The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
En diæt er en kostplan tilrettelagt for at opnå et givet mål. Det er ikke ualmindeligt at høre ordet diæt brugt synonymt med slankekur; dette er kun delvist korrekt, da diæter foruden at have vægttab som mål også kan tilrettelægges med henblik på vægtøgning, eller med et mål der intet har med vægt at gøre – for eksempel at afhjælpe en række sygdomme eller tilstande. Det nok mest almindelige eksempel er en diabetiker, der gennem diæt kan kontrollere sit blodsukkerniveau.
Rekonstruktion har flere betydninger: Rekonstruktion (jura) – et begreb i konkurslovgivningen genopbygning af beskadigede områder efter krig, naturkatastrofer o.a. genfremstilling og opretning af kunstværker til det oprindelige. omdannelse af regeringer, ministerier, bestyrelser og lignende, ved udskiftning af medlemmer.
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
Bill Istvan Günther Skarsgård (født 9. august 1990) er en svensk skuespiller, mest kendt for sine hovedroller som Simon og Martin i henholdsvis I rymden finns inga känslor (2010) og Himlen er så uskyldigt blå (2010). Bill Skarsgård er søn af af skuespilleren Stellan Skarsgård og My Skarsgård, og bror til Alexander Skarsgård, Gustaf Skarsgård, Sam, Eija, Valter og halvbror til Ossian og Kolbjörn.
For alternative betydninger, se København (flertydig). (Se også artikler, som begynder med København) København er Danmarks hovedstad og er med 1.295.686 indbyggere (2017) landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf. Centrum for byområdet udgøres af Københavns Kommune, der med 602.481 indbyggere (2017) er Danmarks mest folkerige kommune, og enklaven Frederiksberg Kommune med 105.037 indbyggere (2017).
Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
Det periodiske system er en tabelarrangering af grundstofferne, ordnet efter deres atomnumre (antal protoner), elektronkonfigurationer og gennemgående kemiske egenskaber. Denne ordning viser periodiske tendenser, såsom elementer med lignende opførsel i samme søjle. Det viser også fire rektangulære blokke med omtrentligt ens kemiske egenskaber.
Lisbeth Malene Zornig Andersen (født 12. februar 1968 i Vanløse), er en dansk økonom, aktivist, forfatter, og debattør med fokus på udsatte mennesker. Lisbeth Zornig Andersen blev landskendt i dokumentaren Min barndom i helvede, hvor hun konfronterede sin stedfar og sin mor for hendes barndom fyldt med svigt og seksuelle overgreb i kølvandet på selvbiografien Zornig – vrede er mit mellemnavn.
Kvalifikation til VM i fodbold 2018, UEFA
Kvalifikationen til Verdensmesterskabet i fodbold 2018 finder sted fra september 2016 til november 2017. Værtslandet Rusland er automatisk kvalificeret. Fodboldturneringen skal finde de 13 andre hold som sammen med værtslandet Rusland, skal repræsenterer Europa til slutrunden i 2018.
Kvælstof eller nitrogen er det 7. grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol N. Under normale temperatur- og trykforhold optræder nitrogen i form af molekylet dinitrogen, N2, som er en farveløs, smagløs, lugtfri og relativt ikke-reaktiv gas, der efter rumfang udgør 78,1 % af Jordens atmosfære. Mange vigtige industrielle kemiske forbindelser, såsom ammoniak, salpetersyre, organiske nitrater og cyanider indeholder nitrogen.
Matador er en dansk tv-serie i 24 afsnit produceret i 1978-1981. Den er instrueret af Erik Balling efter en idé af Lise Nørgaard, der sammen med Paul Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen skrev manuskriptet, mens tegneren Arne Ungermann stod for de vignetter, der indleder og afslutter hvert af de 24 afsnit. Seriens musikalske tema er komponeret af Bent Fabricius-Bjerre.
Græske guder er en liste over guder, gudinder og mange andre guddommelige og semi-guddommelige figurer fra den antikke græske mytologi og den antikke græske religion. Mange af de græske guder havde ækvivalenter og ligheder med andre mytologier i oldtiden, se Ligheder mellem romerske, græske og etruskiske religion.
For alternative betydninger, se Carbon (flertydig). Carbon (fra latin: carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er det det første (i række 2) af seks elementer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles. Det er ikke-metallisk og tetravalent — hvilket vil sige, at det gør fire elektroner tilgængelige til at danne kovalente kemiske bindinger.
Oxygen, i molekyleform kaldet ilt (eller, kemisk betegnet, dioxygen), er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8. Det er en del af gruppen af chalkogener i det periodiske system, og er et stærkt reaktivt ikkemetal og et oxidationsmiddel, som nemt danner kemiske forbindelser (især oxider) med de fleste andre grundstoffer. Rangeret efter masse er oxygen det tredje-mest forekommende grundstof i universet, efter brint og helium.
Nordkorea, officielt Den Demokratiske Folkerepublik Korea, er et land i Østasien, i den nordlige del af den koreanske halvø. Pyongyang er både landets hovedstad samt den største by med en befolkning på godt 2,5 millioner. Mod nord og nordvest er landet omgivet af Kina og af Rusland langs Amnok (kendt som Yalu i Kina) og Tumen-floden.
Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen. Berlinmuren (på tysk Berliner Mauer eller bare die Mauer, i DDR kaldet Antifaschistischer Schutzwall, "antifascistiske beskyttelsesmur") var en adskillende spærring af beton, pigtråd og elektrisk hegn mellem Øst- og Vestberlin.
For alternative betydninger, se Celle. En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker. Nogle organismer såsom bakterier består kun af en enkelt celle (encellede), hvorimod andre organismer er flercellede og består af op til flere billioner celler, der arbejder sammen.
Game of Thrones er en amerikansk middelalder-fantasy tv-serie skabt af David Benioff og Dan Weiss for HBO. Serien, der er baseret på forfatteren George R.R. Martins række af bestseller-romaner A Song of Ice and Fire, skildrer ædle familie-dynastiers ofte voldelige kamp om kontrollen over kontinentet Westeros. Serien havde premiere i USA den 17. april 2011.
Elizabeth 2. af Storbritannien
Dronning Elizabeth II af Storbritannien (Elizabeth Alexandra Mary; født 21. april 1926) er dronning og statsoverhoved for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og 15 andre Commonwealth-lande herunder Australien, Canada, New Zealand og Jamaica. Hun er mest engageret i Storbritannien, hvor hun normalt opholder sig, og hvor hendes forfædre har regeret i mere end 1000 år.
Toniah Pedersen er en dansk autodidakt koreograf og danser, der har arbejdet med internationale navne som Mary J. Blige, Lenny Kravitz, Backstreet Boys og Sugababes. I efteråret 2002 og foråret 2003 var hun dommer ved TV 2s talentprogram Popstars, og i sommeren 2006 var hun dommer på Kanal 5-programmet Kan du danse?. I 2010 hjalp hun produceren Carsten "Soulshock" med at udvælge sine tre finalister i X Factor, og efterfølgende som koreograf for hans tre grupper.
Denne liste over verdens lande giver et overblik over suveræne stater rundt om i verden, med oplysninger om deres status og anerkendelse af deres suverænitet. Medlemskab i FN-systemet inddeler 206 angivne stater i tre kategorier: 193 medlemsstaterne 2 har observatørstatus (Vatikanstaten og Palæstina), og 11 er andre statslige dannelser. For 190 staters vedkommende er deres suverænitet ubestridt, for 16 staters er suveræniteten bestridt (hvoraf de 6 er medlemslande, 1 har observatørstatus og 9 er andre stater).
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs =”lys” + σύνθεσις sýnthesis = ”sammensætning”) er betegnelsen for levende organismers dannelse af organisk stof ved anvendelse af energi fra lys – hovedsageligt lys fra Solen (solenergi). Energien fra lyset optages ved hjælp af visse farvepigmenter og omdannes til kemisk energi. Processen kan også beskrives som levende organismers omdannelse af lysenergi til kemisk energi.
NATO (engelsk: North Atlantic Treaty Organization) eller på fransk: OTAN (Organisation du Traité de l'Atlantique Nord) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter. Landene er forpligtet til at forsvare hinanden i tilfælde af, at de skulle blive angrebet. Derudover arrangerer NATO ofte større, militære øvelser for medlemslandene.
Verdens landes befolkningsstørrelser
Her er en liste med verdens lande rangeret efter befolkningsstørrelser. Tallene stammer bl.a. fra https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2119rank.html og er baseret på lokale folketællinger suppleret af officielle beregninger foretaget såvel nationalt som internationalt.
Sanne Salomonsen (født Susanne Salomonsen 30. december 1955 på Frederiksberg) er en dansk sangerinde, der af mange betragtes som en institution i dansk rockmusik, og på den baggrund har fået tilnavnet "Rock mama". Om tilnavnet sagde Salomonsen i 2011: "Når jeg kigger rundt på den danske scene, så kan jeg jo tydeligt se, at hvis der er en rockmama, så er det mig.
Myanmar eller Burma; officielt hedder landet på engelsk: ”Republic of the Union of Myanmar” (ပြည်ထောင် စု သမ္မတ မြန်မာနိုင်ငံတော်, Pyidaunzu Thanmăda Myăma Nainngandaw, [[pjìdàʊɴzṵ θàɴməda̰ mjəmà nàɪɴŋàɴdɔ]?], oversat: Myanmar-unionens republik); tidligere officielt: "the Union of Myanmar" og før det: "the Union of Burma". Landet er en forbundsstat eller union i Sydøstasien med grænser mod Bangladesh og Indien i vest, Kina i nordøst, Laos i øst og Thailand i sydøst. Landet har over 2.000 km kystlinje mod Andamanhavet og Bengalbugten.
Den litterære periode "Det Moderne Gennembrud" er 1870-1890. Betegnelsen anvendes især om litteraturen i Skandinavien, der nu fik sit gennembrud i Europa. Det indledes med Georg Brandes' forelæsninger på Københavns Universitet fra 1871 og fortsætter i hans Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.
Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2. Vand er derimod en kemisk forbindelse bestående af molekyler, der er sammensat af flere forskellige atomer – et iltatom O og to brintatomer H med formlen H2O, så vand er ikke et grundstof.
Liste over kommuner i Danmark efter indbyggertal
Liste over kommuner i Danmark efter indbyggertal omfatter en liste over samtlige danske kommuner fra kommunalreformen 1. januar 2007 og frem. Det er en prioriteret liste, hvor kommuner med flest indbyggere nævnes først.