The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Badehotellet er en dansk drama-komedie TV-serie, som primært er indspillet i studier ved Albertslund i Storkøbenhavn på Sjælland. Enkelte scener er dog indspillet ved Vesterhavet i Svinkløv, Slettestrand og Grønnestrand i Nordjylland. Der er foreløbig indspillet seks sæsoner, og hvert afsnit er af omtrent 50 minutters varighed.
Maiken Wexø (født 18. april 1967) er en tidligere dansk tv-vært, tv-producer, programdirektør, kanalchef og nu chef for underholdning og events ved B.T. Maiken Wexø begyndte sin karriere som 17-årig som tv-vært i fire år hos MTV efter at være droppet ud af gymnasiet. Efterfølgende blev hun vært på DR, hvor hun præsenterede programmer som Vild i varmen og 3773-Hitservice.I 1995 startede Wexø på Den Danske Filmskole, hvor hun uddannede sig på tv-tilrettelæggerlinjen.
Baronesse Karen von Blixen-Finecke (døbt Karen Christentze Dinesen) (født 17. april 1885 på Rungstedlund, Rungsted, død 7. september 1962, samme sted) var en dansk, højtbeundret digter, forfatter og historiefortæller, som - foruden eget navn - skrev under pseudonymerne Isak Dinesen, Osceola og Pierre Andrézel.
Rasmus Paludan (født 2. januar 1982 i Nordsjælland) er en dansk advokat og politiker, der er stifter og leder af det højreorienterede politiske parti Stram Kurs. Paludan er blevet kendt for sine stærkt kontroversielle holdninger, herunder at islam bør forbydes, og at ikkevestlige borgere skal udvises af Danmark.
Lise Nørgaard (født 14. juni 1917 i Roskilde) er en dansk journalist, redaktør, forfatter og manuskriptforfatter. Nørgaard har skrevet romaner, essays og noveller, men er formentlig mest kendt som manuskriptforfatter til tv-serien Matador og for sine erindringer Kun en pige, 1992 og De sendte en dame fra 1993.
Ida Praetorius (født 3. september 1993 i København) er en dansk ballerina og solodanserinde ved Det Kongelige Teater. Ida Praetorius, der er uddannet på Det Kongelige Teaters Balletskole i perioden fra 2002 til 2010, arbejdede sig op gennem rækkerne – fra aspirant ved Den Kongelige Ballet i 2010, til korpsdanser i 2012 og solist i 2014 – for efterfølgende at blive officielt udnævnt af balletmester Nikolaj Hübbe til solodanserinde den 6.
M/S Scandinavian Star var en 141,6 meter lang bil- og passagerfærge på 10.513 bruttoregisterton bygget i Frankrig i 1971. Skibet blev verdenskendt da det blev ramt af en brandkatastrofe natten til den 7. april 1990 på vej til Frederikshavn fra Oslo, som kostede 159 personer livet, heriblandt 25 børn.
For alternative betydninger, se Danmark (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Danmark) Danmark, officielt Kongeriget Danmark, er et land i Norden og en suveræn stat, der ligger som den sydligste af de skandinaviske nationer, sydvest for Sverige og syd for Norge, og grænser til Tyskland mod syd. Danmark danner sammen med Grønland og Færøerne Det Danske Rige, også kaldet Kongeriget Danmark.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.SARS (Akut luftvejssyndrom eller Severe Acute Respiratory Syndrome på engelsk) er en sygdom der opstod i Kina (Guangdong) i 2002. I dette område er der en række gunstige betingelser for at nye vira kan opstå, blandt andet fordi mennesker, fjerkræ og grise lever tæt opad hinanden.
Outlook.com, tidligere kendt som MSN Hotmail og almindeligvis benævnt simpelt som Hotmail, er en gratis webbaseret emailservice fra Microsoft, som en del af dets Windows Live gruppe. Hotmail blev grundlagt af Sabeer Bhatia og Jack Smith og lanceret juli 1996 som "HoTMaiL". HoTMaiL var en af de første webbaserede email services.
