The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Rasmus Paludan er en dansk advokat, der især er kendt som en kontroversiel samfundsdebattør og politiker. Paludan er modstander af ikke-vestlig indvandring og islam og er især kendt for sine talrige happenings og demonstrationer, ofte i områder med mange indvandrere, hvor han er kommet med politiske udtalelser, og hvor Koranen er blevet brændt af, og hvor han efterfølgende har lagt videoer af konfrontationerne op på YouTube. Paludan er leder af partiet Stram Kurs, som han stiftede i 2017.
Baronesse Karen von Blixen-Finecke (døbt Karen Christentze Dinesen) (født 17. april 1885 på Rungstedlund, Rungsted, død 7. september 1962, samme sted) var en dansk, højtbeundret digter, forfatter og historiefortæller, som - foruden eget navn - skrev under pseudonymerne Isak Dinesen, Osceola og Pierre Andrézel.
Leonora Colmor Jepsen, med kunstnernavnet Leonora, er en dansk sangerinde og sangskriver. Hun vandt Dansk Melodi Grand Prix 2019 med 42% af stemmerne, og hun er dermed repræsentant for Danmark i Eurovision Song Contest 2019 med sangen "Love is Forever". I sangen "Love is Forever" synger hun skiftevis på følgende fire sprog: Fransk, engelsk, tysk og dansk.Leonora har tidligere opnået tre titler som junior danmarksmester i kunstskøjteløb.
For alternative betydninger, se Danmark (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Danmark) Danmark, officielt Kongeriget Danmark, er et land i Norden og en suveræn stat, der ligger som den sydligste af de skandinaviske nationer, sydvest for Sverige og syd for Norge, og grænser til Tyskland mod syd. Danmark danner sammen med Grønland og Færøerne Det Danske Rige, også kaldet Kongeriget Danmark.
Jørn Jønke Nielsen kendt som Jønke (døbt Jørn Nielsen, født 5. juni 1960 i Gladsaxe) er en dansk rocker og forfatter, der i mange år har fungeret som uofficiel talsmand for rockergruppen Hells Angels. Han var blandt medstifterne af den danske afdeling af den internationale rockerklub Hells Angels i 1980.
Gøg og Gokke (på amerikansk Laurel and Hardy) var et komikerpar, som dukkede frem i stumfilmens dage i Hollywood i 1920'erne. Parret bestod af Gøg, den tynde englænder Stan Laurel (1890–1965), og Gokke, den tykke amerikaner Oliver Hardy (1892–1957). Fra slutningen af 1920'erne frem til midten af 1940'erne var de berømte for deres slapstick-komik, hvor Gøg spillede rollen som den kluntede og barnlige bangebuks, over for Gokkes rolle som opblæst, selvsikker bølle.
Togulykken på Storebæltsbroen 2019
Togulykken på Storebæltsbroen skete onsdag den 2. januar 2019 kort efter kl. 07:30 på Storebæltsforbindelsens vestbro mellem Sprogø og Fyn.
Hit'n'Hide var en dansk bubblegum dance-gruppe der blev dannet i 1997 af sangerinden Jeanne Christiansen og rapperen Morgan Jalsing. De hittede bl.a. med den platin-sælgende single "Space Invaders" fra 1998, skrevet af Jens C. Ringdal og Sune M. Pedersen, der lå seks uger som nummer ét på den danske hitliste, og også hittede i Norge og Sverige.
Den litterære periode "Det Moderne Gennembrud" er 1870-1890. Betegnelsen anvendes især om litteraturen i Skandinavien, der nu fik sit gennembrud i Europa. Det indledes med Georg Brandes' forelæsninger på Københavns Universitet fra 1871 og fortsætter i hans Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.
