The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Burhan Genç eller Burhan Genç Koç (født 20. januar 1983), bedre kendt som Burhan G, er en dansk R&B og pop-sanger, sangskriver og producer af tyrkisk-kurdisk herkomst. Efter de to engelsksprogede album, Playground (2004) og Breakout (2007), brød Burhan G igennem med sit selvbetitlede album fra 2010 med dansksprogede popsange.
Rekonstruktion har flere betydninger: Rekonstruktion (jura) – et begreb i konkurslovgivningen genopbygning af beskadigede områder efter krig, naturkatastrofer o.a. genfremstilling og opretning af kunstværker til det oprindelige. omdannelse af regeringer, ministerier, bestyrelser og lignende, ved udskiftning af medlemmer.
En diæt er en kostplan tilrettelagt for at opnå et givet mål. Det er ikke ualmindeligt at høre ordet diæt brugt synonymt med slankekur; dette er kun delvist korrekt, da diæter foruden at have vægttab som mål også kan tilrettelægges med henblik på vægtøgning, eller med et mål der intet har med vægt at gøre – for eksempel at afhjælpe en række sygdomme eller tilstande. Det nok mest almindelige eksempel er en diabetiker, der gennem diæt kan kontrollere sit blodsukkerniveau.
Cataloniens historie har i lange tider været forbundet med Spanien. Området har siden middelalderen været befolket af mennesker, som overvejende har talt et latin, som frem til 800-tallet udviklede sig til det catalanske sprog. Området har tillige gennem tiderne spillet en stor rolle for samfærdsel mellem det vestlige og det sydvestlige Europa samt et opmarchområde for erobring af den iberiske halvø.
Denne artikel omhandler det interstatslige landområde Baskerlandet. Opslagsordet har også en anden betydning, se Baskerlandet (region i Spanien). Baskerlandet eller Baskien (baskisk: Euskal Herria), er et område i Europa i det vestlige Pyrenæerne, der strækker sig over grænsen mellem Frankrig og Spanien på Atlanterhavskysten.
Danmarks håndboldlandshold (damer)
Danmarks håndboldlandshold for damer har siden midten af 1990'erne tilhørt den absolutte verdenselite. Det er i den periode blevet til tre OL-, et VM- samt tre EM-guldmedaljer samt flere sølv- og bronzemedaljer. Historisk set har Danmark været tidligt med i udbredelsen af håndbold.
Spaniens autonome regioner (spansk: comunidades autónomas) er regioner med forholdsvis stor grad af autonomi fastlagt i den spanske grundlov og i de statutter, de forskellige regioner har forhandlet sig frem til. Spaniens 50 provinser er grupperet i 17 autonome regioner. Derudover er der to afrikanske autonome byer (ciudades autónomas), Ceuta og Melilla.
Max Emilian Verstappen (født 30. september 1997 i Hasselt) er en belgisk-hollandsk racerkører, der i 2016-sæsonen har kørt Formel 1 for Scuderia Toro Rosso, og siden det femte grand prix for Red Bull Racing. Verstappen er den yngste kører i Formel 1 Grand Prix'et nogensinde, da han var 17 år og 166 dage, da han 15.
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
Historien om Danmark er en dokumentarserie på ti afsnit produceret af DR, der gennemgår Danmarks historie fra stenalderen og frem til moderne tid. Hvert afsnit handler om en afgrænset tidsperiode, som bliver gennemgået kronologisk med dramatiseringer af forskellige begivenheder. Den danske skuespiller Lars Mikkelsen er vært på programmet, og han overværer mange af dramatiseringerne.
For alternative betydninger, se København (flertydig). (Se også artikler, som begynder med København) København er Danmarks hovedstad og er med 1.295.686 indbyggere (2017) landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf. Centrum for byområdet udgøres af Københavns Kommune, der med 602.481 indbyggere (2017) er Danmarks mest folkerige kommune, og enklaven Frederiksberg Kommune med 105.037 indbyggere (2017).
