The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Slaget ved Waterloo [ˈvɑːtɐloː] fandt sted 18. juni 1815 ved den nu belgiske landsby Waterloo omkring 15 km syd for Bruxelles. I slaget, som blev Napoleon Bonapartes sidste, blev han besejret af en britisk-tysk-nederlandsk hær, ledet af general Arthur Wellesley, hertug af Wellington, og en preussisk hær under marskal Gebhard Leberecht von Blücher.
Far til fire er et fænomen i dansk familieunderholdning – oprindelig en tegneserie, siden en filmserie, en række bøger og senest en teaterforestilling. I alle varianter handler Far til fire om en familie bestående af en far og hans fire børn: storesøsteren Søs, tvillingerne Ole og Mie samt lillebroderen Lille Per.
Outlook.com, tidligere kendt som MSN Hotmail og almindeligvis benævnt simpelt som Hotmail, er en gratis webbaseret emailservice fra Microsoft, som en del af dets Windows Live gruppe. Hotmail blev grundlagt af Sabeer Bhatia og Jack Smith og lanceret juli 1996 som "HoTMaiL". HoTMaiL var en af de første webbaserede email services.
Nationale kendingsbogstaver (biler)
For alternative betydninger, se Nationale kendingsbogstaver. (Se også artikler, som begynder med Nationale kendingsbogstaver)Det land, hvor et motorkøretøj er indregistreret, angives med nationale kendingsbogstaver, der står med fede blokbogstaver på et lille hvidt ovalt mærke i nærheden af nummerpladen på bagsiden af køretøjet. Mærket skal bestå af et til tre bogstaver fra det latinske alfabet.
For alternative betydninger, se Danmark (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Danmark) Danmark, officielt Kongeriget Danmark, er et land i Skandinavien og en suveræn stat, der ligger som den sydligste af de skandinaviske nationer, sydvest for Sverige og syd for Norge, og grænser til Tyskland mod syd. Grønland og Færøerne indgår også i den danske stat som rigsdele med selvstyre i en ordning kaldet Rigsfællesskabet.
Badehotellet er en dansk drama-komedie TV-serie, som primært er indspillet i studier ved Albertslund i Storkøbenhavn på Sjælland. Enkelte scener er dog indspillet ved Vesterhavet i Svinkløv, Slettestrand og Grønnestrand i Nordjylland. Der er foreløbig indspillet syv sæsoner, og hvert afsnit er af omtrent 50 minutters varighed.
Nola Grace Gaardmand (født 1985 på Frederiksberg) er en dansk journalist og tv-vært. Hun blev født på Frederiksberg, har en delvis baggrund i Sydafrika og er opvokset i bydelen Hell's Kitchen på Manhattan i USA. Hendes far var en hvid dansk jazzmusiker og hendes mor en sort stewardesse, der sjældent var hjemme. Gaardmand er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Blå brandmand (Cyanea lamarckii) tilhører gruppen af storgopler ligesom den almindelige røde brandmand. Den har tentakler med nældeceller med gift, der ved berøring udløses og derefter brænder offeret. Den blå brandmand er forholdsvis sjælden ved de danske kyster, men forekommer dog i mindre tal i perioden maj – september.
Tre mand søger guld (The Treasure of the Sierra Madre) er en amerikansk film fra 1948 instrueret af John Huston. Filmen er én af de første amerikanske studiefilm, der udelukkende blev optaget on location uden for USA – nemlig i Mexico. John Huston fik en Oscar for Bedste instruktør og Bedste manuskript.
Bernard "Bernie" Sanders (født 8. september 1941 i Brooklyn, New York City, USA) er en amerikansk senator og tidligere Medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Vermont, samt tidligere præsidentkandidat, der var opstillet til Det Demokratiske Partis kandidatnominering til præsidentvalget i november 2016 og præsidentvalget i november 2020. Han er det længst siddende partiuafhængige medlem af den amerikanske Kongres i historien.Fra 1981 til 1989 var Sanders partiuafhængig borgmester i delstaten Vermonts største by, Burlington.
Verdens landes befolkningsstørrelser
Her er en liste med verdens lande rangeret efter befolkningsstørrelser. Tallene stammer bl.a. fra https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2119rank.html og er baseret på lokale folketællinger suppleret af officielle beregninger foretaget såvel nationalt som internationalt.
