The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
FIFA Confederations Cup er en fodboldturnering for landshold, der nu bliver afholdt hvert fjerde år af FIFA og året inden VM, med VM-værtslandet som arrangør. Ved de tre første Confederations Cup stod Saudi-Arabien som arrangør. Deltagerne er vinderne af hver af de seks store regionsturneringer i FIFA (CAF, CONMEBOL, UEFA, AFC, OFC, CONCACAF), sammen med vinderne af VM og værterne, for at bringe antallet af deltagere op til otte.
The Dark Knight Rises er en superheltefilm fra 2012 instrueret af Christopher Nolan, som skrev manuskriptet sammen med sin bror Jonathan Nolan og historien med David S. Goyer. Med DC Comics karakteren Batman, er det den sidste film i Christopher Nolans Batman trilogi og det er efterfølgeren til Batman Begins (2005) og The Dark Knight (2008). Christian Bale gentager den ledende rolle som Bruce Wayne/Batman med et tilbagevendende hold af sine allierede: Michael Caine som Alfred Pennyworth, Gary Oldman som James Gordon og Morgan Freeman som Lucius Fox.
Landsstævne er et tilbagevendende idrætsstævne afholdt af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og De Danske Skytteforeninger (DDS) hvert fjerde år. Det seneste landsstævne blev afholdt i Esbjerg i 2013, og næste landsstævne afholdes i Aalborg i år 2017. Landsstævnet er i dag en folkefest for det idrætslige foreningsliv.
Kriminalkommissær Barnaby (originaltitel Midsomer Murders) er en populær britisk tv-serie. Den er blevet sendt siden 1997 på den britiske kanal ITV1. Det er et detektivdrama som fokuserer på hovedpersonen kriminalkommissær Tom Barnaby (John Nettles) og hans arbejde med at løse forskellige mysterier der finder sted i det fiktive engelske grevskab Midsomer.
Roskilde Festival er Nordens største samt Europas næststørste festival, hvor der spilles musik i forskellige genrer, men overvejende pop og rock. Som på andre festivaler er der ikke kun musik, men masser af events og diverse boder. Roskilde Festival blev startet i 1971 og afholdes hvert år sidst i juni og først i juli på Roskilde Dyrskueplads.
Troels Kløvedal (født Troels Beha Erichsen den 2. april 1943 i København) er en dansk forfatter, langturssejler og foredragsholder med base i Ebeltoft, som er kendt for sine jordomrejser med skibet Nordkaperen. Han er søn af dyrlæge Asbjørn Beha Erichsen (1903-1971) og børnehaveleder Gurli Marie Larsen (1908-1954).
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
Charlotte Fenger (født 2. december 1961 i Kongens Lyngby), bedre kendt som Søs Fenger, er en dansk sangerinde, guitarist og sangskriver, der siden midten af 1980'erne har været et af de mest succesrige navne i dansk musik. Hun har udgivet en lang række albums både solo og med gruppen News, og i samarbejde med andre kunstnere.
For alternative betydninger, se Batman (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Batman) Batman (først kendt som The Bat-Man direkte oversat Flagermusmanden) er en amerikansk tegneserie-figur skabt af tegneren Bob Kane og forfatteren Bill Finger. Batman blev set af verden for første gang i tegneserien Detective Comics 27 fra maj 1939.
Mikkel Beha Erichsen (født 11. august 1966 på Nørrebro i København) er en dansk tv-vært og tidligere tv-redaktør- og producer. Han er tidligere underholdningsredaktør på TV 2 og har været redaktionschef på Popstars Showtime!, men er bedst kendt som vært på Go' Aften Danmark 2008-2010, hvor han tog over efter Hans Pilgaard.
For alternative betydninger, se København (flertydig). (Se også artikler, som begynder med København) København ([[kʰøb̥m̩ˈhɑʊ̯ˀn]]?[Kilde mangler], latin Hafnia) er Danmarks hovedstad og er med 1.295.686 indbyggere (2017) landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf. Centrum for byområdet udgøres af Københavns Kommune, der med 602.481 indbyggere (2017) er Danmarks mest folkerige kommune, og enklaven Frederiksberg Kommune med 105.037 indbyggere (2017).
