The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
G20 (forkortelse for Group of Twenty Finance Ministers and Central Bank Governors) er en gruppe af finansministre og centralbankledere fra 20 væsentlige økonomier: 19 lande og den Europæiske Union, som er repræsenteret via Præsidenten for Det Europæiske Råd og den Europæiske Centralbank. Landenes regeringsledere eller statsledere har også periodevis deltaget i G-20 topmøder, siden første møde i 2008. Samlet udgør G-20-økonomierne mere end 80 % af det globale BNP (GNP), 80 % af verdens handel (inklusive intern EU-handel) og 2/3 af verdens befolkning.
Legoland er et mærke og varemærke, ejet af Merlin Entertainments, for forlystelsesparker, som har legetøjet LEGO som tema. Den første park åbnede i Billund i 1968 som en udendørsudstilling med Lego-huse, landskaber, kørende tog og sejlende skibe. Det blev suppleret med en trafikskole, et stort Lego-tog, en indianerlejr, et dukketeater og en dukkesamling.
Divya Das (født 17. maj 1978 i Hørsholm), også nævnt som Divya Das Andersen, er en dansk tv-vært og tidligere tv-meteorolog. Divya Das er uddannet geograf fra Københavns Universitet i efteråret 2003 og sluttede uddannelsen af med at skrive sit universitets-speciale om "Dansk Landbrug i 2010 – en kvantitativ fremskrivning og kvalitativ vurdering" som hun fik karakteren 11 for.
En verden udenfor (originaltitel The Shawshank Redemption) er en amerikansk film fra 1994 baseret på romanen Rita Hayworth and Shawshank Redemption, skrevet af Stephen King. Filmen er skrevet og instrueret af Frank Darabont og har Tim Robbins og Morgan Freeman i hovedrollerne. Filmen var nomineret til syv Oscars, heriblandt en Oscar for bedste film, men vandt ingen.
Caroline Wozniacki (født 11. juli 1990 i Odense) er en dansk tennisspiller, som i kvindernes single har opnået den bedste ranglisteplacering for en dansker gennem tiderne, da hun 11. oktober 2010 nåede førstepladsen på WTA Touren – en placering hun i første omgang havde i 18 uger, da Kim Clijsters fra Belgien overtog den.
For alternative betydninger, se København (flertydig). (Se også artikler, som begynder med København) København ([[kʰøb̥m̩ˈhɑʊ̯ˀn]]?[Kilde mangler], latin Hafnia) er Danmarks hovedstad og er med 1.295.686 indbyggere (2017) landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf. Centrum for byområdet udgøres af Københavns Kommune, der med 602.481 indbyggere (2017) er Danmarks mest folkerige kommune, og enklaven Frederiksberg Kommune med 105.037 indbyggere (2017).
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
Brian Holm Sørensen (født 2. oktober 1962 i København) er en dansk tidligere professionel cykelrytter, der er sportsdirektør for Etixx-Quick Step og kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg for Det Konservative Folkeparti. Holm er desuden tidligere caféejer og medstudievært på Viasat Sport 1's cykelmagasin, 1.
Strandret er den juridiske betegnelse for de retsforhold, som knytter sig til stranden forstået som overgangszonen mellem søterritoriet og det faste land. Strandretten omfatter som de væsentligste elementer: Ejendomsretten til vrag, vraggods, hvaler og andet af værdi, som driver ind på stranden, Ejendomsretten til strandarealet, herunder retten til at udnytte strandens ressourcer (sand, sten, tang, rav m.v.) og retten til at færdes på, opholde sig på, bade fra, jage fra og fiske fra stranden. Der var af historiske årsager forskel på strandretten i kongeriget Danmark og i hertugdømmet Slesvig, en forskel, som blev bevaret, da den nordlige del af hertugdømmet i 1920 blev en del af kongeriget som De sønderjyske Landsdele (Sønderjylland).
