The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Paul Hüttel (født 13. juli 1935 i Hedensted, død 24. oktober 2025 på Frederiksberg) var en dansk skuespiller, som især er kendt fra Matador, hvor han spillede Herbert Schmidt, og fra julekalenderne Alletiders Jul (1994), Alletiders Nisse (1995), Alletiders Julemand (1997) og Pyrus i Alletiders Eventyr (2000) samt den derpå baserede spillefilm Pyrus på pletten (2000), hvor han spillede nissen Gyldengrød.
Susanne Salomonsen (bedre kendt som Sanne Salomonsen) (født 30. december 1955 i København) er en dansk sangerinde og sangskriver, der betragtes som en institution i dansk rock som skelsættende popidol siden 80'erne, og på den baggrund har fået tilnavnet Rock mama. Salomonsen syntes i en alder af 31 omkring den tid hun fik tilnavnet af en journalist: Da jeg hørte det stykke musik [fra OneTwo], tænkte jeg, at nu var jeg blevet mor for en generation i rockmusikken.
For alternative betydninger, se Blæst (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Blæst) Blæst er en dansk popgruppe stiftet af trommeslager Lauge Kjærulf og bassist Valentin Buchwald. Kort efter opstarten kom også sanger Fernanda Rosa og guitarist Anders Bondo til; så duoen blev til en kvartet.
For alternative betydninger, se Sommertid (tv-program). Sommertid er en justering af tidsangivelsen i forhold til normaltid (normaltid kaldes uofficielt "vintertid"), som effektueres ved at stille urene en time frem i sommerhalvåret. Perioden for sommertid strækker sig i Danmark fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.
Figurer i den danske tv-serie Matador, produceret i perioden 1978 – 1981. Alle figurerne i Matador er fiktive. Hovedhistorien følger familien Skjern med ægteparret Mads (Jørgen Buckhøj) og Ingeborg (Ghita Nørby) og deres børn, og familien Varnæs med ægteparret Hans Christian (Holger Juul Hansen) og Maude (Malene Schwartz) og deres børn.
Sofie Gråbøl (født 30. juli 1968, Frederiksberg) er en dansk, prisbelønnet skuespiller, der fra en ung alder har medvirket i adskillige succesfulde spillefilm og tv-serier. Blandt hendes mest berømte roller er Mulle i Den eneste ene (1999), Hanne i Blinkende lygter (2000), titelkarakteren Julie i tv-serien Nikolaj og Julie (2002-2003) og Sarah Lund i tv-serien Forbrydelsen (2007-2013).
Caroline Fleming (født Caroline Elizabeth Ada Iuel-Brockdorff den 9. september 1975) er en tidligere dansk baronesse, der var indehaver af Valdemars Slot (2003-2011) og kendt fra flere tv-serier. Hun har desuden lavet en parfumeserie bestående af "Eau de Vie" og "Eau de Vie: Josephine" opkaldt efter sin egen datter, Josephine Victoria.
Vild med dans er et dansk tv-program og dansekonkurrence, der blev sendt første gang i 2005 på TV 2. Programmet er den danske udgave af det britiske tv-program og dansekonkurrence Strictly Come Dancing og er en del af det internationale tv-koncept Dancing with the Stars, hvor en kendt personlighed parres med en professionel dansepartner og skal konkurrere mod andre par i hovedsageligt standard- og latin-danse. Parrene bedømmes efter hver dans af et hold af dommere, som giver point mellem 1-10, og sammenholdt med seernes stemmer (gennem sms-afstemninger) besluttes det hvilket par, der skal forlade programmet.
Line Barfod (født 24. maj 1964 i København) er politiker for Enhedslisten og er valgt som Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune. Line Barfod har tidligere arbejdet som advokat, er forhenværende folketingsmedlem og forhenværende Hovedbestyrelses- og forretningsudvalgsmedlem for Enhedslisten.
Den store bagedyst er et dansk tv-program, som blev sendt på DR1 for første gang i 2012. Programmet er den danske udgave af det britiske The Great British Bake Off, hvor amatørbagere dyster mod hinanden gennem en række udfordringer, hvorved de skal forsøge at imponere to dommere med deres bageevner. Én deltager bliver sorteret fra i hver runde frem til finalen, hvor én deltager kåres som vinder.
For alternative betydninger, se Danmark (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Danmark) Danmark, officielt Kongeriget Danmark, er et land i Skandinavien i Nordeuropa. Det er den sydligste af de skandinaviske nationer; sydvest for Sverige og syd for Norge, og med landegrænse til Tyskland mod syd.
For alternative betydninger, se Matador. (Se også artikler, som begynder med Matador) Matador er en dansk tv-serie i 24 afsnit produceret i 1978-1981. Den er instrueret af Erik Balling efter en idé af Lise Nørgaard, der sammen med Paul Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen skrev manuskriptet, mens tegneren Arne Ungermann stod for de vignetter, der indleder og afslutter hvert af de 24 afsnit.
For alternative betydninger, se Forræder - Ukendt Grund. (Se også artikler, som begynder med Forræder - Ukendt Grund) Forræder - Ukendt Grund er et dansk underholdningsprogram, som blev sendt på TV 2 for første gang i 2024. Programmet er en spin-off af programmet Forræder, som er den danske version af det hollandske underholdningsprogram De Verraders.
