The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Rocazino er et dansk popband, der hittede i 1980'erne. Frontfigurerne var sangerinde Ulla Cold og komponist, tekstforfatter og keyboardspiller Jesper Winge Leisner, der også dannede par privat. De øvrige medlemmer var Bjarne G. Jespersen (flygel, synthesizer), Michael Rasmussen (guitar), Jan Petersen (guitar), Helge Solberg (bas) og Jesper Bo (trommer).
En diæt er en kostplan tilrettelagt for at opnå et givet mål. Det er ikke ualmindeligt at høre ordet diæt brugt synonymt med slankekur; dette er kun delvist korrekt, da diæter foruden at have vægttab som mål også kan tilrettelægges med henblik på vægtøgning, eller med et mål der intet har med vægt at gøre – for eksempel at afhjælpe en række sygdomme eller tilstande. Det nok mest almindelige eksempel er en diabetiker, der gennem diæt kan kontrollere sit blodsukkerniveau.
Rekonstruktion har flere betydninger: Rekonstruktion (jura) – et begreb i konkurslovgivningen genopbygning af beskadigede områder efter krig, naturkatastrofer o.a. genfremstilling og opretning af kunstværker til det oprindelige. omdannelse af regeringer, ministerier, bestyrelser og lignende, ved udskiftning af medlemmer.
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
NATO (engelsk: North Atlantic Treaty Organization) eller på fransk: OTAN (Organisation du Traité de l'Atlantique Nord) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter. Landene er forpligtet til at forsvare hinanden i tilfælde af, at de skulle blive angrebet. Derudover arrangerer NATO ofte større, militære øvelser for medlemslandene.
For alternative betydninger, se København (flertydig). (Se også artikler, som begynder med København) København er Danmarks hovedstad og er med 1.295.686 indbyggere (2017) landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf. Centrum for byområdet udgøres af Københavns Kommune, der med 602.481 indbyggere (2017) er Danmarks mest folkerige kommune, og enklaven Frederiksberg Kommune med 105.037 indbyggere (2017).
Nordkorea, officielt Den Demokratiske Folkerepublik Korea, er et land i Østasien, i den nordlige del af den koreanske halvø. Pyongyang er både landets hovedstad samt den største by med en befolkning på godt 2,5 millioner. Mod nord og nordvest er landet omgivet af Kina og af Rusland langs Amnok (kendt som Yalu i Kina) og Tumen-floden.
Lisbeth Malene Zornig Andersen (født 12. februar 1968 i Vanløse), er en dansk økonom, aktivist, forfatter, og debattør med fokus på udsatte mennesker. Lisbeth Zornig Andersen blev landskendt i dokumentaren Min barndom i helvede, hvor hun konfronterede sin stedfar og sin mor for hendes barndom fyldt med svigt og seksuelle overgreb i kølvandet på selvbiografien Zornig – vrede er mit mellemnavn.
Det periodiske system er en tabelarrangering af grundstofferne, ordnet efter deres atomnumre (antal protoner), elektronkonfigurationer og gennemgående kemiske egenskaber. Denne ordning viser periodiske tendenser, såsom elementer med lignende opførsel i samme søjle. Det viser også fire rektangulære blokke med omtrentligt ens kemiske egenskaber.
Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen. Berlinmuren (på tysk Berliner Mauer eller bare die Mauer, i DDR kaldet Antifaschistischer Schutzwall, "antifascistiske beskyttelsesmur") var en adskillende spærring af beton, pigtråd og elektrisk hegn mellem Øst- og Vestberlin.
Denne liste over verdens lande giver et overblik over suveræne stater rundt om i verden, med oplysninger om deres status og anerkendelse af deres suverænitet. Medlemskab i FN-systemet inddeler 206 angivne stater i tre kategorier: 193 medlemsstaterne 2 har observatørstatus (Vatikanstaten og Palæstina), og 11 er andre statslige dannelser. For 190 staters vedkommende er deres suverænitet ubestridt, for 16 staters er suveræniteten bestridt (hvoraf de 6 er medlemslande, 1 har observatørstatus og 9 er andre stater).
Terrorangrebet den 11. september 2001
Terrorangrebet den 11. september 2001 (ofte omtalt som 9/11 eller blot den 11. september), var en række koordinerede terrorangreb mod USA, der blev udført tirsdag den 11.
Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
Bill Istvan Günther Skarsgård (født 9. august 1990) er en svensk skuespiller, mest kendt for sine hovedroller som Simon og Martin i henholdsvis I rymden finns inga känslor (2010) og Himlen er så uskyldigt blå (2010). Bill Skarsgård er søn af af skuespilleren Stellan Skarsgård og My Skarsgård, og bror til Alexander Skarsgård, Gustaf Skarsgård, Sam, Eija, Valter og halvbror til Ossian og Kolbjörn.
