The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Sofie Katrine Lassen-Kahlke (født 18. juli 1979 i København) er en dansk skuespiller. Hun er bedst kendt for sin rolle som Anja i de 5 film om Anja og Viktor Kærlighed ved første hik, Anja og Viktor - Kærlighed ved første hik 2, Anja efter Viktor, Anja og Viktor - Brændende kærlighed og Anja og Viktor - I medgang og modgang.
Vild med dans er en dansekonkurrence i form af et underholdningsprogram, der bliver sendt fredag aften på tv-stationen TV 2, hvor flere dansepar dyster mod hinanden. Hvert dansepar i "Vild med dans" består af en kendt person og en professionel danseinstruktør. Den kendte person oplæres i dans i løbet af programmet, hvor sværhedsgraden og forventningerne fra dommerne gradvis vokser for hver uge.
En diæt er en kostplan tilrettelagt for at opnå et givet mål. Det er ikke ualmindeligt at høre ordet diæt brugt synonymt med slankekur; dette er kun delvist korrekt, da diæter foruden at have vægttab som mål også kan tilrettelægges med henblik på vægtøgning, eller med et mål der intet har med vægt at gøre – for eksempel at afhjælpe en række sygdomme eller tilstande. Det nok mest almindelige eksempel er en diabetiker, der gennem diæt kan kontrollere sit blodsukkerniveau.
Rekonstruktion har flere betydninger: Rekonstruktion (jura) – et begreb i konkurslovgivningen genopbygning af beskadigede områder efter krig, naturkatastrofer o.a. genfremstilling og opretning af kunstværker til det oprindelige. omdannelse af regeringer, ministerier, bestyrelser og lignende, ved udskiftning af medlemmer.
Daniel Svensson (håndboldspiller)
Daniel Svensson (født 3. april 1982 i København) er en tidligere dansk håndboldspiller og nuværende håndboldekspert på TV2 Sport. Tidligere har Svensson spillet for bl.a.
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
Gilli (født Kian Rosenberg Larsson den 27. juni 1992) er en dansk rapper og skuespiller. Han har været en del af det danske undergrundsmiljø i gennem et par år og er en del af rapkompagniet B.O.C (Bars Of Crack, Bombs Over Copenhagen eller Bomber Over Centrum), som er en gruppe rapartister fra primært Nørrebro.
For alternative betydninger, se København (flertydig). (Se også artikler, som begynder med København) København er Danmarks hovedstad og er med 1.295.686 indbyggere (2017) landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf. Centrum for byområdet udgøres af Københavns Kommune, der med 602.481 indbyggere (2017) er Danmarks mest folkerige kommune, og enklaven Frederiksberg Kommune med 105.037 indbyggere (2017).
Sir Roger George Moore (født 14. oktober 1927 - død 23. maj 2017) var en engelsk skuespiller, mest kendt for sine roller som britisk action helte: først som Simon Templar i tv-serien Helgenen 1962 – 1969, så i De uheldige helte fra 1971, hvor han spillede sammen med Tony Curtis, og siden i rollen som James Bond i årene 1973 – 1985.
Nationalpartiet er et dansk politisk parti. Det blev stiftet i 2014 af de tre dansk-pakistanske brødre Aamer, Asif og Kashif Ahmad som en modreaktion på "den højredrejning, som flere partier har taget på udlændingeområdet". Partiets primære mærkesager er værdipolitiske (især på udlændingeområdet) og velfærd.
Royal Arena er en indendørs, multifuntionel arena i byudviklingsområdet Ørestad Syd i København indviet af Kronprins Frederik den 28. januar 2017. Arenaen fremstår i et markant nordisk design og har en kapacitet på 13.000 ved sportsarrangementer og op til 16.000 (enten siddende eller stående) ved koncerter.
Ricky Gervais (født 25. juni 1961) er en engelsk komiker, der blandt andet stod bag tv-serien The Office, som han skrev og instruerede sammen med sin ven Stephen Merchant, og hvori han selv spillede hovedrollen som den uduelige, men meget selvoptagede mellemleder David Brent. Senere fulgte tv-serien Extras.
James Bond er en fiktiv person skabt i 1953 af forfatteren Ian Fleming, som lod ham optræde i 12 romaner og 2 novellesamlinger. (Senere skrev også Kingsley Amis, John Gardner, Raymond Benson m.fl.). Bond har agentnummer 007, de to første nuller dækker over at han har "tilladelse til at dræbe" i tjenesten.
Malte Fynboe Manniche Ebert (født 1994 i Vejle), bedre kendt som Gulddreng, er en dansk sanger fra Vejle. Han vandt Årets Publikumspris ved Danish Music Awards 2016 Gulddreng bygger sine sangtekster på et selvoptaget billede, hvor han synger om hvor god han selv synes han er.[Kilde mangler] Gulddreng er især populær på streamingtjenesten Spotify, hvor han har over 80 millioner streams.
Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille
Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen. Michael Preben greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille (født 26.
Niqab (niqāb, til tider skrevet som Nikab) er et slør, som bæres foran ansigtet sammen med et tørklæde, og som normalt kun lader øjnene synlige. Anvendelsen af niqab er frem for alt udbredt i Saudiarabien og i landene omkring Den Persiske Bugt. Niqaben stammer oprindeligt fra beduinkulturer på Den Arabiske Halvø, hvor beklædningen allerede i førislamisk tid blev anvendt af både kvinder og mænd som værn mod sand og sol.
The Spy Who Loved Me (Spionen der elskede mig) er den tiende film i EON Productions serie om James Bond. Filmen blev lanceret i 1977. Filmens titel stammer fra Ian Flemings roman The Spy Who Loved Me men efter aftale med Ian Fleming, der tilsyneladende havde fortrudt sin historie, måtte man kun bruge netop titlen fra bogen.
Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
Black Friday er fredag efter Thanksgiving (Thanksgiving er den fjerde torsdag i november), ofte betragtes dagen som begyndelsen på julehandlen. I de senere år har de fleste store amerikanske detailhandelsbutikker åbnet dørerne meget tidligt og haft tilbud for at sætte gang i feriehandlen, dagen er lignende Boxing Day salget i mange Commonwealth nationer. Black Friday er ikke en feriedag, men i en række amerikanske stater har delstatsansatte dagen som en fridag.
Det periodiske system er en tabelarrangering af grundstofferne, ordnet efter deres atomnumre (antal protoner), elektronkonfigurationer og gennemgående kemiske egenskaber. Denne ordning viser periodiske tendenser, såsom elementer med lignende opførsel i samme søjle. Det viser også fire rektangulære blokke med omtrentligt ens kemiske egenskaber.
Muhammed-tegningerne – af nogle kaldet karikaturer – er tolv satiriske tegninger af islams profet Muhammed, der i 2005 blev bragt i Jyllands-Posten. Tegningerne – en afbilder en mand med en bombe i turbanen og en, der gør grin med Jyllands-Posten – blev bragt den 30. september 2005, som illustration til en artikel om selvcensur og ytringsfrihed.
Denne liste over verdens lande giver et overblik over suveræne stater rundt om i verden, med oplysninger om deres status og anerkendelse af deres suverænitet. Medlemskab i FN-systemet inddeler 206 angivne stater i tre kategorier: 193 medlemsstaterne 2 har observatørstatus (Vatikanstaten og Palæstina), og 11 er andre statslige dannelser. For 190 staters vedkommende er deres suverænitet ubestridt, for 16 staters er suveræniteten bestridt (hvoraf de 6 er medlemslande, 1 har observatørstatus og 9 er andre stater).
En burka (også burqa eller burqua, Arabisk: برقعة, burqʿah) er en ugennemsigtigt altdækkende klædning båret af muslimske kvinder i Afghanistan, Pakistan og det nordlige Indien nu mest i Afghanistan. En burka dækker hele kroppen og omfatter et lille netgardin for øjnene. Muslimske kvinder bærer burka pga.
NATO (engelsk: North Atlantic Treaty Organization) eller på fransk: OTAN (Organisation du Traité de l'Atlantique Nord) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter. Landene er forpligtet til at forsvare hinanden i tilfælde af, at de skulle blive angrebet. Derudover arrangerer NATO ofte større, militære øvelser for medlemslandene.
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs =”lys” + σύνθεσις sýnthesis = ”sammensætning”) er betegnelsen for levende organismers dannelse af organisk stof ved anvendelse af energi fra lys – hovedsageligt lys fra Solen (solenergi). Energien fra lyset optages ved hjælp af visse farvepigmenter og omdannes til kemisk energi. Processen kan også beskrives som levende organismers omdannelse af lysenergi til kemisk energi.
Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2. Vand er derimod en kemisk forbindelse bestående af molekyler, der er sammensat af flere forskellige atomer – et iltatom O og to brintatomer H med formlen H2O, så vand er ikke et grundstof.
Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen. Berlinmuren (på tysk Berliner Mauer eller bare die Mauer, i DDR kaldet Antifaschistischer Schutzwall, "antifascistiske beskyttelsesmur") var en adskillende spærring af beton, pigtråd og elektrisk hegn mellem Øst- og Vestberlin.
Liste over kommuner i Danmark efter indbyggertal
Liste over kommuner i Danmark efter indbyggertal omfatter en liste over samtlige danske kommuner fra kommunalreformen 1. januar 2007 og frem. Det er en prioriteret liste, hvor kommuner med flest indbyggere nævnes først.