En pandemi (fra græsk pan – alle, demos – folk) eller global epidemi er en infektionssygdom, der påvirker mennesker og dyr i et stort geografisk område. Teoretisk set er det kun, hvis sygdommen dækker hele verden og påvirker alle mennesker, at der er tale om en pandemi. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO skal tre betingelser være opfyldt, før man kan tale om en pandemi: Introduktion af en for populationen hidtil ukendt sygdom.
Orgi-E (kunstnernavn for Emil Simonsen, født 1979) er en dansk hiphopper, der siden 1997 sammen med Bai-D (Andreas Bai Duelund) og Rune Rask har udgjort gruppen Suspekt, der første gang debuterede på den danske Hip-Hop scene i 1999 med albummet Suspekt. De udgiver efterfølgende albummet Ingen Slukker The Stars i 2003 og Prima Nocte i 2007. I 2013 dannede Emil rapgrupppen F1RSTEHOLDET sammen med Jooks, Baya, Bai-D og Marwan.
Nationale kendingsbogstaver (biler)
For alternative betydninger, se Nationale kendingsbogstaver. (Se også artikler, som begynder med Nationale kendingsbogstaver)Det land, hvor et motorkøretøj er indregistreret, angives med nationale kendingsbogstaver, der står med fede blokbogstaver på et lille hvidt ovalt mærke i nærheden af nummerpladen på bagsiden af køretøjet. Mærket skal bestå af et til tre bogstaver fra det latinske alfabet.
Bernard "Bernie" Sanders (født 8. september 1941 i Brooklyn, New York City, USA) er en amerikansk senator og tidligere Medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Vermont samt tidligere og nuværende præsidentkandidat, der er opstillet til Det Demokratiske Partis kandidatnominering til Præsidentvalget i november 2020. Han er det længst siddende partiuafhængige medlem af den amerikanske Kongres i historien.Fra 1981 til 1989 var Sanders partiuafhængig borgmester i delstaten Vermonts største by, Burlington.
Egyptens ti plager (hebr., מכות מצרים, "Makot Mitzrayim"), bibelske plager eller bare de ti plager er Guds straf over Egypten, som omtales i 2 Mos 7,11, som et forsøg på at overtale Farao til at frigive de israelitiske slaver. Men efter at Farao havde givet israelitterne lov til at gå, skiftede han igen mening. Han sendte hele sin hær afsted efter dem, indtil de nåede Rødehavet.
Amerikas Forenede Stater (engelsk: United States of America), på dansk normalt omtalt som USA, er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii.
Kulturel appropriation, til tider kaldet kulturelt misbrug og i dansksprogede medier undertiden oversat til kulturel tilegnelse eller kulturelt tyveri, er anvendelsen af elementer fra en kultur af medlemmerne af en anden kultur. Dette kan være kontroversielt, når medlemmer af en dominerende kultur approprierer fra dårligt stillede minoritetskulturer.Kulturel appropriation betragtes som skadelig af nogle og som en krænkelse af minoritetskulturernes oprindelse, især oprindelige kulturer og dem, der lever under kolonistyre. Kulturel appropriation, der ofte er uundgåelig, når flere kulturer mødes, kan omfatte anvendelse af en anden kulturs kulturelle og religiøse traditioner, mode, symboler, sprog og musik.Ifølge kritikere af denne praksis adskiller kulturel appropriation sig fra akkulturation, assimilation eller kulturel udveksling, idet denne appropriation er en form for kolonialisme: kulturelle elementer kopieres fra en minoritetskultur af medlemmer af en dominerende kultur, og disse elementer anvendes uden for deres oprindelige kulturelle — nogle gange endda imod de udtrykkeligt anførte ønsker fra medlemmer af den oprindelige kultur.Ofte går den oprindelige betydning af disse kulturelle elementer tabt eller forvrænges, og sådanne tilfælde betragtes ofte som respektløse eller endda som en form for bespottelse af medlemmer af den oprindelige kultur.
