The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Tikamp er en mangekamp indeholdende en kombination af ti af atletikkens discipliner, hvori de enkelte præstationer belønnes med et tilsvarende antal point. Øvelserækkefølgen i en tikamp er: Dag 1: 100 meter løb Længdespring Kuglestød Højdespring 400 meter løb Dag 2: 110 meter hækkeløb Diskoskast Stangspring Spydkast 1500 meter løbTikamp kræver udover en bred teknisk kunnen og en velfunderet fysik også stor mental udholdenhed, da konkurrencerne som regel er ganske langvarige.
Det periodiske system er en tabelarrangering af grundstofferne, ordnet efter deres atomnumre (antal protoner), elektronkonfigurationer og gennemgående kemiske egenskaber. Denne ordning viser periodiske tendenser, såsom grundstoffer med lignende opførsel i samme søjle. Det viser også fire rektangulære blokke med omtrentligt ens kemiske egenskaber.
Klaksvíkstriden (færøsk: Klaksvíksstríðið) var en indenrigspolitisk strid og et folkeoprør i 1955 i Klaksvík på Færøerne mod den danske overmyndighed. Den udløsende årsag var at overlægen ved byens sygehus, Olaf Halvorsen, blev afskediget mod indbyggernes vilje. Kort tid efter folkeafstemningen om Færøernes uafhængighed fra Danmark og indføringen af det indre selvstyre, blev lægesagen opfattet som en utidig indblanding i Færøernes indre forhold.
Danmark er en af de 14 nationer som deltog ved de første moderne lege i 1896 i Athen, og har siden deltaget ved alle sommerlege undtaget Sommer-OL 1904. Danmark har desuden deltaget i tolv vinterlege, herunder alle lege siden 1988. Danmarks eneste medalje ved vinterlegene kom i curling ved Vinter-OL 1998 i Nagano.
Nationale kendingsbogstaver (biler)
For alternative betydninger, se Nationale kendingsbogstaver. (Se også artikler, som begynder med Nationale kendingsbogstaver)Det land, hvor et motorkøretøj er indregistreret, angives med nationale kendingsbogstaver, der står med fede blokbogstaver på et lille hvidt ovalt mærke i nærheden af nummerpladen på bagsiden af køretøjet. Mærket skal bestå af et til tre bogstaver fra det latinske alfabet.
Hammerkast er en af de mange discipliner i atletik, der går ud på at kaste en kugle der er fastspændt på en wire, så langt som muligt. Hammeren i hammerkast er en særpræget størrelse, men ikke desto mindre skal det forestille en hammer, som den kelterne brugte til deres første hammerkastkonkurrencer. Hammerkast er ved første øjesyn en farlig disciplin, da kuglen som udøverne svinger rundt om sig selv vejer det samme som kuglen i kuglestød, men har meget mere fart på.
Medaljefordeling ved sommer-OL 2020
Følgende medaljetabel er en liste over nationale olympiske komiteer (NOC'er) og et ikke-NOC-hold rangeret efter antallet af guldmedaljer vundet af deres atleter under sommer-OL 2020 i Tokyo fra 23. juli til 8. august 2021.
Rune Glifberg (født 7. oktober 1974 i København) er en professionel skateboarder, som har boet næsten 20 år i Californien, men i dag er bosiddende i København. Glifberg startede med at skate, da han var 11 år, efter at en ven havde taget et skateboard med hjem fra USA. Rune Glifberg var meget betaget af Danmarks første professionelle skater, Nicky Dean Guerrero, og bestemte sig for at blive lige så god som sit forbillede.
Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2. Vand er derimod en kemisk forbindelse bestående af molekyler, der er sammensat af flere forskellige atomer – et iltatom O og to brintatomer H med formlen H2O, så vand er ikke et grundstof.
Verdensrekorder indenfor atletik er stadfæstet af International Association of Athletics Federations. Rekorderne omfatter de bedste præstationer indenfor track and field, landevejsløb og kapgang. Rekorder er gemt for alle discipliner der konkurreres i ved de Olympiske Lege samt ved nogle andre mesterskaber.
Volleyball (også volleybold) er et boldspil, hvor to hold, hvert bestående af seks spillere, forsøger at få bolden til at ramme gulvet på modstandernes banehalvdel. I lighed med tennis og badminton, er banen delt op af et net, som også adskiller spillerne fra de to hold fra hinanden. I lighed med fodbold og håndbold, er volleyball en holdsport, som spilles i form af lokale, nationale såvel som internationale divisioner.
Denne artikel omhandler kaffedrikken. Opslagsordet har også en anden betydning, se Kaffe-slægten.Kaffe (coffea) er en betegnelse for både den drik, der laves ved at blande tørrede, ristede og malede kaffebønner med varmt vand, og kaffetræet, som disse bær gror på. Kaffedrikken laves ved at udtrække det afhængighedsskabende og fysisk og psykisk virksomme stof koffein og en lang række af andre vandopløselige stoffer og æteriske olier fra kaffebønnerne i varmt vand.
For alternative betydninger, se Danmark (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Danmark) Danmark, officielt Kongeriget Danmark, er et land i Skandinavien og en suveræn stat, der ligger som den sydligste af de skandinaviske nationer, sydvest for Sverige og syd for Norge, og grænser til Tyskland mod syd. Grønland og Færøerne indgår også i den danske stat som rigsdele med selvstyre i indenfor Danmarks Rige (Danmarks forhold til rigsdelende kaldes Rigsfællesskabet).
