The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Sommertid (i nogle lande også kaldet dagslysbevaringstid) er en ændring af zonetid, som effektueres ved at stille urene en time frem i sommerhalvåret. Ikke alle lande anvender sommertid, og det er ligeledes forskelligt, hvornår på året sommertiden begynder og ophører. Perioden for sommertid strækker sig i Danmark fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
Troels Kløvedal (født Troels Beha Erichsen den 2. april 1943 i København) er en dansk forfatter, langturssejler og foredragsholder med base i Ebeltoft, som er kendt for sine jordomrejser med skibet Nordkaperen. Han er søn af dyrlæge Asbjørn Beha Erichsen (1903-1971) og børnehaveleder Gurli Marie Larsen (1908-1954).
For alternative betydninger, se København (flertydig). (Se også artikler, som begynder med København) København ([[kʰøb̥m̩ˈhɑʊ̯ˀn]]?[Kilde mangler], latin Hafnia) er Danmarks hovedstad og er med 1.280.371 indbyggere (2016) landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf. Centrum for byområdet udgøres af Københavns Kommune, der med 602.481 indbyggere (2017) er Danmarks mest folkerige kommune, og enklaven Frederiksberg Kommune med 105.037 indbyggere (2017).
Tyskland (officielt Forbundsrepublikken Tyskland) (tysk: Bundesrepublik Deutschland) er en føderal stat af 16 delstater i det vestlige Mellemeuropa. Landet grænser i nord op til Danmark, i vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland, i syd til Schweiz og Østrig og i øst til Østrig, Tjekkiet og Polen. Hovedstaden er Berlin.
Græske guder er en liste over guder, gudinder og mange andre guddommelige og semi-guddommelige figurer fra den antikke græske mytologi og den antikke græske religion. Mange af de græske guder havde ækvivalenter og ligheder med andre mytologier i oldtiden, se Ligheder mellem romerske, græske og etruskiske religion.
Terrorangrebet den 11. september 2001
Terrorangrebet den 11. september 2001 (ofte omtalt som 9/11 eller blot den 11. september), var en række koordinerede terrorangreb mod USA, der blev udført tirsdag den 11.
Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
Berlinmuren (på tysk Berliner Mauer eller bare die Mauer, i DDR kaldet Antifaschistischer Schutzwall, "antifascistiske beskyttelsesmur") var en adskillende spærring af beton, pigtråd og elektrisk hegn mellem Øst- og Vestberlin. Den skilte Vestberlin fra Østberlin og resten af DDR. Det var DDR, der lukkede grænsen mellem de to dele af Tyskland (BRD og DDR). Formålet med muren var officielt at beskytte DDR's indbyggere mod fascisme (østbloklandene mente, at de kapitalistiske NATO-lande, og i særdeleshed Vesttyskland, var fascistiske).
Donald John Trump (født 14. juni 1946 i Queens, New York) er den nuværende amerikansk præsident, amerikansk forretningsmand, grundlægger og administrerende direktør for Trump Organization, og hovedsagelig involveret i ejendomshandel i USA. I juni 2015 meldte han sig som kandidat til posten som USA's præsident, og den 8. november 2016 vandt han præsidentvalget.
Prinsesse Alexandra af Sayn-Wittgenstein-Berleburg
Hendes Højhed Prinsesse Alexandra af Sayn-Wittgenstein-Berleburg (tysk: Alexandra Prinzessin zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg; født den 20. november 1970) er en tysk-dansk prinsesse, der er datter af Prins Richard af Sayn-Wittgenstein-Berleburg og Prinsesse Benedikte af Danmark. Prinsesse Alexandra er ikke arveberettiget til den danske trone, jævnfør Frederik 9.s samtykke til prinsesse Benediktes ægteskab med prins Richard; hvis prinsesse Alexandra skulle være arveberettiget, skulle hun være flyttet til Danmark, da hun blev skolepligtig.
Denne liste over verdens lande giver et overblik over suveræne stater rundt om i verden, med oplysninger om deres status og anerkendelse af deres suverænitet. Medlemskab i FN-systemet inddeler 206 angivne stater i tre kategorier: 193 medlemsstaterne 2 har observatørstatus (Vatikanstaten og Palæstina), og 11 er andre statslige dannelser. For 190 staters vedkommende er deres suverænitet ubestridt, for 16 staters er suveræniteten bestridt (hvoraf de 6 er medlemslande, 1 har observatørstatus og 9 er andre stater).
