The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Burhan Genç eller Burhan Genç Koç (født 20. januar 1983), bedre kendt som Burhan G, er en dansk R&B og pop-sanger, sangskriver og producer af tyrkisk-kurdisk herkomst. Efter de to engelsksprogede album, Playground (2004) og Breakout (2007), brød Burhan G igennem med sit selvbetitlede album fra 2010 med dansksprogede popsange.
Saybia er en dansk rockgruppe, som blev dannet i Nyborg i 1993. På daværende tidspunkt bestod bandet af fire medlemmer, men et af medlemmerne besluttede at forlade gruppen, hvilket lod Søren Huss, Jeppe Langebek Knudsen og Palle Sørensen tilbage. Sidenhen kom henholdsvis keyboardspiller og nok en guitarist til og dannede det band som vi kender i dag.
CDU, fork. for Christlich Demokratische Union Deutschlands (dansk: Tysklands Kristelig-Demokratiske Union) er et tysk konservativt-kristendemokratisk politisk parti, der siden sin grundlæggelse i 1945 har været blandt de toneangivende i landets politik. Partiet har dannet regering 1949-1969, 1982-1998 og senest fra 2005.
Caroline Wozniacki (født 11. juli 1990 i Odense) er en dansk tennisspiller, som i kvindernes single har opnået den bedste ranglisteplacering for en dansker gennem tiderne, da hun 11. oktober 2010 nåede førstepladsen på WTA Touren – en placering hun i første omgang havde i 18 uger, da Kim Clijsters fra Belgien overtog den.
Verdensmesterskabet i landevejscykling arrangeres af cykelsportens verdensforbund UCI, og er afviklet siden 1921 for amatører og siden 1927 for professionelle. Mesterskabet afgøres som et endagsløb, og ved siden af sejre i endagesklassikerne gælder verdensmesterskabet som en af de mest prestigefyldte titler.
Malte Fynboe Manniche Ebert (født 1994 i Vejle), bedre kendt som Gulddreng, er en dansk sanger fra Vejle. Han vandt Årets Publikumspris ved Danish Music Awards 2016 Gulddreng bygger sine sangtekster på et selvoptaget billede, hvor han synger om hvor god han selv synes han er.[Kilde mangler] Gulddreng er især populær på streamingtjenesten Spotify, hvor han har over 80 millioner streams.
Gilli (født Kian Rosenberg Larsson den 27. juni 1992) er en dansk rapper og skuespiller. Han har været en del af det danske undergrundsmiljø i gennem et par år og er en del af rapkompagniet B.O.C (Bars Of Crack, Bombs Over Copenhagen eller Bomber Over Centrum), som er en gruppe rapartister fra primært Nørrebro.
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
Med udtrykket højresvingsulykke mener man oftest den type ulykker, hvor et motorkøretøj under højresving rammer en fodgænger eller en cyklist. Ved sammenstødet mellem cyklist/fodgænger og en personbil er der tale om en påkørsel, mens mødet mellem cyklist/fodgænger og en lastbil i en højresvingsulykke oftest har karakter af en hel eller delvis overkørsel. Der er i forbindelse med sidstnævnte oftest tale om en meget høj dødelighed.
Paul Hogan (født 8. oktober 1939 i Lightning Ridge, New South Wales, Australien) er en australsk film- og fjernsynsskuespiller. Han var i slutningen af 1970'erne midtpunkt i The Paul Hogan Show på australsk fjernsyn, og fik en enorm biografsucces med den folkelige komedie Crocodile Dundee (1986; opfølger 1988).
Matador er en dansk tv-serie i 24 afsnit produceret i 1978-1981. Den er instrueret af Erik Balling efter en idé af Lise Nørgaard, der sammen med Paul Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen skrev manuskriptet, mens tegneren Arne Ungermann stod for de vignetter, der indleder og afslutter hvert af de 24 afsnit. Seriens musikalske tema er komponeret af Bent Fabricius-Bjerre.
CDU/CSU, også kaldet Unionspartierne, Unionsfraktion eller blot Union, er den almindelige betegnelse for de tyske politiske partier CDU og CSU, der regnes for at være søsterpartier. Betegnelsen CDU/CSU referer specifikt til partiets fælles gruppe i Tysklands parlament, Forbundsdagen. De to partier har desuden fælles ungdomsorganisation, Junge Union.
For alternative betydninger, se København (flertydig). (Se også artikler, som begynder med København) København er Danmarks hovedstad og er med 1.295.686 indbyggere (2017) landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf. Centrum for byområdet udgøres af Københavns Kommune, der med 602.481 indbyggere (2017) er Danmarks mest folkerige kommune, og enklaven Frederiksberg Kommune med 105.037 indbyggere (2017).
Peter Sagan (født 26. januar 1990 i Žilina) er en slovakisk professionel cykelrytter, som siden 2017 har kørt for Bora-Hansgrohe, hvortil han skiftede fra Tinkoff. Før sit skifte til landevej, havde han nogle meget succesfulde år som mountainbike- og crossrytter, hvor han vandt VM i Mountainbike i 2008, og blev nummer 2 til VM i cykelcross samme år.
