The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Melania Trump (født som Melanija Knavs, fortysket til Melania Knauss, den 26. april 1970 i Novo Mesto, SFR Jugoslavien (nu Slovenien)) er gift med den amerikanske forretningsmand og realitystjerne Donald Trump, der var USA's præsident i perioden 2017-2021. I denne periode var hun dermed USA's førstedame.
Elon Reeve Musk (/ˈiːlɒn ˈmʌsk/; født den 28. juni 1971 i Pretoria i Sydafrika) er en sydafrikanskfødt canadisk-amerikansk forretningsmand, ingeniør og opfinder. Han har i tidens løb været stifter, direktør og (med-)ejer af en række store, ofte højteknologiske virksomheder som Tesla, Inc, SpaceX, solenergifirmaet SolarCity, infrastruktur- og tunnelboringsfirmaet The Boring Company, Zip2, PayPal og Neuralink.
Mette Thiesen (født 20. december 1981 i Fredensborg) er en dansk politiker, som har været medlem af Folketinget siden 2019. Hun blev valgt til Folketinget for Nye Borgerlige ved folketingsvalget 2019 og genvalgt i 2022, men forlod partiet kort efter folketingsvalget 2022 og var i stedet løsgænger fra november 2022 til februar 2023.
Jesper Binzer (født 4. september 1965 i København) er en dansk rockmusiker og musikproducer, der siden 1982 har været forsanger og guitarist i D-A-D, som han dannede sammen med bassist Stig Pedersen og trommeslager Peter Lundholm Jensen. Senere blev Jespers lillebror, Jacob Binzer også medlem af bandet.
Peter Andreas Gjerluf Nielsen (født 17. december 1952 i Skjern), bedre kendt som Peter A.G, er en dansk singer-songwriter og komponist, der er mest kendt som forsanger i bandet Gnags, som han stiftede sammen med sin storebror, Jens G. Nielsen, i 1966. Han optræder desuden som soloartist og foredragsholder, ligesom han har forfattet flere bøger.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen. Repræsentanternes Hus (engelsk: the House of Representatives), også bare kaldet Huset (engelsk: the House), er den ene halvdel af USA's føderale lovgivende forsamling, Kongressen.
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii.
Røveriet mod Dansk Værdihåndtering
Røveriet mod Dansk Værdihåndtering var et særdeles velplanlagt og professionelt røveri, der fandt sted tidligt om morgenen den 10. august 2008 mod Dansk Værdihåndterings central (DVH) i Brøndby. Røveriet af Dansk Værdihåndtering var planlagt gennem flere måneder og udført med svær bevæbning og militærisk præcision.
Amerikas Forenede Stater, eller USA, består af 50 delstater. Hver delstat har sit eget parlament, som oftest består af to kamre, samt egne domstole og en folkevalgt guvernør. De enkelte delstatsregeringer og den amerikanske forbundsregering deler suverænitet idet en amerikaner er borger i både den lokale delstat og den føderale republik.
James David Vance (født 2. august 1984) er en amerikansk politiker fra det Republikanske Parti, som har været senator for delstaten Ohio siden 2023, og som blev valgt som USA's vicepræsident ved valget i 2024. Vance blev en prominent person i 2016, ved udgivelsen af sin erindringsbog, kaldet Hillbilly Elegy, som handlede om hans opvækst i Rustbæltet.
Mads Dittmann Mikkelsen R. (født 22. november 1965) er en dansk skuespiller. Efter endt uddannelse fra Aarhus Teaterskole i 1996 fik han sit nationale gennembrud med filmen Pusher, og han har siden medvirket i flere danske tv- og filmproduktioner såsom Blinkende lygter (2000), Rejseholdet (2000-2004), En kongelig affære (2012), Jagten (2012), Druk (2020), Retfærdighedens ryttere (2021) og Bastarden (2023).
Præsidentvalg i USA afgør, hvem der bliver landets præsident og vicepræsident. Præsidentvalget er indirekte, da de registrerede vælgere i hver delstat (samt Washington D.C.) stemmer om, hvem delstatens delegerede i valgmandskollegiet skal stemme på. Valgsystemet tager ikke højde for, hvor stor sejren bliver, dvs.
Saybia er en dansk rockgruppe, som blev dannet i Nyborg i 1993. På daværende tidspunkt bestod bandet af fire medlemmer, men et af medlemmerne besluttede at forlade gruppen, hvilket lod Søren Huss, Jeppe Langebek Knudsen og Palle Sørensen tilbage. Sidenhen kom henholdsvis keyboardspiller og en guitarist til og dannede det band som vi kender i dag.
Isabelle Adjani (født 27. juni 1955 i Paris) er en fransk skuespiller, der fem gange har vundet en César for sine roller i filmene Possession (1981), Den dødelige sommer (fransk: L'été meurtrier) (1983), Camille Claudel (1988), Dronning Margot (fransk: La Reine Margot) (1994) samt La journée de la jupe (2009) og to gange været Oscar-nomineret som bedste skuespillerinde. Isabelle Adjani har både haft tysk-, fransk-, og engelsktalende roller.
Valgmandskollegiet er de 538 valgmænd, der hvert fjerde år udpeger USA's præsident. Hver af de 50 delstater har et antal valgmænd svarende til statens medlemmer af Repræsentanternes Hus (fordelt efter befolkningstal) plus to (svarende til statens to senatorer). Desuden har hovedstaden Washington D.C., der ikke har status af stat, tre valgmænd.
