The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
For alternative betydninger, se Grønland (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Grønland) Grønland (grønlandsk: Kalaallit Nunaat, [kaˈla:ɬit ˈnuna:t]) autonomt selvstyrende land indenfor Kongeriget Danmark, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Canadas arktiske øer. Landet hører geografisk til det nordamerikanske kontinent, mens det geopolitisk hører til Europa.
For alternative betydninger, se Danmark (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Danmark) Danmark, officielt Kongeriget Danmark, er et land i Norden og en suveræn stat, der ligger som den sydligste af de skandinaviske nationer, sydvest for Sverige og syd for Norge, og grænser til Tyskland mod syd. Danmark danner sammen med Grønland og Færøerne Det Danske Rige, også kaldet Kongeriget Danmark.
Klub 27 refererer til kendte som ukendte musikere, der døde i en alder af 27 år. Enten efter at have levet efter devisen 'lev stærkt, dø ung' eller som følge af drab eller selvmord . Antallet af musikere, der er døde i denne alder og de mystiske omstændigheder, har givet næring til en myte om, at der er en unaturlig baggrund for berømte musikeres død i netop den alder.
En intelligenskvotient (forkortet IK, eller efter engelsk stavemåde IQ) er en score, som stammer fra en af flere standardiserede tests beregnet til at vurdere den menneskelige intelligens. Forkortelsen blev opfundet af psykologen William Stern fra den tyske term Intelligenz-Quotient, hans betegnelse for en scoringsmetode til intelligenstest. Definitionen af IQ angiver, at det hyppigst forekommende intelligensniveau i en population er normalfordelt omkring en gennemsnitlig værdi, typisk 100, og de øvrige værdier er fordelt med en standardafvigelse på 15, 16 eller 24, alt efter hvilken skala man bruger.
Den litterære periode "Det Moderne Gennembrud" er 1870-1890. Betegnelsen anvendes især om litteraturen i Skandinavien, der nu fik sit gennembrud i Europa. Det indledes med Georg Brandes' forelæsninger på Københavns Universitet fra 1871 og fortsætter i hans Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.
Elizabeth 2. af Storbritannien
Dronning Elizabeth II af Storbritannien (Elizabeth Alexandra Mary; født 21. april 1926) er dronning og statsoverhoved for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og 15 andre Commonwealth-lande herunder Australien, Canada, New Zealand og Jamaica. Hun er mest engageret i Storbritannien, hvor hun normalt opholder sig, og hvor hendes forfædre har regeret i mere end 1000 år.
Jens Romundstad (født 31. maj 1971), tidligere kendt som "Biker-Jens", er en dansk civiløkonom med speciale i organisation og ledelse og forhenværende tv-personlighed. Han blev landskendt for sin deltagelse i den første udgave af reality-programmet Robinson Ekspeditionen i 1998, som havde et gennemsnitligt seertal på 700.000.
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
Prins William, hertug af Cambridge
Prins William, hertug af Cambridge (William Arthur Philip Louis; født 21. juni 1982) er en britisk prins. Han er den ældste søn af Charles, prins af Wales og Diana, prinsesse af Wales og er nummer to i arvefølgen til den britiske trone efter sin far.
Catherine, hertuginde af Cambridge
Catherine, hertuginde af Cambridge (født Catherine Elizabeth Middleton, også kendt som Kate Middleton, 9. januar 1982 i Berkshire i England) er en britisk hertuginde, grevinde og baronesse, der er gift med Prins William, hertug af Cambridge.
Forvaring er en straftype, som bruges over for personer, der vurderes at være særligt farlige, fordi de har begået grov personfarlig kriminalitet såsom drab, røveri eller alvorlige sædelighedsforbrydelser. For at idømme en forvaringsdom skal der foreligge en mentalundersøgelse af den kriminelle, ligesom en forvaringsdom skal være absolut nødvendig for at sikre andre menneskers sikkerhed, frihed eller helbred. Der skal således være en vægtig risiko for, at den kriminelle gentager de personfarlige forbrydelser, vedkommende tidligere er blevet dømt for.
Hans Kongelige Højhed Prins Charles, prins af Wales (Charles Philip Arthur George Mountbatten-Windsor), jarl af Chester, hertug af Cornwall og Rothesay, jarl af Carrick, baron af Renfrew, Lord of the Isles, prins af Skotland (født 14. november 1948 på Buckingham Palace i London) er i sin egenskab af ældste søn af Elizabeth 2. og Prins Philip engelsk kronprins og første arving til den britiske trone, der foruden Storbritannien omfatter 15 øvrige lande i Commonwealth.