Prins Gustav af Sayn-Wittgenstein-Berleburg
Prins Gustav til Sayn-Wittgenstein-Berleburg (tysk: Gustav Prinz zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg; født 12. januar 1969) er en tysk-dansk prins, der er ældste barn af prins Richard af Sayn-Wittgenstein-Berleburg og Prinsesse Benedikte af Danmark.
For alternative betydninger, se Scotland Yard (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Scotland Yard) Scotland Yard (NSY) kendt som Met er hovedkvarteret for det engelske Metropolitan Police, den politistyrke som er ansvarlig for opretholdelse af lov og orden i Storlondon med City of London og hjemsted for Londons politi. Udtrykket Scotland Yard eller New Scotland Yard, the Yard, bruges som metonym for Metropolitan Police.
Berleburg Slot (tysk: Schloss Berleburg) er et slot i byen Bad Berleburg i delstaten Nordrhein-Westfalen i Tyskland. Slottet tilhører fyrstehuset Sayn-Wittgenstein-Berleburg, og bruges som slotsmuseum, hvor jagtredskaber, uniformer, våben, glas, porcelæn og dele af fyrstehusets kunstsamling er udstillet.
Terrorangrebene i Bruxelles i marts 2016
Terrorangrebene i Bruxelles i marts 2016 fandt sted 22. marts 2016, da tre bomber eksploderede i Belgiens hovedstad Bruxelles. To af dem var bomber udløst af selvmordsbombere i Brussels Airport og én i Bruxelles metrosystem ved Maelbeek/Maalbeek metrostation tæt ved EUs mange institutioner i byen.
En lommeregner er en regnemaskine der, som navnet antyder, er lavet til at kunne være i en lomme. De får ofte deres energi fra et batteri, men der findes også modeller der drives af solceller. Lommeregnere findes i et væld af udformninger og med et større eller mindre sortiment af regnefunktioner, tilpasset forskellige formål, men de fælles grundtræk er et display der viser dels resultater af beregninger, dels viser de tal der indtastes, samt et antal taster til at indtaste tal og beregninger med.
NATO (engelsk: North Atlantic Treaty Organization) eller på fransk: OTAN (Organisation du Traité de l'Atlantique Nord) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter. Landene er forpligtet til at forsvare hinanden i tilfælde af, at de skulle blive angrebet. Derudover arrangerer NATO ofte større, militære øvelser for medlemslandene.
For alternative betydninger, se London (flertydig). (Se også artikler, som begynder med London) London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Byens kerne City of London har omtrent sine middelalderlige grænser; men sent i 1800-tallet har navnet "London" også refereret til hele den hovedstad, der har udviklet sig om selve byen.
Tvind er et skolesamvirke der blev grundlagt af Mogens Amdi Petersen (og en række andre mennesker fra Lærergruppen) i 1970 med oprettelsen af Den rejsende højskole. I 1972 købte de en ejendom ved Ulfborg i Vestjylland, ved navn Tvind, som blev hovedbase for deres store ekspansion. Samme år åbnede Det Nødvendige Seminarium der skulle uddanne lærere efter Tvinds principper.
Moder jord er en kendt betegnelse for gud skaberen i gamle dage, hun blev ofte set som indbegrebet af alt levende og jorden omkring os. Moder jord er blevet tilbedt gennem lang tid, og i dag er det moderne begreb for hende Gud. Man siger at hun var en svulmende kvinde og afbildede hende for eksempel som Venus af Willendorf.
Elizabeth 2. af Storbritannien
Dronning Elizabeth II af Storbritannien (Elizabeth Alexandra Mary; født 21. april 1926) er dronning og statsoverhoved for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og 15 andre Commonwealth-lande herunder Australien, Canada, New Zealand og Jamaica. Hun er mest engageret i Storbritannien, hvor hun normalt opholder sig, og hvor hendes forfædre har regeret i mere end 1000 år.
Podcasting eller podcast er en metode til udgivelse af lyd- eller videofiler på internet, podcasts. Oprindelig en sammentrækning af ordene iPod og broadcasting, men senere har udtrykket "pod" ændret betydning til "Personal On Demand", sådan at "podcasting" betyder "Personal On Demand Casting" eller "personlige udsendelser til afhentning" . Mediet vandt popularitet i slutningen af 2004.
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne. Jorden benævnes også Verden, (Jord)kloden og Tellus efter en romersk gudinde eller Terra efter dens latinske betegnelse. Jorden er et hjemsted for millioner af arter, herunder mennesket.
