The most-visited English Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
De unge år: Erik Nietzsche sagaen del 1
De unge år: Erik Nietzsche sagaen del 1 (eng. titel: The Early Years: Erik Nietzsche Part 1) er en spillefilm fra 2007, instrueret af Jacob Thuesen og skrevet af Lars von Trier. Filmen er en komedie om Lars von Triers år som elev på Den Danske Filmskole, og har Jonatan Spang i hovedrollen som Erik Nietzsche, der er Lars von Triers selvbiografiske alter ego.
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
Det periodiske system er en tabelarrangering af grundstofferne, ordnet efter deres atomnumre (antal protoner), elektronkonfigurationer og gennemgående kemiske egenskaber. Denne ordning viser periodiske tendenser, såsom elementer med lignende opførsel i samme søjle. Det viser også fire rektangulære blokke med omtrentligt ens kemiske egenskaber.
Star Wars er en science-fiction saga, som foregår i "en fjern, fjern galakse for meget længe siden". Den første film i serien kom i 1977, og siden har filmene udviklet sig til en decideret franchise der blandt andet rummer syv film, adskillige computerspil, bøger, fanfiktionnoveller, flere fanfilm og meget andet. Universet og historien blev grundlagt af George Lucas, og er bl.a.
Ida Corr (født 14. marts 1977 i Aarhus) er en dansk/gambiansk sangerinde og sangskriver. Hun vandt som 11-årig det første børne-Melodi Grand Prix med bandet Årgang '77[Kilde mangler], og som 16-årig optrådte hun med sit band på Skanderborg Festival foran 18.000 mennesker som opvarmning for The Sandmen.
Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
Tyskland (officielt Forbundsrepublikken Tyskland) (tysk: Bundesrepublik Deutschland) er en føderal stat af 16 delstater i det vestlige Mellemeuropa. Landet grænser i nord op til Danmark, i vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland, i syd til Schweiz og Østrig og i øst til Østrig, Tjekkiet og Polen. Hovedstaden er Berlin.
Jakob Kjeldbjerg Jensen (født 21. oktober 1969) er en tidligere dansk professionel fodboldspiller og nuværende tv-vært på TV3 succes-programmet Robinson Ekspeditionen, Divaer i junglen og Et ton cash. Gennem sin fodboldkarriere opnåede han 14 A-landskampe for Danmarks fodboldlandshold og scorede 1 mål.
Berlinmuren (på tysk Berliner Mauer eller bare die Mauer, i DDR kaldt Antifaschistischer Schutzwall "antifascistisk beskyttelsesmur", (i det daværende Sovjetunionen kendt som den "Antifascistiske Beskyttelsesvold")) var en adskillende spærring af beton, pigtråd og elektrisk hegn mellem Øst- og Vestberlin. Den skilte Vestberlin fra Østberlin og resten af DDR. Det var DDR, der lukkede grænsen mellem de to dele af Tyskland (BRD og DDR). Formålet med muren var officielt at beskytte DDR's indbyggere mod fascisme (østbloklandene mente, at de kapitalistiske NATO-lande, og i særdeleshed Vesttyskland, var fascistiske).
En lommeregner er en regnemaskine der, som navnet antyder, er lavet til at kunne være i en lomme. De får ofte deres energi fra et batteri, men der findes også modeller der drives af solceller. Lommeregnere findes i et væld af udformninger og med et større eller mindre sortiment af regnefunktioner, tilpasset forskellige formål, men de fælles grundtræk er et display der viser dels resultater af beregninger, dels viser de tal der indtastes, samt et antal taster til at indtaste tal og beregninger med.
De olympiske lege (forkortes ofte OL) er en sportsbegivenhed med mange sportsgrene, der afholdes hvert fjerde år. De olympiske lege kendes fra to æraer:[Kilde mangler] Antikkens olympiske lege samt de moderne olympiske lege, som Pierre de Coubertin i slutningen af det 19. århundrede tog initiativet til.
Peter Andreas Gjerluf Nielsen (født 17. december 1952 i Skjern) er en dansk singer-songwriter og komponist, der er mest kendt som forsanger i bandet Gnags, som han stiftede sammen med sin storebror, Jens G. Nielsen, i 1966. Han optræder desuden som soloartist og foredragsholder, ligesom han har forfattet flere bøger.
Caroline Wozniacki (født 11. juli 1990 i Odense) er en dansk tennisspiller, som i kvindernes single har opnået den bedste ranglisteplacering for en dansker gennem tiderne, da hun 11. oktober 2010 nåede førstepladsen på WTA Touren – en placering hun i første omgang havde i 18 uger, da Kim Clijsters fra Belgien overtog den.
Lukas Graham er et dansk band bestående af den danske forsanger Lukas Forchhammer (The Duke), trommeslageren Mark Falgren (LoveStick), bassisten Magnus Larsson (Magnúm) og nuværende pianist Kasper Daugaard (Daugaard). Bandet har tidligere haft to andre pianister, Morten Ristorp og Anders Kirk. Anders Kirk forlod selv bandet i slutningen af 2011.
