The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Under sandet er et dansk-tysk krigsdrama fra 2015, der er skrevet og instrueret af Martin Zandvliet. Filmen er inspireret af autentiske hændelser og fortæller historien om unge, tyske krigsfanger, der blev beordret til at rydde to millioner miner på den jyske vestkyst med deres bare hænder. Et hidtil mørklagt kapitel i den danske efterkrigstids historie.
Badehotellet er en dansk drama-komedie TV-serie, som primært er indspillet i studier ved Albertslund på Sjælland. Enkelte scener er dog indspillet ved Vesterhavet i Svinkløv, Slettestrand og Grønnestrand i Nordjylland. Der er foreløbig indspillet tre sæsoner, og hvert afsnit er af omtrent 50 minutters varighed.
Island (islandsk: Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg. Landet har 331.310 indbyggere og et areal på 103.000 km², hvilket gør det til Europas tyndest befolkede land. Landets hovedstad og største by er Reykjavík, der sammen med de omgivende områder i den sydvestlige del af landet er hjemsted for to tredjedele af landets befolkning.
Melania Trump (født som Melanija Knavs, fortysket til Melania Knauss, den 26. april 1970 i Novo Mesto, SFR Jugoslavien (nu Slovenien)) er gift med den amerikanske milliardær Donald Trump, der var præsidentkandidat ved præsidentvalget i 2016, en post han vandt 8. november 2016, hvorfor hun er USA's førstedame siden 20.
Roland Greisen Møller (født 1972 i Odense) er en dansk skuespiller, sangskriver, foredragsholder og debattør om retspolitik. Han vandt i 2014 en Bodilpris for bedste mandlige birolle i filmen Nordvest og fik titlen som Årets Knægt. Som ung var han involveret i kriminalitet, og han har afsonet i alt 4,5 år for 10 voldsdomme.
Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
Liste over kommuner i Danmark efter indbyggertal
Liste over kommuner i Danmark efter indbyggertal omfatter en liste over samtlige danske kommuner fra kommunalreformen 1. januar 2007 og frem. Det er en prioriteret liste, hvor kommuner med flest indbyggere nævnes først.
"Asperger" omdirigeres hertil. For den østrigske børnelæge, se Hans Asperger. Aspergers syndrom (AS), eller blot Aspergers, er en diagnose indenfor autismespektrum-forstyrrelser (ASF), som er karakteriseret ved betydelige vanskeligheder med social interaktion og nonverbal kommunikation (såsom kropssprog, mimik og øjenkontakt), kombineret med begrænsede og/eller gentagelsesprægede adfærdsmønstre og interesser.
Mark Elliot Zuckerberg (født 14. maj 1984) er en amerikansk iværksætter og grundlægger af Facebook. Som studerende på Harvard Universitet, udviklede han det sociale netværk Facebook med hjælp fra sine medstuderende Andrew McCollum og Eduardo Saverin, samt værelseskammeraterne Dustin Moskovitz og Chris Hughres.
Terrorangrebet den 11. september 2001
Terrorangrebet den 11. september 2001 (ofte omtalt som 9/11 eller blot den 11. september), var en række koordinerede terrorangreb mod USA, der blev udført tirsdag den 11.
Berlinmuren (på tysk Berliner Mauer eller bare die Mauer, i DDR kaldet Antifaschistischer Schutzwall, "antifascistiske beskyttelsesmur") var en adskillende spærring af beton, pigtråd og elektrisk hegn mellem Øst- og Vestberlin. Den skilte Vestberlin fra Østberlin og resten af DDR. Det var DDR, der lukkede grænsen mellem de to dele af Tyskland (BRD og DDR). Formålet med muren var officielt at beskytte DDR's indbyggere mod fascisme (østbloklandene mente, at de kapitalistiske NATO-lande, og i særdeleshed Vesttyskland, var fascistiske).
Norge (fra oldnordisk: Norðvegr 'Nordvejen'), officielt Kongeriget Norge, er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen. Norge har et areal på 385.252 km² og et indbyggertal på over 5,2 millioner. Det er det næsttyndest befolkede land i Europa.
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed. Autisme - en diagnose inden for autismespektrumforstyrrelserne (ASF) - er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, som giver sig udslag i begrænset social interaktion og forstyrret eller på anden måde anderledes udvikling af sprog og kommunikation. Og i begrænset, stereotyp og repetitiv adfærd, interesser og fokus .
Danmarks håndboldlandshold (herrer)
Danmarks håndboldlandshold for herrer tilhører den absolutte verdenselite i håndbold. De vandt guld til OL i Rio 2016 og er ultimo 2011 placeret som nr. fire på verdensranglisten.
Elizabeth 2. af Storbritannien
Dronning Elizabeth II af Storbritannien (Elizabeth Alexandra Mary; født 21. april 1926) er dronning og statsoverhoved for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og 15 andre Commonwealth-lande herunder Australien, Canada, New Zealand og Jamaica. Hun er mest engageret i Storbritannien, hvor hun normalt opholder sig, og hvor hendes forfædre har regeret i mere end 1000 år.
