The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Kernekraft (i daglig tale også atomkraft) betegner udnyttelse af atomkernereaktioner til energiforsyningsformål i en kernereaktor (aktiv fission og fusion) eller radioisotopgenerator (passiv fission af ustabile atomkerner). Kernekraft udgør et vigtigt alternativ til energiforsyning baseret på fossilt brændsel og indgår i flere landes energistrategi. Cirka 17 procent[kilde mangler] af verdens samlede omsætning af elektrisk energi stammer fra kernekraft.
Homoseksualitet (af oldgræsk ὁμός homos "samme") er en seksualitet karakteriseret ved romantisk og/eller fysisk tiltrækning af personer af samme køn. Homoseksualitet og heteroseksualitet kan opfattes som relative begreber i hver sin ende af en kontinuerlig skala (f.eks. Kinsey-skalaen), hvor biseksualitet er placeret et sted midt imellem.
En fattigdomsgrænse er en grænse, der angiver den mindste indkomst som det er muligt at leve af uden at leve i fattigdom. Der skelnes mellem begreberne absolut fattigdom og relativ fattigdom. Absolut fattigdom defineres som en indkomst så lav, at selv de mest basale menneskelige eksistensbehov ikke kan dækkes.
Rosenborg slot er et slot i centrum af København. Slottet blev oprindeligt bygget som lysthus efter ordre fra Christian IV 1606-1607 i en nyanlagt park, Kongens Have, uden for Københavns volde. Med udvidelser i 1613-1615, 1616-1624 og igen i 1633 blev det det pragtslot, vi kender i dag, og som var bolig for kongerne frem til 1710.
A4 er en standardstørrelse for brevpapir, som er defineret af den internationale standardiseringskomite som ISO 216: 210 mm x 297 mm. Det er den normale størrelse for papir til kontorbrug og anvendes verden over, med undtagelse af USA, Mexico, Canada og Filippinerne (der anvender størrelsen: letter). Alle arkene i A-formatet er ligedannede, idet forholdet mellem højde og bredde defineres som kvadratroden af 2.
For alternative betydninger, se PH (flertydig). (Se også artikler, som begynder med PH)pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner", men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a.
NATO's fonetiske alfabet er et specielt alfabet, der anvendes inden for radiokommunikation til angivelse af de almindelige, latinske bogstaver. Hvert bogstav har et "navn", som siges i stedet for bogstavet selv. Dette gøres for at udelukke enhver form for misforståelse om, hvilket bogstav, der menes.
Ciskønnet er en betegnelse for en person, der identificerer sig med det køn, de biologisk er født med fødslen. Det kan også beskrives som "en identitet eller en præsentation af en identitet af en kønsrolle som samfundet synes passer til ens biologiske køn." Det er i modsætning til ordet transkønnet, der betegner en person, der ikke identificerer sig med det biologiske køn.
For alternative betydninger, se The Rock. (Se også artikler, som begynder med The Rock)Dwayne Douglas Johnson (født 2. maj 1972 i Hayward, Californien), bedre kendt under ringnavnet The Rock, er en amerikansk skuespiller, amerikansk fodboldspiller og wrestler, der havde stor succes i World Wrestling Entertainment (WWE) fra 1996 til 2004 - og igen fra 2011.
Kongeriget Saudi-Arabien (arabisk: المملكة العربية السعودية, Al-Mamlakah al-Arabiyah as-Sa'ūdiyah, almindeligvis omtalt som Saudi-Arabien) er et land i Mellemøsten og det største land på den Arabiske Halvø. Landet grænser mod Jordan i nordvest, Irak i nord, Kuwait i nordøst, Qatar, Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater i øst, Oman i sydøst og Yemen i syd. Landet ligger ud til den Persiske Bugt i nordøst og det Røde Hav mod vest og er det eneste land, der har kyster mod begge disse have.
Backstreet Boys (undertiden benævnt som BSB) er et Grammy-nomineret amerikansk boyband, der var den første gruppe lanceret af Lou Pearlman. Gruppen havde stor succes i midten af 1990'erne og har en række succesfulde singleudgivelser, der har resulteret i 13 top 40 hits på den amerikanske Billboard Hot 100 og solgt over 130 millioner albums verden over. Gruppens tredje album, Millennium er ét af de bedst sælgende album i verden, med over 40 millioner solgte eksemplarer.
Yugo var et jugoslavisk bilmærke, lanceret i 1981. De første modeller var baseret på Fiat 127, men i 1987 introduceredes en mere moderne model, Florida, baseret på Fiat Tipo. Produktionen af mærket indstilledes i 2008, hvorefter fabrikken i Jugoslavien blev benyttet af ejeren Fiat til produktion af Fiat Punto.