Kolera (afledt af græsk chole (= galde) eller sat i forbindelse med cholades (= indvolde) eller cholēdra (= rendesten) ) er en smitsom mave-tarm-sygdom, som inden for få dage kan give voldsom diarré, hvorved man kan miste op til 24 liter væske i døgnet. Sygdommen er et resultat af smitte med bakterien Vibrio cholerae, der er en vandbåren bakterie. Denne bakterie inficerer cellerne i tarmvæggen, sådan at disse udskiller væske og elektrolytter.
Nationale kendingsbogstaver (biler)
Det land, hvor et motorkøretøj er indregistreret, angives med nationale kendingsbogstaver, der står med fede blokbogstaver på et lille hvidt ovalt mærke i nærheden af nummerpladen på bagsiden af køretøjet. Mærket skal bestå af et til tre bogstaver fra det latinske alfabet. Bogstaverne skal være mindst 8 cm høje, og stregerne, de består af, skal være mindst 1 cm brede.
Edward Joseph Snowden (født 21. juni 1983) var i en periode ansat som systemadministrator hos konsulentfirmaet Booz Allen Hamilton for efterretningstjenesten National Security Agency (NSA) i USA. Snowden blev verdensberømt som whistleblower i juni 2013, da han lækkede oplysninger til den amerikanske dokumentarfilminstruktør Laura Poitras og til den britiske avis The Guardians journalister Glenn Greenwald og Ewen MacAskill om NSA's massive, hemmelige, verdensomspændende masseovervågning, hvori blandt andet programmet PRISM indgår, som har været iværksat mod bl.a. Europa-Parlamentsmedlemmer.
Verdensholdet er kælenavnet for National Danish Performance Team, der forkortes NDPT. De tre første hold gik under navnet National Danish Gymnastics Team, forkortet NDGT. Holdet er et gymnastikhold, som rejser verden rundt for at præsentere den danske folkelige gymnastiktradition. Holdet er stiftet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI) og består nu af 28 danske gymnaster, 14 drenge og 14 piger. Siden 1994 har holdet været på 11 rejser.
Christian Charles Philip Bale (født 30. januar 1974) er en Screen Actors Guild Award-nomineret, Saturn Award-vindende walisisk-født britisk skuespiller, som har flere storfilm bag sig inklusiv Solens rige, American Psycho, Equilibrium, The Machinist, Batman Begins og The Dark Knight. Bale er kendt for sin evne til at ændre accent og lynhurtigt være i stand til at enten at tabe sig eller tage på (dette ses især i The Machinist, Batman Begins og Rescue Dawn).
Græske guder er en liste over guder, gudinder og mange andre guddommelige og semi-guddommelige figurer fra den antikke græske mytologi og den antikke græske religion. Mange af de græske guder havde ækvivalenter og ligheder med andre mytologier i oldtiden, se Ligheder mellem romerske, græske og etruskiske religion.
Matador er en dansk tv-serie i 24 afsnit produceret i 1978-1981. Den er instrueret af Erik Balling efter en idé af Lise Nørgaard, der sammen med Paul Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen skrev manuskriptet, mens tegneren Arne Ungermann stod for de vignetter, der indleder og afslutter hvert af de 24 afsnit. Seriens musikalske tema er komponeret af Bent Fabricius-Bjerre.
Chile, officielt Republikken Chile (spansk: República de Chile), er et land på den sydvestlige kyst af Sydamerika mellem Andesbjergene og Stillehavet. Chile grænser op til Argentina, Bolivia, Peru samt Drakestrædet. Udover området på fastlandet inkluderer Chile nogle stillehavsøer, og landet har et territorialkrav på et 1,25 millioner km² stort område på Antarktis; disse krav er dog suspenderet under Antarktistraktaten.