Melania Trump (født som Melanija Knavs, fortysket til Melania Knauss, den 26. april 1970 i Novo Mesto, SFR Jugoslavien (nu Slovenien)) er gift med den amerikanske milliardær Donald Trump, der var præsidentkandidat ved præsidentvalget i 2016, en post han vandt 8. november 2016, hvorfor hun er USA's førstedame siden 20.
Troels Kløvedal (født Troels Beha Erichsen den 2. april 1943 i København) er en dansk forfatter, langturssejler og foredragsholder med base i Ebeltoft, som er kendt for sine jordomrejser med skibet Nordkaperen. Han er søn af dyrlæge Asbjørn Beha Erichsen (1903-1971) og børnehaveleder Gurli Marie Larsen (1908-1954).
Nationale kendingsbogstaver (biler)
Det land, hvor et motorkøretøj er indregistreret, angives med nationale kendingsbogstaver, der står med fede blokbogstaver på et lille hvidt ovalt mærke i nærheden af nummerpladen på bagsiden af køretøjet. Mærket skal bestå af et til tre bogstaver fra det latinske alfabet. Bogstaverne skal være mindst 8 cm høje, og stregerne, de består af, skal være mindst 1 cm brede.
Slaget ved Fredericia, også kaldet Udfaldet fra Fredericia, var et slag i Treårskrigen (1848 – 1850) I 1849 var Fredericia i forsommeren blevet indesluttet af slesvig-holstenske oprørere under general Bonin. Slesvig-holstenerne forskansede sig i stillinger omkring byen og bombarderede den med artilleri. I Fredericia havde oberst Niels Christian Lunding kommandoen, og han planlagde sammen med hærens nye overgeneral, Frederik Rubeck Henrik von Bülow, et udfald for at sprænge belejringen.
Donald John Trump (født 14. juni 1946 i Queens, New York) er den nuværende amerikansk præsident, amerikansk forretningsmand, grundlægger og administrerende direktør for Trump Organization, og hovedsagelig involveret i ejendomshandel i USA. I juni 2015 meldte han sig som kandidat til posten som USA's præsident, og den 8. november 2016 vandt han præsidentvalget.
Denne liste over verdens lande giver et overblik over suveræne stater rundt om i verden, med oplysninger om deres status og anerkendelse af deres suverænitet. Medlemskab i FN-systemet inddeler 206 angivne stater i tre kategorier: 193 medlemsstaterne 2 har observatørstatus (Vatikanstaten og Palæstina), og 11 er andre statslige dannelser. For 190 staters vedkommende er deres suverænitet ubestridt, for 16 staters er suveræniteten bestridt (hvoraf de 6 er medlemslande, 1 har observatørstatus og 9 er andre stater).
Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
Frankrig (fransk: France), officielt Den Franske Republik (fransk: République française), er et land i Vesteuropa. Frankrig har kyst mod Atlanterhavet, den Engelske Kanal, Nordsøen og Middelhavet. I syd grænser det mod Spanien og Andorra, i øst mod Italien, Monaco og Schweiz og i nordøst mod Tyskland, Luxembourg og Belgien.
The Championships, Wimbledon (ofte blot omtalt som Wimbledon eller Wimbledon-mesterskaberne) er verdens ældste tennisturnering og af mange anset som den mest prestigefyldte. Den har været afholdt i All England Lawn Tennis and Croquet Club i bydelen Wimbledon i London, Storbritannien siden 1877. Turneringen er en af tennissportens fire grand slam-turneringer, men Wimbledon er den eneste af dem, som fortsat spilles på græs, spillets oprindelige underlag.
Tyskland (officielt Forbundsrepublikken Tyskland) (tysk: Bundesrepublik Deutschland) er en føderal stat af 16 delstater i det vestlige Mellemeuropa. Landet grænser i nord op til Danmark, i vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland, i syd til Schweiz og Østrig og i øst til Østrig, Tjekkiet og Polen. Hovedstaden er Berlin.
Nadia Nadim (født 2. januar 1988 i Kabul) er en dansk fodbold-angriber, der spiller i Portland Thorns FC, hvortil hun i 2016 skiftede fra Sky Blue FC. Hun blev 4. marts 2009 den første danske landsholdsspiller med indvandrerbaggrund, efter at DBU i januar samme år fik dispensation til at lade hende optræde på landsholdet, skønt hun ikke opfyldte FIFAs krav om fem års statsborgerskab.