Lykke-Per er en delvist selvbiografisk roman af Henrik Pontoppidan. Romanen udkom første gang i årene 1898-1904 i form af otte hæfter med følgende undertitler: Hans Ungdom (1898), Lykke-Per finder Skatten (1898), Hans Kærlighed (1899), Lykke-Per i det Fremmede (1899), Hans store Værk (1901), Lykke-Per og hans Kæreste (1902), Hans Rejse til Amerika (1903) og Hans sidste Kamp (1904).
Game of Thrones er en amerikansk middelalder-fantasy tv-serie skabt af David Benioff og Dan Weiss for HBO. Serien, der er baseret på forfatteren George R.R. Martins række af bestseller-romaner A Song of Ice and Fire, skildrer ædle familie-dynastiers ofte voldelige kamp om kontrollen over kontinentet Westeros. Serien havde premiere i USA den 17. april 2011.
Avengers: Endgame er en kommende amerikansk superheltefilm , der er baseret på superheltegruppen Avengers fra Marvel Comics, produceret af Marvel Studios og distribueret af Walt Disney Studios Motion Pictures. Filmen, der er en direkte efterfølger til Avengers: Infinity War fra 2018 og et opfølgende afsnit til The Avengers (2012) og Avengers: Age of Ultron (2015), er den toogtyvende film i Marvel Cinematic Universe (MCU). Filmen er instrueret af Russo brødrene og skrevet af Christopher Markus og Stephen McFeely.
Marvels The Avengers (med titlen Marvel Avengers Assemble i Storbritannien og Irland) er en amerikansk superheltefilm produceret af Marvel Studios og distribueret af Walt Disney Pictures, baseret på Marvel Comics' superheltehold af samme navn. Det er den sjette film i Marvel Cinematic-universet. Filmen er skrevet og instrueret af Joss Whedon og har en rollebesætning, der omfatter Robert Downey, Jr., Chris Evans, Mark Ruffalo, Chris Hemsworth, Scarlett Johansson, Jeremy Renner, Tom Hiddleston, Samuel L. Jackson og Cobie Smulders.
James Bond er en fiktiv person skabt i 1953 af forfatteren Ian Fleming, som lod ham optræde i 12 romaner og 2 novellesamlinger. (Senere skrev også Kingsley Amis, John Gardner, Raymond Benson m.fl.). Bond har agentnummer 007, de to første nuller dækker over at han har "tilladelse til at dræbe" i tjenesten.
Nationale kendingsbogstaver (biler)
For alternative betydninger, se Nationale kendingsbogstaver. (Se også artikler, som begynder med Nationale kendingsbogstaver)Det land, hvor et motorkøretøj er indregistreret, angives med nationale kendingsbogstaver, der står med fede blokbogstaver på et lille hvidt ovalt mærke i nærheden af nummerpladen på bagsiden af køretøjet. Mærket skal bestå af et til tre bogstaver fra det latinske alfabet.
Terrorangrebet den 11. september 2001
Terrorangrebet den 11. september 2001 (ofte omtalt som 9/11 eller blot den 11. september), var en række koordinerede terrorangreb mod USA, der blev udført tirsdag den 11.
En lommeregner er en regnemaskine der, som navnet antyder, er lavet til at kunne være i en lomme. De får ofte deres energi fra et batteri, men der findes også modeller der drives af solceller. Lommeregnere findes i et væld af udformninger og med et større eller mindre sortiment af regnefunktioner, tilpasset forskellige formål, men de fælles grundtræk er et display der viser dels resultater af beregninger, dels viser de tal der indtastes, samt et antal taster til at indtaste tal og beregninger med.
Münchhausen-syndromet er en sygdom, hvor patienten foregiver, overdriver eller skaber symptomer på sygdom for at få opmærksomhed og sympati. Münchhausen-syndromet kaldes i ICD-10 sygdomsefterligning (helt eller delvist ubevidst) (F68.1) eller hospitaliseringssyndrom (eng.: Factitious disorder). Ved den form der kaldes Münchausen Syndrom by Proxy (MSbP/MSBP) er "sygdomsofret" som regel patientens barn, mens forælderen får opmærksomhed og sympati som dets urolige mor eller far.