Pompeji (staves undertiden Pompei eller Pompeii) er en ødelagt og delvis begravet, større romersk by nær Napoli og Caserta i den italienske Campania region, i det område som hører ind under vore dages Pompei-kommune. Byens navn var afledet af det oskiske ord pompe (= fem), ligesom drengenavnet Pompeius, der også var oskisk af oprindelse. Sammen med byen Herculaneum, blev Pompeji ødelagt og fuldstændigt begravet, under et langvarigt og katastrofalt udbrud af vulkanen Vesuv, som begyndte ved middagstid en dag i 79 e.Kr og strakte sig over to dage.
Andreas Bai Duelund, bedre kendt som Bai-D, danner sammen med Orgi-E og Rune Rask hip-hop gruppen Suspekt, hvis debutalbum Suspekt blev udgivet i 1999. Det er siden blevet fulgt op med de anmelderroste succeser Ingen Slukker The Stars, Prima Nocte, Elektra, V og 100% Jesus Bai-D var også med i gruppen Selvmord, der består af Rune Rask, Orgi-E, Jonas Vestergaard og Liam O'Connor. I denne gruppe rapper han og skriver tekster.
Matador er en dansk tv-serie i 24 afsnit produceret i 1978-1981. Den er instrueret af Erik Balling efter en idé af Lise Nørgaard, der sammen med Paul Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen skrev manuskriptet, mens tegneren Arne Ungermann stod for de vignetter, der indleder og afslutter hvert af de 24 afsnit. Seriens musikalske tema er komponeret af Bent Fabricius-Bjerre.
Kattekongen bliver kåret i forbindelse med fastelavnsritualet at slå katten af tønden. Den person, der slår det vigtigste stykke af tønden ned, bliver kattekonge. Der er ikke konsensus om, hvilken del af tønden der er vigtigst, men det er typisk enten det første bræt, det sidste bræt eller bunden, der ryger ned (og typisk frigiver resten af slikket gemt i tønden).
En lommeregner er en regnemaskine der, som navnet antyder, er lavet til at kunne være i en lomme. De får ofte deres energi fra et batteri, men der findes også modeller der drives af solceller. Lommeregnere findes i et væld af udformninger og med et større eller mindre sortiment af regnefunktioner, tilpasset forskellige formål, men de fælles grundtræk er et display der viser dels resultater af beregninger, dels viser de tal der indtastes, samt et antal taster til at indtaste tal og beregninger med.
Peter Plys er navnet på den fiktive bjørn, som er hovedperson i den engelske forfatter A. A. Milnes klassiske børnebøger om dyrene i Hundredmeterskoven. Både Milnes første bog Winnie-the-Pooh (1926) og fortsættelsen The House at Pooh Corner (1928) er illustreret af E.H. Shepard. Bøgerne udkom i dansk oversættelse ved Else Heise som hhv.
Det periodiske system er en tabelarrangering af grundstofferne, ordnet efter deres atomnumre (antal protoner), elektronkonfigurationer og gennemgående kemiske egenskaber. Denne ordning viser periodiske tendenser, såsom elementer med lignende opførsel i samme søjle. Det viser også fire rektangulære blokke med omtrentligt ens kemiske egenskaber.
Aalborg Lufthavn (IATA: AAL, ICAO: EKYT) er Danmarks tredjestørste lufthavn med 1.521.658 passagerer i 2017. Lufthavnen er beliggende vest for Lindholm; 6 kilometer nordvest for Aalborg og nord for Limfjorden. Aalborg Lufthavn er ejet af Aalborg (65,6 %), Jammerbugt (13,3 %), Rebild (7,6 %), Brønderslev (5,3 %), Frederikshavn (4,5 %) og Vesthimmerlands (3,7 %) kommuner.
Verdens landes befolkningsstørrelser
Her er en liste med verdens lande rangeret efter befolkningsstørrelser. Tallene stammer bl.a. fra https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2119rank.html og er baseret på lokale folketællinger suppleret af officielle beregninger foretaget såvel nationalt som internationalt.
Den litterære periode "Det Moderne Gennembrud" er 1870-1890. Betegnelsen anvendes især om litteraturen i Skandinavien, der nu fik sit gennembrud i Europa. Det indledes med Georg Brandes' forelæsninger på Københavns Universitet fra 1871 og fortsætter i hans Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.