Verdens landes befolkningstæthed
Liste over verdens landes befolkningstæthed opgjort i indbyggere/km². Befolkningsdata er generelt estimeret pr. juli 2005.
Forventet levealder eller middellevealder er den gennemsnitlige alder, som et nyfødt barn forventes at leve. Den forventede levealder kan enten beregnes på befolkningsniveau eller opdelt på køn, bopæl, etnisk gruppe, beskæftigelse osv. Begrebet må ikke forveksles med restlevetid, som er den forventede resterende levetid for en person af en given alder.
Tyskland (officielt Forbundsrepublikken Tyskland) (tysk: Bundesrepublik Deutschland) er en føderal stat af 16 delstater i det vestlige Mellemeuropa. Landet grænser i nord op til Danmark, i vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland, i syd til Schweiz og Østrig og i øst til Østrig, Tjekkiet og Polen. Hovedstaden er Berlin.
NATO (engelsk: North Atlantic Treaty Organization) eller på fransk: OTAN (Organisation du Traité de l'Atlantique Nord) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter. Landene er forpligtet til at forsvare hinanden i tilfælde af, at de skulle blive angrebet. Derudover arrangerer NATO ofte større, militære øvelser for medlemslandene.
Dagbladet Information er en af de aviser, som i 1945 opstod i forlængelse af modstandsbevægelsens illegale presse. Avisen blev grundlagt af modstandsmanden, journalist Børge Outze den 5. maj 1945 i den nazistiske avis Fædrelandets tidligere lokaler og trykkeri i Store Kongensgade, hvor Information stadig holder til.
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne. Jorden benævnes også Verden, (Jord)kloden og Tellus efter en romersk gudinde eller Terra efter dens latinske betegnelse. Jorden er et hjemsted for millioner af arter, herunder mennesket.
Cristiano Ronaldo dos Santos Aveiro (født 5. februar 1985) er en portugisisk fodboldspiller, der spiller for den spanske La Liga klub Real Madrid og det portugisiske fodboldlandshold. Ronaldo begyndte sin karriere som ungdomsspiller i Nacional, og hans succes hos Nacional, førte til et skift til hovedstadsklubben Sporting CP to sæsoner senere.
Frankrigs håndboldlandshold (herrer)
Frankrigs håndboldlandshold er det nationale håndboldlandshold i Frankrig og kontrolleres af Fédération française de handball. Holdet er et af de historisk stærkeste landshold i verden, med fem VM-titler samt tre EM-titler og to OL-guldmedaljer, som alle er opnået siden midten af 1990'erne. Holdet er efter VM i 2015 regerende verdens-, europa- og OL-mestre.
Star Wars er en science-fiction saga, som foregår i "en fjern, fjern galakse for meget længe siden". Den første film i serien kom i 1977, og siden har filmene udviklet sig til en decideret franchise, der blandt andet rummer otte film, adskillige computerspil, bøger, fanfiktionnoveller, flere fanfilm og meget andet. Universet og historien blev grundlagt af George Lucas, og er bl.a.
Verdens landes befolkningsstørrelser
Her er en liste med verdens lande rangeret efter befolkningsstørrelser. Tallene stammer bl.a. fra https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2119rank.html og er baseret på lokale folketællinger suppleret af officielle beregninger foretaget såvel nationalt som internationalt.
Det periodiske system er en tabelarrangering af grundstofferne, ordnet efter deres atomnumre (antal protoner), elektronkonfigurationer og gennemgående kemiske egenskaber. Denne ordning viser periodiske tendenser, såsom elementer med lignende opførsel i samme søjle. Det viser også fire rektangulære blokke med omtrentligt ens kemiske egenskaber.
Vietnamkrigen (eller Anden indokinesiske krig) varede fra sidste halvdel af 1950'erne til 1975. Krigen blev en sejr for Nordvietnam og Vietcong og endte med et genforenet Vietnam under et kommunistisk styre. Krigen kan ses som en koldkrigskonflikt mellem USA og dets allierede på den ene side og Sovjetunionen, Kina og Nordvietnam på den anden.
Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira. DNA og RNA er nukleinsyrer; sammen med proteiner og komplekse kulhydrater udgør de de tre store typer makromolekyler, der er essentielle for alle kendte former for liv. De fleste DNA-molekyler består af to biopolymer-strenge snoet omkring hinanden i en dobbelthelix.
Den litterære periode "Det Moderne Gennembrud" er 1870-1890. Betegnelsen anvendes især om litteraturen i Skandinavien, der nu fik sit gennembrud i Europa. Det indledes med Georg Brandes' forelæsninger på Københavns Universitet fra 1871 og fortsætter i hans Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.
Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2. Vand er derimod en kemisk forbindelse bestående af molekyler, der er sammensat af flere forskellige atomer – et iltatom O og to brintatomer H med formlen H2O, så vand er ikke et grundstof.