The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Hvidstengruppen (1943-1944) var en dansk modstandsgruppe, der under besættelsen var beskæftiget med at modtage våben, ammunition og sprængstof nedkastet fra engelske fly. Gruppen var centreret om Hvidsten Kro og kroejer Marius Fiil, der var gået ind i arbejdet på opfordring af godsejer Flemming Juncker.
Volbeat er et dansk metalband, der blev dannet i København i oktober 2001 af Michael Poulsen, efter hans daværende band Dominus blev opløst. Bandet har taget navn efter Dominus-albummet Vol.Beat.Bandet er blevet kendt på deres særprægede musik, der oprindeligt af bandet blev omtalt som "metallisk pop rock and roll," og som generelt er kendetegnet ved hård rock and roll med inspiration lige fra Metallica til Elvis Presley. Deraf omtales deres musik også somme tider som "Elvis metal".
Take That er et britisk boyband, dannet i 1990 i Manchester. BBC beskrev i midten af 1990'erne Take That, som værende "Det mest succesfulde britiske band siden The Beatles, elsket af gamle såvel som unge".[kilde mangler]I 1995 forlod Robbie Williams gruppen og kort efter gik gruppen i opløsning. Gary Barlow blev spået den største solo-karriere, men i stedet blev det Robbie, der fik succes udenfor Take That.
Tinderbox er en festival i Odense tænkt som en ny, stor dansk musikfestival i europæisk klasse. Tusindårsskoven dannede ramme for den første udgave af festivalen i 2015. Kommunen har brugt omkring tre millioner kroner på at gøre festivalpladsen i Tusindårsskoven klar til de forventede 30.000 gæster.
Baronesse Karen von Blixen-Finecke (døbt Karen Christentze Dinesen) (født 17. april 1885 på Rungstedlund, Rungsted, død 7. september 1962, samme sted) var en dansk, højtbeundret digter, forfatter og historiefortæller, som - foruden eget navn - skrev under pseudonymerne Isak Dinesen, Osceola og Pierre Andrézel.
Roskilde Festival er Nordens største samt Europas næststørste festival, hvor der spilles musik i forskellige genrer, men overvejende pop og rock. Som på mange andre festivaler er der ikke kun musik, men også events og diverse boder. Roskilde Festival blev startet i 1971 og afholdes hvert år sidst i juni og først i juli på Roskilde Dyrskueplads.
Nationale kendingsbogstaver (biler)
For alternative betydninger, se Nationale kendingsbogstaver. (Se også artikler, som begynder med Nationale kendingsbogstaver)Det land, hvor et motorkøretøj er indregistreret, angives med nationale kendingsbogstaver, der står med fede blokbogstaver på et lille hvidt ovalt mærke i nærheden af nummerpladen på bagsiden af køretøjet. Mærket skal bestå af et til tre bogstaver fra det latinske alfabet.
Orgi-E (kunstnernavn for Emil Simonsen, født 1979) er en dansk hiphopper, der siden 1997 sammen med Bai-D (Andreas Bai Duelund) og Rune Rask har udgjort gruppen Suspekt, der første gang debuterede på den danske Hip-Hop scene i 1999 med albummet Suspekt. De udgiver efterfølgende albummet Ingen Slukker The Stars i 2003 og Prima Nocte i 2007. I 2013 dannede Emil rapgrupppen F1RSTEHOLDET sammen med Jooks, Baya, Bai-D og Marwan.
En studenterhue er en særlig kasket, der bæres af studenter og øvrige, som har gennemført en gymnasial uddannelse. Studenterhuen er fremstillet af lærred med sort lakskygge og forsynet med et bånd og en kokarde med dannebrogskors eller et andet emblem. Udformningen varierer efter hvilken eksamen, den repræsenterer.
Andreas Bai Duelund, bedre kendt som Bai-D, danner sammen med Orgi-E og Rune Rask hip-hop gruppen Suspekt, hvis debutalbum Suspekt blev udgivet i 1999. Det er siden blevet fulgt op med de anmelderroste succeser Ingen Slukker The Stars, Prima Nocte, Elektra, V og 100% Jesus Bai-D var også med i gruppen Selvmord, der består af Rune Rask, Orgi-E, Jonas Vestergaard og Liam O'Connor. I denne gruppe rapper han og skriver tekster.
For alternative betydninger, se Danmark (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Danmark) Danmark, officielt Kongeriget Danmark, er et land i Norden og en suveræn stat, der ligger som den sydligste af de skandinaviske nationer, sydvest for Sverige og syd for Norge, og grænser til Tyskland mod syd. Danmark danner sammen med Grønland og Færøerne Det Danske Rige, også kaldet Kongeriget Danmark.
Hvidsten Gruppen er en dansk modstandsfilm fra 2012 om den danske modstandsgruppe fra Anden Verdenskrig, Hvidstengruppen. Filmen er instrueret af Anne-Grethe Bjarup Riis i samarbejde med Anders Refn, som var teknisk instruktør. Hovedforfatter er Torvald Lervad i samarbejde med Jørgen Kastrup og Ib Kastrup.
Badehotellet er en dansk drama-komedie TV-serie, som primært er indspillet i studier ved Albertslund i Storkøbenhavn på Sjælland. Enkelte scener er dog indspillet ved Vesterhavet i Svinkløv, Slettestrand og Grønnestrand i Nordjylland. Der er foreløbig indspillet seks sæsoner, og hvert afsnit er af omtrent 50 minutters varighed.
