The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Syvende Dags Adventistkirken er et kristent trossamfund med rødder i de store vækkelser i USA og Europa i første halvdel af 1800-tallet. Formelt blev kirken stiftet i Battle Creek i staten Michigan i 1863, og den første menighed i Danmark blev til i Alstrup i 1878 under vejledning af dansk-amerikaneren John Gottlieb Matteson. Navnet syvendedags-adventisterne – eller i daglig tale: adventisterne – skyldes, at bevægelsen lærer, at ugens syvende dag, lørdagen, er hviledag (sabbat).
Berleburg Slot (tysk: Schloss Berleburg) er et slot i byen Bad Berleburg i delstaten Nordrhein-Westfalen i Tyskland. Slottet tilhører fyrstehuset Sayn-Wittgenstein-Berleburg, og bruges som slotsmuseum, hvor jagtredskaber, uniformer, våben, glas, porcelæn og dele af fyrstehusets kunstsamling er udstillet.
Prins Gustav af Sayn-Wittgenstein-Berleburg
Prins Gustav til Sayn-Wittgenstein-Berleburg (tysk: Gustav Prinz zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg; født 12. januar 1969) er en tysk-dansk prins, der er ældste barn af prins Richard af Sayn-Wittgenstein-Berleburg og Prinsesse Benedikte af Danmark.
Troels Kløvedal (født Troels Beha Erichsen den 2. april 1943 i København) er en dansk forfatter, langturssejler og foredragsholder med base i Ebeltoft, som er kendt for sine jordomrejser med skibet Nordkaperen. Han er søn af dyrlæge Asbjørn Beha Erichsen (1903-1971) og børnehaveleder Gurli Marie Larsen (1908-1954).
Prinsesse Alexandra af Sayn-Wittgenstein-Berleburg
Hendes Højhed Prinsesse Alexandra af Sayn-Wittgenstein-Berleburg (tysk: Alexandra Prinzessin zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg; født den 20. november 1970) er en tysk-dansk prinsesse, der er datter af Prins Richard af Sayn-Wittgenstein-Berleburg og Prinsesse Benedikte af Danmark. Prinsesse Alexandra er ikke arveberettiget til den danske trone, jævnfør Frederik 9.s samtykke til prinsesse Benediktes ægteskab med prins Richard; hvis prinsesse Alexandra skulle være arveberettiget, skulle hun være flyttet til Danmark, da hun blev skolepligtig.
Gustav Albrecht af Sayn-Wittgenstein-Berleburg
Prins Gustav Albrecht til Sayn-Wittgenstein-Berleburg (tysk: Gustav Albrecht Prinz zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg; 28. februar 1907 - 1944 (officielt erklæret død 29. november 1969) var en tysk prins, der var familieoverhoved for fyrstehuset Sayn-Wittgenstein-Berleburg.
Dronning Anne-Marie (født 30. august 1946 som H.K.H. Anne-Marie Dagmar Ingrid prinsesse til Danmark) var fra 1964 til 1974 dronning af Grækenland. Siden Grækenland i 1975 fik en grundlov, der gjorde landet til republik, har hendes officielle titel være "eksdronning", men familien omtaler hende forsat som "dronning".
Nathalie zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg
Prinsesse Nathalie til Sayn-Wittgenstein-Berleburg (tysk: Nathalie Prinzessin zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg; født 2. maj 1975) er en tysk-dansk prinsesse og dressurrytter. Hun er yngste datter af Prins Richard af Sayn-Wittgenstein-Berleburg og Prinsesse Benedikte af Danmark.
Badehotellet er en dansk drama-komedie TV-serie, som primært er indspillet i studier ved Albertslund på Sjælland. Enkelte scener er dog indspillet ved Vesterhavet i Svinkløv, Slettestrand og Grønnestrand i Nordjylland. Der er foreløbig indspillet fire sæsoner, og hvert afsnit er af omtrent 50 minutters varighed.
Holland [ˈhɔˌlan'] (eller Nederlandene (formen Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke); nederlandsk: Nederland ( hør)) er et konstitueret land i Kongeriget Nederlandene, bestående af tolv provinser i Vesteuropa og tre øer i det Caribiske Hav. Den europæiske del grænser mod nord og vest til Nordsøen, Belgien mod syd og Tyskland mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og Storbritannien. Se afsnittet navneskik om brug af navnene Holland og Nederlandene.
