The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Dansk Melodi Grand Prix er en sangkonkurrence i Danmarks Radio. Den er afholdt siden 1957 for at finde Danmarks repræsentant til Eurovisionens Melodi Grand Prix, også kaldet Eurovision Song Contest (ESC). DR skulle have afholdt Dansk Melodi Grand Prix i 1956, men det blev ikke til noget, fordi DR meldte for sent til Eurovision Song Contest.
Eurovision Song Contest, eller Det Europæiske Melodi Grand Prix, som det også kaldes på dansk, er en årlig international musikbegivenhed, der har fundet sted siden 1956, og som arrangeres af sammenslutningen af europæiske tv-selskaber European Broadcasting Union (EBU). Deltagerlandene stiller med hver sin sang, som i finalen konkurrerer om førstepladsen. Afstemningen foregår ved, at hvert deltagerland uddeler points til de sange, som i det pågældende land findes bedst.
Emmelie Charlotte-Victoria de Forest (født 28. februar 1993 i Randers og opvokset i Mariager), bedre kendt som Emmelie de Forest, er en dansk sangerinde. Hun vandt for Danmark ved Eurovision Song Contest 2013 i Malmø med sangen "Only Teardrops" skrevet af Lise Cabble og Julia Fabrin Jakobsen og produceret af Thomas Stengaard.
Slumdog Millionaire er en britisk dramafilm fra 2008, instrueret af den britiske Oscar-vindene instruktør Danny Boyle. Den er løst baseret på Vikas Swarups debutroman "Q & A" og handler om den unge mand Jamal Malik, der kommer fra Mumbais slum og deltager i den indiske version af "Hvem vil være millionær?". Ved Oscar-uddelingen vandt filmen otte Oscars, deriblandt for bedste film.
Roland Greisen Møller (født 1972 i Odense) er en dansk skuespiller, sangskriver, foredragsholder og debattør om retspolitik. Han vandt i 2014 en Bodilpris for bedste mandlige birolle i filmen Nordvest og fik titlen som Årets Knægt. Som ung var han involveret i kriminalitet, og han har afsonet i alt 4,5 år for 10 voldsdomme.
Caroline Wozniacki (født 11. juli 1990 i Odense) er en dansk tennisspiller, som i kvindernes single har opnået den bedste ranglisteplacering for en dansker gennem tiderne, da hun 11. oktober 2010 nåede førstepladsen på WTA Touren – en placering hun i første omgang havde i 18 uger, da Kim Clijsters fra Belgien overtog den.
"Smuk som et stjerneskud" (på engelsk "Fly on the Wings of Love") var vindersangen af både Dansk Melodi Grand Prix 2000 og Eurovision Song Contest 2000 i Globen i Stockholm. Sangen er skrevet og fremført af Brødrene Olsen, Jørgen Olsen og Niels Olsen. Jørgen Olsen havde oprindeligt ikke skrevet sangen til Melodi Grand Prixet.
Vindere af Eurovision Song Contest
Dette er en liste over vinderne af Eurovision Song Contest, en årlig konkurrence arrangeret og organiseret af medlemmerne af European Broadcasting Union. Konkurrencen, som er blevet afholdt hvert år siden starten i 1956, er et af de længstlevende tv-programmer i verden. Vinderen er blevet bestemt på mange forskellige måder igennem konkurrencens historie; centralt for alle disse har været at give point til de forskellige landes bidrag enten via en jury eller en telefonafstemning.
Danmark i Eurovision Song Contest
Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen. Danmark debuterede i Det Europæiske Melodi Grand Prix i 1957 og har medvirket lige siden, bortset fra 1967-77 samt 1994, 1996, 1998 og 2003.
Jørgen Olsen (født 15. marts 1950 i Odense) er en dansk sanger og sangskriver, som sammen med sin bror Niels "Noller" Olsen er kendt som Brødrene Olsen, der vandt Dansk Melodi Grand Prix 2000 med sangen "Smuk som et stjerneskud" og siden Eurovision Song Contest 2000 i Stockholm med den engelske version "Fly on the Wings of Love". Olsen har deltaget i syv danske Melodi Grand Prix, de tre gange som solist.
