The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
En studenterhue er en særlig kasket, der bæres af studenter og øvrige, som har gennemført en gymnasial uddannelse. Studenterhuen er fremstillet af lærred med sort lakskygge og forsynet med et bånd og en kokarde med dannebrogskors eller et andet emblem. Udformningen varierer efter hvilken eksamen, den repræsenterer.
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
For alternative betydninger, se København (flertydig). (Se også artikler, som begynder med København) København ([[kʰøb̥m̩ˈhɑʊ̯ˀn]]?[Kilde mangler], latin Hafnia) er Danmarks hovedstad og er med 1.295.686 indbyggere (2017) landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf. Centrum for byområdet udgøres af Københavns Kommune, der med 602.481 indbyggere (2017) er Danmarks mest folkerige kommune, og enklaven Frederiksberg Kommune med 105.037 indbyggere (2017).
Matador er en dansk tv-serie i 24 afsnit produceret i 1978-1981. Den er instrueret af Erik Balling efter en idé af Lise Nørgaard, der sammen med Paul Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen skrev manuskriptet, mens tegneren Arne Ungermann stod for de vignetter, der indleder og afslutter hvert af de 24 afsnit. Seriens musikalske tema er komponeret af Bent Fabricius-Bjerre.
Solhverv (af oldnordisk hverfa: vende) er de to tidspunkter på året, hvor solen når sin hhv. højeste (sommer) og laveste (vinter) højde over horisonten midt på dagen. Eller, mere astronomisk formuleret: De to tidspunkter på året, hvor solens absolutte deklination er størst.[Kilde mangler] De to tidspunkter hvor solens position er midt i mellem solhvervene, kaldes jævndøgn.
Nordkorea, officielt Den Demokratiske Folkerepublik Korea, er et land i Østasien, i den nordlige del af den koreanske halvø. Pyongyang er både landets hovedstad samt den største by med en befolkning på godt 2,5 millioner. Mod nord og nordvest er landet omgivet af Kina og af Rusland langs Amnok (kendt som Yalu i Kina) og Tumen-floden.
For alternative betydninger, se Madagaskar (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Madagaskar) Republikken Madagaskar er en østat i det Indiske Ocean beliggende 400 kilometer fra Mozambique på Afrikas østkyst. Med sine 590.000 km² er hovedøen, der også hedder Madagaskar, jordens fjerdestørste ø.
Livsens Ondskab er en dansk tv-serie fra 1972 i 5 afsnit instrueret af Palle Skibelund. Serien bygger på Gustav Wieds to bøger Livsens Ondskab (1899) og Knagsted (1902). Hovedrollerne i serien som henholdsvis toldkontrollør Knagsted og Emanuel Thomsen, spilledes af Carl Ottosen og Keld Markuslund; begge døde kort efter optagelserne.
Denne liste over verdens lande giver et overblik over suveræne stater rundt om i verden, med oplysninger om deres status og anerkendelse af deres suverænitet. Medlemskab i FN-systemet inddeler 206 angivne stater i tre kategorier: 193 medlemsstaterne 2 har observatørstatus (Vatikanstaten og Palæstina), og 11 er andre statslige dannelser. For 190 staters vedkommende er deres suverænitet ubestridt, for 16 staters er suveræniteten bestridt (hvoraf de 6 er medlemslande, 1 har observatørstatus og 9 er andre stater).
NATO (engelsk: North Atlantic Treaty Organization) eller på fransk: OTAN (Organisation du Traité de l'Atlantique Nord) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter. Landene er forpligtet til at forsvare hinanden i tilfælde af, at de skulle blive angrebet. Derudover arrangerer NATO ofte større, militære øvelser for medlemslandene.
Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
Translokation bliver fejlagtigt brugt i flæng med dimission. Translokation er oprykning fra en klasse til en anden eller omflytning, hvilket betyder at man naturligvis kan modtage-eksamensbeviser f.eks 9-10 klasseoprykning. Dimission skal forstås på den måde, at skolen dimitterer elever efter aflagt afsluttende eksamen.
Dronning Victorias efterkommere
Dronning Victoria af Storbritannien og prinsgemalen Albert af Sachsen-Coburg og Gotha fik ni børn. Otte af disse børn fik efterkommere. Dronning Victoria og prins Albert har en talrig efterslægt.
Roskilde Festival er Nordens største samt Europas næststørste festival, hvor der spilles musik i forskellige genrer, men overvejende pop og rock. Som på andre festivaler er der ikke kun musik, men masser af events og diverse boder. Roskilde Festival blev startet i 1971 og afholdes hvert år sidst i juni og først i juli på Roskilde Dyrskueplads.
