The most-visited English Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Noah (født 1988 i Sakskøbing), også kendt som Troels Gustavsen, er en dansk sanger og sangskriver. Noah blev oprindeligt dannet som en duo i 2008 af Troels Gustavsen og sangskriver og keyboardspiller Lasse Dyrholm. De brød igennem i 2012 med hitsinglerne "Alt er forbi" og "Over byen" fra deres selvbetitlede debutalbum.
Ida Corr (født 14. marts 1977 i Aarhus) er en dansk/gambiansk sangerinde og sangskriver. Hun vandt som 11-årig det første børne-Melodi Grand Prix med bandet Årgang '77[Kilde mangler], og som 16-årig optrådte hun med sit band på Skanderborg Festival foran 18.000 mennesker som opvarmning for The Sandmen.
Bedrag er en tv-serie om økonomisk kriminalitet. Den blev sendt i 2016 på DR1 i 10 episoder med Jeppe Gjervig Gram (Borgen) som ledende manuskriptforfatter og Per Fly som ledende instruktør. Serien fokuserer på de forandringer, der sker i menneskers liv, når ambitioner og grådighed er styrende faktorer.
Caroline Wozniacki (født 11. juli 1990 i Odense) er en dansk tennisspiller, som i kvindernes single har opnået den bedste ranglisteplacering for en dansker gennem tiderne, da hun 11. oktober 2010 nåede førstepladsen på WTA Touren – en placering hun i første omgang havde i 18 uger, da Kim Clijsters fra Belgien overtog den.
Sonja Richter (født 4. januar 1974 i Esbjerg) er en dansk skuespiller, student fra Aarhus Katedralskole, der er uddannet fra Odense Teater i 1999 og siden har været knyttet til en række andre teatre, herunder Aveny Teatret, Betty Nansen Teatret, Østre Gasværk Teater og i høj grad Det kongelige Teater. I tv har hun bl.a.
Tintins oplevelser (fransk: Les Aventures de Tintin) er en serie af tegneseriealbummer skabt af den belgiske tegner Georges Remi (1907–1983), der skrev under pseudonymet Hergé. Serien er en af de mest populære europæiske tegneserier fra det 20. århundrede med oversættelser offentliggjort på mere end 50 sprog og mere end 200 millioner solgte eksemplarer indtil 2003.
Barberen i Sevilla (Il barbiere di Siviglia, ossia L'inutile precauzione) er en opera buffa i to akter af Gioachino Rossini til en libretto af Cesare Sterbini. Librettoen er baseret på Pierre Beaumarchais' komedie Le Barbiér de Seville (1775) og var oprindeligt en opéra comique. Operaen er Rossinis mest kendte og har udkonkurreret andre komponisters operaer over samme motiv (med undtagelse af W A Mozarts velkendte opera Figaros Bryllup.
Den portugisiske orlogsmand (Physalia physalis) er et gople-lignende hvirvelløst havdyr. Faktisk er den portugisiske orlogsmand ikke et rigtigt dyr, men derimod en koloni af separate, specialiserede dyr – såkaldte zooider – der ikke er i stand til at overleve hver for sig. Goplen har giftige brændetråde på op til 10 meter.
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
Luftkastellet der blev sprængt (film)
Luftkastellet der blev sprængt er en svensk drama thriller film fra 2009, som er instrueret af Daniel Alfredson . Den er baseret på en roman af samme navn af den afdøde svenske forfatter og journalist Stieg Larsson, den tredje og sidste bog i hans Millenium-serie. Filmen var også den sidste film af skuespiller Per Oscarsson, der døde i en husbrand den 31.
Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
Morten Messerschmidt (født 13. november 1980 i Frederikssund) er en dansk politiker. Messerschmidt er medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti, valgt ved Europa-Parlamentsvalget 2014 med 465.758 personlige stemmer, hvilket er det højeste antal personlige stemmer, der nogensinde er givet i Danmark.