For alternative betydninger, se Carbon (flertydig). Carbon (Kemisk Ordbog - fra latin: carbo "kul"), kulstof (trivialnavn) eller karbon (jævnfør Retskrivningsordbogen, men forældet skrivemåde ifølge Kemisk Ordbog) er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system. Symbol C. I det periodiske system er det det første (række 2) af seks elementer gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Oxygen, i molekyleform kaldet ilt (eller, kemisk betegnet, dioxygen), er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8. Det er en del af gruppen af chalkogener i det periodiske system, og er et stærkt reaktivt ikkemetal og et oxidationsmiddel, som nemt danner kemiske forbindelser (især oxider) med de fleste andre grundstoffer. Rangeret efter masse er oxygen det tredje-mest forekomne grundstof i universet, efter brint og helium.
Græske guder er en liste over guder, gudinder og mange andre guddommelige og semi-guddommelige figurer fra den antikke græske mytologi og den antikke græske religion. Mange af de græske guder havde ækvivalenter og ligheder med andre mytologier i oldtiden, se Ligheder mellem romerske, græske og etruskiske religion.
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs =”lys” + σύνθεσις sýnthesis = ”sammensætning”) er betegnelsen for levende organismers dannelse af organisk stof ved anvendelse af energi fra lys – hovedsageligt lys fra Solen (solenergi). Energien fra lyset optages ved hjælp af visse farvepigmenter og omdannes til kemisk energi. Processen kan også beskrives som levende organismers omdannelse af lysenergi til kemisk energi.
Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2. Vand derimod er en kemisk forbindelse bestående af molekyler, der er sammensat af flere forskellige atomer – et iltatom O og to brintatomer H (det giver i alt H2O), så vand er ikke et grundstof.
Kvælstof eller nitrogen er det 7. grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol N. Under normale temperatur- og trykforhold optræder nitrogen i form af molekylet dinitrogen, N2, som er en farveløs, smagløs, lugtfri og relativt ikke-reaktiv gas, der efter rumfang udgør 78,1 % af Jordens atmosfære. Mange vigtige industrielle kemiske forbindelser, såsom ammoniak, salpetersyre, organiske nitrater og cyanider indeholder nitrogen.
Brasilien (officielt: Den Føderative Republik Brasilien; portugisisk: República Federativa do Brasil) er det største og befolkningsrigeste land i Sydamerika, arealmæssigt næsten på størrelse med USA. Landet dækker et stort område mellem Andesbjergene og Atlanterhavet og deler grænser med Uruguay, Argentina, Paraguay, Bolivia, Peru, Colombia, Venezuela, Guyana, Surinam og Fransk Guiana. Brasilien, der er navngivet efter det lokale brasiltræ, er rigt på naturressourcer. Der er store landbrugsområder og enorme regnskove.
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne. Jorden benævnes også Verden, (Jord)kloden og Tellus efter en romersk gudinde eller Terra efter dens latinske betegnelse. Jorden er et hjemsted for millioner af arter, herunder mennesket.
Wasabi (japansk: 山葵, hiragana: わさび) er en meget stærk grøn pasta af stammen fra wasabi (Wasabia japonica). Wasabi-planten er i kålfamilien (Brassicaceae) og kaldes ofte for japansk peberrod. I dag bliver meget wasabi også i Japan fremstillet af peberrod tilsat sennep og grøn farve, da wasabi-planten er vanskelig at dyrke.
Satudarah MC er en motorcykelgruppe etableret i den hollandske by Moordrecht i 1990. Satudarah har 44 afdelinger over hele Holland, og afdelinger i Belgien, Spanien, Indonesien, Malaysia, Norge, Danmark, Sverige og Tyskland. Medlemmer af gruppen nævnes ofte i forbindelse med narkotikahandel, mord, afpresning, våben- og menneskehandel.
Danmarks Riges Grundlov er en dansk lov oprindelig fra 1849, den er siden ændret i 1855, 1866, 1915, 1920 og 1953, samt forsøgt ændret i 1939. Den betragtes traditionelt som den højeste lovgivning i det danske rige. Grundloven udgør sammen med Kongeloven, Tronfølgeloven og til en vis grad selvstyreordningerne på Færøerne og i Grønland de centrale dele af den danske forfatning.
Tvind er et skolesamvirke der blev grundlagt af Mogens Amdi Petersen (og en række andre mennesker fra Lærergruppen) i 1970 med oprettelsen af Den rejsende højskole. I 1972 købte de en ejendom ved Ulfborg i Vestjylland, ved navn Tvind, som blev hovedbase for deres store ekspansion. Samme år åbnede Det Nødvendige Seminarium der skulle uddanne lærere efter Tvinds principper.
Sverige (Sveernes Rige, på dansk tidligere også Sverrig), officielt Kongeriget Sverige, er et nordisk land på den østlige del af den skandinaviske halvø i Nordeuropa. Sverige grænser op til Norge mod vest, Finland mod nordøst og er forbundet med Danmark i sydvest via Øresundsbroen. Landet har kyststrækninger til Skagerrak og Kattegat mod sydvest, Østersøen mod syd, sydøst og øst samt den Botniske Bugt mod øst og nordøst.