The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Maria Buch Cordsen (født 25. februar 1994 i Glostrup) er en dansk skuespiller, der blandt andet har medvirket i spillefilmen En, to, tresomt fra 2014, hvor hun spillede Maria og desuden var medforfatter, og i tv-serien Fredløs fra 2022, der indbragte hende en nominering til en Robert for årets kvindelige hovedrolle i en tv-serie. I 2025 spillede hun gangsterkonen Ashley, en af de to hovedroller i den danske krimiserie Legenden på Netflix.
Kasper Peter Schmeichel (født 5. november 1986 i København) er en dansk professionel fodboldspiller, der spiller som målmand for den skotske Scottish Premiership-klub Celtic FC. Han er søn af den tidligere landsholdsspiller Peter Schmeichel og har spillet 17 kampe for Danmarks U/21-landshold. Efter Thomas Sørensens framelding på grund af en skade blev Kasper Schmeichel udtaget til A-landsholdet til EM-slutrunden i 2012, og han har været dansk førstemålmand siden 2014.
Caroline Fleming (født Caroline Elizabeth Ada Iuel-Brockdorff den 9. september 1975) er en tidligere dansk baronesse, der var indehaver af Valdemars Slot (2003-2011) og kendt fra flere tv-serier. Hun har desuden lavet en parfumeserie bestående af "Eau de Vie" og "Eau de Vie: Josephine" opkaldt efter sin egen datter, Josephine Victoria.
Pernille Rosenkrantz-Theil (født 17. januar 1977 i Skælskør) er en dansk politiker, der 2001-2007 og igen fra 2011 har været medlem af Folketinget, frem til 2007 for Enhedslisten og siden 2011 for Socialdemokratiet. Ved kommunalvalget 2025 er hun Socialdemokratiets kandidat til overborgmesterposten i Københavns Kommune.
Line Barfod (født 24. maj 1964 i København) er politiker for Enhedslisten og er valgt som Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune. Line Barfod har tidligere arbejdet som advokat, er forhenværende folketingsmedlem og forhenværende Hovedbestyrelses- og forretningsudvalgsmedlem for Enhedslisten.
For alternative betydninger, se Danmark (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Danmark) Danmark, officielt Kongeriget Danmark, er et land i Skandinavien i Nordeuropa. Det er den sydligste af de skandinaviske nationer; sydvest for Sverige og syd for Norge, og med landegrænse til Tyskland mod syd.
Celtic Football Club – normalt blot kaldet Celtic – er en skotsk fodboldklub, der spiller i den bedste skotske række, Scottish Premiership. Klubben har hjemme i det østlige Glasgow. Celtic og Rangers F.C. er de to altdominerende klubber i skotsk fodbold med tilsammen 106 skotske mesterskaber, heraf 51 til Celtic, og de er derfor bitre rivaler.
Anne-Sophie Mutter (født 29. juni 1963) er en tysk violinist, der begyndte sin internationale karriere, da hun i 1977 var solist ved Salzburg Pinsekoncerter, en koncert som blev dirigeret af Herbert von Karajan. I 1979 blev hun udnævnt til årets kunstner og modtog "Deutscher Schallplattenpreis" – en pris hun fik igen i 1991.
Jesper Olsen (født 20. marts 1961 i Faxe, Danmark) er en dansk tidligere professionel fodboldspiller som bedst er kendt for at have spillet for Ajax Amsterdam og Manchester United. Olsen var for det meste venstre fløj, og han spillede for det danske fodboldlandshold, hvor han scorede fem mål i 43 kampe.
Marcel Lychau Hansen, bedre kendt som Amagermanden (født 2. oktober 1965), er en dansk voldtægtsforbryder og dobbeltmorder, der ved et nævningeting i Københavns Byret den 22. december 2011 blev idømt fængsel på livstid for ét rovmord, et voldtægtsdrab samt syv voldtægter, heraf en firedobbelt, begået i tiden fra den 16.
