The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Polio (poliomyelitis tidligere ofte benævnt børnelammelse) er en smitsom virussygdom i hjerne og rygmarv, der kan medføre total lammelse i løbet af få timer. Etymologi: Græsk, poliomyelitis betyder "betændelse i den grå marv" med henvisning til at der er tale om en sygdom i rygmarvens grå substans. Sunde og raske mennesker bliver sjældent syge når de smittes med poliovirus, hvilket betyder at smitten bliver spredt ret let.
Baronesse Karen von Blixen-Finecke (døbt Karen Christentze Dinesen) (født 17. april 1885 på Rungstedlund, Rungsted, død 7. september 1962, samme sted) var en dansk, højtbeundret digter, forfatter og historiefortæller, som - foruden eget navn - skrev under pseudonymerne Isak Dinesen, Osceola og Pierre Andrézel.
Jacqueline Friis-Mikkelsen (født Jacqueline Davidsen, 17. januar 1959 i København) er en dansk erhvervsleder, der siden 1998 har været direktør for Unique Models. Friis-Mikkelsen blev student fra Køge Gymnasium i 1977 og læste derefter italiensk og engelsk på Handelshøjskolen i København, hvorfra hun i 1985 blev korrespondent.
Queen er en britisk musikgruppe med medlemmerne Freddie Mercury (vokal og pianist), Brian May (guitarist), Roger Taylor (trommeslager), og John Deacon (bassist). Gruppen Queen blev dannet i 1970, mens bassisten John Deacon først blev medlem året efter. Queens debutalbum, Queen, udkom i 1973, og verden fik hurtigt øjnene op for det nye band.
Jonas Older Wind (født 7. februar 1999) er en dansk professionel fodboldspiller, der spiller for superligaklubben FC København. Wind er søn af tidligere målmand for Boldklubben Frem, tidligere målmandstræner for FCK og nuværende FCK team manager Per Wind samt Britt Older Johansen, der tidligere har spillet fodbold for Nivå Gymnastikforening.
For alternative betydninger, se Dig og mig. (Se også artikler, som begynder med Dig og mig)"Dig og mig" er en sang med den danske pop/rock-gruppe Dieters Lieder. Den udkom som en single i 1984, men blev genindspillet til Wikke & Rasmussens tv-serie Sonny Soufflé Chok Show, der havde premiere i januar 1987.
Casper Lindholm Christensen (født 22. august 1968 i Kerteminde på Fyn, men er opvokset i Birkerød) er en dansk stand-up-komiker, skuespiller, manuskriptforfatter, tv- og radiovært og instruktør. Han startede sin comedy-karriere på Restaurant DIN's, der lå i det indre København, i slutningen af 1980'erne.
For alternative betydninger, se Danmark (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Danmark)Danmark, officielt Kongeriget Danmark, er et land i Norden og en suveræn stat, der ligger som den sydligste af de skandinaviske nationer, sydvest for Sverige og syd for Norge, og grænser til Tyskland mod syd. Danmark danner sammen med Grønland og Færøerne Det Danske Rige, også kaldet Kongeriget Danmark.
Rekonstruktion har flere betydninger: Rekonstruktion (jura) – et begreb i konkurslovgivningen genopbygning af beskadigede områder efter krig, naturkatastrofer o.a. genfremstilling og opretning af kunstværker til det oprindelige. omdannelse af regeringer, ministerier, bestyrelser og lignende, ved udskiftning af medlemmer.
En diæt er en kostplan tilrettelagt for at opnå et givet mål. Det er ikke ualmindeligt at høre ordet diæt brugt synonymt med slankekur; dette er kun delvist korrekt, da diæter foruden at have vægttab som mål også kan tilrettelægges med henblik på vægtøgning, eller med et mål der intet har med vægt at gøre – for eksempel at afhjælpe en række sygdomme eller tilstande. Det nok mest almindelige eksempel er en diabetiker, der gennem diæt kan kontrollere sit blodsukkerniveau.
Bovrup-Kartoteket eller Bovrup Bogen er en afskrift af medlemskartoteket for Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP), der blev udgivet i bogform i tiden efter befrielsen. Kartoteket var oprettet af partiføreren Frits Clausen, der boede i Bovrup – heraf navnet. I løbet af 1945 afskrev modstandsfolk kartoteket i bitterhed over, at tidligere medlemmer af nazistpartiet straffrit og ubemærket kunne genoptage deres plads i samfundslivet.
Black Friday er fredag efter Thanksgiving (Thanksgiving er den fjerde torsdag i november), ofte betragtes dagen som begyndelsen på julehandlen. I de senere år har de fleste store amerikanske detailhandelsbutikker åbnet dørerne meget tidligt og haft tilbud for at sætte gang i feriehandlen, dagen er lignende Boxing Day salget i mange Commonwealth nationer. Black Friday er ikke en feriedag, men i en række amerikanske stater har delstatsansatte dagen som en fridag.
Fjotolf Hansen, bedre kendt som Anders Behring Breivik (norsk udtale: [²ɑnəʂ ²beːɾiŋ ²bɾæɪʋiːk]; født 13. februar 1979) er en norsk højreekstremistisk terrorist og massemorder, som er dømt for bombningen i Oslo og massakren på Utøya, som fandt sted den 22. juli 2011.Ved tingretten blev Breivik den 24.
Liste over kommuner i Danmark efter indbyggertal
Liste over kommuner i Danmark efter indbyggertal omfatter en liste over samtlige danske kommuner fra kommunalreformen 1. januar 2007 og frem. Det er en prioriteret liste, hvor kommuner med flest indbyggere nævnes først.