Far til fire er et fænomen i dansk familieunderholdning – oprindelig en tegneserie, siden en filmserie, en række bøger og senest en teaterforestilling. I alle varianter handler Far til fire om en familie, bestående af en far og hans fire børn: storesøsteren Søs, tvillingerne Ole og Mie samt lillebroderen Lille Per.
Cristiano Ronaldo dos Santos Aveiro (født 5. februar 1985) er en portugisisk fodboldspiller, der spiller for den spanske La Liga klub Real Madrid og det portugisiske fodboldlandshold. Ronaldo begyndte sin karriere som ungdomsspiller i Nacional, og hans succes hos Nacional, førte til et skift til hovedstadsklubben Sporting CP to sæsoner senere.
Bjarne Lykkegård Riis (født 3. april 1964 i Herning) er tidligere dansk cykelrytter og vinder af Tour de France 1996. Han er tidligere ejer af det danske cykelhold, der gik under sponsornavne Team CSC-Tiscali, Team Saxobank m.fl., senest som Team Tinkoff gennem selskabet Riis Cycling A/S. Selskabet Riis Cycling A/S blev i december 2013 solgt til den russiske rigmand Oleg Tinkoff.
Peter Sagan (født 26. januar 1990 i Žilina) er en slovakisk professionel cykelrytter, som siden 2017 har kørt for Bora-Hansgrohe, hvortil han skiftede fra Tinkoff. Før sit skifte til landevej, havde han nogle meget succesfulde år som mountainbike- og crossrytter, hvor han vandt VM i Mountainbike i 2008, og blev nummer 2 til VM i cykelcross samme år.
Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.Byen havde et indbyggertal på 1,86 millioner per 31. december 2016, det større tætbebyggede område (tysk Ballungsraum) 2,7 mio. indbyggere, mens metropolregionen Hamborg havde 5,3 mio.
Danmarks kvindefodboldlandshold
Danmarks kvindefodboldlandshold er Dansk Boldspil-Unions bedste kvindelige landshold. Holdet har været blandt de bedste i verden i den tid, hvor der har været spillet kvindefodbold, dog uden at være nået helt til tops – når man ser bort fra tidlige uofficielle turneringer.
URL betyder Uniform Resource Locator – på dansk Enhedsressourcefinder. En URL bruges til at beskrive adressen på en bestemt ressource på internettet. URL er en blandt i alt 4 URx-forkortelser foreslået til at beskrive adresser på internettet – de andre er URI, URN og URC. URL er den langt mest udbredte standard for hvordan en adresse på internettet skrives.
Pompeji (staves undertiden Pompei eller Pompeii) er en ødelagt og delvis begravet, større romersk by nær Napoli og Caserta i den italienske Campania region, i det område som hører ind under vore dages Pompei-kommune. Byens navn var afledet af det oskiske ord pompe (= fem), ligesom drengenavnet Pompeius, der også var oskisk af oprindelse. Sammen med byen Herculaneum, blev Pompeji ødelagt og fuldstændigt begravet, under et langvarigt og katastrofalt udbrud af vulkanen Vesuv, som begyndte ved middagstid den 24.
Mikkel Beha Erichsen (født 11. august 1966 på Nørrebro i København) er en dansk tv-vært og tidligere tv-redaktør- og producer. Han er tidligere underholdningsredaktør på TV 2 og har været redaktionschef på Popstars Showtime!, men er bedst kendt som vært på Go' Aften Danmark 2008-2010, hvor han tog over efter Hans Pilgaard.
Nordkorea, officielt Den Demokratiske Folkerepublik Korea, er et land i Østasien, i den nordlige del af den koreanske halvø. Pyongyang er både landets hovedstad samt den største by med en befolkning på godt 2,5 millioner. Mod nord og nordvest er landet omgivet af Kina og af Rusland langs Amnok (kendt som Yalu i Kina) og Tumen-floden.
