The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Kristi himmelfartsdag (Festo Ascencio eller Ascencio Domini) er en kristen helligdag, der fejres til minde om Kristi Himmelfart 40 dage efter hans opstandelse påskedag. Denne dag steg han til himmels og blev ophøjet til Guds højre hånd. I Danmark og de fleste andre vestlige lande er den national helligdag.
DBU Pokalen (eller blot pokalturneringen) er en årlig fodboldturnering arrangeret af DBU. Turneringen afvikles efter cup-princippet og vinderen af turneringen er danske pokalmestre. Turneringen har været afholdt hvert år siden 1955, og pokalfinalen spilles normalt på Kristi Himmelfartsdag. Finalerne i 2006 og 2014 blev dog spillet dagen før store bededag.
Eurovision Song Contest, eller Det Europæiske Melodi Grand Prix, som det også kaldes på dansk, er en årlig international musikbegivenhed, der har fundet sted siden 1956, og som arrangeres af sammenslutningen af europæiske tv-selskaber European Broadcasting Union (EBU). Konkurrencen var baseret på den eksisterende Sanremo Festival (Festival della canzone italiana), der blev afholdt i Italien siden 1951. Deltagerlandene stiller med hver deres sang, som i finalen konkurrerer om førstepladsen.
Brøndby IF er en dansk fodboldklub hjemmehørende i den københavnske forstad, Brøndbyvester. Brøndby IF betegner den professionelle fodboldafdeling i Brøndbyernes Idrætsforening, der blev stiftet den 3. december 1964 ved en sammenslutning af fodboldklubberne Brøndbyøster Idrætsforening (stiftet den 10.
Baronesse Karen von Blixen-Finecke (døbt Karen Christentze Dinesen) (født 17. april 1885 på Rungstedlund, Rungsted - død 7. september 1962, samme sted) var en dansk, højtbeundret digter, forfatter og storyteller, som - foruden eget navn - skrev under pseudonymerne Isak Dinesen, Osceola og Pierre Andrézel.
Vindere af Eurovision Song Contest
Dette er en liste over vinderne af Eurovision Song Contest, en årlig konkurrence arrangeret og organiseret af medlemmerne af European Broadcasting Union. Konkurrencen, som er blevet afholdt hvert år siden starten i 1956, er et af de længstlevende tv-programmer i verden. Vinderen er blevet bestemt på mange forskellige måder igennem konkurrencens historie; centralt for alle disse har været at give point til de forskellige landes bidrag enten via en jury eller en telefonafstemning.
Dansk Melodi Grand Prix er en sangkonkurrence i Danmarks Radio. Den er afholdt siden 1957 for at finde Danmarks repræsentant til Eurovisionens Melodi Grand Prix, også kaldet Eurovision Song Contest (ESC). DR skulle have afholdt Dansk Melodi Grand Prix i 1956, men det blev ikke til noget, fordi DR meldte for sent til Eurovision Song Contest.
For alternative betydninger, se Danmark (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Danmark) Danmark, officielt Kongeriget Danmark, er et land i Norden og en suveræn stat, der ligger som den sydligste af de skandinaviske nationer, sydvest for Sverige og syd for Norge, og grænser til Tyskland mod syd. Danmark danner sammen med Grønland og Færøerne Det Danske Rige, også kaldet Kongeriget Danmark.
Danmark i Eurovision Song Contest
Danmark debuterede i Det Europæiske Melodi Grand Prix i 1957 og har medvirket de fleste år siden. Udvælgelsen af den danske deltager er siden begyndelsen i 1957 blevet fundet i Dansk Melodi Grand Prix. Danmark har haft ganske pæn succes i konkurrencen og vundet tre gange, i 1963 med sangen "Dansevise" fremført af Grethe & Jørgen Ingmann, i 2000 med "Fly on the Wings of Love", fremført af Brødrene Olsen og endelig i 2013 med "Only Teardrops", sunget af Emmelie de Forest.
Portugal (portugisisk: Portugal), officielt den Portugisiske Republik (portugisisk: República Portuguesa), er et land beliggende på Den Iberiske Halvø i det sydvestlige Europa. Landet grænser op til Spanien i nord og øst og er ellers omgivet af Atlanterhavet i vest og syd. I Atlanterhavet ligger øgrupperne Madeira og Azorerne, som har udstrakt selvstyre.
Det Døde Hav (eller Dødehavet) er verdens lavest beliggende sø med en saltholdighed, som svinger omkring 31,5 % – eller ni gange så meget som Middelhavets 3,5 %. På grund af det høje saltindhold findes der intet højerestående liv, deraf navnet. Det Døde Hav ligger 420 meter under havets overflade og er dermed Jordens laveste punkt.
Dette er en liste over Danmarks største byer. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
Salafisme (Arabisk: سلفي "forgængere" eller "tidlige generationer") er et generisk udtryk, som betegner en ortodoks og fundamentalistisk sunni-muslimsk retning, der fremhæver de fromme forgængere (Salaf) fra den tidlige islams patriarkalske periode som eksemplariske forbilleder. Salafister anser de første tre generationer af muslimer, dvs. Muhammeds samtidige og de to generationer efter ham, Tabi‘in og Taba‘ at-Tabi‘in, som rollemodeller for hvorledes islam burde forstås og praktiseres.