Terrorangrebet den 11. september 2001
Terrorangrebet den 11. september 2001 (ofte omtalt som nine-eleven og skrevet 9/11 fordi man på amerikansk har måneden før dagen i datoer), var en række koordinerede terrorangreb mod USA, der blev udført tirsdag den 11. september 2001.
Elizabeth 2. af Storbritannien
Dronning Elizabeth II af Storbritannien (Elizabeth Alexandra Mary; født 21. april 1926) er dronning og statsoverhoved for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og 15 andre Commonwealth-lande herunder Australien, Canada, New Zealand og Jamaica. Hun er mest engageret i Storbritannien, hvor hun normalt opholder sig, og hvor hendes forfædre har regeret i mere end 1000 år.
Regnar (eller Ragnar eller i ældre dansk litteratur Regner) Lodbrog (oldnordisk: Ragnarr Loðbrók) var en sagnkonge, omtalt som far til de Lodbrogsønner, som i slutningen af 800-tallet nævnes som de førende ved grundlæggelsen af danevældet i England. Den historiske kerne kan være vikingehøvdingen Ragnar, der i spidsen for normannerhæren foretog belejringen af Paris (845), så kong Karl den Skaldede betalte ham for at skåne byen. Dette er i øvrigt den første kendte, kongelige tribut betalt til skandinaviske indtrængere.
Sonja Gladys Oppenhagen Behrend (født 11. december 1948 i Valby) er en dansk skuespillerinde, der oprindeligt var uddannet balletdanserinde. Hun afsluttede sin skuespilleruddannelse på Odense Teater i 1971 – men var inden da allerede blevet landskendt for sin rolle fra filmene om Min søsters børn – og har siden optrådt på en lang række teatre over det meste af landet, herunder ABC Teatret, Aveny Teatret, Scala, Folketeatret, Gladsaxe Teater og Rialto Teatret.
Morgan Stanley er en global amerikansk finansieringsinstitution med hovedsæde i New York City og med filialer i 42 lande, 55.000 ansatte og en årlig (2016) omsætning på 37,95 mia. USD med et overskud samme år på 5,98 mia. USD. Deres vigtigste aktiviteter omfatter bankforretninger, aktieemissioner, formuepleje, forvaltning af værdipapirer, porteføljeadministration og investeringsrådgivning, og kunderne er selskaber, regeringer, institutioner og privatpersoner, for hvilke Morgan Stanley i 2016 forvaltede 1.300 mia.
Anja Ringgren Lovén (født 1978 i Frederikshavn) er grundlægger og stifter af nødhjælpsorganisationen DINNødhjælp, der siden 2012 har kæmpet for at redde børn, der er anklaget for at være hekse i Nigeria. Lovén blev kendt i 2016, da et billede fra en af hendes redningsaktioner af heksebørn gik viralt. På billedet sidder Anja på hug foran en lille nøgen og udsultet dreng, som hun giver vand med sin vandflaske.
Cecilie Maria Stenspil (født 22. oktober 1979 i Glostrup) er en dansk skuespiller, uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2006. Hun har haft hovedroller i en stor række forestillinger på flere danske teatre, blandt andre det kongelige teater,Århus teater), Odense teater og på Folketeateret og hun har indspillet flere film og tv-serier.
Udbrud af COVID-19 i Wuhan 2019-2020
Udbruddet af COVID-19 i Wuhan 2019-2020 skyldes coronavirussen SARS-CoV-2, først benævnt som 2019-nCoV. SARS-CoV-2 menes at stamme fra millionbyen Wuhan. Udbruddet beskrives i februar 2020 som en mild pandemi og følges nøje.Sygdommen COVID-19 blev oprindeligt identificeret i midten af december 2019 i byen Wuhan i det centrale Kina efter at mange mennesker, af ukendte årsager fik lungebetændelse . Disse mennesker var primært knyttet til salgsboderne på Huanan Seafood Market (華南 海鮮 市場), som også sælger levende dyr.