The Butterfly Effect (oversat: Sommerfugleeffekten) er en amerikansk science fiction film og psykologisk thriller, som er skrevet og instrueret af Eric Bress og J. Mackye Gruber, hvor medvirkende inkluderer Ashton Kutcher og Amy Smart. Titlen referer til det hypotetiske eksempel inden for kaosteori, den såkaldte sommerfugleeffekt, hvori der fremsættes, at selv små forskelle i et dynamisk system, med tiden, vil medføre uforudsigelige konsekvenser. I filmen udnyttes sommerfugleeffekten af filmens hovedperson, der gentagende gange rejser tilbage i tiden, i forsøget på at ændre nutiden, hvilket viser sig at have uforudsigelige konsekvenser.
Matador er en dansk tv-serie i 24 afsnit produceret i 1978-1981. Den er instrueret af Erik Balling efter en idé af Lise Nørgaard, der sammen med Paul Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen skrev manuskriptet, mens tegneren Arne Ungermann stod for de vignetter, der indleder og afslutter hvert af de 24 afsnit. Seriens musikalske tema er komponeret af Bent Fabricius-Bjerre.
Humaniora eller humanvidenskab er studiet af menneskets kulturprodukter og sprog, studiet af mennesket som handlende og skabende væsen samt studiet af menneskets natur. Humaniora omfatter videnskaber som antropologi, filosofi, historie, kommunikation, kunst, litteratur, psykologi, lingvistik og sprogfag, fx engelsk. Antropologi, historie og psykologi kan også regnes som samfundsvidenskaber, hvilket har at gøre med, at disse videnskaber arbejder med produktion af viden, der både kan være nomotetisk og idiografisk i karakter.
Græske guder er en liste over guder, gudinder og mange andre guddommelige og semi-guddommelige figurer fra den antikke græske mytologi og den antikke græske religion. Mange af de græske guder havde ækvivalenter og ligheder med andre mytologier i oldtiden, se Ligheder mellem romerske, græske og etruskiske religion.
Malte Fynboe Manniche Ebert (født 1994 i Vejle), bedre kendt som Gulddreng, er en dansk sanger fra Vejle. Han vandt Årets Publikumspris ved Danish Music Awards 2016 Gulddreng bygger sine sangtekster på et selvoptaget billede, hvor han synger om hvor god han selv synes han er.[Kilde mangler] Gulddreng er især populær på streamingtjenesten Spotify, hvor han har over 80 millioner streams.
Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, tysk: Die Schweiz, fransk: Suisse, italiensk: Svizzera, rætoromansk: Svizra, latin: Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa. Landet grænser mod nord til Tyskland, mod øst til Liechtenstein og Østrig, mod syd til Italien og mod vest til Frankrig. Landets fulde navn er formelt Schweizerische Eidgenossenschaft (fransk Confédération suisse, ital.
Roskilde Festival er Nordens største samt Europas næststørste festival, hvor der spilles musik i forskellige genrer, men overvejende pop og rock. Som på andre festivaler er der ikke kun musik, men masser af events og diverse boder. Roskilde Festival blev startet i 1971 og afholdes hvert år sidst i juni og først i juli på Roskilde Dyrskueplads.
Verdens landes befolkningsstørrelser
Her er en liste med verdens lande rangeret efter befolkningsstørrelser. Tallene stammer bl.a. fra https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2119rank.html og er baseret på lokale folketællinger suppleret af officielle beregninger foretaget såvel nationalt som internationalt.
For alternative betydninger, se Enigma (flertydig). Enigma var en elektromekanisk chiffermaskine, som i stort omfang blev brugt af de fleste tyske militærstyrker til både kryptering og dekryptering af meddelelser. Den var let anvendelig, og koden blev anset for at være umulig at knække, hvilket var hovedårsagen til dens udbredelse.
Færøerne (færøsk: Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Skotland, Island og Norge. Den første bosættelse på øerne fandt sted, da irske munke omkring år 625 slog sig ned og levede som eneboere på øerne. De gav sandsynligvis øerne deres navn.