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
Geert Wilders (født 6. september 1963 i Venlo, Limburg, Holland) er en hollandsk politiker, der har været medlem af det hollandske underhus, Tweede Kamer, siden 1998. Oprindeligt repræsenterede han VVD, men i 2006 grundlagde han partiet Groep Wilders, der senere skiftede navn til det nuværende Partij voor de Vrijheid, og som han stadig er politisk leder af.
Tyrkiet (tyrkisk: Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion. Tyrkiet grænser op til otte lande: Bulgarien mod nordvest, Grækenland mod vest, Georgien mod nordøst, Armenien, Aserbajdsjan (eksklaven Nakhitjevan) og Iran mod øst; og Irak og Syrien mod sydøst. Middelhavet og Cypern ligger mod syd, mens det Ægæiske Hav og de Ægæiske Øer ligger mod vest og Sortehavet mod nord.
Tyskland (officielt Forbundsrepublikken Tyskland) (tysk: Bundesrepublik Deutschland) er en føderal stat af 16 delstater i det vestlige Mellemeuropa. Landet grænser i nord op til Danmark, i vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland, i syd til Schweiz og Østrig og i øst til Østrig, Tjekkiet og Polen. Hovedstaden er Berlin.
For alternative betydninger, se København (flertydig). (Se også artikler, som begynder med København) København ([[kʰøb̥m̩ˈhɑʊ̯ˀn]]?[Kilde mangler], latin Hafnia) er Danmarks hovedstad og er med 1.280.371 indbyggere (2016) landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf. Centrum for byområdet udgøres af Københavns Kommune, der med 602.481 indbyggere (2017) er Danmarks mest folkerige kommune, og enklaven Frederiksberg Kommune med 105.037 indbyggere (2017).
M/S Mærsk Mc-Kinney Møller er det første skib i Maersk Lines nye Triple E klasse containerskibe. Skibet har en af de største lastekapaciteter i TEU kun 1000 mindre end verdens største: MSC's 4 søster skibe.,og er det længste skib i service i verden fra 2013. Skibet blev bygget til Maersk af Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering (DSME) i Sydkorea, og trådte tjeneste i juli 2013.
Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
Verdensmesterskabet i fodbold (FIFA World Cup) er den vigtigste turnering i international fodbold. Mesterskabet arrangeres af Federation Internationale de Football Association (FIFA), verdensfodboldforbundet, og det bliver afgjort mellem FIFA's medlemslandes landshold. Turneringen er blevet spillet hvert fjerde år siden det første VM i 1930 (undtaget i 1942 og 1946 på grund af 2.
Berlinmuren (på tysk Berliner Mauer eller bare die Mauer, i DDR kaldet Antifaschistischer Schutzwall, "antifascistiske beskyttelsesmur") var en adskillende spærring af beton, pigtråd og elektrisk hegn mellem Øst- og Vestberlin. Den skilte Vestberlin fra Østberlin og resten af DDR. Det var DDR, der lukkede grænsen mellem de to dele af Tyskland (BRD og DDR). Formålet med muren var officielt at beskytte DDR's indbyggere mod fascisme (østbloklandene mente, at de kapitalistiske NATO-lande, og i særdeleshed Vesttyskland, var fascistiske).
Terrorangrebet den 11. september 2001
Terrorangrebet den 11. september 2001 (ofte omtalt som 9/11 eller blot den 11. september), var en række koordinerede terrorangreb mod USA, der blev udført tirsdag den 11.
IT Factory var et dansk it-firma der i december 2008 blev genstand for stor medieinteresse, efter at det kom frem, at selskabet var involveret i en spektakulær bedragerisag knyttet til den administrerende direktør Stein Bagger. Bedrageriet var årsag til at selskabet blev erklæret konkurs 1. december 2008.
Kasper Peter Schmeichel (født 5. november 1986 i København), eller blot Kasper Schmeichel, er en dansk professionel fodboldspiller, der spiller som målmand for den engelske Premier League-klub Leicester City. Han er søn af den tidligere landsholdsspiller Peter Schmeichel og har spillet 17 kampe for Danmarks U/21-landshold.