Mads Dittmann Mikkelsen R. (født 22. november 1965 på Østerbro) er en dansk film- og teaterskuespiller, lillebror til skuespilleren Lars Mikkelsen. Han er en internationalt anerkendt filmskuespiller med roller i Casino Royale, Coco Chanel & Igor Stravinsky og Jagten, hvor sidstnævnte indbragte ham prisen for bedste mandlige skuespiller ved filmfestivalen i Cannes 2012.
Gilli (født Kian Rosenberg Larsson den 27. juni 1992) er en dansk rapper og skuespiller. Han har været en del af det danske undergrundsmiljø i gennem et par år og er en del af rapkompagniet B.O.C (Bars Of Crack, Bombs Over Copenhagen eller Bomber Over Centrum), som er en gruppe rapartister fra primært Nørrebro.
Matador er en dansk tv-serie i 24 afsnit produceret i 1978-1981. Den er instrueret af Erik Balling efter en idé af Lise Nørgaard, der sammen med Paul Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen skrev manuskriptet, mens tegneren Arne Ungermann stod for de vignetter, der indleder og afslutter hvert af de 24 afsnit. Seriens musikalske tema er komponeret af Bent Fabricius-Bjerre.
En algoritme ((oldpersisk): Kharazmi) er en utvetydig og abstrakt beskrivelse af, hvordan en specifik type problem løses terminerende. En algoritme er en opskrift til at løse et problem af en bestemt type, som leverer en løsning uanset den konkrete problemsituations udseende. Et eksempel kunne være en præcis beskrivelse af, hvordan man sorterer et spil kort, uanset hvordan de enkelte kort ligger som udgangspunkt.
Catalansk (català) ([kætəˈlæn]?, [kætəlæn]?, eller [kætələn]?) er et romansk sprog som tales af omkring 11,5 millioner i dele af Spanien, Frankrig, Italien og Andorra: Den spanske provins Catalonien hvor Barcelona er hovedstad. Her er det sammen med spansk officielt sprog. Dele af den spanske region Valencia.
Hanne-Vibeke Holst (født 21. februar 1959 i Hjørring) er en dansk forfatter og uddannet journalist, som var ansat på Berlingske Tidende og Søndags B.T. Hun modtog Boghandlernes gyldne Laurbær i 2009 for Dronningeofret. Hanne-Vibeke Holst modtog i 2009 Danners ærespris, da hun i sin roman 'Kongemordet' har bidraget til at bryde tabuet om vold imod kvinder.
Michael Sylvester Gardenzio Stallone (født 6. juli 1946), kendt som Sylvester Stallone, er en amerikansk skuespiller, manuskriptforfatter, filminstruktør og lejlighedsvis kunstmaler. Stallone er kendt for sine Hollywood actionroller, først og fremmest for rollerne som bokseren Rocky Balboa og soldaten John Rambo.
Island (islandsk: Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg. Landet har 331.310 indbyggere og et areal på 103.000 km², hvilket gør det til Europas tyndest befolkede land. Landets hovedstad og største by er Reykjavík, der sammen med de omgivende områder i den sydvestlige del af landet er hjemsted for to tredjedele af landets befolkning.
Reimer Bo Christensen (født 7. juni 1950 i Thisted) er en dansk journalist, forfatter og tidligere vært på DR. Reimer Bo Christensen blev uddannet journalist på Bornholmeren i 1973. Han har været vært på tv-programmerne 3 Til Tiden, Rigets Tilstand, Absolut Fredag og samtaleserien Reimer Bo møder.....
For alternative betydninger, se ETA (flertydig). (Se også artikler, som begynder med ETA) ETA (Euskadi Ta Askatasuna; Baskerlandet og Friheden på baskisk) er en militant, baskisk selvstændighedsbevægelse, som især i det nordlige Spanien kæmper for et selvstændigt Baskerland. Spanien, Frankrig, EU og USA betragter ETA som en terrororganisation.
