The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Kap Verde (portugisisk: Cabo Verde), navngivet efter Cap Vert, er en øgruppe og selvstændig republik i Atlanterhavet, beliggende 575-878 km ud for Afrikas vestkyst vest og vestnordvest for Dakar i det nordlige Senegal og vest for (de nordlige øer Ilhas de Barlavento, på engelsk Windward Islands, som ligger på en sydligere breddegrad end Kap Verde) Mauretanien. Hovedstaden Praia mod syd (de sydlige øer Ilhas de Sotavento, på engelsk Leeward Islands, som Kap Verde ligger 3700-4000 km stik øst for) ligger næsten 648 km stik vest for Dakar, idet Dakar befinder sig på en anelse sydligere breddegrad end alle Kap Verde-øerne. Navnet betyder "grønt forbjerg".
Panamakanalen er en menneskeskabt kanal i Panama, som forbinder Stillehavet og Atlanterhavet. Byggeriet var en af de største og mest besværlige ingeniøropgaver som nogensinde er udført, og kanalen har haft en enorm indflydelse på skibsfarten mellem de to oceaner. Den afløste den lange og farlige rute via Drakestrædet og Kap Horn ved sydspidsen af Sydamerika.
For alternative betydninger, se Grønland (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Grønland) Grønland (grønlandsk: Kalaallit Nunaat, [kaˈla:ɬit ˈnuna:t]) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark. Området består af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer, og mere end 100 mindre øer.
Elon Reeve Musk (/ˈiːlɒn ˈmʌsk/; født den 28. juni 1971 i Pretoria i Sydafrika) er en sydafrikanskfødt canadisk-amerikansk forretningsmand og iværksætter, der flere gange er blevet anslået til at være verdens rigeste mand. Han har i tidens løb været stifter, direktør og (med-)ejer af en række store, ofte højteknologiske virksomheder som Zip2, PayPal, SpaceX, Tesla, solenergifirmaet SolarCity, infrastruktur- og tunnelboringsfirmaet The Boring Company samt Neuralink.
Verdensmesterskabet i håndbold for mænd arrangeres af IHF (International Handball Federation), og er afviklet med jævne mellemrum siden 1938 og siden 1993 hvert andet år. Danmark er tredobbelte forsvarende mestre, da de vandt i 2019, 2021 og 2023. Den mest vindende nation med seks sejre er dog Frankrig (1995, 2001, 2009, 2011, 2015 og 2017) fulgt af Sverige (1954, 1958, 1990 og 1999) og Rumænien (1961, 1964, 1970 og 1974) med fire hver.
Thomas Cromwell, 1. jarl af Essex
Thomas Cromwell, 1. jarl af Essex (født 1485, død 28. juli 1540) var en engelsk statsmand under Henrik 8., der beordrede ham henrettet.
Sofie Gråbøl (født 30. juli 1968, Frederiksberg) er en dansk, prisbelønnet skuespiller, der fra en ung alder har medvirket i adskillige succesfulde spillefilm og tv-serier. Blandt hendes mest berømte roller er Mulle i Den eneste ene (1999), Hanne i Blinkende lygter (2000), titelkarakteren Julie i tv-serien Nikolaj og Julie (2002-2003) og Sarah Lund i tv-serien Forbrydelsen (2007-2013).
Danmarks håndboldlandshold (herrer)
Danmarks håndboldlandshold repræsenterer Danmark i internationale herre-håndboldturneringer. Holdet er organiseret under DanskHåndbold og holdets træner er Nikolaj Jacobsen (2017-). Holdet har siden 2010'erne været blandt de dominerende i verden med blandt andet to olympiske mesterskaber (2016, 2024), tre verdensmesterskaber (2019, 2021, 2023), og to europamesterskaber (2008, 2012).
Nikolaj Bredahl Jacobsen (født 22. november 1971) er en dansk professionel håndboldtræner og tidligere professionel fløjspiller og den nuværende landstræner for det danske herrelandshold i håndbold (2017-nu). Han blev i 2019 og 2021 udnævnt til verdens bedste træner (for herrehold) af IHF. Han er den første landstræner til at vinde tre på hinanden følgende titler som verdensmestre i håndbold (2019-2023).
Pigen med nålen er en film fra 2024 af Magnus von Horn. Trine Dyrholm spiller virkelighedens danske seriemorder Dagmar Overby, som omkring Første Verdenskrig drev et hemmeligt adoptionsbureau. Vic Carmen Sonne spiller fabriksarbejderen Karoline, som håber, at Dagmar kan sørge for, at hendes barn får et godt liv, men efterhånden opdager, at de børn, som Dagmar får ansvaret for, kommer galt afsted.