Sommertid (i nogle lande også kaldet dagslysbevaringstid) er en ændring af zonetid, som effektueres ved at stille urene en time frem i sommerhalvåret. Ikke alle lande anvender sommertid, og det er ligeledes forskelligt, hvornår på året sommertiden begynder og ophører. Perioden for sommertid strækker sig i Danmark fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.
Donald John Trump (født 14. juni 1946 i Queens, New York) er den nuværende amerikansk præsident, amerikansk forretningsmand, grundlægger og administrerende direktør for Trump Organization, og hovedsagelig involveret i ejendomshandel i USA. I juni 2015 meldte han sig som kandidat til posten som USA's præsident, og den 8. november 2016 vandt han præsidentvalget.
NATO (engelsk: North Atlantic Treaty Organization) eller på fransk: OTAN (Organisation du Traité de l'Atlantique Nord) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter. Landene er forpligtet til at forsvare hinanden i tilfælde af, at de skulle blive angrebet. Derudover arrangerer NATO ofte større, militære øvelser for medlemslandene.
Denne liste over verdens lande giver et overblik over suveræne stater rundt om i verden, med oplysninger om deres status og anerkendelse af deres suverænitet. Medlemskab i FN-systemet inddeler 206 angivne stater i tre kategorier: 193 medlemsstaterne 2 har observatørstatus (Vatikanstaten og Palæstina), og 11 er andre statslige dannelser. For 190 staters vedkommende er deres suverænitet ubestridt, for 16 staters er suveræniteten bestridt (hvoraf de 6 er medlemslande, 1 har observatørstatus og 9 er andre stater).
Elizabeth 2. af Storbritannien
Dronning Elizabeth II af Storbritannien (Elizabeth Alexandra Mary; født 21. april 1926) er dronning og statsoverhoved for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og 15 andre Commonwealth-lande herunder Australien, Canada, New Zealand og Jamaica. Hun er mest engageret i Storbritannien, hvor hun normalt opholder sig, og hvor hendes forfædre har regeret i mere end 1000 år.
Srebrenica-massakren er et folkedrab, der fandt sted i juli 1995 under den jugoslaviske borgerkrig, hvor anslået 8.000 bosniske muslimske drenge og mænd i byen Srebrenica blev myrdet af den bosnisk-serbiske hær anført af general og hærchef Ratko Mladić. Formålet var tilsyneladende etnisk udrensning. Massakren betragtes som værende det største drab på en befolkningsgruppe i Europa siden 2.
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne. Jorden benævnes også Verden, (Jord)kloden og Tellus efter en romersk gudinde eller Terra efter dens latinske betegnelse. Jorden er et hjemsted for millioner af arter, herunder mennesket.
Vietnamkrigen (eller Anden indokinesiske krig) varede fra 1955 (eller året efter) til 1975. Krigen blev en sejr for Nordvietnam og Vietcong og endte med et genforenet Vietnam under et kommunistisk styre. Krigen kan ses som en koldkrigskonflikt mellem USA og dets allierede på den ene side og Sovjetunionen, Kina og Nordvietnam på den anden.
Velfærdsmodel er betegnelsen for den økonomiske model, politikerne i en velfærdsstat anvender til at fordele velfærdsgoder. Modellen, der anvendes i et land, afgør hvilke områder, der ydes støtte til, og hvilke personer, der har ret til at modtage støtte. En velfærdsstat bedømmes ikke alene på ydelser til borgerne, men tillige på skattefinansierede tilbud, fx indenfor uddannelsessystemet.
Verdens landes befolkningsstørrelser
Her er en liste med verdens lande rangeret efter befolkningsstørrelser. Tallene stammer bl.a. fra https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2119rank.html og er baseret på lokale folketællinger suppleret af officielle beregninger foretaget såvel nationalt som internationalt.
Cristiano Ronaldo dos Santos Aveiro (født 5. februar 1985) er en portugisisk fodboldspiller, der spiller for den spanske La Liga klub Real Madrid og det portugisiske fodboldlandshold. Ronaldo begyndte sin karriere som ungdomsspiller i Nacional, og hans succes hos Nacional, førte til et skift til hovedstadsklubben Sporting CP to sæsoner senere.