Mads Dittmann Mikkelsen R. (født 22. november 1965 på Østerbro) er en dansk film- og teaterskuespiller, lillebror til skuespilleren Lars Mikkelsen. Han er en internationalt anerkendt filmskuespiller med roller i Casino Royale, Coco Chanel & Igor Stravinsky og Jagten, hvor sidstnævnte indbragte ham prisen for bedste mandlige skuespiller ved filmfestivalen i Cannes 2012.
B-1 Lancer er et 4-motors jetoverlydsbombefly fra amerikanske Rockwell. B-1 Lancer blev taget i anvendelse af USAs luftvåben i 1985 og skulle oprindeligt have afløst B-52, men på grund af afslutningen på den kolde krig og meget store produktionsomkostninger (mere end 200 millioner dollar pr. fly) blev der kun produceret ca.
CSU, Christlich-Soziale Union in Bayern, er et tysk konservativt politisk parti, der udelukkende opererer i delstaten Bayern. Partiet blev grundlagt i 1946 som efterfølger til Bayerische Volkspartei, der blev opløst i 1933. CSU har siden sammen med det landsdækkende søsterparti CDU udgjort den såkaldte unionsfraktion i Forbundsdagen.
Nordkorea, officielt Den Demokratiske Folkerepublik Korea, er et land i Østasien, i den nordlige del af den koreanske halvø. Pyongyang er både landets hovedstad samt den største by med en befolkning på godt 2,5 millioner. Mod nord og nordvest er landet omgivet af Kina og af Rusland langs Amnok (kendt som Yalu i Kina) og Tumen-floden.
Linieløb er en disciplin af landevejsløb. Ved start sendes rytterne samlet ud, modsat enkeltstart, og de kører derefter en fastlagt strækning, hvor det gælder om at komme først i mål. Der er et væld af taktiske muligheder for de enkelte ryttere og hold, heriblandt at angribe, holde feltet samlet eller køre passivt.
Forbundsdagen eller Deutscher Bundestag er Forbundsrepublikken Tysklands parlament, som har sæde i Berlin. Forbundsdagen udgør det ene af landets to lovgivende forsamlinger; den anden er Forbundsrådet, der består af repræsentanter fra de 16 forbundslande. Forbundsdagen har 598 medlemmer samt et varierende antal tillægsmedlemmer, der vælges hvert fjerde år ved forholdstalsvalg kombineret med flertalsvalg i enkeltmandskredse.
Denne liste over verdens lande giver et overblik over suveræne stater rundt om i verden, med oplysninger om deres status og anerkendelse af deres suverænitet. Medlemskab i FN-systemet inddeler 206 angivne stater i tre kategorier: 193 medlemsstaterne 2 har observatørstatus (Vatikanstaten og Palæstina), og 11 er andre statslige dannelser. For 190 staters vedkommende er deres suverænitet ubestridt, for 16 staters er suveræniteten bestridt (hvoraf de 6 er medlemslande, 1 har observatørstatus og 9 er andre stater).
Historien om Danmark er en dokumentarserie på ti afsnit produceret af DR, der gennemgår Danmarks historie fra stenalderen og frem til moderne tid. Hvert afsnit handler om en afgrænset tidsperiode, som bliver gennemgået kronologisk med dramatiseringer af forskellige begivenheder. Den danske skuespiller Lars Mikkelsen er vært på programmet, og han overværer mange af dramatiseringerne.
Ray Dee Ohh var et dansk popband, der eksisterede fra 1988 til 1991. Bandet bestod af Maria Bramsen (vokal), Caroline Henderson (vokal), Michael Bruun (guitar), Poul Halberg (guitar), Jan Sivertsen (trommer), Simon West (keyboards) og Christian Dietl (bas). Det selvbetitlede debutalbum fra 1989 solgte 110.000 eksemplarer.
Andrea Berg (oprindeligt Andrea Ferber, født 28. januar 1966 i Krefeld som Andrea Zellen) er en tysk slagersangerinde, der siden begyndelsen af 2000'erne har haft en række topsælgende album i især Tyskland og Østrig. Det første album, der nåede toppen af den tyske hitliste, var Machtlos (2003); siden har blandt andet Splitternackt (2006), Zwischen Himmel & Erde (2009) og Schwerelos (2010) ligeledes toppet hitlisten.
Lady Gaga (kunstnernavn for Stefani Joanne Angelina Germanotta, født 28. marts 1986) er en amerikansk sangerinde, sangskriver, skuespillerinde, pladeproducer og aktivist. Hun er født og opvokset i New York City, hvor hun primært studerede på Convent of the Sacred Heart, men også kortvarigt var indskrevet på New York Universitys Tisch School of the Arts, inden hun besluttede at fokusere på sin musikalske karriere.
Græske guder er en liste over guder, gudinder og mange andre guddommelige og semi-guddommelige figurer fra den antikke græske mytologi og den antikke græske religion. Mange af de græske guder havde ækvivalenter og ligheder med andre mytologier i oldtiden, se Ligheder mellem romerske, græske og etruskiske religion.
Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.