Lars Rebien Sørensen (født 10. oktober 1954 i Hvidovre) er en dansk erhvervsmand og tidligere direktør for Novo Nordisk A/S og nuværende bestyrelsesformand for Novo Nordisk Fonden (fra 2018) og Novo Holdings A/S (fra 2018). Han havde posten som administrerende direktør for Novo Nordisk fra 2000 og frem til udgangen af 2016, hvor han blev efterfulgt af Lars Fruergaard Jørgensen.
Mats Sture Ronander (født 1. april 1954 i Sundsvall) er en svensk sanger, guitarist, komponist og producer, der tidligere har været gift med Sanne Salomonsen. Ronander begyndte som 16-årig som sanger bandet Blues Quality, og kom senere med i bandet Nature, der udgav nogle albums og medvirkede på en live-cd med Ulf Lundell.
Pernille Rosenkrantz-Theil (født 17. januar 1977 i Skælskør) er en dansk politiker, der 2001-2007 og igen fra 2011 har været medlem af Folketinget, frem til 2007 for Enhedslisten og siden 2011 for Socialdemokratiet. Ved kommunalvalget 2025 er hun Socialdemokratiets kandidat til overborgmesterposten i Københavns Kommune.
Bruce Frederick Joseph Springsteen (født 23. september 1949 i Long Branch, New Jersey), kendt som The Boss, er en amerikansk musiker, sanger og sangskriver. Han er bedst kendt for sit arbejde med E Street Band og har været indstillet til og modtaget adskillige priser, herunder 20 Grammy Awards, to Golden Globes og en Academy Award.
Aphaca er en dansk popgruppe, der fik sit store gennembrud i 2024 med singlen “Smelter under månen”. Bandet er mest kendt for radiohits som "En drøm om et menneske", "Smelter under månen" og "Hjertet på gaden". Bandet er stiftet af musikerne Rumle Hueg Kærså (vokal), Bertil Engberg Nielsen (keyboards), Bertram Ask Plauborg (bas) og Noah Elias Rasmussen (trommer).
Martin Johannes Larsen (født 19. januar 1990 i Aarup på Fyn) er en dansk tv-vært, podcastvært, komiker og internetpersonlighed, der for alvor startede sin karriere på DR3 og P3's satireredaktion, hvor han stod bag karakteren Magic Mrtin I løbet af årene er Martin Johannes Larsen især blevet kendt for sine sketchvideoer på Instagram, som indbragte ham en nominering som Årets Komiker ved Zulu Comedy Galla 2021, og senest som vært på Vild med dans sæson 19, 20 og 21 på TV 2 samt Forræder - Ukendt Grund på TV 2 Echo. Martin var desuden en af deltagerne i Stormester sæson 6.
Normaltid, uofficielt vintertid og meget sjældent korrekt beskrevet som zonetid, betegner tiden i en given tidszone. Normaltid står således i modsætning til sommertid, hvor urene stilles en time frem, og som følge heraf kaldes normaltid også fejlagtigt vintertid. Perioden for normaltid strækker sig i Danmark (og resten af EU) fra sidste søndag i oktober til sidste søndag i marts - perioden med sommertid er således længere end perioden med normaltid.
Louisa Nene Helmuth (tidligere Pusle Helmuth Darville og født Luise Charlotte Helmuth 12. august 1962) er en dansk tidligere barneskuespiller og sekretær som er bedst kendt under navnet Pusle Helmuth som hun blev kaldt fra barndommen. Hun debuterede i en alder af kun tre år i filmen Min søsters børn, og var med i de tre efterfølgende film i denne serie.
Andreas Retz Laudrup (født 10. november 1990) er en tidligere professionel fodboldspiller fra Danmark, der senest spillede for AGF. I 2007 flyttede han med familien til Madrid og blev indmeldt som spiller på Real Madrids talenthold, da Michael Laudrup overtog trænerposten i Madridklubben Getafe CF. Tidligere har han været til prøvetræning i Ajax Amsterdam. Efteråret 2008 var han tilbage i Lyngby BK som amatørspiller.
Den sidste viking (film fra 2025)
For alternative betydninger, se Den sidste viking. (Se også artikler, som begynder med Den sidste viking) Den sidste viking er en dansk komediefilm af Anders Thomas Jensen med premiere i danske biografer den 9. oktober 2025.
von Gyldengrød (tidligere Guttenborg) er en fiktiv karakter, skabt af Martin Miehe-Renard, og kendt fra de danske julekalendere Alletiders Jul (1994), Alletiders Nisse (1995), Alletiders Julemand (1997), Pyrus i Alletiders Eventyr (2000), samt filmen Pyrus på pletten (2000) og Pyrus i Alletiders Show (2009). Gyldengrød er en nisse og portrætteres af Paul Hüttel. Gyldengrød optrådte for første gang i TV 2s julekalender Alletiders Jul i 1994, som blev en så stor succes at tre yderligere julekalender-efterfølgere og en spillefilm blev skabt.
Lars Kristian Ranthe (født 26. august 1969 på Vesterbro i København) er en dansk skuespiller. Efter endt uddannelse fra Odense Teater i 1998, har han siden medvirket i flere danske film og tv-serier, såsom Se til venstre, der er en svensker (2003), Forbrydelser (2004), Adams æbler (2005), Sommer (2008), Pagten (2009), Dirch (2011), Jagten (2012), Dicte (2013-2016), Kollektivet (2016), Der kommer en dag (2016), Badehotellet (2013-2024) og Druk (2020).