Niels "Noller" Olsen (født 13. april 1954) er en dansk sanger og sangskriver der sammen med sin bror er kendt som Brødrene Olsen, der vandt Dansk Melodi Grand Prix 2000 med sangen "Smuk som et stjerneskud" og siden Eurovision Song Contest 2000 i Stockholm med den engelske version "Fly on the Wings of Love". Debuten i Melodi Grand Prixet var i 1978 med sangen "San Francisco" der indbragte en anden plads.
Thomas Blachman (født 2. april 1963 på Nørrebro) er en dansk jazzmusiker, komponist og producer. I den brede offentlighed er han bedst kendt som dommer i talentkonkurrencerne Idols i perioden 2003–04 på TV3 og X Factor (2008–09 og 2011–nu) på DR1, hvor han er kendt for sin nådesløse behandling af deltagerne.
"Dansevise" er en dansk sang, skrevet af Otto Francker og Sejr Volmer-Sørensen, der blev sunget af Grethe Ingmann og akkompagneret af Jørgen Ingmann på guitar, ved Eurovision Song Contest i 1963, hvor sangen vandt. Sangen var den første duet, der vandt sangkonkurrencen. I forbindelse med sejren ved Jørgen Ingmann på guitar, ved Eurovision Song Contest i 1963 indspillede og udgav Grethe og Jørgen Ingmann også "Dansevise" på engelsk med titlen "I Loved You".
Remee Sigvardt Jackman (født Mikkel Johan Imer Sigvardt den 8. november 1974 på Frederiksberg), eller bedre kendt under kunstnernavnet Remee, er dansk sangskriver og producer. Han har skrevet sange til internationale navne som Jamelia, Shayne Ward, Blue, Shaznay Lewis, Lexington Bridge, Monrose, Robyn, Beverley Knight, Corbin Bleu, Bianca Ryan, O-Town, Lee Ryan.
Badehotellet er en dansk drama-komedie TV-serie, som primært er indspillet i studier ved Albertslund på Sjælland. Enkelte scener er dog indspillet ved Vesterhavet i Svinkløv, Slettestrand og Grønnestrand i Nordjylland. Der er foreløbig indspillet tre sæsoner, og hvert afsnit er af omtrent 50 minutters varighed.
Lighthouse X var en dansk popgruppe dannet i 2012 af de tre sangere og skuespillere Søren Bregendal, Martin Skriver og Johannes Nymark. Gruppens formål er at støtte børn og unge, som har det svært. Det gør de bl.a ved et tæt samarbejde med organisationerne "Børnehjertefonden", "Julemærkefonden" og "Børn, Unge og Sorg"..
Jennifer Shrader Lawrence (født 15. august 1990) er en amerikansk skuespillerinde. Lawrence er kendt for sin rolle i Winter's Bone fra 2010, der gav hende en Oscar-nominering i 2011, for sin rolle som Katniss Everdeen i trilogien The Hunger Games samt for sin rolle i Silver Linings Playbook, for hvilken hun vandt en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle i 2013.
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
For alternative betydninger, se København (flertydig). (Se også artikler, som begynder med København) København ([[kʰøb̥m̩ˈhɑʊ̯ˀn]]?[Kilde mangler], latin Hafnia) er Danmarks hovedstad og er med 1.280.371 indbyggere (2016) landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf. Centrum for byområdet udgøres af Københavns Kommune, der med 591.481 indbyggere er Danmarks mest folkerige kommune, og enklaven Frederiksberg Kommune med 104.180 indbyggere (2016).
Johnny Logan (født 13. maj 1954) er en irsk/australsk sanger og komponist, der er mest kendt for sine sejre i Eurovision Song Contest i 1980 og 1987 med henholdsvis What's Another Year og Hold Me Now samt som komponist til vindersangen fra 1992 Why Me, der blev fremført af Linda Martin. Han er den eneste i den europæiske melodigrandprix-historie, der har vundet flere sejre ved Eurovision Song Contest, og bliver derfor også kaldt for "Mr.