Ida Corr (født 14. marts 1977 i Aarhus) er en dansk/gambiansk sangerinde og sangskriver. Hun vandt i 1991 som 14-årig det første børne-Melodi Grand Prix med bandet Årgang '77 med sangen "Steal my heart" og som 16-årig optrådte hun med sit band på Skanderborg Festival foran 18.000 mennesker som opvarmning for The Sandmen.
Baronesse Karen von Blixen-Finecke (døbt Karen Christentze Dinesen) (født 17. april 1885 på Rungstedlund, Rungsted - død 7. september 1962, samme sted) var en dansk, højtbeundret digter, forfatter og storyteller, som - foruden eget navn - skrev under pseudonymerne Isak Dinesen, Osceola og Pierre Andrézel.
Matador er en dansk tv-serie i 24 afsnit produceret i 1978-1981. Den er instrueret af Erik Balling efter en idé af Lise Nørgaard, der sammen med Paul Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen skrev manuskriptet, mens tegneren Arne Ungermann stod for de vignetter, der indleder og afslutter hvert af de 24 afsnit. Seriens musikalske tema er komponeret af Bent Fabricius-Bjerre.
Amerikas Forenede Stater (engelsk: United States of America), på dansk normalt omtalt som USA, er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.
The Professional Footballers' Association Players' Player of the Year (ofte kaldet the PFA Players' Player of the Year, the Players' Player of the Year, eller bare the Player of the Year) er en pris givet til den fodboldspiller der har klaret sig bedst i England. Prisen startede med at blive uddelt i 1973-74, og vinderen bliver valgt mellem alle fodboldspillere i England af Professional Footballers' Association (PFA). Den første vinder af prisen var Leeds United-forsvareren Norman Hunter.
Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha
Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha (26. august 1819 – 14. december 1861) var en tysk prins af Sachsen-Coburg og Gotha, der var prinsgemal af Storbritannien som ægtefælle til dronning Victoria.
Marcel Lychau Hansen, bedre kendt som Amagermanden (født 2. oktober 1965), er en dansk voldtægtsforbryder og dobbelt-morder, der ved et nævningeting i Københavns Byret den 22. december 2011 blev idømt fængsel på livstid for et rovmord, et sexdrab samt seks voldtægter, heraf een 4-dobbelt, begået i tiden fra den 16.
For alternative betydninger, se The Rock. (Se også artikler, som begynder med The Rock) Dwayne Douglas Johnson (født 2. maj 1972 i Hayward, Californien), bedre kendt under ringnavnet The Rock, er en amerikansk skuespiller, amerikansk fodboldspiller og wrestler, der havde stor succes i World Wrestling Entertainment (WWE) fra 1996 til 2004 - og igen fra 2011.
Dronning Victorias efterkommere
Dronning Victoria af Storbritannien og prinsgemalen Albert af Sachsen-Coburg og Gotha fik ni børn. Otte af disse børn fik efterkommere. Dronning Victoria og prins Albert har en talrig efterslægt.
Kimberly Noel "Kim" Kardashian West (født 21. oktober 1980 i Los Angeles) er en amerikansk tv-personlighed, forretningskvinde, model og skuespillerinde. Hun slog i den grad igennem, da der i 2007 blev offentliggjort en sexvideo med hende og hendes daværende kæreste, Ray J. Hun er datter af den afdøde advokat Robert Kardashian (som var en af O.J. Simpsons forsvarsadvokater) og Kris Jenner, og er af armensk afstamming.
Cubakrisen er en betegnelse for de 13 dage i oktober 1962, hvor USA og Sovjetunionen gensidigt fremsatte trusler om at anvende atomvåben om nødvendigt. Krisen var kulminationen på Den Kolde Krig, og antagelig det tætteste verden nogensinde har været på en atomkrig mellem de to atommagter. Krisen opstod, efter at USA havde opstillet atombevæbnede missiler i Tyrkiet og Italien, og som et svar herpå påbegyndte Sovjetunionen opstillingen af en række raketanlæg til fremførsel af mellemdistance-raketter.
Brøndby IF er en dansk fodboldklub hjemmehørende i den københavnske forstad, Brøndbyvester. Brøndby IF betegner den professionelle fodboldafdeling i Brøndbyernes Idrætsforening, der blev stiftet den 3. december 1964 ved en sammenslutning af fodboldklubberne Brøndbyøster Idrætsforening (stiftet den 10.