Danmarks håndboldlandshold (herrer)
For alternative betydninger, se Danmarks håndboldlandshold. (Se også artikler, som begynder med Danmarks håndboldlandshold) Danmarks håndboldlandshold for herrer er Danmarks Håndboldlandshold, organiseret under Dansk Håndbold Forbund. Holdet vandt guldmedaljer ved OL i Rio 2016.
Højdespring er en af springdisciplinerne i atletik. Et tilløb efterfølges af et afsæt på ét ben over en vandret overligger, som deltagerne uden brug af hjælpemidler skal forsøge at passere uden at rive ned. Deltagerne springer på højder, som på forhånd er fastlagt af arrangørerne og kan fortsætte indtil de har haft tre ugyldige forsøg i træk.
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.Livsvarigt fængsel eller fængsel på livstid er en tidsubestemt fængselsstraf, der kan vare op til hele den livstidsdømtes resterende liv; de facto varierer perioden mellem jurisdiktionerne. Mange lande har et loft over, hvor længe livstidsdømte kan sidde fængslet – typisk mellem 7 og 50 år – og ofte kan de dømte ansøge om benådning eller prøveløsladelse efter en bestemt periode.
De olympiske lege (forkortes OL) er en sportsbegivenhed med mange sportsgrene, der afholdes hvert fjerde år. De olympiske lege kendes fra to æraer: Antikkens olympiske lege og de moderne olympiske lege, som Pierre de Coubertin tog initiativet til i slutningen af 1800-tallet . Han fik etableret den Internationale Olympiske Komité (IOC) i 1894.
Medaljefordeling ved sommer-OL 2016
Medaljefordeling ved sommer-OL 2016 er en liste over landenes Nationale Olympiske Komiteer (NOK), rangeret efter antal guldmedaljer, vundet af landets sportsfolk under Sommer-OL 2016.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.Som olympiske sportsgrene har et stort antal sportsgrene gennem årene været repræsenteret ved de olympiske lege. Kun fem sportsgrene har været på programmet ved alle sommer-OL: atletik, cykling, fægtning, gymnastik og svømning.
Cykling under sommer-OL 2020 – Omnium (herrer)
Herrernes omnium ved sommer-OL 2020 bliver afholdt i Izu Velodrome den 5. august 2021.
Eksplosionerne i Beirut i 2020
Om eftermiddagen den 4. august 2020 skete der flere eksplosioner i byen Beirut, hovedstad i Libanon. Eksplosionerne skete i Beirut havn, og mindst 207 personer døde og mindst 6.500 blev såret.
Sergej Nazarovitj Bubka (født 4. december 1963 i Lugansk, Sovjetunionen) er en pensioneret ukrainsk atletikudøver (stangspringer), der med én OL- én EM- og seks VM-guldmedaljer samt hele 35 verdensrekorder i stangspring regnes som verdens bedste stangspringer gennem tiden. Han er også flere gange blevet kåret til verdens bedste atletikudøver nogensinde.
Færøerne (færøsk: Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.Den første bosættelse på øerne fandt sted, da irske munke omkring år 625 slog sig ned og levede som eneboere på øerne. De gav sandsynligvis øerne deres navn. Øernes egentlige befolkning stammer fra en blanding af keltiske og norske bosættere.
Çatalhöyük (andre stavemåder er Çatal Höyük og Çatal Hüyük eller uden diakritiske tegn Catal Huyuk) er en høj på den anatolske højslette med resterne af en af verdens første byer. Området ligger sydøst for byen Konya. Çatalhöyük har været beboet i den yngre stenalder (midt i den neolitiske revolution ved overgangen mellem en jæger-samler kultur til en fastboende landbrugskultur).
Oceanien er den verdensdel som består af landene i Stillehavet (Polynesien, Melanesien og Mikronesien) samt Australien, New Zealand og Ny Guinea. I modsætning til andre verdensdele omfatter denne ikke et overvejende sammenhængende landområde. Tværtimod består området af et stort antal større og mindre øer, hvoraf Ny Guinea, Australien og Tasmanien kan anses at høre til samme kontinent, da vanddybden mellem dem ikke overstiger 200 m, hvorimod havdybden andetsteds i Stillehavet når over 4.000 m.
Emma Aastrand Jørgensen (født 30. januar 1996) er en dansk kajakroer, der sammen med Henriette Engel Hansen vandt guld i 1000 m toerkajak ved VM i Moskva samt bronze ved EM sammested i 2016, og i sin første disciplin ved et OL vandt hun som tyveårig sølv i 500 m enerkajak i Rio 2016, hvilket var en stor bedrift i sig selv, men endnu større bedrift, når man tager i betragtning, at den næstyngste var 27-årige Franziska Weber. Hun ror for Maribo Kajakklub.
Mangekamp er en kombination af flere af atletikkens discipliner, hvori de enkelte præstationer belønnes med et tilsvarende antal point. Ved internationale mesterskaber konkurrerer mændene i dag i tikamp (100 meter, længdespring, kuglestød, højdespring, 400 meter, 110 meter hæk, diskoskast, stangspring, spydkast, 1500 meter), mens kvindernes udfører en syvkamp (100 meter hæk, kuglestød, højdespring, 200 meter, længdespring, spydkast, 800 meter). Disse konkurrencer udføres over 2 dage.