Den litterære periode "Det Moderne Gennembrud" er 1870-1890. Betegnelsen anvendes især om litteraturen i Skandinavien, der nu fik sit gennembrud i Europa. Det indledes med Georg Brandes' forelæsninger på Københavns Universitet fra 1871 og fortsætter i hans Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.
Det periodiske system er en tabelarrangering af grundstofferne, ordnet efter deres atomnumre (antal protoner), elektronkonfigurationer og gennemgående kemiske egenskaber. Denne ordning viser periodiske tendenser, såsom elementer med lignende opførsel i samme søjle. Det viser også fire rektangulære blokke med omtrentligt ens kemiske egenskaber.
Mikkel Beha Erichsen (født 11. august 1966 på Nørrebro i København) er en dansk tv-vært og tidligere tv-redaktør- og producer. Han er tidligere underholdningsredaktør på TV 2 og har været redaktionschef på Popstars Showtime!, men er bedst kendt som vært på Go' Aften Danmark 2008-2010, hvor han tog over efter Hans Pilgaard.
Skotland (skotsk/engelsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Skotland er den næststørste del (med 32 % af fladen og 8 % af befolkningen) efter England, fulgt af Wales og Nordirland. Det geografiske område består af den nordlige tredjedel af øen Storbritannien samt øgrupperne Shetlandsøerne, Orkneyøerne og Hebriderne.
Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira. DNA og RNA er nukleinsyrer; sammen med proteiner og komplekse kulhydrater udgør de de tre store typer makromolekyler, der er essentielle for alle kendte former for liv. De fleste DNA-molekyler består af to biopolymer-strenge snoet omkring hinanden i en dobbelthelix.
De syv dødssynder er en klassifikation af synder, som oprindeligt blev brugt i tidlig kristen undervisning til at uddanne og instruere tilhængere i menneskets tendens til at synde. En dødssynd er bestemt som bortvendthed fra Gud i form af en bevidst overtrædelse af hans lov. I traditionel katolsk teologi skelnes mellem tilgivelig synd og dødssynd, der i dag kaldes svaghedssynd eller alvorlig synd.
Velfærdsmodel er betegnelsen for den økonomiske model, politikerne i en velfærdsstat anvender til at fordele velfærdsgoder. Modellen, der anvendes i et land, afgør hvilke områder, der ydes støtte til, og hvilke personer, der har ret til at modtage støtte. En velfærdsstat bedømmes ikke alene på ydelser til borgerne, men tillige på skattefinansierede tilbud, fx indenfor uddannelsessystemet.
Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004
Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004 var et undersøisk jordskælv udløst den 26. december 2004 klokken 00:58:53 UTC (klokken 01.58.50 dansk tid, klokken 7.58.50 lokal tid) med epicenter vest for øen Sumatra i Indonesien. Jordskælvet forårsagedes af subduktion og igangsatte en serie ødelæggende tsunamier langs med kysten af de fleste landstrækninger, der grænser til det Det Indiske ocean.
For alternative betydninger, se Grønland (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Grønland) Grønland (grønlandsk: Kalaallit Nunaat, [kaˈla:ɬit ˈnuna:t]?) autonomt selvstyrende land indenfor Kongeriget Danmark, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Canadas arktiske øer. Landet hører geografisk til det nordamerikanske kontinent, mens det geopolitisk hører til Europa.
New York City (officielt The City of New York og også kendt under tilnavnene "the Big Apple", "Gotham" og "byen, som aldrig sover") er den folkerigeste by i USA, beliggende på den sydøstligste spids af staten New York. I mere end et århundrede har den forretningsmæssigt, finansielt og kulturelt været et af verdens førende centre, og dens indflydelse på politik, uddannelse, underholdning, sport, medier, mode og kunst bidrager til dens status som en af verdens mest betydningsfulde byer. Som hjemsted for FN er byen også en diplomatisk hovedby.
Kvælstof eller nitrogen er det 7. grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol N. Under normale temperatur- og trykforhold optræder nitrogen i form af molekylet dinitrogen, N2, som er en farveløs, smagløs, lugtfri og relativt ikke-reaktiv gas, der efter rumfang udgør 78,1 % af Jordens atmosfære. Mange vigtige industrielle kemiske forbindelser, såsom ammoniak, salpetersyre, organiske nitrater og cyanider indeholder nitrogen.
Badehotellet er en dansk drama-komedie TV-serie, som primært er indspillet i studier ved Albertslund på Sjælland. Enkelte scener er dog indspillet ved Vesterhavet i Svinkløv, Slettestrand og Grønnestrand i Nordjylland. Der er foreløbig indspillet fire sæsoner, og hvert afsnit er af omtrent 50 minutters varighed.