Triglycerider er en af de tre hovedgrupper af lipider populært kaldet fedtstoffer. Triglycerider er organiske kemiske forbindelser som består af et glycerolmolekyle, hvortil der er bundet tre fedtsyrer via esterbindinger og benævnes mere kemisk korrekt triacylglyceroler. Triglyceriderne findes i alle levende væsner, bl.a.
For alternative betydninger, se World Trade Center (flertydig). (Se også artikler, som begynder med World Trade Center)World Trade Center (WTC) var et kæmpe forretningscenter og bygningskompleks i Lower Manhattan, New York, bestående af syv bygninger. Mest kendte var de to 110-etagers høje tvillingetårne, der blev opført i perioden 1966-73, med en højde på hhv.
Antisemitisme betegner en fjendtlig indstilling til, fordomme overfor eller diskrimination mod jøder. Antisemitisme opfattes generelt som et udtryk for racisme. Antisemitisme kan manifestere sig på mange måder fra nedsættende eller hadefulde udtalelser og diskrimination mod individuelle jøder til organiserede pogromer iværksat af menneskemængder eller myndigheder mod hele jødiske samfund.
Spedalskhed, også kaldt lepra (det videnskabelige navn), er en infektionssygdom forårsaget af lepra-bacillen mycobacterium leprae. Sygdommen har været kendt længe, men bakterien blev første gang beskrevet i 1873 af den norske læge Gerhard Henrik Armauer Hansen, og dette var første gang en mikroorganisme blev identificeret som årsag til en kronisk sygdom, og anden gang for en sygdom i det hele taget. Infektionen kan behandles, men følgetilstandene er kroniske.
En dampmaskine er en transducer, der kan omsætte noget af den termiske energi i vanddamp under tryk til mekanisk arbejde. 'Brugt'" damp lukkes ud i atmosfæren. Når denne passive sammentrækning (passiv fraførsel af vanddamp) - og udvidelse (tilførsel af vanddamp) foregår i en lukket cylinder, kan et stempel gå op og ned.
Vedvarende energi (eller alternativ energi) er energi som kommer fra vedvarende kilder, altså kilder som inden for et menneskes levetid er uudtømmelige, såsom sollys, vind, nedbør, tidevand, bølger og jordvarme, det sidste også kaldet geotermisk energi. Vedvarende energi anvendes især på fire områder: elproduktion, fjernvarme, transport og energiforsyning i afsides egne, hvor der ikke er forsyningslinjer.Ifølge en REN21-rapport stod vedvarende energi i 2014 for for 19,2% af verdens energiforbrug og i 2015 for 23,7% af verdens elproduktion. Energiforbruget udgøres dels af varmeenergi, med 8,9% fra traditionel biomasse, 4,2% fra moderne biomasse, jordvarme og solvarme, mens 3,9% er elektricitet fra vandkraft og 2,2% er elektricitet fra vindmøller, solceller, jordvarme og biomasse.
Anthony Giddens, Baron Giddens (født 8. januar 1938) er en britisk sociolog som blandt andet har været en vigtig ideologisk inspirator for New Labour, idet han formulerede den såkaldte «tredje vej», som repræsenterer en fornyelse af først og fremmest Labour, det engelske socialdemokrati; idéen har også inspireret socialdemokratiske partier i andre lande, bl.a. Danmark.
FN's Konvention om Barnets Rettigheder (populært kaldet Børnekonventionen) er en konvention udarbejdet af FN. Den handler om beskyttelse af børn og deres rettigheder, og den blev vedtaget 20. november 1989 på FN's generalforsamling. Traktaten definerer en række grundlæggende rettigheder, der gælder for et hvert barn.
Den følgende liste af Disney-tegnefilm består af traditionelle, såvel som animationstegnefilm, produceret eller udgivet af The Walt Disney Company eller dets underafdeling, Walt Disney Productions. Den følgende liste er blevet inddelt kategoriseret efter hvilken underafdeling, der stod bag filmen. Walt Disney Studios begyndte at arbejde med korte tegnefilm i 1923, hvor 1937 blev året, hvor studiet havde premiere på deres første tegnefilm i spillefilmslængde, Snehvide og de syv dværge.
Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.Arnold Alois Schwarzenegger (født 30. juli 1947) er en østrigskfødt amerikansk republikansk politiker, samt tidligere bodybuilder og skuespiller, der opnåede verdensberømmelse som hovedrolleindehaver i en række Hollywood-actionfilm, blandt andre Terminator, Commando og Total Recall.
