The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
G20 (forkortelse for Group of Twenty Finance Ministers and Central Bank Governors) er en gruppe af finansministre og centralbankledere fra 20 væsentlige økonomier: 19 lande og den Europæiske Union, som er repræsenteret via Præsidenten for Det Europæiske Råd og den Europæiske Centralbank. Landenes regeringsledere eller statsledere har også periodevis deltaget i G-20 topmøder, siden første møde i 2008. Samlet udgør G-20-økonomierne mere end 80 % af det globale BNP (GNP), 80 % af verdens handel (inklusive intern EU-handel) og 2/3 af verdens befolkning.
Emmelie Charlotte-Victoria de Forest (født 28. februar 1993 i Randers og opvokset i Mariager), bedre kendt som Emmelie de Forest, er en dansk sangerinde. Hun vandt for Danmark ved Eurovision Song Contest 2013 i Malmø med sangen "Only Teardrops" skrevet af Lise Cabble og Julia Fabrin Jakobsen og produceret af Thomas Stengaard.
Jørgen de Mylius (født 5. marts 1946) er en dansk radio- og tv-vært og forfatter, mest kendt for sit arbejde i forbindelse med det danske og det internationale Melodi Grand Prix. Han har været vært for Dansk Melodi Grand Prix 11 gange og kommentator på det internationale Eurovision Song Contest 24 gange.
Alberto Contador Velasco (født 6. december 1982 i Madrid) er en spansk professionel landevejsrytter, som kører for det amerikanske ProTour-hold Trek-Segafredo, som han skiftede til ved indledningen af 2017-sæsonen. Han anses af mange som den bedste etapeløbsrytter i sin generation[Kilde mangler], og er med sine 7(9) Grand Tour sejre, en af de største etapeløbsryttere gennem tiderne.[Kilde mangler] Contador blev professionel for ONCE i 2000.
Tyrfing, Tirfing eller Tyrving (navnet er af usikker oprindelse, muligvis forbundet med Terwingi) var et magisk sværd i den nordiske mytologi, som optræder i Tyrfing Cycle, der omfatter et digt fra den Ældre Edda kaldet Hervararkviða. Navnet anvendes også i sagaen til at betegne goterne. Svafrlami var kongen af Gardariki og Odins barnebarn.
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
Bjarne Lykkegård Riis (født 3. april 1964 i Herning) er tidligere dansk cykelrytter og vinder af Tour de France 1996. Han er tidligere ejer af det danske cykelhold, der gik under sponsornavne Team CSC-Tiscali, Team Saxobank m.fl., senest som Team Tinkoff gennem selskabet Riis Cycling A/S. Selskabet Riis Cycling A/S blev i december 2013 solgt til den russiske rigmand Oleg Tinkoff.
For alternative betydninger, se København (flertydig). (Se også artikler, som begynder med København) København ([[kʰøb̥m̩ˈhɑʊ̯ˀn]]?[Kilde mangler], latin Hafnia) er Danmarks hovedstad og er med 1.295.686 indbyggere (2017) landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf. Centrum for byområdet udgøres af Københavns Kommune, der med 602.481 indbyggere (2017) er Danmarks mest folkerige kommune, og enklaven Frederiksberg Kommune med 105.037 indbyggere (2017).
Nationale kendingsbogstaver (biler)
Det land, hvor et motorkøretøj er indregistreret, angives med nationale kendingsbogstaver, der står med fede blokbogstaver på et lille hvidt ovalt mærke i nærheden af nummerpladen på bagsiden af køretøjet. Mærket skal bestå af et til tre bogstaver fra det latinske alfabet. Bogstaverne skal være mindst 8 cm høje, og stregerne, de består af, skal være mindst 1 cm brede.
Astana Cycling Team (tidligere Liberty Seguros-Würth Team, Würth Team og Astana-Würth Team) er et cykelhold med profilen Aleksandr Vinokurov. Holdet er sponseret af Astana group, som er en organisation af statsejede selskaber fra Kasakhstan, som har døbt holdet efter landets hovedstad Astana. Den tidligere sponsor fra Liberty Seguros trak sig som sponsor efter en doping-skandale, der involverede holdets sportsdirektør Manolo Saiz.
Troels Kløvedal (født Troels Beha Erichsen den 2. april 1943 i København) er en dansk forfatter, langturssejler og foredragsholder med base i Ebeltoft, som er kendt for sine jordomrejser med skibet Nordkaperen. Han er søn af dyrlæge Asbjørn Beha Erichsen (1903-1971) og børnehaveleder Gurli Marie Larsen (1908-1954).
Caroline Wozniacki (født 11. juli 1990 i Odense) er en dansk tennisspiller, som i kvindernes single har opnået den bedste ranglisteplacering for en dansker gennem tiderne, da hun 11. oktober 2010 nåede førstepladsen på WTA Touren – en placering hun i første omgang havde i 18 uger, da Kim Clijsters fra Belgien overtog den.
IC3, litreret MFA-FF-MFB (MF), er betegnelsen for et dieseldrevet togsæt, der består af tre vogne med i alt 140-177 siddepladser og en maksimalt tilladt hastighed på 160-180 km/t. Toget er bygget i 1989-98 af ABB Scandia i Randers (i dag Bombardier) i 153 eksemplarer, hvoraf 96 togsæt benyttes af DSB i intercity- og lyntogstrafikken. En række togsæt er eksporteret til Sverige og Israel.
