The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
For alternative betydninger, se Danmark (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Danmark) Danmark, officielt Kongeriget Danmark, er et land i Skandinavien og en suveræn stat, der ligger som den sydligste af de skandinaviske nationer, sydvest for Sverige og syd for Norge, og grænser til Tyskland mod syd. Grønland og Færøerne indgår også i den danske stat som rigsdele med selvstyre indenfor Danmarks Rige (Danmarks forhold til rigsdelene kaldes Rigsfællesskabet).
Thomas Levin (født 19. september 1978 i København) er en dansk skuespiller og dramatiker. Han er søn af direktør Harry Levin og skolechef Marianne Levin, gik på Carolineskolen og er teateruddannet i København og New York (under David Gideon, The William Esper Studio og Martha Graham School) og har optrådt på teater, film og i TV siden 1998, hvor han fik sit gennembrud i Skind på Teater Grob.
Stormen på United States Capitol 2021
Stormen på U.S. Capitol 2021 var et voldeligt angreb på Kongressen i Washington, D.C. den 6. januar 2021 udført af en skare demonstranter og tilhængere af den amerikanske præsident Donald Trump. De forsøgte at omstøde Trumps nederlag ved præsidentvalget i 2020 ved at forstyrre og afbryde en fælles session i Kongressen, der var samlet for at optælle valgmandsstemmer og derved formalisere præsident Joe Bidens valgsejr.
Hellige tre konger (Vismændene fra Østerland eller De tre vise mænd) omtales i Det nye Testamentes Matthæusevangelium (Matt 2,1-12) Versene 1-12 fra NT 1907 "1. Men da Jesus var født i Bethlehem i Judæa, i Kong Herodess Dage, se, da kom der vise fra Østerland til Jerusalem og sagde: 2. "Hvor er den Jødernes Konge, som er født?
Nationale kendingsbogstaver (biler)
For alternative betydninger, se Nationale kendingsbogstaver. (Se også artikler, som begynder med Nationale kendingsbogstaver)Det land, hvor et motorkøretøj er indregistreret, angives med nationale kendingsbogstaver, der står med fede blokbogstaver på et lille hvidt ovalt mærke i nærheden af nummerpladen på bagsiden af køretøjet. Mærket skal bestå af et til tre bogstaver fra det latinske alfabet.
Elizabeth 2. af Storbritannien
Dronning Elizabeth II af Storbritannien (Elizabeth Alexandra Mary; født 21. april 1926) er dronning og statsoverhoved for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og 15 andre Commonwealth-lande herunder Australien, Canada, New Zealand og Jamaica. Hun er mest engageret i Storbritannien, hvor hun normalt opholder sig, og hvor hendes forfædre har regeret i mere end 1.000 år.
Melvin Kakooza (født 12. oktober 1991 i Uganda) er en dansk standupkomiker, tv-vært og skuespiller, som vandt DM i stand-up-comedy 2017. Han skulle have været vært på X Factor på TV 2 i 2021, da den tidligere vært Sofie Linde gik på barsel, men var nødsaget til at trække sig i forbindelse med et sygdomsforløb.
Almaty (kasakhisk: Алматы; tidligere kendt som Alma-Ata, indtil 1921 kasakhisk: Верный, tr. Vernyj) er administrativt center i Almaty oblast, og med sine 1.916.822(2020) indbyggere, den folkerigeste by i Kasakhstan. Fra 1929 var byen hovedstad i Kasakhiske SSR. Efter Sovjetunionens opløsning i 1991, blev byen hovedstad i den selvstændige republik Kasakhstan.
Nur-Sultan, (indtil 2019 Astana,) er Kasakhstans hovedstad og næststørste by efter Almaty. Byen har 1.078.362(2019) indbyggere og vokser hurtigt, da den ligger i en speciel økonomisk zone i provinsen Aqmola i det nordlige Kasakhstan. Hovedstaden er dog politisk set separeret fra Aqmola, der har sin egen hovedstad.
Badehotellet er en dansk drama-komedie TV-serie, som primært er indspillet i studier ved Albertslund i Storkøbenhavn på Sjælland. Enkelte scener er dog indspillet ved Vesterhavet i Svinkløv, Slettestrand og Grønnestrand i Nordjylland. Der er foreløbig indspillet 8 sæsoner, og hvert afsnit er af omtrent 40 minutters varighed.