Cristiano Ronaldo dos Santos Aveiro (født 5. februar 1985) er en portugisisk fodboldspiller, der spiller for den spanske La Liga klub Real Madrid og det portugisiske fodboldlandshold. Ronaldo begyndte sin karriere som ungdomsspiller i Nacional, og hans succes hos Nacional, førte til et skift til hovedstadsklubben Sporting CP to sæsoner senere.
Far til fire er et fænomen i dansk familieunderholdning – oprindelig en tegneserie, siden en filmserie, en række bøger og senest en teaterforestilling. I alle varianter handler Far til fire om en familie, bestående af en far og hans fire børn: storesøsteren Søs, tvillingerne Ole og Mie samt lillebroderen Lille Per.
Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
Loyal to Familia (forkortet: LTF) er en dansk gadebande med flertal af indvandrere, men også med stort antal etniske danskere. LTF blev stiftet i det sene efterår 2012 og består af tidligere Blågårds Plads-bandemedlemmer, men også personer fra Tingbjerg, Skovlunde, Hundige, Valby/Sjælør, Helsingør, Aarhus, Fredericia, Hillerød og Nivå. I marts 2013 blev den 26-årige leder af banden sigtet af politiet for drabsforsøg, røveri og vold af særlig grov og farlig karakter i form at et groft knivoverfald på Rådvadsvej i Københavns nordvestkvarter.
Malte Fynboe Manniche Ebert (født 1994 i Vejle), bedre kendt som Gulddreng, er en dansk sanger fra Vejle. Han vandt Årets Publikumspris ved Danish Music Awards 2016 Gulddreng bygger sine sangtekster på et selvoptaget billede, hvor han synger om hvor god han selv synes han er.[Kilde mangler] Gulddreng er især populær på streamingtjenesten Spotify, hvor han har over 80 millioner streams.
Jan Ullrich (født 2. december 1973 i Rostock, Østtyskland) er en tidligere professionel tysk cykelrytter. Ullrich blev et ikon for Tour de France i anden halvdel af 90'erne til midt i 00'erne - kendt for den markante lyserøde T-Mobile cykeltrøje, eller løbets hvide ungdomstrøje, ved enkeltstartsetaper i verdensmestertrøjen eller den hvide trøje som tysk mester på landevej altid lige bag Armstrong, side om side eller med Armstrong på hjul - begge siddende helt forrest i feltet.
Denne liste over verdens lande giver et overblik over suveræne stater rundt om i verden, med oplysninger om deres status og anerkendelse af deres suverænitet. Medlemskab i FN-systemet inddeler 206 angivne stater i tre kategorier: 193 medlemsstaterne 2 har observatørstatus (Vatikanstaten og Palæstina), og 11 er andre statslige dannelser. For 190 staters vedkommende er deres suverænitet ubestridt, for 16 staters er suveræniteten bestridt (hvoraf de 6 er medlemslande, 1 har observatørstatus og 9 er andre stater).
Tyskland (officielt Forbundsrepublikken Tyskland) (tysk: Bundesrepublik Deutschland) er en føderal stat af 16 delstater i det vestlige Mellemeuropa. Landet grænser i nord op til Danmark, i vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland, i syd til Schweiz og Østrig og i øst til Østrig, Tjekkiet og Polen. Hovedstaden er Berlin.
Brian Holm Sørensen (født 2. oktober 1962 i København) er en dansk tidligere professionel cykelrytter, der er sportsdirektør for Etixx-Quick Step og kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg for Det Konservative Folkeparti. Holm er desuden tidligere caféejer og medstudievært på Viasat Sport 1's cykelmagasin, 1.
For alternative betydninger, se Madagaskar (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Madagaskar) Republikken Madagaskar er en østat i det Indiske Ocean beliggende 400 kilometer fra Mozambique på Afrikas østkyst. Med sine 590.000 km² er hovedøen, der også hedder Madagaskar, jordens fjerdestørste ø.