Matador er en dansk tv-serie i 24 afsnit produceret i 1978-1981. Den er instrueret af Erik Balling efter en idé af Lise Nørgaard, der sammen med Paul Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen skrev manuskriptet, mens tegneren Arne Ungermann stod for de vignetter, der indleder og afslutter hvert af de 24 afsnit. Seriens musikalske tema er komponeret af Bent Fabricius-Bjerre.
Kriminalkommissær Barnaby (originaltitel Midsomer Murders) er en populær britisk tv-serie. Den er blevet sendt siden 1997 på den britiske kanal ITV1. Det er et detektivdrama som fokuserer på hovedpersonen kriminalkommissær Tom Barnaby (John Nettles) og hans arbejde med at løse forskellige mysterier der finder sted i det fiktive engelske grevskab Midsomer.
Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
Edward Joseph Snowden (født 21. juni 1983) var i en periode ansat som systemadministrator hos konsulentfirmaet Booz Allen Hamilton for efterretningstjenesten National Security Agency (NSA) i USA. Snowden blev verdensberømt som whistleblower i juni 2013, da han lækkede oplysninger til den amerikanske dokumentarfilminstruktør Laura Poitras og til den britiske avis The Guardians journalister Glenn Greenwald og Ewen MacAskill om NSA's massive, hemmelige, verdensomspændende masseovervågning, hvori blandt andet programmet PRISM indgår, som har været iværksat mod bl.a. Europa-Parlamentsmedlemmer.
Tyskland (officielt Forbundsrepublikken Tyskland) (tysk: Bundesrepublik Deutschland) er en føderal stat af 16 delstater i det vestlige Mellemeuropa. Landet grænser i nord op til Danmark, i vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland, i syd til Schweiz og Østrig og i øst til Østrig, Tjekkiet og Polen. Hovedstaden er Berlin.
Denne liste over verdens lande giver et overblik over suveræne stater rundt om i verden, med oplysninger om deres status og anerkendelse af deres suverænitet. Medlemskab i FN-systemet inddeler 206 angivne stater i tre kategorier: 193 medlemsstaterne 2 har observatørstatus (Vatikanstaten og Palæstina), og 11 er andre statslige dannelser. For 190 staters vedkommende er deres suverænitet ubestridt, for 16 staters er suveræniteten bestridt (hvoraf de 6 er medlemslande, 1 har observatørstatus og 9 er andre stater).
Ironman (på dansk også jernmand) er kendt som "kongedistancen" inden for sportsgrenen triatlon, hvor man skal svømme 3800 meter, cykle 180 km og løbe 42,195 km (et maratonløb). Navnet opstod efter en konkurrence på Hawaii i 1978. Selve navnet Ironman er et varemærke som World Triathlon Corporation har rettighederne til og må kun benyttes af stævner som de arrangerer.
En Intelligenskvotient (forkortet IK, eller efter engelsk stavemåde IQ) er en score, som stammer fra en af flere standardiserede tests beregnet til at vurdere den menneskelige intelligens. Forkortelsen blev opfundet af psykologen William Stern fra den tyske term Intelligenz-Quotient, hans betegnelse for en scoringsmetode til intelligenstest. Definitionen af IQ angiver, at det hyppigst forekommende intelligensniveau i en population er normalfordelt omkring en gennemsnitlig værdi, typisk 100, og de øvrige værdier er fordelt med en standardafvigelse på 15, 16 eller 24, alt efter hvilken skala man bruger.
Græske guder er en liste over guder, gudinder og mange andre guddommelige og semi-guddommelige figurer fra den antikke græske mytologi og den antikke græske religion. Mange af de græske guder havde ækvivalenter og ligheder med andre mytologier i oldtiden, se Ligheder mellem romerske, græske og etruskiske religion.
Riwal Platform Cycling Team er et dansk continentalt cykelhold med base i Aalestrup i Himmerland. Holdet blev grundlagt i 2009 med navnet Team Concordia Forsikring-Himmerland, med Concordia Forsikring som hovedsponsor. I 2010 skiftede holdet navn til Team Concordia Forsikring-Himmerland, efter at Himmerland Forsikring blev navnesponsor.
Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.Byen havde et indbyggertal på 1,86 millioner per 31. december 2016, det større tætbebyggede område (tysk Ballungsraum) 2,7 mio. indbyggere, mens metropolregionen Hamborg havde 5,3 mio.
Nero Wolfe er en fiktiv detektiv skabt af den amerikanske forfatter Rex Stout, som havde sin debut i 1934. Wolfe's private assistent Archie Goodwin nedskrev den geniale detektivs sager i 33 romaner og 39 noveller fra 1930'erne til 1970'erne, hvoraf de fleste foregår i New York. Nero Wolfe serien blev nomineret til bedste krimiserie i århundredet af Bouchercon 2000, verdens største krimi konvention, og Rex Stout blev nomineret som bedste krimiforfatter i århundredet.
Jørgen Olsen (født 15. marts 1950 i Odense) er en dansk sanger og sangskriver, som sammen med sin bror Niels "Noller" Olsen er kendt som Brødrene Olsen, der vandt Dansk Melodi Grand Prix 2000 med sangen "Smuk som et stjerneskud" og siden Eurovision Song Contest 2000 i Stockholm med den engelske version "Fly on the Wings of Love". Olsen har deltaget i syv danske Melodi Grand Prix, de tre gange som solist.