ʿĀshūrāʾ (’den tiende’ dag af måneden Muḥarram i den islamiske kalender, moderne dansk retskrivning Ashura, persisk: عاشورا, arabisk: عاشوراء, urdu: عاشورہ, tyrkisk: Aşure Günü) betegner en særlig islamisk helligdag. Dagen fejres både indenfor Sunnisme og Shiisme (islams to største trosretninger), selvom begge trostolkninger tillægger dagen hver deres betydning og signifikans. Overordnet er helligdagen for sunni-muslimer en glædelig dag samt en tilrådet fastedag, hvor det for shia-muslimer er afslutningen på en ti dag lang sørgeperiode, der i historisk kontekst kulminerede i martyrdøden af profet Muhammeds barnebarn, Imam al-Ḥusayn b.
Nicole Prescovia Elikolani Valiente Scherzinger (også kendt som Nicole Kea, født 29. juni 1978) er en amerikansk sangerinde, danser og sangskriver. Hun kendes primært som forsanger for The Pussycat Dolls Scherzinger blev født på Hawaii af en russisk mor med hawaiianske rødder og en filippinsk far, men er opvokset i Louisville, Kentucky med sin stedfar Gary, mor Rosemary, samt søsteren Ke'ala.
Den spanske borgerkrig blev udkæmpet fra 1936 til 1939 mellem Spaniens republikanske regering (støttet af socialdemokrater, reformister, kommunister og anarkister) og nationalisterne anført af general Francisco Franco (støttet af konservative, falangister og i et vist omfang den katolske kirke). Nationalisterne modtog aktiv militær støtte og fik våben fra Nazi-Tyskland og Mussolinis Italien. Republikken købte militært udstyr fra Sovjetunionen og Mexico, men den vestlige ikke-interventionspolitik medførte efterhånden, at den lovlige regering ikke kunne købe våben.
Saybia er en dansk rockgruppe, som blev dannet i Nyborg i 1993. På daværende tidspunkt bestod bandet af fire medlemmer, men et af medlemmerne besluttede at forlade gruppen, hvilket lod Søren Huss, Jeppe Langebek Knudsen og Palle Sørensen tilbage. Sidenhen kom henholdsvis keyboardspiller og nok en guitarist til og dannede det band som vi kender i dag.
Sommertid er en ændring af zonetid, som effektueres ved at stille urene en time frem i sommerhalvåret. Ikke alle lande anvender sommertid, og det er ligeledes forskelligt, hvornår på året sommertiden begynder og ophører. Perioden for sommertid strækker sig i Danmark fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.
Lady Gaga (kunstnernavn for Stefani Joanne Angelina Germanotta, født 28. marts 1986) er en amerikansk sangerinde, sangskriver, skuespillerinde, pladeproducer og aktivist. Hun er født og opvokset i New York City, hvor hun primært studerede på Convent of the Sacred Heart, men også kortvarigt var indskrevet på New York Universitys Tisch School of the Arts, inden hun besluttede at fokusere på sin musikalske karriere.
Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
Malte Fynboe Manniche Ebert (født 1994 i Vejle), bedre kendt som Gulddreng, er en dansk sanger fra Vejle. Han vandt Årets Publikumspris ved Danish Music Awards 2016 Gulddreng bygger sine sangtekster på et selvoptaget billede, hvor han synger om hvor god han selv synes han er.[Kilde mangler] Gulddreng er især populær på streamingtjenesten Spotify, hvor han har over 80 millioner streams.
Jeppe på Bjerget eller Den forvandlede Bonde er en komedie af Ludvig Holberg fra 1722. Komediens titelfigur er fæstebonde i den fiktive landsby Bjerget på Sjælland og i klemme mellem sin kone Nille og ridefogeden. Nille er meget hård mod Jeppe, fordi han drikker pengene op og så elsker hun sin krabask Mester Erik.