Forbudte hunderacer er hunderacer, der er forbudt grundet deres farlighed overfor mennesker og andre dyr. Forbuddet er dynamisk eftersom listen over forbudte hunderacer kan variere i antal hos de respektive lande. Desuden har der historisk eksisteret en såkaldt observationsliste over hunde, der omfattede hunderacer, der stiller særlige krav til ejerens håndtering og opdragelse, men som dog ikke har udvist en sådan farlighed, at de på daværende tidspunkt skulle forbydes.
Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen. Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.Samlejestillinger er forskellige positioner hvor to eller flere mennesker har samleje.
MDMA (3,4-methylendioxy-N-methylamfetamin) (også kendt som Ecstasy, Molly på engelsk og Emma på dansk) er et syntetisk fremstillet empatogent stof i phenethylamin gruppen af stoffer. MDMA bliver tit solgt som forskelligt-farvede tabletter med diverse logoer og er i denne form bedre kendt som Ecstasy. Ecstasytabletter indeholder dog ikke nødvendigvis MDMA, da mange tabletter med samme udseende, og som også bliver solgt som "ecstasy", indeholder andre stoffer.
Jøder er en etnisk-religiøs gruppe, der har sin oprindelse i de israelitiske/hebræiske folkeslag, der beboede Palæstina i det første årtusinde før vor tidsregning. Ordet kan også betegne dem, der har jødedommen som religion eller kultur uanset deres oprindelse. Jøder har traditionelt talt de semitiske sprog hebræisk og aramæisk, og dertil opstod der en række jødiske hybridsprog, hvor de bosatte sig, fx jiddisch i Østeuropa og ladino i Spanien.I antikken blev jøderne fordrevet fra Palæstina-området af Romerrigets besættelsesmagt og udvandrede til Europa og Mellemøsten - dette kaldtes for jødernes diaspora, hvorefter der i cirka 1800 år ikke fandtes nogen varig jødisk stat.
Beyoncé Giselle Knowles-Carter (født den 4. september 1981), bedre kendt som Beyoncé (udtales /biːɑːnsi/ eller "bee-YON-say") er en amerikansk moderne R&B-sanger, skuespiller og modedesigner. Hun er født og opvokset i Houston, Texas, hvor hun spillede med i adskillige kunstskolers forestillinger og blev introduceret for sang- og dansekonkurrencer som barn.
Republikken Cuba (spansk: República de Cuba) er en ø-stat i det nordlige Caribien, mellem det Caribiske Hav og Atlanterhavet. Mod nord ligger USA og Bahamas, mod vest Mexico, mod syd Cayman-øerne og Jamaica, og mod sydøst Haiti. Cuba er unikt[kilde mangler] derhen, at man opererer med to officielle valutaer: Peso og konvertibel peso.
Michael Juul Eriksen (født 14. januar 1970 i Pandrup) er en kendt dansk forsvarsadvokat med møderet for Højesteret, partner i advokatfirmaet Tommy V. Christiansen og er leder af Danmarks største strafferetskontor med over 40 ansatte. Juul Eriksen har også flere års undervisererfaring fra universiteter, herunder som underviser i strafferet på Aarhus Universitet og i skattestrafferet på Handelshøjskolen i Aarhus.Han er uddannet cand.jur.
Johan Gotthardt Olsen (født 25. marts 1969 på Østerbro i København) er en dansk musiker, biolog, foredragsholder, forsker ved Københavns Universitet, radiovært og tv-vært. Han er bedst kendt som forsanger i Magtens Korridorer, Pligten Kalder (med Torben Steno), Retox Panic (med Simon Beck og Lykke N. Andersen), radiovært på P3s Sommerskolen og Efterskolen med Julie Bundgaard og Aleksander Thastum, smagsdommer i DR2 programmet Smagsdommerne og tv-vært i Den halve sandhed på DR2 og videnskabsserien Store danske videnskabsfolk på DR K. I december 2015 har man desuden kunne opleve ham som skuespiller i TV 2-julekalenderen Juleønsket.
For alternative betydninger, se Fort Christiansborg. Christiansborg Slot på Slotsholmen i det centrale København er hjemsted for Danmarks parlament, Folketinget, for Højesteret og Statsministeriet. Desuden anvender Kongehuset fortsat flere dele af Christiansborg, herunder De Kongelige Repræsentationslokaler, Slotskirken og De Kongelige Stalde.Det nuværende slot er det seneste i en lang række bygninger, der har ligget på stedet siden 1100-tallet, og som siden 1400-tallet har været hjemsted for centralmagten i Danmark.
