilbagevendende hold af sine allierede: Michael Caine som Alfred Pennyworth, Gary Oldman som James Gordon og Morgan Freeman som Lucius Fox.
Nationale kendingsbogstaver (biler)
Det land, hvor et motorkøretøj er indregistreret, angives med nationale kendingsbogstaver, der står med fede blokbogstaver på et lille hvidt ovalt mærke i nærheden af nummerpladen på bagsiden af køretøjet. Mærket skal bestå af et til tre bogstaver fra det latinske alfabet. Bogstaverne skal være mindst 8 cm høje, og stregerne, de består af, skal være mindst 1 cm brede.
Danmarks håndboldlandshold (herrer)
Danmarks håndboldlandshold for herrer tilhører den absolutte verdenselite i håndbold. De vandt guld til OL i Rio 2016 og er ultimo 2011 placeret som nr. fire på verdensranglisten.
Hvis bygningshåndværkerne ikke er helt tilfredse med arbejdsforholdene, eller hvis bygherren ikke har holdt et acceptabelt rejsegilde, kan de finde på at tilføje byggeriet en død murer. Det er en gammel drilletradition, der giver håndværkeren en lille hævn uden at lave dårligt arbejde. En død murer kan være et bræt eller en flaske, der kan hænge og svinge for vinden i f.eks.
Two-Face (oprindeligt Dobbelt-fjæs på dansk) er en fiktiv skurk i Batman-universet. Engang var Harvey Dent en respekteret medborger og offentlig anklager, samt en af Batmans venner, i Gotham City, men efter en kriminel kaster syre i ansigtet på ham, ødelægges halvdelen af hans ansigt. Herefter slår han sig på den kriminelle løbebane under navnet Two-Face.
Gnags er en dansk rockgruppe, som har eksisteret siden 1966. Gruppen har gennem tiden haft udskiftning af musikerne (besætningen var dog uændret i perioden 1981-96), men i hovedparten af bandets eksistens har Peter A.G. Nielsen været forsanger og tekstforfatter. Gnags har gennemgået en del stilskift siden starten, fra kopimusik i 60'erne over folkemusikpræget rock med politisk indhold i 70'erne, punk- og new wave-inspiration i slut-70'erne og de tidlige 80'ere til en meget rytmisk funderet og lettere reggae- og verdensmusik-inspireret musikstil, der har været karakteristisk for bandets sound siden begyndelsen af 80'erne.
Far til fire er et fænomen i dansk familieunderholdning – oprindelig en tegneserie, siden en filmserie, en række bøger og senest en teaterforestilling. I alle varianter handler Far til fire om en familie, bestående af en far og hans fire børn: storesøsteren Søs, tvillingerne Ole og Mie samt lillebroderen Lille Per.