Matador er en dansk tv-serie i 24 afsnit produceret i 1978-1981. Den er instrueret af Erik Balling efter en idé af Lise Nørgaard, der sammen med Paul Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen skrev manuskriptet, mens tegneren Arne Ungermann stod for de vignetter, der indleder og afslutter hvert af de 24 afsnit. Seriens musikalske tema er komponeret af Bent Fabricius-Bjerre.
Anthrax er et amerikansk thrash metalband fra New York der blev dannet i 1981. Anthrax var et af de mest populære bands i 1980'erne thrash metal scene og er bemærkelsesværdige for at kombinere metal med rap (kun brugt i to sange) og hard musikstil i de tidlige år. De er generelt klassificeret som en af de fire store af thrash metal sammen med Metallica, Megadeth, og Slayer.
Lise Nørgaard (født 14. juni 1917 i Roskilde) er en dansk journalist, redaktør, forfatter og manuskriptforfatter. Nørgaard har skrevet romaner, essays og noveller, men er formentlig mest kendt som manuskriptforfatter til tv-serien Matador og for sine erindringer Kun en pige, 1992 og De sendte en dame fra 1993.
Allan Mortensen (født 27. april 1946 i Aarhus) er en dansk sanger, musiker og skuespiller, der har arbejdet i en lang række musikalske og teatermæssige sammenhænge. Hans karriere begyndte, da han spillede trompet og sang i en række mindre århusianske orkestre i 1960'erne, og han tiltrak sig i første omgang opmærksomhed som forsanger i Tears, der var ledet af Holger Laumann.
Johan Gotthardt Olsen (født 25. marts 1969 på Østerbro i København) er en dansk musiker, biolog, foredragsholder, forsker ved Københavns Universitet, radiovært og tv-vært. Han er bedst kendt som forsanger i Magtens Korridorer, Pligten Kalder (med Torben Steno), Retox Panic (med Simon Beck og Lykke N. Andersen), radiovært på P3s Sommerskolen og Efterskolen med Julie Bundgaard og Aleksander Thastum, smagsdommer i DR2 programmet Smagsdommerne og tv-vært i Den halve sandhed på DR2 og videnskabsserien Store danske videnskabsfolk på DR K. I december 2015 har man desuden kunne opleve ham som skuespiller i TV 2-julekalenderen Juleønsket.
Peter Andreas Gjerluf Nielsen (født 17. december 1952 i Skjern), bedre kendt som Peter A.G, er en dansk singer-songwriter og komponist, der er mest kendt som forsanger i bandet Gnags, som han stiftede sammen med sin storebror, Jens G. Nielsen, i 1966. Han optræder desuden som soloartist og foredragsholder, ligesom han har forfattet flere bøger.
Edward Regan Murphy bedre kendt som Eddie Murphy (født 3. april 1961) er en amerikansk stand-up komiker, skuespiller, forfatter, sanger, instruktør og musiker. Box-office indkomst fra Murphys film gør ham til den næsthøjeste indtjenende skuespiller i USA. Han var et regelmæssig medlem på Saturday Night Live fra 1980 til 1984 og har arbejdet som en stand-up komiker.
For alternative betydninger, se Tour de France (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Tour de France)Tour de France (fransk: Le Tour de France; dansk: Frankrig Rundt, nogle gange omtalt som "touren") er verdens største cykelløb. Det køres hver sommer i Frankrig i juli med start på en lørdag.
Ceres Park og Arena, tidligere Aarhus Idrætspark, er et sportskompleks i Aarhus drevet af selskabet Atletion. Komplekset består af to primære dele; det udendørs stadion Ceres Park og multihallen Ceres Arena samt tre indendørs sportshaller. Ceres Park er fast hjemmebane for fodboldklubben AGF, mens Ceres Arena huser håndboldklubberne Aarhus Håndbold og Aarhus United.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.Lars Kristinus Larsen (født 6. august 1948 i Arnborg) også kendt under navnet Dyne-Larsen, er grundlægger og delejer af butikskæden JYSK (det tidligere Jysk sengetøjslager).
Nik & Jay er en dansk popgruppe fra Værløse, som oftest rapper og synger på dansk. Duoen består af Niclas "Nik" Petersen og Jannik "Jay" Thomsen. De er en af Danmarks bedst sælgende popgrupper, og deres albummer har tilsammen solgt mere end 400.000 eksemplarer.Nik & Jay startede karrieren i 2002 i samarbejde med deres producerteam Jon & Jules.
G20 (forkortelse for Group of Twenty Finance Ministers and Central Bank Governors) er en gruppe af finansministre og centralbankledere fra 20 væsentlige økonomier: 19 lande og den Europæiske Union, som er repræsenteret via Præsidenten for Det Europæiske Råd og den Europæiske Centralbank. Landenes regeringsledere eller statsledere har også periodevis deltaget i G-20 topmøder, siden første møde i 2008. Samlet udgør G-20-økonomierne mere end 80 % af det globale BNP (GNP), 80 % af verdens handel (inklusive intern EU-handel) og 2/3 af verdens befolkning.
Bob Dylan (født Robert Allen Zimmerman 24. maj 1941 i Duluth, Minnesota, USA) er en amerikansk sanger og sangskriver, som i begyndelsen af 1960'erne blev en af de førende kunstnere inden for den nye folkemusik. Bob Dylan er ifølge musikmagasinet Rolling Stone ansvarlig for den bedste sang nogensinde med nummeret "Like a Rolling Stone".