Terrorangrebet den 11. september 2001
Terrorangrebet den 11. september 2001 (ofte omtalt som 9/11 eller blot den 11. september), var en række koordinerede terrorangreb mod USA, der blev udført tirsdag den 11.
Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen. Berlinmuren (på tysk Berliner Mauer eller bare die Mauer, i DDR kaldet Antifaschistischer Schutzwall, "antifascistiske beskyttelsesmur") var en adskillende spærring af beton, pigtråd og elektrisk hegn mellem Øst- og Vestberlin.
Ulven eller den grå ulv (Canis lupus) er et rovdyr, der lever i Europa, Asien og Nordamerika. Den er Europas næststørste landrovdyr, idet kun den brune bjørn er større. Ulven holder til i skov og på steppelignende arealer, hvor den jager i et kobbel, en stor flok, bestående af et alfapar og dets voksne afkom.
Cristiano Ronaldo dos Santos Aveiro (født 5. februar 1985) er en portugisisk fodboldspiller, der spiller for den spanske La Liga klub Real Madrid og det portugisiske fodboldlandshold. Ronaldo begyndte sin karriere som ungdomsspiller i Nacional, og hans succes hos Nacional, førte til et skift til hovedstadsklubben Sporting CP to sæsoner senere.
Denne liste over verdens lande giver et overblik over suveræne stater rundt om i verden, med oplysninger om deres status og anerkendelse af deres suverænitet. Medlemskab i FN-systemet inddeler 206 angivne stater i tre kategorier: 193 medlemsstaterne 2 har observatørstatus (Vatikanstaten og Palæstina), og 11 er andre statslige dannelser. For 190 staters vedkommende er deres suverænitet ubestridt, for 16 staters er suveræniteten bestridt (hvoraf de 6 er medlemslande, 1 har observatørstatus og 9 er andre stater).
Verdens landes befolkningsstørrelser
Her er en liste med verdens lande rangeret efter befolkningsstørrelser. Tallene stammer bl.a. fra https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2119rank.html og er baseret på lokale folketællinger suppleret af officielle beregninger foretaget såvel nationalt som internationalt.
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs =”lys” + σύνθεσις sýnthesis = ”sammensætning”) er betegnelsen for levende organismers dannelse af organisk stof ved anvendelse af energi fra lys – hovedsageligt lys fra Solen (solenergi). Energien fra lyset optages ved hjælp af visse farvepigmenter og omdannes til kemisk energi. Processen kan også beskrives som levende organismers omdannelse af lysenergi til kemisk energi.
Græske guder er en liste over guder, gudinder og mange andre guddommelige og semi-guddommelige figurer fra den antikke græske mytologi og den antikke græske religion. Mange af de græske guder havde ækvivalenter og ligheder med andre mytologier i oldtiden, se Ligheder mellem romerske, græske og etruskiske religion.
Hugormen (latin: Vipera berus) er en kraftig slange med gråbrun bundfarve, mørkt hoved, mørke øjenstriber og siksakformet rygmønster. Hannernes rygmønster er sort. Der findes også ensfarvede hugorme, og den sikreste måde at kende forskel på hugormen og den anden danske slange – den ufarlige snog – er ved at finde de gule nakkepletter.
Prins Philip, hertug af Edinburgh
Prins Philip, Hertug af Edinburgh (Philip Mountbatten, født som Prins Philip af Grækenland og Danmark og medlem af Huset Glücksborg) (født 10. juni 1921) er prinsgemal og gift med dronning Elizabeth 2. af Det Forenede Kongerige.
Island (islandsk: Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg. Landet har 331.310 indbyggere og et areal på 103.000 km²,, hvoraf landarealet udgør 100.250 km², hvilket gør det til Europas tyndest befolkede land. Landets hovedstad og største by er Reykjavík, der sammen med de omgivende områder i den sydvestlige del af landet er hjemsted for to tredjedele af landets befolkning.
En algoritme ((oldpersisk): Kharazmi) er en utvetydig og abstrakt beskrivelse af, hvordan en specifik type problem løses terminerende. En algoritme er en opskrift til at løse et problem af en bestemt type, som leverer en løsning uanset den konkrete problemsituations udseende. Et eksempel kunne være en præcis beskrivelse af, hvordan man sorterer et spil kort, uanset hvordan de enkelte kort ligger som udgangspunkt.