Solsystemet består af Solen og de himmellegemer som den binder til sig gennem sin gravitation. Solsystemet har sin oprindelse i et gravitationelt kollaps af en gigantisk gas- og støvsky for 4,6 milliarder år siden.Rundt om Solen kredser en række objekter i en næsten flad elliptisk skive. Med undtagelse af Solen finder man det meste af Solsystemets masse i de otte planeter, med omløbsbaner der næsten er cirkulære.
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.En vælgererklæring er et politisk middel til for en dansk borger at give sin støtte til et parti op til et folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg. Partier, der allerede er i Folketinget er automatisk opstillingsberettigede ved begge typer valg, mens nye partier altså skal modtage et vist antal erklæringer for at kunne få lov til at stille op. Ved folketingsvalg kræves et antal, der svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer, der blev afgivet ved det senest afholdte folketingsvalg.
Amerikas Forenede Stater (engelsk: United States of America), på dansk normalt omtalt som USA, er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii.
Et pendul er et fysisk instrument, der består af en vægt, der hænger ned fra et omdrejningspunkt, således at den kan svinge frit. Når et pendul forskydes sidelæns fra sin hvilende ligevægtsposition og slippes, får tyngdekraften det til at accelerere tilbage mod ligevægtspunktet. Resultatet er, at pendulet svinger frem og tilbage forbi ligevægtspositionen.
Vietnamkrigen (eller Anden indokinesiske krig) varede fra 1955 (eller året efter) til 1975. Krigen blev en sejr for Nordvietnam og Vietcong og endte med et genforenet Vietnam under et kommunistisk styre. Krigen kan ses som en koldkrigskonflikt mellem USA og dets allierede på den ene side og Sovjetunionen, Kina og Nordvietnam på den anden.
Mimi Vibeke Jakobsen (født 19. november 1948 i København) er forhenværende generalsekretær for Red Barnet, forhenværende formand for Centrum-Demokraterne og forhenværende minister.Mimi Jakobsen er datter af folketingsmedlem Erhard Jakobsen og porcelænsmalerinde Kate Jakobsen (født Larsson). Hun voksede op på Amager og senere i Gladsaxe.
Renée Kathleen Zellweger (født 25. april 1969 i Katy, Texas, USA) er en amerikansk Academy Award -, BAFTA -, SAG Awards – og Golden Globe-vindende skuespiller, sanger, danser og performer, der har etableret sig som en af de højest betalte kvindelige Hollywoodskuespillere i de senere år. Hun er også kendt som den tidligere hustru til countrysangeren Kenny Chesney.
I Kina spiser de hunde er en dansk actionkomedie fra 1999, instrueret af Lasse Spang Olsen og skrevet af Anders Thomas Jensen. På rollelisten ses bl.a. Kim Bodnia, Dejan Čukić, Nikolaj Lie Kaas, Tomas Villum Jensen, Brian Patterson, Trine Dyrholm, Peter Gantzler, Jesper Christensen og Slavko Labović.
Greta Tintin Eleonora Ernman Thunberg (født 3. januar 2003) er en svensk skoleelev og klimaaktivist, som kæmper imod global opvarmning og for grøn omstilling med slagordene; "Skolstrejk för klimatet" (Skolestrejke for klimaet). Hun blev kendt verden over, i august 2018, for at starte den første skolestrejke for klimaet foran Riksdagen i Stockholm.
Enhedslisten – De Rød-Grønne, i daglig tale Enhedslisten, er et dansk socialistisk og grønt politisk parti, der er det mest venstreorienterede parti i Folketinget. Partiets formål er at arbejde for skabelsen af et socialistisk demokrati i Danmark og internationalt og at sikre samarbejde på venstrefløjen. Partiets målsætning er en afskaffelse af den private ejendomsret til produktionsmidlerne og indførelse af et klasseløst samfund baseret på demokratisk socialisme, solidaritet og økologi.