Brøndby Stadion, beliggende i bydelen Brøndbyvester i Brøndby Kommune, er Danmarks næststørste fodboldstadion. Det blev oprindelig anlagt i 1965 uden tribuner, og efter en omfattende ombygning i 2000 fik det en kapacitet på 31.500 tilskuere, heraf 19.700 siddepladser. Løbende justeringer af tilskuerfaciliteterne har sidenhen medført, at der i dag er en totalkapacitet på 28.000 tilskuere, hvoraf 23.400 er siddepladser.
For alternative betydninger, se AM. (Se også artikler, som begynder med AM) For alternative betydninger, se PM. (Se også artikler, som begynder med PM) AM (ante meridiem) og PM (post meridiem) er latinske betegnelser for hhv. klokkeslæt før og efter middag. De to betegnelser anvendes hovedsageligt i engelsktalende lande, hvor man ikke benytter sig af 24-timersuret.
Amerikas Forenede Stater (engelsk: United States of America), på dansk normalt omtalt som USA, er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
Proteiner er store molekyler (makromolekyler) der er essentielle komponenter af alle levende organismer. De deltager i alle cellulære processer og fungerer som biologiske byggesten og som enzymer (katalysatorer) for de kemiske reaktioner der foregår i alle levende organismer. Andre eksempler på proteiner er antistoffer (immunoglobuliner), (nogle) hormoner, transportmolekyler, celleadhæsionsmolekyler og lectiner.
Kongressen eller United States Congress er USA's lovgivende forsamling. Kongressen har ansvaret for finansielle spørgsmål, især budgetspørgsmål, spørgsmål vedrørende forsvaret af USA og landets generelle tilstand, samt regulering af handelsaftaler med andre lande. Derudover fastlægger Kongressen de overordnede rammer for delstaternes lovgivende forsamlinger.
Edward Joseph Snowden (født 21. juni 1983) var i en periode ansat som systemadministrator hos konsulentfirmaet Booz Allen Hamilton for efterretningstjenesten National Security Agency (NSA) i USA. Snowden blev verdensberømt som whistleblower i juni 2013, da han lækkede oplysninger til den amerikanske dokumentarfilminstruktør Laura Poitras og til den britiske avis The Guardians journalister Glenn Greenwald og Ewen MacAskill om NSA's massive, hemmelige, verdensomspændende masseovervågning, hvori blandt andet programmet PRISM indgår, som har været iværksat mod bl.a. Europa-Parlamentsmedlemmer.
Blasfemi (oldgræsk: βλασφημία blasphēmía, "bagvaskelse, blasfemi") er at spotte eller forhåne guddomme, troslærdomme eller andre genstande for religiøs hengivelse. Mange samfund regner – eller har tidligere regnet – blasfemi for en strafbar forbrydelse, således også Danmark, hvor blasfemi kunne straffes efter Straffelovens § 140, indtil den blev ophævet i 2017.
Nicklas Bendtner (født 16. januar 1988) er en dansk professionel fodboldspiller, der spiller som angriber i den norske klub Rosenborg BK. Han har tidligere spillet en årrække for Arsenal i England, hvorfra han i perioder var udlejet til Birmingham, Sunderland og Juventus. Desuden har han spillet i VfL Wolfsburg og Nottingham Forest F.C. Bendtner har haft en lang karriere på det danske landshold, hvor han er nummer otte på alle tiders målscorerliste med 30 mål i 81 landskampe (pr.
French Open-mesterskabet i herresingle
French Open-mesterskabet i herresingle er en tennisturnering, der siden 1891 er afviklet årligt som en del af French Open, kun afbrudt af første og anden verdenskrig. Siden 1928 er mesterskabet blevet spillet på grusbaner på Stade Roland Garros i Paris, Frankrig. Indtil 1897 var herresinglerækken den eneste titel ved mesterskabet.
En lommeregner er en regnemaskine der, som navnet antyder, er lavet til at kunne være i en lomme. De får ofte deres energi fra et batteri, men der findes også modeller der drives af solceller. Lommeregnere findes i et væld af udformninger og med et større eller mindre sortiment af regnefunktioner, tilpasset forskellige formål, men de fælles grundtræk er et display der viser dels resultater af beregninger, dels viser de tal der indtastes, samt et antal taster til at indtaste tal og beregninger med.
Lossen (slægten latin Lynx) er et rovdyr i kattefamilien. En voksen los vejer typisk mellem 5 og 30 kilogram. Der findes fire arter af losser: Europæisk los (Lynx lynx) Canadisk los (Lynx canadensis) Spansk los (Lynx pardinus) Rødlos (Lynx rufus)Lossen har store flade poter som den bruger til at holde sig oppe på sneen med.
Græske guder er en liste over guder, gudinder og mange andre guddommelige og semi-guddommelige figurer fra den antikke græske mytologi og den antikke græske religion. Mange af de græske guder havde ækvivalenter og ligheder med andre mytologier i oldtiden, se Ligheder mellem romerske, græske og etruskiske religion.
Elizabeth 2. af Storbritannien
Dronning Elizabeth II af Storbritannien (Elizabeth Alexandra Mary; født 21. april 1926) er dronning og statsoverhoved for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og 15 andre Commonwealth-lande herunder Australien, Canada, New Zealand og Jamaica. Hun er mest engageret i Storbritannien, hvor hun normalt opholder sig, og hvor hendes forfædre har regeret i mere end 1000 år.
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
Liste over de længste hængebroer i verden identificerer hængebroer, der har et spænd (afstanden mellem pylonerne) på over 300 meter, i rækkefølge efter aftagende længde. Dette er den mest brugte måde til at sammenligne hængebroer. At en bro har et længere spænd end en anden, betyder ikke nødvendigvis at længden fra kyst til kyst er større.