Ishockey er en holdsport, der spilles på is. Det er en af verdens hurtigste sportsgrene, og spilles på enten naturlig is eller kunstig is i haller. Der er 6 spillere på banen fra hvert hold – 1 målmand, 2 backer, højre og venstre back, og 3 forwards, fordelt på 1 højre wing, 1 center og 1 venstre wing.
For alternative betydninger, se Danmarksmesterskab. (Se også artikler, som begynder med Danmarksmesterskab) Danmarksmesterskabet i fodbold er der blevet spillet om siden sæsonen 1912/13. I København havde man siden 1889/90 afviklet Københavnsmesterskabet, men efterhånden som fodboldspillet blev mere og mere udbredt i landet, voksede ønsket om et nationalt mesterskab, som DBU altså indførte i 1912.
For alternative betydninger, se VM i ishockey (flertydig). (Se også artikler, som begynder med VM i ishockey) Verdensmesterskabet i ishockey er en årligt tilbagevendende turnering for mandlige ishockeylandshold arrangeret af International Ice Hockey Federation (IIHF). IIHF blev grundlagt i 1908, og europamesterskabet i ishockey blev spillet for første gang i 1910.
Emmelie Charlotte-Victoria de Forest (født 28. februar 1993 i Randers og opvokset i Mariager), bedre kendt som Emmelie de Forest, er en dansk sangerinde. Hun vandt for Danmark ved Eurovision Song Contest 2013 i Malmø med sangen "Only Teardrops" skrevet af Lise Cabble og Julia Fabrin Jakobsen og Thomas Stengaard.
Hugormen (latin: Vipera berus) er en kraftig slange med gråbrun bundfarve, mørkt hoved, mørke øjenstriber og siksakformet rygmønster. Hannernes rygmønster er sort. Der findes også ensfarvede hugorme, og den sikreste måde at kende forskel på hugormen og den anden danske slange – den ufarlige snog – er ved at finde de gule nakkepletter.
Singapore (engelsk: Singapore simplificeret kinesisk: 新加坡; pinyin: Xīnjiāpō; malajisk: Singapura; tamil: சிங்கப்பூர், Cingkappūr), officielt Republikken Singapore er en østat, som ligger ved sydspidsen af Malayahalvøen. Landet ligger 137 kilometer nord for ækvator, syd for den malaysiske stat Johor og nord for de indonesiske Riauøerne. Med sine 710,2 km² er Singapore en mikrostat, og det er det mindste land i Sydøstasien.
Telia Parken (eller folkeligt; Parken, tidligere kendt som Københavns Idrætspark eller blot Idrætsparken) er Danmarks største fodboldstadion beliggende på Per Henrik Lings Allé 2 på Østerbro i København. Telia Parken fungerer både som Danmarks nationalstadion for det danske A-landshold i fodbold og hjemmebane for fodboldklubben F.C. København. Som følge af en sponsoraftale med TeliaSonera ændredes det officielle navn til Telia Parken i juli 2014.
For alternative betydninger, se AM. (Se også artikler, som begynder med AM) For alternative betydninger, se PM. (Se også artikler, som begynder med PM) AM (ante meridiem) og PM (post meridiem) er latinske betegnelser for hhv. klokkeslæt før og efter middag. De to betegnelser anvendes hovedsageligt i engelsktalende lande, hvor man ikke benytter sig af 24-timersuret.
Nellikerevolutionen (portugisisk, Revolução dos Cravos) var en stort set ublodig militærledet revolution, som startede 25. april 1974 i Lissabon, Portugal. Revolutionen førte til det autoritære diktaturs fald og indførelse af demokrati efter en toårig overgangsperiode kendt som PREC (Processo Revolucionário Em Curso).
Polens flag består af to lige store horisontale felter, et hvidt øverst og et rødt nederst. Farverne rødt og hvid går tilbage til 1831 og er sammen med Polens nationalvåben, (Den hvide ørn), og nationalsangen konstitutionelle symboler for landet. Det nuværende flag blev taget i brug ved Polens selvstændighed 1918 og den 2.
Elizabeth 2. af Storbritannien
Dronning Elizabeth II af Storbritannien (Elizabeth Alexandra Mary; født 21. april 1926) er dronning og statsoverhoved for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og 15 andre Commonwealth-lande herunder Australien, Canada, New Zealand og Jamaica. Hun er mest engageret i Storbritannien, hvor hun normalt opholder sig, og hvor hendes forfædre har regeret i mere end 1000 år.
Jesu disciple, også senere kaldet De 12 apostle (af græsk: Ἀπόστολος, apóstolos, egentlig "udsending") er en titel, der specielt bruges om de tolv som Jesus iflg. evangelierne udsendte for at forkynde hans lære. I Markusevangeliet og Matthæusevangeliet nævnes: Simon Peter Jakob den Ældre, Zebedæus' søn Johannes Andreas Filip Bartholomæus Matthæus Thomas Jakob den Yngre, Alfæus' søn Thaddæus Simon Zelotes Judas Iskariot Lukasevangeliet nævner Judas, Jakobs søn, men ikke Thaddæus; af den grund er det en udbredt opfattelse, at der er tale om den samme person.