Panama (spansk: Panamá, officielt: Republikken Panama) er et land i Mellemamerika, der grænser til Colombia og Costa Rica. Panama blev selvstændigt fra Colombia i 1903 og underskrev kort efter en traktat, der tillod USA at bygge Panamakanalen, som landet velsagtens er mest kendt for. Hovedstaden hedder Panama.
Emil Nielsen (håndboldspiller)
For alternative betydninger, se Emil Nielsen. (Se også artikler, som begynder med Emil Nielsen) Emil Nielsen (født 10. marts 1997) er en dansk håndboldspiller, der spiller som målvogter i den spanske klub FC Barcelona og for Danmarks herrehåndboldlandshold.
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii.
Nicklas Bendtner (født 16. januar 1988) er en tidligere dansk professionel fodboldspiller, der stoppede sin aktive karriere ved udgangen af 2019, hvor han spillede for F.C. København. Derudover har han tidligere spillet en årrække for den engelske storklub Arsenal fra 2004 til 2014, hvorfra han i perioder var udlejet til Birmingham, Sunderland og Juventus.
Mikkel Hansen (født 22. oktober 1987 i Helsingør) er en dansk tidligere professionel håndboldspiller, som spillede venstre back/playmaker for en række europæiske tophold, sidst for Aalborg Håndbold (2022-2024), og på det danske herrelandshold i håndhold (2007-2024). Hansen er af det internationale håndboldforbund, IHF, udpeget som verdens bedste mandlige håndboldspiller tre gange (2011, 2015 og 2019).
Færøerne (færøsk: Føroyar) er et land med 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge. Den første bosættelse på Færøerne fandt sted, da irske munke omkring år 625 slog sig ned og levede som eneboere på øerne. De gav sandsynligvis øerne deres navn.
Sirius-patruljen (Officielt: Slædepatruljen SIRIUS) er Danmarks militære tilstedeværelse i den ubeboede Grønlands Nationalpark, der dækker hele Nordøstgrønland. Patruljen er en lille dansk militær specialenhed underlagt Arktisk Kommando, der patruljerer med hundeslæde i Nordøstgrønland. Formålet er at håndhæve dansk suverænitet og overvåge den 16.000 km lange, ubeboede kyststrækning.
Mette Frederiksen (født 19. november 1977 i Aalborg) er en dansk master i afrikastudier og politiker, der har været folketingsmedlem siden 2001 og Danmarks statsminister siden juni 2019 Hun har desuden været formand for Socialdemokratiet siden juni 2015. Mette Frederiksen har i løbet af sin karriere varetaget en række politiske poster; i 2005 blev hun socialordfører og var fra 2005–2011 næstformand i folketingsgruppen.
Here er en amerikansk film fra 2024, der er instrueret og produceret af Robert Zemeckis, der også skrev manuskriptet sammen med Eric Roth. Filmen er baseret på en grafisk roman fra 2014 af Richard McGuire. Filmen foregår i en bolig, som i tidens løb har rummet flere generationer af den samme familie.
Paradise Hotel (Danmark, sæson 5)
Denne artikel omhandler Paradise Hotel, sæson 5. Opslagsordet har også en anden betydning, se Paradise Hotel (flertydig). Den femte sæson af tv-serien Paradise Hotel i Danmark blev sendt i 2009.
Auschwitz var en koncentrationslejr, og senere også udryddelseslejr, under Det Tredje Rige, der i dag står som et af de tydeligste symboler på de nazistiske jødeudryddelser og forbrydelser mod menneskeheden. Lejren blev i 1940 anlagt i byen Oświęcim i den sydvestlige del af det tysk besatte Polen, ca. 60 km vest for Krakow.
Estland [ˈæsdˌlan']; (estisk: Eesti, udtalt ['e:sti]), officielt Republikken Estland (estisk: Eesti Vabariik), er et land i den baltiske region i Nordeuropa. Det grænser mod nord til Finske Bugt, til vest mod Østersøen, til syd mod Letland (343 km) samt den østlige grænse mod Rusland (338,6 km), som hovedsagelig består af søen Peipus på 3.555 km². Estland har søgrænser over Østersøen mod vest med Sverige og Finland i nord.
For alternative betydninger, se Island (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Island) Island (islandsk: Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg. Landet har 364.260 indbyggere og et areal på 103.000 km², hvoraf landarealet udgør 100.250 km², hvilket gør det til Europas tyndest befolkede land.
Amerikas Forenede Stater, eller USA, består af 50 delstater. Hver delstat har sit eget parlament, som oftest består af to kamre, samt egne domstole og en folkevalgt guvernør. De enkelte delstatsregeringer og den amerikanske forbundsregering deler suverænitet idet en amerikaner er borger i både den lokale delstat og den føderale republik.