At være venstreorienteret betyder ofte at være socialist (modsat borgerlig eller liberalist) eller i nogle samfund radikal eller revolutionær (modsat konservativ). Venstreorienterede går ind for et samfund med udpræget lighed i såvel økonomiske, som andre områder af samfundslivet, og vender sig imod udbytning.
Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.En skuespiller er en person, der agerer i en dramatisk tekst og arbejder i teater, film, tv eller radio. Skuespillere kan også optræde som sangere, dansere, stand-up'ere eller lægge stemmer til roller i tegnefilm.
James Dornan (født 1. maj 1982) er en irsk skuespiller, model og musiker. Dornan spillede Axel von Fersen i Sofia Coppolas film Marie Antoinette, Sheriff Graham Humbert i ABC-serien Once Upon a Time og seriemorder Paul Spector i BBC Two kriminal-dramaserie The Fall, og han spillede den mandlige hovedrolle Christian Grey i filmen Fifty Shades of Grey (2015).
Den amerikanske drøm (engelsk: The American Dream) er troen på at alle medborgere i, og indvandrere til, USA gennem hårdt arbejde og viljekraft uanset socialklasse, kan forbedre deres liv. Begrebets betydning har dog forandret sig noget og kan nu betyde forskellige ting for forskellige personer, nogle er af den opfattelse at de kan tjene flere penge end i deres oprindelige lande, andre forbinder det med børns muligheder for uddannelse. Andre tænker på mulighederne for at være en medborger/indvandrer uden begrænsninger som socialklasse, race eller etnisk oprindelse.
Biedermeier, også kaldet borgerlig empire og senempire, var en stilperiode inden for litteratur, musik, kunst, arkitektur og interiør i Centraleuropa fra 1815-1825 til 1840-1860. Stilperioden svarer til regency i England. Stilen blomstrede i Tyskland og Østrig fra 1815 (Wienerkongressen) til 1848, men vandt også indpas i Skandinavien.
Moses (hebraisk משה, lat. Moyses) er i Bibelen den person, der regnes som israelitternes befrier fra trældommen i Egypten, og som var deres leder i den tid, de var i ørkenen. Han regnes som en af de vigtigste personer i Bibelen, idet han modtog instrukser om israelitternes religion og den lov, der blev kendt som Moseloven.
Revselsesret er retten til anvendelse af fysisk vold mod personer, man har myndighed over, i forbindelse med udøvelsen af myndigheden. Det er en betegnelse for forældres ret til tugtelse af deres børn samt retten for lærere til magtudøvelse overfor skoleelever samt husbondens ditto over tjenestefolk. I Danmark er revselsesretten afskaffet i flere etaper, senest med lovændringen fra 1997, som utvetydigt gjorde det forbudt at slå sine børn.
Lene Beier (født Lene Ransborg 29. maj 1977 i Skive) er en dansk tv-vært, som i 2014 blev kåret som "Årets Stjerneskud" af Billed Bladets læsere til TV-GULD-festen. I 2016 fik hun prisen som "Årets kvindelige underholdningsvært".Lene Beier fik sit gennembrud på TV2 Fri, hvor hun var vært på Frihuset sammen med bl.a.
Essay kommer af det franske ord Essai, forsøge eller afprøve. Det er i høj grad kendetegnende for essayets form. "Essais de Michel de Montaigne", 1580, er det første forsøg i genren.Et essay ligger tæt på den specielle danske artikelgenre kronikken: et personligt udgangspunkt i en aktuel problematik.
Ulven eller den grå ulv (Canis lupus) er et rovdyr, der lever i Europa, Asien og Nordamerika. Den er Europas næststørste landrovdyr, idet kun den brune bjørn er større. Ulven holder til i skov og på steppelignende arealer, hvor den jager i et kobbel, en stor flok, bestående af et forældrepar og dets voksne afkom.
Weimarrepublikken er det uofficielle navn på det Tyske Rige, som fulgte det andet tyske kejserrige, der blev afskaffet som konsekvens af det tyske nederlag i første verdenskrig. Tyskland hed fortsat det tyske rige. Weimarrepublikken eksisterede fra 1919-1933 og er opkaldt efter Weimarforfatningen, som blev vedtaget af nationalforsamlingen i Weimar 1.
Økonomisk vækst er egentlig et upræcist begreb, idet det kan betegne vækst i flere forskellige økonomiske størrelser. Normalt bruges begrebet dog i betydningen ”vækst i realt BNP”, altså i bruttonationalproduktet i faste priser. Et lands årlige økonomiske vækst forstået på denne måde udtrykker dermed den procentvise stigning i landets produktion, når der renses for inflation.