Elon Reeve Musk (/ˈiːlɒn ˈmʌsk/; født den 28. juni 1971 i Pretoria i Sydafrika) er en sydafrikanskfødt canadisk-amerikansk forretningsmand, ingeniør og opfinder. Han har i tidens løb været stifter, direktør og (med-)ejer af en række store, ofte højteknologiske virksomheder som Tesla Motors, SpaceX, solenergifirmaet SolarCity, infrastruktur- og tunnelboringsfirmaet Boring Company, Zip2, PayPal og Neuralink.Musk er en af verdens rigeste personer.
Margrete I (Margrete Valdemarsdatter; født i marts 1353 på Søborg Slot, død 28. oktober 1412 i Flensborg) var regent af Danmark (1375-1412) og dronningkonsort af Norge (1363-1380) og af Sverige (1363-1364) i sit ægteskab med Haakon 6. af Norge, men regerede senere kongerigerne i sin egen ret og tituleres i dag som dronning af Danmark, Norge og Sverige, i alle tre kongeriger, dog har der igennem tiden hersket tvetydige opfattelser af hendes specifikke titler.
Eva Ravnbøl (født 6. juni 1965 i Gentofte) er en dansk journalist, korrespondent og forfatter. Hun har siden 1990 haft bopæl i Rom, og fra 2011 været freelance researcher, reporter og korrespondent for TV 2 og TV 2 News.I perioden 1995 til 2001 var hun i 30 programmer på TV 2 vært på madprogrammet Pasta Plus.Fra 2010 har hun skrevet weekendguides og artikler til Politikens tillæg “Vi Rejser“ og webguiden Turen går til Rom.
For alternative betydninger, se Kronprins Frederik (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Kronprins Frederik)H.K.H. Kronprins Frederik, Prins til Danmark, greve af Monpezat, R.E. SKmd (Frederik André Henrik Christian, født 26. maj 1968) er tronarving til den danske trone og er en del af det danske kongehus.
Amerikas Forenede Stater (engelsk: United States of America), på dansk normalt omtalt som USA, er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii.
Det periodiske system er en tabelarrangering af grundstofferne, ordnet efter deres atomnumre (antal protoner), elektronkonfigurationer og gennemgående kemiske egenskaber. Denne ordning viser periodiske tendenser, såsom grundstoffer med lignende opførsel i samme søjle. Det viser også fire rektangulære blokke med omtrentligt ens kemiske egenskaber.
Danmarks håndboldlandshold (herrer)
For alternative betydninger, se Danmarks håndboldlandshold. (Se også artikler, som begynder med Danmarks håndboldlandshold) Danmarks håndboldlandshold for herrer er Danmarks Håndboldlandshold, organiseret under Dansk Håndbold Forbund. Holdet har især siden årtusindskiftet været blandt de dominerende i verden med blandt andet to EM-, to VM- og en OL-guldmedaljer.
Matilde Kimer (født 1980 i Søborg) er udenrigskorrespondent for Danmarks Radio i Rusland og Ukraine, som hun siden 2009 har dækket indgående, og hvor hun gennem de seneste år har fået rosende omtale for sine prisbelønnede autentiske reportager fra konflikten i den krigshærgede region mellem Kijev, Krim og Moskva.Hun læste russisk i Sankt Petersborg i 2002 og har siden videreuddannet sig i sproget herhjemme, hun har været på Askov Højskole, og blandt andet har hun læst russisk sprog og litteratur på Syddansk Universitet ved siden af sin uddannelse til journalist, som hun afsluttede i 2007.Hun har blandt andet dækket krigen i Ukraine og har udgivet bogen "Krigen Indeni" om skæbnefortællinger fra Ukraine. Hun havde lymfecancer som 14-årig og har fortalt om denne sygdom i flere interviews. Matilde Kimer er hyppigt i bl.a.
Matador er en dansk tv-serie i 24 afsnit produceret i 1978-1981. Den er instrueret af Erik Balling efter en idé af Lise Nørgaard, der sammen med Paul Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen skrev manuskriptet, mens tegneren Arne Ungermann stod for de vignetter, der indleder og afslutter hvert af de 24 afsnit. Seriens musikalske tema er komponeret af Bent Fabricius-Bjerre.