Cristiano Ronaldo dos Santos Aveiro (født 5. februar 1985) er en portugisisk fodboldspiller, der spiller for den spanske La Liga klub Real Madrid og det portugisiske fodboldlandshold. Ronaldo begyndte sin karriere som ungdomsspiller i Nacional, og hans succes hos Nacional, førte til et skift til hovedstadsklubben Sporting CP to sæsoner senere.
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs =”lys” + σύνθεσις sýnthesis = ”sammensætning”) er betegnelsen for levende organismers dannelse af organisk stof ved anvendelse af energi fra lys – hovedsageligt lys fra Solen (solenergi). Energien fra lyset optages ved hjælp af visse farvepigmenter og omdannes til kemisk energi. Processen kan også beskrives som levende organismers omdannelse af lysenergi til kemisk energi.
For alternative betydninger, se Grønland (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Grønland) Grønland (grønlandsk: Kalaallit Nunaat, [kaˈla:ɬit ˈnuna:t]?) autonomt selvstyrende land indenfor Kongeriget Danmark, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Canadas arktiske øer. Landet hører geografisk til det nordamerikanske kontinent, mens det geopolitisk hører til Europa.
Tyskland (officielt Forbundsrepublikken Tyskland) (tysk: Bundesrepublik Deutschland) er en føderal stat af 16 delstater i det vestlige Mellemeuropa. Landet grænser i nord op til Danmark, i vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland, i syd til Schweiz og Østrig og i øst til Østrig, Tjekkiet og Polen. Hovedstaden er Berlin.
Lise Nørgaard (født 14. juni 1917 i Roskilde) er en dansk journalist, forfatter og manuskriptforfatter. Nørgaard har skrevet romaner, essays og noveller men er formentlig mest kendt som manuskriptforfatter til tv-serien Matador og for sine erindringer Kun en pige, 1992 og De sendte en dame fra 1993.
Den russisk-amerikanske psykolog Abraham Maslow lavede i 1943 en grafisk fremstilling af de menneskelige behov i den såkaldte maslowske behovspyramide (se figuren). Hans påstand er, at behovene må opfyldes nedefra i pyramiden. Man må altså have dækket behovet for mad, vand, varme osv., før man kan gå i gang med at dække behovet for fysisk og social sikkerhed.
Vietnamkrigen (eller Anden indokinesiske krig) varede fra 1955 (eller året efter) til 1975. Krigen blev en sejr for Nordvietnam og Vietcong og endte med et genforenet Vietnam under et kommunistisk styre. Krigen kan ses som en koldkrigskonflikt mellem USA og dets allierede på den ene side og Sovjetunionen, Kina og Nordvietnam på den anden.
Superstudent er en betegnelse der påhæftes studerende der opnår et meget højt gennemsnit ved Studentereksamen. Ofte defineres en "superstudent" som en student, der har opnået et gennemsnit på over 12,00. Historier om de såkaldte superstudenter dukker sædvanligvis op i danske medier hvert år ved eksamenstiden omkring juni.
Berlinmuren (på tysk Berliner Mauer eller bare die Mauer, i DDR kaldet Antifaschistischer Schutzwall, "antifascistiske beskyttelsesmur") var en adskillende spærring af beton, pigtråd og elektrisk hegn mellem Øst- og Vestberlin. Den skilte Vestberlin fra Østberlin og resten af DDR. Det var DDR, der lukkede grænsen mellem de to dele af Tyskland (BRD og DDR). Formålet med muren var officielt at beskytte DDR's indbyggere mod fascisme (østbloklandene mente, at de kapitalistiske NATO-lande, og i særdeleshed Vesttyskland, var fascistiske).
Sovjetunionen (russisk: Сою́з Сове́тских Социалисти́ческих Респу́блик, CCCP, tr. Sojúz Sovétskikh Sotsialistítjeskikh Respúblik, SSSR; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991. Sovjetunionen var en sammenslutning af 15 formelt autonome republikker med Rusland som den største og klart dominerende delrepublik.
Det periodiske system er en tabelarrangering af grundstofferne, ordnet efter deres atomnumre (antal protoner), elektronkonfigurationer og gennemgående kemiske egenskaber. Denne ordning viser periodiske tendenser, såsom elementer med lignende opførsel i samme søjle. Det viser også fire rektangulære blokke med omtrentligt ens kemiske egenskaber.
Lisbeth Malene Zornig Andersen (født 12. februar 1968 i Vanløse), er en dansk økonom, forfatter, tidligere formand for Børnerådet og debattør med fokus på udsatte mennesker. Lisbeth Zornig Andersen blev landskendt i dokumentaren Min barndom i helvede, hvor hun konfronterede sin stedfar og sin mor for hendes barndom fyldt med svigt og seksuelle overgreb i kølvandet på selvbiografien Zornig – vrede er mit mellemnavn.