Maratonløb er et 42,195 km langt landevejsløb i atletik. Da de første moderne olympiske lege blev planlagt af Baron Pierre de Coubertin foreslog en af hans venner Michel Bréal som var historiker og medlem af det Franske Akademi, at afvikle et løb fra Marathon til Athen. Ideen blev hurtigt accepteret trods den omstændighed at antikkens olympiske lege i det oldtidens Grækenland ikke havde længere løbedistancer end omkring 3-4 km.
Danskernes Parti er et dansk nationalistisk politisk parti, der blev dannet den 10. juni 2011 af Daniel Carlsen, tidligere fremtrædende medlem af DNSB. Partiet henter blandt andet inspiration fra Svenskernes Parti og Nationaldemokratische Partei Deutschlands, der er nationalistiske partier, som forsøger at blive stemt ind i lokale byråd og parlamenter. Partiet var opstillet i flere kommuner og regioner ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2013, men opnåede ikke repræsentation.
Peter Andreas Gjerluf Nielsen (født 17. december 1952 i Skjern) er en dansk singer-songwriter og komponist, der er mest kendt som forsanger i bandet Gnags, som han stiftede sammen med sin storebror, Jens G. Nielsen, i 1966. Han optræder desuden som soloartist og foredragsholder, ligesom han har forfattet flere bøger.
Den Kinesiske Mur (forenklet kinesisk: 万里长城 ; traditionelt kinesisk: 萬里長城; pinyin : Wànlǐ Chángchéng; '10.000 li lange mur'; også forenklet kinesisk: 中国长城; traditionelt kinesisk: 中國長城, Pinyin: Zhōngguó Chángchéng; 'Kinas lange mur‘), også kendt som Den Store Mur, er et kompleks af spredte, meget lange fæstningsværker bygget af jord, sten, tegl, træ og andre materialer. Den går hovedsageligt langs en øst-vest gående, nordlig grænselinje i det nuværende Folkerepublikken Kina. Muren blev bygget som et forsvarsværk mod plyndringer og invasioner af forskellige nomadestammer fra den eurasiske steppe, men ikke som ét langt sammenhængende fæstningsværk.
En lommeregner er en regnemaskine der, som navnet antyder, er lavet til at kunne være i en lomme. De får ofte deres energi fra et batteri, men der findes også modeller der drives af solceller. Lommeregnere findes i et væld af udformninger og med et større eller mindre sortiment af regnefunktioner, tilpasset forskellige formål, men de fælles grundtræk er et display der viser dels resultater af beregninger, dels viser de tal der indtastes, samt et antal taster til at indtaste tal og beregninger med.
Tysk opera er opera fra tysktalende lande, navnlig Tyskland (eller de historiske stater, der nu danner Forbundsrepublikken Tyskland) og Østrig. Denne artikel fokuserer på opera på tysk med korte omtaler af tyske og østrigske komponister, der skrev opera på andre sprog såvel som ikke-tyske komponister, som skrev operaer på tysk (som fx italienske Ferruccio Busoni). Den tysksprogede opera etablerede sig bemærkelsesværdigt hurtigt efter fremkomsten af operagenren i Italien.
Sommertid (i nogle lande også kaldet dagslysbevaringstid) er en ændring af zonetid, som effektueres ved at stille urene en time frem i sommerhalvåret. Ikke alle lande anvender sommertid, og det er ligeledes forskelligt, hvornår på året sommertiden begynder og ophører. Perioden for sommertid strækker sig i Danmark fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.
ILVA er et dansk firma, som blev etableret i 1974, og som har et omfattende udvalg af møbler og boligtilbehør. ILVA har 6 store bolighuse i Danmark Kongens Lyngby, Ishøj, Århus, Kolding, Viborg, Odense og Aalborg samt 1 i Sverige (Malmö) og 1 i Island. Et udpluk af det store sortiment sælges desuden online i ILVAs webshop.