Skiatlon eller på engelsk Skiathlon er en langrendsdisciplin med massestart indført 2003, hvor halvdelen af strækningen foretages i "klassisk stil" og den anden del i "fristil". Strækningen 2 x 15 km er en OL-disciplin hos mændene og 2 x 7,5 km for damerne. Danmark har haft den dansk-grønlandske Martin Møller på distancen, der ved vinter-OL 2014 opnåede en plads som nummer 52.
Hugo er en amerikansk 3D Fantasy-Dramafilm, baseret på Brian Selznicks roman The invention of Hugo Cabret, om en dreng der bor alene i en banegård i Paris, og den gådefulde ejer af en legetøjsbutik. Den er instrueret af Martin Scorsese. Den er produceret i et samarbejde mellem Graham Kings GK Films og Johnny Depps Infinitum Nihil.
Donald John Trump (født 14. juni 1946 i Queens, New York) er den nuværende amerikansk præsident, amerikansk forretningsmand, grundlægger og administrerende direktør for Trump Organization, og hovedsagelig involveret i ejendomshandel i USA. I juni 2015 meldte han sig som kandidat til posten som USA's præsident, og den 8. november 2016 vandt han præsidentvalget.
Jan Oscar Sverre Lucien Henri Guillou (født 17. januar 1944 i Södertälje, Stockholms Län) er en svensk journalist og forfatter. Han er udenfor hjemlandet mest kendt for bogserien om den svenske agent Carl Hamilton, der er filmatiseret og vist blandt andet på dansk og norsk TV. I tillæg til den har han skrevet den historiske middelaldertrilogi om tempelridderen Arn.
Royal Arena er en indendørs, multifuntionel arena i byudviklingsområdet Ørestad Syd i København indviet af Kronprins Frederik den 28. januar 2017. Arenaen fremstår i et markant nordisk design og har en kapacitet på 13.000 ved sportsarrangementer og op til 16.000 (enten siddende eller stående) ved koncerter.
Under sandet er et dansk-tysk krigsdrama fra 2015, der er skrevet og instrueret af Martin Zandvliet. Filmen er inspireret af autentiske hændelser og fortæller historien om unge, tyske krigsfanger, der blev beordret til at rydde to millioner miner på den jyske vestkyst med deres bare hænder. Et hidtil mørklagt kapitel i den danske efterkrigstids historie.
"Only Teardrops" er en sang sunget af den danske sangerinde Emmelie de Forest fra hendes debutalbum af samme navn. Sangen vandt Dansk Melodi Grand Prix 2013 og blev dermed udvalgt til at repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest 2013 i Malmø, hvor sangen vandt med 281 point. Sangen er skrevet af Lise Cabble, Julia Fabrin Jakobsen og Thomas Stengaard.
Soldiers of Love (Lighthouse X-sang)
"Soldiers of Love" er en sang sunget af den danske poptrio Lighthouse X. Sangen vandt Dansk Melodi Grand Prix 2016 og blev dermed udvalgt til at repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest 2016 i Stockholm. Sangen er skrevet og komponeret af Lighthouse X sammen med Sebastian F. Ovens, Daniel Lund Jørgensen og Katrine Klith Andersen. Sangen vandt konkurrencens superfinale med 42 % af stemmerne foran Anja Nissen (36 %) og Simone (22 %).
Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
Elizabeth 2. af Storbritannien
Dronning Elizabeth II af Storbritannien (Elizabeth Alexandra Mary; født 21. april 1926) er dronning og statsoverhoved for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og 15 andre Commonwealth-lande herunder Australien, Canada, New Zealand og Jamaica. Hun er mest engageret i Storbritannien, hvor hun normalt opholder sig, og hvor hendes forfædre har regeret i mere end 1000 år.