"Danske konger", "Danske monarker" og "Danske regenter" omdirigeres hertil. For danske sagnkonger og andre danske konger før Gorm den Gamle, se Danske sagnkonger.Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne. Egentlig burde kongerækken nok begynde engang i det 7.
Amerikas Forenede Stater, eller USA, består af 50 delstater. Hver delstat har sit eget parlament, som oftest består af to kamre, samt egne domstole og en folkevalgt guvernør. De enkelte delstatsregeringer og den amerikanske forbundsregering deler suverænitet idet en amerikaner er borger i både den lokale delstat og den føderale republik.
Murløber (Tichodroma muraria) er en cirka 16 centimeter stor spurvefugl, der lever i klippeterræn i et stort område fra Sydøsteuropa i vest til Kina i øst. I Europa yngler arten i højder fra 1000 til 3000 meter over havet, ofte nær vand. Den opholder sig især på lodrette klippevægge, hvor der er vegetation.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.YouTube er en populær webportal, hvor man frit kan dele sine videoklip. Brugere kan uploade videoer, se andres videoer, kommentere og like hinandens videoer.
For alternative betydninger, se AM. (Se også artikler, som begynder med AM) AM (ante meridiem) og PM (post meridiem) er latinske betegnelser for klokkeslæt henholdsvis før og efter middag. Dette svarer til den normale tidsangivelse på et almindeligt analogt ur, hvor timerne på urskiven angives med tallene fra 1 til 12. Betegnelserne AM/PM anvendes hovedsageligt i lande, der har været en del af det Britiske Imperium, hvor man ikke benytter sig af 24-timersuret.
Den nedskrevne del af Skotlands historie begynder ved det romerske imperiums ankomst til de britiske øer i det 1. århundrede, hvor den romerske provins Britania nåede nordpå til Antoninusmuren. I forhistorisk tid var det nuværende Skotland antgeligvis beboet siden afslutningen af den mellemste istid.
For alternative betydninger, se København (flertydig). (Se også artikler, som begynder med København) Denne artikel handler om selve byen København. Ordet København bruges ofte også som en kort betegnelse for Københavns Kommune.København er Danmarks hovedstad og er med 1.336.982 indbyggere (2021) landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Cristiano Ronaldo dos Santos Aveiro (født 5. februar 1985) er en portugisisk fodboldspiller, der spiller for den engelske Premier League-klub Manchester United, samt for det portugisiske fodboldlandshold. Ronaldo begyndte sin karriere som ungdomsspiller i Nacional, og hans succes hos Nacional førte til et skift til hovedstadsklubben Sporting CP to sæsoner senere.
Figurer i den danske tv-serie Matador, produceret i perioden 1978 – 1981. Alle figurerne i Matador er fiktive. Hovedhistorien følger familien Skjern med ægteparret Mads (Jørgen Buckhøj) og Ingeborg (Ghita Nørby) og deres børn, og familien Varnæs med ægteparret Hans Christian (Holger Juul Hansen) og Maude (Malene Schwartz) og deres børn.
Ornitologi er den del af zoologien, der beskæftiger sig med studiet af fugle. Ornitologien har en lang historie bag sig og hjalp med at definere og forfine centrale begreber inden for evolution, adfærd og økologi som arter, artsdannelse, instinkt og økologiske nicher. I begyndelsen drejede ornitologi sig især om beskrivelse og om udbredelsen af arter, men i nutiden arbejder ornitologer ofte med at besvare specifikke spørgsmål, idet de bruger fugle som modeller til at teste hypoteser og forudsigelser på baggrund af teorier.
For alternative betydninger, se Munkholm (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Munkholm)Munkholm er en alkoholfri øl produceret af Ringnes og blev lanceret i 1991. Gæringen afbrydes før alkoholen udvikles, sådan at smagen bliver udviklet uden at øllet indeholder betydelige mængder alkohol.
Verdens landes befolkningsstørrelser
Dette er en liste med Verdens landes befolkningsstørrelser. De medtagne lande er dels de anerkendte uafhængige stater og territorier ifølge standarden ISO 3166-1 og dels en række øvrige lande, der dog ikke er rangerede på listen. De territoriale tilhørsforhold følger FN's Department of Economic and Social Affairs, hvor f.eks.