Vild med dans er et dansk tv-program og dansekonkurrence, der blev sendt første gang i 2005 på TV 2. Programmet er den danske udgave af det britiske tv-program og dansekonkurrence Strictly Come Dancing og er en del af det internationale tv-koncept Dancing with the Stars, hvor en kendt personlighed parres med en professionel dansepartner og skal konkurrere mod andre par i hovedsageligt standard- og latin-danse. Parrene bedømmes efter hver dans af et hold af dommere, som giver point mellem 1-10, og sammenholdt med seernes stemmer (gennem sms-afstemninger) besluttes det hvilket par, der skal forlade programmet.
Enhedslisten – De Rød-Grønne, (i daglig tale Enhedslisten; engelsk: Red/Green Alliance), er et dansk socialistisk politisk parti, der er det mest venstreorienterede parti i Folketinget. Partiets formål er at arbejde for skabelsen af et socialistisk demokrati i Danmark, samt at sikre samarbejde på venstrefløjen. Enhedslisten blev dannet som et samarbejde mellem Venstresocialisterne (VS), Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og Socialistisk Arbejderparti (SAP) i 1989.
M/S Jan Heweliusz var en færge ejet af PLO (Polish Oceanliners) og blev drevet af dets datterselskab PLO EuroAfrica. Færgen var opkaldt efter den kendte polske astronom Johannes Hevelius (polsk: Jan Heweliusz). MS Jan Heweliusz, var bygget i Norge i 1977 og var indsat på ruten imellem Ystad i Sverige og Swinoujscie i Polen.
Martin Miehe-Renard (født 10. august 1956 på Frederiksberg) er en dansk skuespiller, forfatter, producent, instruktør, komponist og tidligere teaterleder. Han er søn af Louis Miehe-Renard og blev i 1970'erne optaget på Statens Teaterskole, som han forlod senere for at komme på Klaus Paghs private teaterskole.
Julie Rudbæk (født 19. august 1987) er en dansk skuespiller, manuskriptforfatter, instruktør og tilrettelægger. I samarbejde med Jesper Zuschlag har Rudbæk instrueret danske tv-serier og film som Generation SoMe!, 29 (2018-2021), Elsker dig for tiden (2022) og Bag enhver mand (2023), hvori hun selv også medvirker som skuespiller.
Peter Bolesław Schmeichel (født 18. november 1963 i Gladsaxe) er en dansk tidligere professionel fodboldspiller, der spillede som målmand. Han er bedst kendt for sine mest succesrige år i den engelske klub Manchester United, med hvem han i perioden 1991-1999 vandt fem engelske mesterskaber, tre FA Cup-titler og en Champions League-titel, hvilket i 1999 sikrede Manchester United the treble.
Aalborg eller Ålborg er en by i Region Nordjylland med 121.878 indbyggere (2025) i selve byen og 146.314 indbyggere (2025) i hele byområdet inklusiv Nørresundby, hvilket gør Aalborg til Danmarks fjerdestørste by efter København, Aarhus og Odense. Aalborg er centrum i Byregion Aalborg, som i praksis er helt sammenfaldende med Aalborg Kommune. Den nuværende kommune opstod i sin nuværende form 1.
Borgmestre i Københavns Kommune
En borgmester betegner i Københavns Kommune en politiker, der har ansvaret for en forvaltning i kommunen. Kommunens øverste politiske leder har titel af overborgmester. Københavns Kommune har siden 1998 haft mellemformstyre med delt administrativ ledelse, hvilket minder om udvalgsstyret i de fleste andre kommuner, men adskiller sig ved, at formændene for de politiske udvalg er fuldtidspolitikere og samtidig er født medlem af økonomiudvalget.
UEFA Europa League er en fodboldturnering for europæiske herreklubhold, arrangeret af det europæiske fodboldforbund UEFA. Det er den næstmest betydningsfulde turnering for europæiske klubhold efter Champions League. Turneringen var kendt som UEFA Cup før juni 2009, samtidig med at turneringsstrukturen blev ændret fra 2009/2010-sæsonen. Europa League og UEFA Cup anses for at være den samme turnering, hvor navneskiftet blot er rebranding.