The most-visited English Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Noah (født 1988 i Sakskøbing), også kendt som Troels Gustavsen, er en dansk sanger og sangskriver. Noah blev oprindeligt dannet som en duo i 2008 af Troels Gustavsen og sangskriver og keyboardspiller Lasse Dyrholm. De brød igennem i 2012 med hitsinglerne "Alt er forbi" og "Over byen" fra deres selvbetitlede debutalbum.
Satudarah MC er en motorcykelgruppe etableret i den hollandske by Moordrecht i 1990. Satudarah har 44 afdelinger over hele Holland, og afdelinger i Belgien, Spanien, Indonesien, Malaysia, Norge, Danmark, Sverige og Tyskland. Medlemmer af gruppen nævnes ofte i forbindelse med narkotikahandel, mord, afpresning, våben- og menneskehandel.
Ida Corr (født 14. marts 1977 i Aarhus) er en dansk/gambiansk sangerinde og sangskriver. Hun vandt som 11-årig det første børne-Melodi Grand Prix med bandet Årgang '77[Kilde mangler], og som 16-årig optrådte hun med sit band på Skanderborg Festival foran 18.000 mennesker som opvarmning for The Sandmen.
Singapore (engelsk: Singapore simplificeret kinesisk: 新加坡; pinyin: Xīnjiāpō; malajisk: Singapura; tamil: சிங்கப்பூர், Cingkappūr), officielt Republikken Singapore er en østat, som ligger ved sydspidsen af Malayahalvøen. Landet ligger 137 kilometer nord for ækvator, syd for den malaysiske stat Johor og nord for de indonesiske Riausøerne. Med sine 710,2 km² er Singapore en mikrostat, og det er det mindste land i Sydøstasien.
Pigen der legede med ilden (film)
Pigen der legede med ilden (svensk: Flickan som lekte med elden) er en svensk film fra 2009, instrueret af Daniel Alfredson. Den er baseret på den prisvindende roman med samme navn af den afdøde svenske forfatter og journalist Stieg Larsson, anden bog i hans "Millennium-serie".
Caroline Fleming, født Caroline Elizabeth Ada Iuel-Brockdorff (født 9. september 1975) er en tidligere dansk baronesse, der var indehaver af Valdemar Slot (2003-2011) og kendt fra flere tv-serier. Hun har desuden lavet en parfumeserie bestående af "Eau de Vie" og "Eau de Vie: Josephine" opkaldt efter hendes egen datter, Josephine Victoria.
Matador er en dansk tv-serie i 24 afsnit produceret i 1978-1981. Den er instrueret af Erik Balling efter en idé af Lise Nørgaard, der sammen med Paul Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen skrev manuskriptet, mens tegneren Arne Ungermann stod for de vignetter, der indleder og afslutter hvert af de 24 afsnit. Seriens musikalske tema er komponeret af Bent Fabricius-Bjerre.
Peter Andreas Gjerluf Nielsen (født 17. december 1952 i Skjern) er en dansk singer-songwriter og komponist, der er mest kendt som forsanger i bandet Gnags, som han stiftede sammen med sin storebror, Jens G. Nielsen, i 1966. Han optræder desuden som soloartist og foredragsholder, ligesom han har forfattet flere bøger.
Adelen i Storbritannien (egentlig: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland) er den øverste samfundsklasse i det britiske samfund og har historisk været bærer af nogle særlige titler, rettigheder og privilegier. Endnu i dag besidder denne klasse nogle særlige privilegier, og nyadlinger finder stadig sted. Den nuværende britiske adel er inddelt i to klasser, hvor den såkaldte landed gentry (landadelen) udgør lavadelen, og den såkaldte peerage eller nobility udgør højadelen, der altid er betitlet og kaldes peers eller lords.
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
Lukas Graham er et dansk band bestående af den danske forsanger Lukas Forchhammer (The Duke), trommeslageren Mark Falgren (LoveStick), bassisten Magnus Larsson (Magnúm) og nuværende pianist Kasper Daugaard (Daugaard). Bandet har tidligere haft to andre pianister, Morten Ristorp og Anders Kirk. Anders Kirk forlod selv bandet i slutningen af 2011.
Apple II, (ofte skrevet Apple ][ eller Apple //) var en af de første rigtig succesfulde masseproducerede microcomputere, designet primært af Steve Wozniak, fremstillet af Apple Computer (nu Apple Inc.) og introduceret i 1977. Med hensyn til brugervenlighed, funktioner og udvidelsesmuligheder, var Apple II et stort teknologisk fremskridt i forhold til forgængeren, Apple I, en begrænset produceret computer for hobbyelektronikentusiaster som var pioner for mange af de funktioner, der gjorde Apple II til en kommerciel succes. Introduceret ved West Coast Computer Faire i 1977, var Apple II blandt de første succesfulde personlige computere der gjorde firmaet Apple til en succesfuld virksomhed (og gjorde det muligt for flere andre firmaer overhovedet at starte).