Danmarks herre-fodboldlandshold eller herre-landsholdet er et hold under Dansk Boldspil-Union (DBU), udvalgt blandt alle danske herre-fodboldspillere til at repræsentere Danmark i internationale fodboldturneringer arrangeret af FIFA og UEFA samt i venskabskampe mod andre nationale fodboldforbunds udvalgte hold.
Myanmar (tidligere kaldt Burma; officielt hedder landet på engelsk: ”Republic of the Union of Myanmar” (ပြည်ထောင် စု သမ္မတ မြန်မာနိုင်ငံတော်, Pyidaunzu Thanmăda Myăma Nainngandaw, [[pjìdàʊɴzṵ θàɴməda̰ mjəmà nàɪɴŋàɴdɔ]?], oversat: Myanmar-unionens republik); tidligere officielt: "the Union of Myanmar" og før det: "the Union of Burma". Landet er en forbundsstat eller union i Sydøstasien med grænser mod Bangladesh og Indien i vest, Kina i nordøst, Laos i øst og Thailand i sydøst. Landet har over 2.000 km kystlinje mod Andamanhavet og Bengalbugten.
Fie Cecilia Laursen (født 3. juli 1996 i Hillerød) er en dansk blogger, YouTuber, forfatter og reality-stjerne Hun voksede op i Jægerspris og blev kendt, da hun i 2012 stod frem i Aftenshowet som mobbeoffer, hvorefter hun begyndte at blogge om mode og livstil. Hun modtog i 2015 Modeblogprisens læserpris.
Cristiano Ronaldo dos Santos Aveiro (født 5. februar 1985) er en portugisisk fodboldspiller, der spiller for den spanske La Liga klub Real Madrid og det portugisiske fodboldlandshold. Ronaldo begyndte sin karriere som ungdomsspiller i Nacional, og hans succes hos Nacional, førte til et skift til hovedstadsklubben Sporting CP to sæsoner senere.
Matador er en dansk tv-serie i 24 afsnit produceret i 1978-1981. Den er instrueret af Erik Balling efter en idé af Lise Nørgaard, der sammen med Paul Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen skrev manuskriptet, mens tegneren Arne Ungermann stod for de vignetter, der indleder og afslutter hvert af de 24 afsnit. Seriens musikalske tema er komponeret af Bent Fabricius-Bjerre.
Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2. Vand er derimod en kemisk forbindelse bestående af molekyler, der er sammensat af flere forskellige atomer – et iltatom O og to brintatomer H med formlen H2O, så vand er ikke et grundstof.
For alternative betydninger, se Viking (flertydig). Vikinger, fra norrønt víkingar, var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede fra deres hjemlande i Nordeuropa, primært Skandinavien, over et stort område i Nord-, Central- og Østeuropa, fra slutningen af 700-tallet og frem til sent i 1000-tallet. Termen bruges også i folkemunde på mange sprog om de indbyggere i de samfund, som fandtes i vikingernes hjemland, der eksisterede i den periode, som senere blev kendt som vikingetiden.
Græske guder er en liste over guder, gudinder og mange andre guddommelige og semi-guddommelige figurer fra den antikke græske mytologi og den antikke græske religion. Mange af de græske guder havde ækvivalenter og ligheder med andre mytologier i oldtiden, se Ligheder mellem romerske, græske og etruskiske religion.
Bitcoin (valutaforkortelse: BTC eller XBT) er et online betalingssystem og en virtuel valuta, der kan bruges mange steder på internettet, men også blandt andet i restauranter og butikker.[Kilde mangler] Det blev opfundet af den anonyme Satoshi Nakamoto, som offentliggjorde sin opfindelse i 2008 og efterfølgende udgav systemet som open source i 2009. Systemet er peer-to-peer, så brugere kan indgå i transaktioner med hinanden uden mellemled som pengeinstitutter eller centralbanker. Skabelsen af nye bitcoin og godkendelsen af transaktioner bliver i bitcoin-systemet håndteret kollektivt i et netværk af computere ved hjælp af kryptografiske algoritmer.
Liste over kommuner i Danmark efter indbyggertal
Liste over kommuner i Danmark efter indbyggertal omfatter en liste over samtlige danske kommuner fra kommunalreformen 1. januar 2007 og frem. Det er en prioriteret liste, hvor kommuner med flest indbyggere nævnes først.
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs =”lys” + σύνθεσις sýnthesis = ”sammensætning”) er betegnelsen for levende organismers dannelse af organisk stof ved anvendelse af energi fra lys – hovedsageligt lys fra Solen (solenergi). Energien fra lyset optages ved hjælp af visse farvepigmenter og omdannes til kemisk energi. Processen kan også beskrives som levende organismers omdannelse af lysenergi til kemisk energi.