For alternative betydninger, se Republikanske parti (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Republikanske parti) Det Republikanske Parti (i daglig tale Republikanerne), også almindeligvis kaldet GOP ("Grand Old Party"), er USA's konservative parti. Partiet er et af de to store politiske partier i USA, hvor det Det Demokratiske Parti – som både historisk og aktuelt er republikanernes primære politiske modstandere – er det andet store politiske parti i USA. Tilsammen udgør de to partier, hvad der i praksis beskrives som et topartisystem, omend USA officielt har et flerpartisystem.
Mette Frederiksen (født 19. november 1977 i Aalborg) er en dansk master i afrikastudier og politiker, der har været folketingsmedlem siden 2001 og Danmarks statsminister siden juni 2019 Hun har desuden været formand for Socialdemokratiet siden juni 2015. Mette Frederiksen har i løbet af sin karriere varetaget en række politiske poster; i 2005 blev hun socialordfører og var fra 2005–2011 næstformand i folketingsgruppen.
Indsættelsen af USA's præsident
Indsættelsen af USA's præsident sker ved påbegyndelsen af en ny periode for en amerikansk præsident. USA's forfatning fastslår, at præsidenten skal aflægge følgende ed eller bekræftelse, før han eller hun kan overtage embedet: Traditionelt sker edsaflæggelsen ved middagstid på indsættelsesdagen (Inauguration Day) ved United States Capitol i Washington DC, og eden aflægges normalt over for USA's højesteretspræsident.
Misogyni er en betegnelsen for had eller meget stærke fordomme over for kvinder. Ordet stammer fra græsk (μίσος (misos): "had") & γυνη (gunê): "kvinde"). I feministisk teori anses misogyni for at være en politisk ideologi, på samme måde som racisme eller antisemitisme, som retfærdiggør og opretholder undertrykkelse af kvinder.
For alternative betydninger, se DAD. (Se også artikler, som begynder med DAD) D-A-D (også skrevet D.A.D. og D:A:D) er en dansk rockgruppe, der består af brødrene Jesper (vokal og rytmeguitar) og Jacob "Cobber" Binzer (guitar og baggrundsvokal) samt Stig Pedersen (bas og baggrundsvokal) og Laust Sonne (trommer). Gruppen blev dannet i 1982 af Jesper Binzer, Pedersen og Peter Lundholm Jensen under navnet Disneyland After Dark. I 1984 kom Binzers bror Jacob Binzer med i gruppen, og de regner dette år for deres grundlæggelser.
Project 2025, også kendt som Presidential Transition Project, er en samling af politiske forslag, der har til formål at omforme den amerikanske føderale regering og agenturer i tilfælde af en republikansk sejr i det amerikanske præsidentvalg i 2024. Projektet blev grundlagt i 2022 og sigter mod at ansætte tiere af tusinder af konservative til stillinger inden for det føderale bureaukrati for at erstatte eksisterende føderale embedsmænd, som det mener med vilje har forsinket og gjort politiske beslutninger vanskelige for Donald Trump i hans periode som præsident (2017-2021) i et forsøg på at forhindre implementeringen af hans politikker.
For alternative betydninger, se Kongressen. (Se også artikler, som begynder med Kongressen) Kongressen eller United States Congress er USA's lovgivende forsamling. Kongressen har ansvaret for finansielle spørgsmål, især budgetspørgsmål, spørgsmål vedrørende forsvaret af USA og landets generelle tilstand, samt regulering af handelsaftaler med andre lande.
Liste over danske kommuners slogans
Liste over danske kommuners slogans indeholder en liste over slogans og brandingstrategier for danske kommuner.
Bernard "Bernie" Sanders (født 8. september 1941 i Brooklyn, New York City, USA) er en amerikansk senator og tidligere Medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Vermont, samt tidligere præsidentkandidat, der var opstillet til Det Demokratiske Partis kandidatnominering til præsidentvalget i november 2016 og præsidentvalget i november 2020. Han er det længst siddende partiuafhængige medlem af den amerikanske Kongres i historien.
Det demokratiske parti eller blot Demokraterne er det ene af de to store politiske partier i USA; det andet er det republikanske parti. Partiet – under dets nuværende navn – blev dannet under Andrew Jackson i 1820'erne, men dets rødder kan spores tilbage til Thomas Jefferson og det Demokratisk-republikanske parti. Det er det næstældste politiske parti i verden, kun overgået af Storbritanniens Konservative.
Den Gule Negl var et dansk ad hoc band, der blev stiftet i 2008 i protest mod lov om røgfri miljøer fra august 2007, som gjorde det forbudt at ryge tobak på private arbejdspladser og serveringssteder i Danmark. Gruppen bestod af kunstnerne Thomas Helmig, Johnny Madsen, Klaus Kjellerup og Kim Larsen. Ideen til Den Gule Negl opstod i forlængelse af Kim Larsens plakatkampagne Gesundheit macht frei i august 2008, ét år efter rygeloven.
Fede Finn og Funny Boyz er et dansk orkester, der spiller dansktop i countryinspireret stil, og en lang række undersatte numre, fra 1960'erne, 70'erne og 80'erne. Orkestrets leder og grundlægger er Lennart Johannesen. Derudover bestod det af Jørn Rosenville (der skrev teksten og sang på "Kærligheden brænder" og de andre tidligste hits), Maud Kofod (sang og saxofon), Robert Langkilde (guitar og sang) og Henrik Mittelstrass (trommer).
Præsidenten for Amerikas Forenede Stater, på USA's nationalsprog engelsk, The president of the United States of America, ofte forkortet POTUS, et akronym for president of the United States, er såvel statsoverhoved som regeringschef for USA, samt øverstbefalende for USA's forsvar. Præsidenten vælges for en periode på fire år og kan kun genvælges én gang.