Donald John Trump (født 14. juni 1946 i Queens, New York) er den nuværende amerikansk præsident, amerikansk forretningsmand, grundlægger og administrerende direktør for Trump Organization, og hovedsagelig involveret i ejendomshandel i USA. I juni 2015 meldte han sig som kandidat til posten som USA's præsident, og den 8. november 2016 vandt han præsidentvalget.
Elizabeth 2. af Storbritannien
Dronning Elizabeth II af Storbritannien (Elizabeth Alexandra Mary; født 21. april 1926) er dronning og statsoverhoved for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og 15 andre Commonwealth-lande herunder Australien, Canada, New Zealand og Jamaica. Hun er mest engageret i Storbritannien, hvor hun normalt opholder sig, og hvor hendes forfædre har regeret i mere end 1000 år.
FIFA Confederations Cup er en fodboldturnering for landshold, der nu bliver afholdt hvert fjerde år af FIFA og året inden VM, med VM-værtslandet som arrangør. Ved de tre første Confederations Cup stod Saudi-Arabien som arrangør. Deltagerne er vinderne af hver af de seks store regionsturneringer i FIFA (CAF, CONMEBOL, UEFA, AFC, OFC, CONCACAF), sammen med vinderne af VM og værterne, for at bringe antallet af deltagere op til otte.
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed. I politiske og sociale videnskaber er kommunisme (fra latin communis, dansk: fælles, universel) en social, politisk og økonomisk ideologi og bevægelse, hvis endelige mål er etableringen af det kommunistiske samfund, som er en socioøkonomisk orden struktureret med fælles ejerskab til produktionsmidlerne, fravær af sociale klasser, penge, og staten. Kommunismen omfatter en række forskellige skoler, som i blandt andet omfatter marxisme og anarkisme, og de politiske ideologier grupperet omkring disse.
Europamesterskabet i fodbold 1992
Slutrunden om det 9. europamesterskab i fodbold, Europamesterskabet i fodbold 1992 (Euro 92), fandt sted i Sverige i perioden 10. – 26.
For alternative betydninger, se Columbus. Christoffer Columbus (italiensk: Cristoforo Colombo, spansk: Cristóbal Colón, portugisisk: Cristovão Colombo) (1451 – 1506) var en navigatør og opdagelsesrejsende fra Genova. Han er kendt fordi han ledte den ekspedition der ankom som den første europæiske opdagelsesekspedition til Amerika - derfor kaldes han ofte "opdageren af Amerika", selvom der naturligvis allerede boede mennesker der.
Den litterære periode "Det Moderne Gennembrud" er 1870-1890. Betegnelsen anvendes især om litteraturen i Skandinavien, der nu fik sit gennembrud i Europa. Det indledes med Georg Brandes' forelæsninger på Københavns Universitet fra 1871 og fortsætter i hans Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.
Ryan Dunn (11. juni 1977 i Medina, Ohio, USA – 20. juni 2011) var en amerikansk reality-tv-personlighed og medvirkede i følgende shows på MTV: Jackass sæson 1-4 Jackass: The Movie Jackass the Movie 2 Jackass The Movie 2.5 "Jackass The Movie 3D" Viva la Bam Homewrecker Ridiculousness (tv-serie) Han var også et af medlemmerne i CKY Crew.
7-trins-skalaen, 12-skalaen eller bare den nye karakterskala er betegnelserne for den nye karakterskala, der har afløst den gamle ti-trins-skala (13-skalaen). Syv-trins-skalaen er siden skoleåret 2006/2007 blevet brugt til at måle og angive elevers præstationer i folkeskolen og STX, HHX, HTX og HF. Studerende på STX's 3. år samt universitetsstuderende tog denne skala i brug fra efterårssemesteret 2007.
En lommeregner er en regnemaskine der, som navnet antyder, er lavet til at kunne være i en lomme. De får ofte deres energi fra et batteri, men der findes også modeller der drives af solceller. Lommeregnere findes i et væld af udformninger og med et større eller mindre sortiment af regnefunktioner, tilpasset forskellige formål, men de fælles grundtræk er et display der viser dels resultater af beregninger, dels viser de tal der indtastes, samt et antal taster til at indtaste tal og beregninger med.
Græske guder er en liste over guder, gudinder og mange andre guddommelige og semi-guddommelige figurer fra den antikke græske mytologi og den antikke græske religion. Mange af de græske guder havde ækvivalenter og ligheder med andre mytologier i oldtiden, se Ligheder mellem romerske, græske og etruskiske religion.
Reformationsbevægelsen var den hændelse, hvor den protestantiske kirke blev dannet. Reformationen tog udgangspunkt i Wittenberg i Tyskland, hvor den tyske munk Martin Luther i 1517 rejste en voldsom kritik af den katolske kirkes afladspraksis med sine 95 teser. Allerede samme år udtrykte Poul Helgesen i Danmark stærk kritik over vellevned og tøjlesløs frækhed og lastefuldhed blandt kirkens folk.