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne. Jorden benævnes også Verden, (Jord)kloden og Tellus efter en romersk gudinde eller Terra efter dens latinske betegnelse. Jorden er et hjemsted for millioner af arter, herunder mennesket.
For alternative betydninger, se Celle. En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker. Nogle organismer såsom bakterier består kun af en enkelt celle (encellede), hvorimod andre organismer er flercellede og består af op til flere billioner celler, der arbejder sammen.
Oxygen, i molekyleform kaldet ilt (eller, kemisk betegnet, dioxygen), er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8. Det er en del af gruppen af chalkogener i det periodiske system, og er et stærkt reaktivt ikkemetal og et oxidationsmiddel, som nemt danner kemiske forbindelser (især oxider) med de fleste andre grundstoffer. Rangeret efter masse er oxygen det tredje-mest forekommende grundstof i universet, efter brint og helium.
For alternative betydninger, se Carbon (flertydig). Carbon (fra latin: carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er det det første (i række 2) af seks elementer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles. Det er ikke-metallisk og tetravalent — hvilket vil sige, at det gør fire elektroner tilgængelige til at danne kovalente kemiske bindinger.
Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne. Den består af et dobbeltlag af lipider med indlejrede proteiner. Lipidernes upolære carbonkæder gør cellemembranen gennemtrængelig for upolære molekyler og visse små molekyler som kuldioxid (CO2), ilt (O2) og vand (H2O), men uigennemtrængelig for ioner og de fleste polære molekyler.
Kvælstof eller nitrogen er det 7. grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol N. Under normale temperatur- og trykforhold optræder nitrogen i form af molekylet dinitrogen, N2, som er en farveløs, smagløs, lugtfri og relativt ikke-reaktiv gas, der efter rumfang udgør 78,1 % af Jordens atmosfære. Mange vigtige industrielle kemiske forbindelser, såsom ammoniak, salpetersyre, organiske nitrater og cyanider indeholder nitrogen.
Zididada er en dansk popgruppe, der blev dannet i 1997 af Jimmy Colding og Danny Linde. Gruppen har opnået popularitet med sange som "Zididada Day", "Walking On The Water" og "Happy Fool", ligesom de stillede op med sangen "Prinsesse" til Dansk Melodi Grand Prix 2004 og fik en andenplads. Deres seneste album Fix Your Heart udkom i foråret 2013, og i sommeren 2017 og udkom singlen "Lå Lå Lå".
Big Fat Snake er en dansk musikgruppe inden for genrerne rock og poprock. Bandet blev dannet i 1990 og deres nuværende besætning består af sanger Anders Blichfeldt, guitarist Asger Steenholdt, keyboardspiller Pete Repete, trommeslager Jens Fredslund og bassist Morten "Jay" Jakobsen. Gruppen har solgt over én millioner albums.
FC Lokomotiv Moskva russisk: Футбо́льный клуб "Локомоти́в" Москва́ er et traditionsrigt russisk fodboldhold med base i Moskva. Lokomotiv vandt Ruslands Premier League i 2002 and 2004, USSR Cup i 1936 og 1957 og den russiske pokalturnering i 1996, 1997, 2000, 2001, 2007, 2015 og 2017. Klubben blev nr.
For alternative betydninger, se Assimilation (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Assimilation) Assimilation betegner inden for samfundsvidenskaben som oftest, at en befolkningsgruppe kulturelt tilpasser sig en anden og derved indlemmes i denne ved at opgive eller ændre eksempelvis religiøse eller politiske overbevisninger. Blandt forskellige samfundsvidenskabelige discipliner er der en ophedet debat om definition, anvendelighed og relevans af disse begreber.
Nationale kendingsbogstaver (biler)
Det land, hvor et motorkøretøj er indregistreret, angives med nationale kendingsbogstaver, der står med fede blokbogstaver på et lille hvidt ovalt mærke i nærheden af nummerpladen på bagsiden af køretøjet. Mærket skal bestå af et til tre bogstaver fra det latinske alfabet. Bogstaverne skal være mindst 8 cm høje, og stregerne, de består af, skal være mindst 1 cm brede.
Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, tysk: Die Schweiz, fransk: Suisse, italiensk: Svizzera, rætoromansk: Svizra, latin: Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa. Landet grænser mod nord til Tyskland, mod øst til Liechtenstein og Østrig, mod syd til Italien og mod vest til Frankrig. Landets fulde navn er formelt Schweizerische Eidgenossenschaft (fransk Confédération suisse, ital.