Daniel Wagner Jørgensen (født 3. juni 1993) er en dansk atlet, som har vundet flere medaljer ved de paralympiske lege. I 2012 vandt han bronze i længdespring med 6,11 m i klassen T42/F42, og i 2016 genvandt han bronze med et spring på 6,57 m, lige som han ved samme stævne vandt sølvmedalje i 100 m løb i tiden 12,32 s.
Cystisk fibrose (CF) eller korrekt cystisk pancreasfibrose, er en kronisk, arvelig og medfødt sygdom, som angriber blandt andet lunger og mave-tarmsystemet, fremfor alt bugspytkirtelen, pancreas, heraf navnet på sygdommen. Sygdommen fører blandt andet til, at tyk slim sætter sig i luftvejene og i bugspytkirtelen, hvilket ofte medfører hyppige eller kroniske lungeinfektioner og bugspytkirtelbetændelse og malabsorption. Sygdommens ældre latinske navn er mucoviscidose.
Maratonløb er et 42,195 km langt landevejsløb i atletik. Da de første moderne olympiske lege blev planlagt af Baron Pierre de Coubertin foreslog en af hans venner Michel Bréal som var historiker og medlem af det Franske Akademi, at afvikle et løb fra Marathon til Athen. Ideen blev hurtigt accepteret trods den omstændighed at antikkens olympiske lege i det oldtidens Grækenland ikke havde længere løbedistancer end omkring 3-4 km.
Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
ILVA er et dansk firma, som blev etableret i 1974, og som har et omfattende udvalg af møbler og boligtilbehør. ILVA har 6 store bolighuse i Danmark Kongens Lyngby, Ishøj, Århus, Kolding, Viborg, Odense og Aalborg samt 1 i Sverige (Malmö) og 1 i Island. Et udpluk af det store sortiment sælges desuden online i ILVAs webshop.
New York City (officielt The City of New York og også kendt under tilnavnene "the Big Apple", "Gotham" og "byen, som aldrig sover") er den folkerigeste by i USA, beliggende på den sydøstligste spids af staten New York. I mere end et århundrede har den forretningsmæssigt, finansielt og kulturelt været et af verdens førende centre, og dens indflydelse på politik, uddannelse, underholdning, sport, medier, mode og kunst bidrager til dens status som en af verdens mest betydningsfulde byer. Som hjemsted for FN er byen også en diplomatisk hovedby.
MRSA er forkortelsen for methicillin-resistent Staphylococcus aureus, en bakterie, som forårsager forskelligartede infektioner, der er vanskelige at behandle. Disse resistente bakterier kaldes også oxacillin-resistente Staphylococcus aureus eller ORSA. MRSA er alle Staphylococcus aureus stammer, som igennem naturlig udvælgelse har udviklet resistens mod antibiotika af typen beta-lactam (penicillin, methicillin, dicloxacillin, nafcillin, oxacillin, m.fl.) der også inkluderer typen cephem (cephalosporiner). Stammer der er følsomme mod disse antibiotika kaldes methicillin-sensitive Staphylococcus aureus eller MSSA. MRSA-infektioner er farligere end MSSA-infektioner, da de er mere vanskelige at behandle.
Stevland Morris Judkins Hardaway bedre kendt som Stevie Wonder (født 13. maj 1950 i Michigan) er en amerikansk sangskriver, sanger, pianist og mundharmonikaspiller (kromatisk). Den blindfødte Stevland Morris fik tilnavnet 'Little Stevie Wonder', da han som 12-årigt 'vidunderbarn' brød igennem på pladeselskabet Motown med nummeret Fingertips, hvor han sang og spillede mundharmonika.
Star Wars er en science-fiction saga, som foregår i "en fjern, fjern galakse for meget længe siden". Den første film i serien kom i 1977, og siden har filmene udviklet sig til en decideret franchise der blandt andet rummer syv film, adskillige computerspil, bøger, fanfiktionnoveller, flere fanfilm og meget andet. Universet og historien blev grundlagt af George Lucas, og er bl.a.
Kefir er produktet af en gæringsproces foretaget af en koloni af symbiotiske bakterie- og gærarter i mælk. Kolonien er et eksempel på en såkaldt SCOBY (Symbiotic Colony Of Bacteria and Yeast). Mælkekefiren stammer fra Kaukasus, og har – mere eller mindre videnskabeligt – været koblet sammen med folks lange levealder.
En lommeregner er en regnemaskine der, som navnet antyder, er lavet til at kunne være i en lomme. De får ofte deres energi fra et batteri, men der findes også modeller der drives af solceller. Lommeregnere findes i et væld af udformninger og med et større eller mindre sortiment af regnefunktioner, tilpasset forskellige formål, men de fælles grundtræk er et display der viser dels resultater af beregninger, dels viser de tal der indtastes, samt et antal taster til at indtaste tal og beregninger med.