En studenterhue er en særlig kasket, der bæres af studenter og øvrige, som har gennemført en gymnasial uddannelse. Studenterhuen er fremstillet af lærred med sort lakskygge og forsynet med et bånd og en kokarde med dannebrogskors eller et andet emblem. Udformningen varierer efter hvilken eksamen, den repræsenterer.
Gasolin' var en dansk rockgruppe, der blev dannet i 1969 og eksisterede ni år frem. Gruppen bestod af Wili Jønsson, Franz Beckerlee, Bjørn Uglebjerg – senere erstattet af Søren Berlev – og Kim Larsen som forsanger. Gasolin' blev 1970'ernes absolut mest populære danske rockorkester, og både plader og koncerter solgte i et hidtil uset omfang.
Rasmus Paludan (født 2. januar 1982 i Nordsjælland) er en dansk advokat og politiker, der er stifter og leder af det højreorienterede politiske parti Stram Kurs. Paludan er blevet kendt for sine stærkt kontroversielle holdninger, herunder at islam bør forbydes, og at ikkevestlige borgere skal udvises af Danmark.
Racisme er et menneskesyn, som viser både fordomme og diskrimination baseret på sociale opfattelser af biologiske eller kulturelle forskelle mellem forskellige befolkningsgrupper. Man skelner ofte mellem racisme i snæver forstand, hvor menneskeheden inddeles i "racer", hvoraf nogle opfattes som bedre end andre (klassisk racisme), og racisme i en nyere og bredere betydning, der bruges om forskellige former for etnisk diskriminering, som ikke nødvendigvis bygger på en forestilling om menneskeracer, men finder sted på basis af andre kendetegn som nationalitet, udseende, kultur eller religion (kulturracisme). Racisme kan vise sig i sociale handlinger, praksis eller overbevisning, ideologi eller politiske systemer, der anser forskellige befolkningsgrupper for bedre eller ringere end andre pga.
Amerikas Forenede Stater (engelsk: United States of America), på dansk normalt omtalt som USA, er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii.
En amerikansk delstat betegner en af de halvtreds delstater i den føderal republik Amerikas Forenede Stater. Hver delstat har sit eget parlament, som oftest består af to kamre, samt egne domstole og en folkevalgt guvernør. De enkelte delstatsregeringer og den amerikanske forbundsregering deler suverænitet idet en amerikaner er borger i både den lokale delstat og den føderale republik.
Roskilde Festival (RF) er Nordens største samt Europas næststørste festival, hvor der spilles rytmisk musik i mange forskellige genrer. Som på mange andre festivaler er der ikke kun musik, men også events og diverse boder. Roskilde Festival blev startet i 1971 og afholdes hvert år sidst i juni og først i juli på Roskilde Dyrskueplads.
Island (islandsk: Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg. Landet har 364.260 indbyggere og et areal på 103.000 km²,, hvoraf landarealet udgør 100.250 km², hvilket gør det til Europas tyndest befolkede land. Landets hovedstad og største by er Reykjavík, der sammen med de omgivende områder i den sydvestlige del af landet er hjemsted for to tredjedele af landets befolkning.
Suspekt er en dansk rapgruppe, som består af de tre medlemmer Bai-D, Orgi-E, Rune Rask. Alle tre er opvokset i Albertslund. Gruppen er et af de bedst kendte navne i dansk hiphop, og har modtaget positive anmeldelser, specielt for deres albums 'Prima Nocte', 'Elektra' , 'V', '100% Jesus' og 'Sindssyge Ting'.
Linie 3 er en gruppe, der blev dannet i Århus i 1979 af tre danske komikere: Preben Kristensen, Anders Bircow og Thomas Eje. Deres shows er en blanding af musikalske og komiske indslag. Preben Kristensen er ofte den hvide (seriøse) klovn, mens de to andre er useriøse og prøver at sabotere den hvide klovns forsøg på at være seriøs.
Polen (polsk: Polska), officielt Republikken Polen (polsk: Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst. Polen deler søgrænser med Danmark og Sverige. Med et samlet areal på 312 696 km² er Polen verdens 69.
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.Nak & Æd er et jagt- og madprogram, som er blevet sendt i 10 sæsoner på hhv. DR2 (2010-2018) og DR1 (2019-). Naturmanden og jægeren, Jørgen Skouboe, og kokken Nikolaj Kirk tager på jagt i Danmark og i udlandet - og tilbereder efterfølgende maden i den vilde natur.