The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Sisse Sejr-Nørgaard (født 1983 i Haderslev) er en dansk journalist, producer, klummeskribent for Politiken og radiovært på Radio 100. Hun er uddannet journalist 2010, og har tidligere været ansat som radiovært på både Pressen på P3 og på P4, ligesom hun har været vært på TV-programmerne "Mit liv er stjålet" og "Europa i glimmer" på DR 3.[1] Før det arbejde hun som journalist på B.T. Sisse Sejr-Nørgaard har både været nomineret til og vundet Prix Radio-priser, der er radiobranchens officielle priser. I 2011 var hun sammen med resten af holdet bag Pressen på P3 nomineret til Prix Radio i katagorierne "Årets drivetime" og "Årets nyhed".
Paradise Hotel (Danmark, sæson 21)
Paradise Hotel 2025 er den 21. sæson af den danske version af realityshowet Paradise Hotel. Det bliver sendt på Viaplay og TV3 i foråret 2025..
Elon Reeve Musk (/ˈiːlɒn ˈmʌsk/; født den 28. juni 1971 i Pretoria i Sydafrika) er en sydafrikanskfødt canadisk-amerikansk forretningsmand og iværksætter, der flere gange er blevet anslået til at være verdens rigeste mand. Han har i tidens løb været stifter, direktør og (med-)ejer af en række store, ofte højteknologiske virksomheder som Zip2, PayPal, SpaceX, Tesla, solenergifirmaet SolarCity, infrastruktur- og tunnelboringsfirmaet The Boring Company samt Neuralink.
Kryolit er et mineral, der tidligere blev brugt som flusmiddel i aluminiumfremstilling. Mineralet er forholdsvist sjældent forekommende. Den eneste væsentlige forekomst var ved Ivittuut i Arsukfjorden i det sydvestlige Grønland, hvor mineralet i mange år blev brudt og anvendt kommercielt af Kryolitfabrikken i Danmark.
Mikkel Beha Erichsen (født 11. august 1966 på Nørrebro i København) er en dansk tv-vært og tidligere tv-redaktør- og producer. Han er tidligere underholdningsredaktør på TV 2 og har været redaktionschef på Popstars Showtime!, men er bedst kendt som vært på Go' Aften Danmark 2008-2010, hvor han tog over efter Hans Pilgaard.
Mette Frederiksen (født 19. november 1977 i Aalborg) er en dansk master i afrikastudier og politiker, der har været folketingsmedlem siden 2001 og Danmarks statsminister siden juni 2019 Hun har desuden været formand for Socialdemokratiet siden juni 2015. Mette Frederiksen har i løbet af sin karriere varetaget en række politiske poster; i 2005 blev hun socialordfører og var fra 2005–2011 næstformand i folketingsgruppen.
NATO (engelsk: North Atlantic Treaty Organization; dansk: Den Nordatlantiske Traktats Organisation; fransk: Organisation du traité de l'Atlantique nord, OTAN) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 på initiativ af de allierede krigspartnere i form af den britiske udenrigsminister Ernest Bevin og embedsmænd i USA's udenrigsministerium. Baggrunden for oprettelsen af NATO var udbruddet af den kolde krig mellem USA og Sovjetunionen. Landene er forpligtet til at forsvare hinanden i tilfælde af, at de skulle blive angrebet.
Thomas Cromwell, 1. jarl af Essex
Thomas Cromwell, 1. jarl af Essex (født 1485, død 28. juli 1540) var en engelsk statsmand under Henrik 8., der beordrede ham henrettet.
Clara Tauson (født 21. december 2002 i Gentofte) er en dansk tennisspiller, der repræsenterer KB Tennis og Danmarks Fed Cup-hold. Efter en række fornemme resultater som junior (U/18) etablerede Tauson sig i 2021 blandt verdens 100 bedste spillere på den absolutte rangliste (WTA), og senere på året endda i Top-50.
Peter Bolesław Schmeichel (født 18. november 1963 i Gladsaxe) er en dansk tidligere professionel fodboldspiller, der spillede som målmand. Han er bedst kendt for sine mest succesrige år i den engelske klub Manchester United, med hvem han i perioden 1993-1999 vandt fem engelske mesterskaber, tre FA Cup-titler og en Champions League-titel, hvilket i 1999 sikrede Manchester United the treble.
Liberal Alliance (LA) er et dansk borgerligt liberalt parti med 15 mandater i Folketinget. Nuværende leder er Alex Vanopslagh. Partiet udsprang af det borgerlige midterparti Ny Alliance, der blev dannet i 2007, men snart efter valget til Folketinget blev splittet på grund af politisk uenighed og personlige uoverensstemmelser.
For alternative betydninger, se Grønland (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Grønland) Grønland (grønlandsk: Kalaallit Nunaat, [kaˈla:ɬit ˈnuna:t]) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark. Området består af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer, og mere end 100 mindre øer.
Grønlands hvide guld er en dansk dokumentarfilm fra 2025, der blev sendt på DR i februar 2025. Den er instrueret af Claus Pilehave og Otto Rosing med dansk-grønlandsk baggrund. Filmen handlede om kryolitminen i Ivittuut i Sydgrønland, hvorfra der fra 1854 til 1987 blev udskibet en betydelig mængde kryolit - titlens "hvide guld".
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii.
Forsvaret er Danmarks væbnede styrker med ansvar for det militære forsvar af kongeriget. Forsvarschefen er alene militærfaglig rådgiver for Forsvarsministeren og øverstkommanderende for den militære del af Forsvaret - kaldet Forsvarskommandoen. Forsvaret er organiseret med Forsvarskommandoen og et antal styrelser under Forsvarsministeriet, der varetager den politiske og bevillingsmæssige styring af Forsvaret.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen. Fastelavn er en fest, der oprindeligt blev afholdt om aftenen inden kirkens faste, der begynder askeonsdag i den syvende uge før påskedag.
Stine Winther Bramsen Simonsen (født 13. december 1986 i Ry) er en dansk sanger og sangskriver, der er bedst kendt som forsanger i popgruppen Alphabeat fra 2004 til 2013 og igen fra 2019. Som soloartist har Stine Bramsen medvirket som featuring på singler fra Morten Hampenberg & Alexander Brown og fra rockbandet Carpark North.
Terrorangrebene i København 2015
Terrorangrebene i København 2015, også kendt som Angrebet på Krudttønden, Østerbro-attentatet og på engelsk som Copenhagen shootings og Copenhagen attacks, var to attentater, som fandt sted i København på Østerbro den 14. februar 2015 og ved Synagogen i Krystalgade den 15. februar.
Kongerne var et reality-show på Kanal 5, som blev udsendt første gang i 2011 og sluttede efter 6 sæsoner i 2015. I programmet fulgte man deltagerne i forskellige lande og byer herunder Marielyst, Rømø, Sölden i Østrig, Svendborg, Kolding og Thailand. Inspiration til showet er draget fra det amerikanske tv-show Jersey Shore.
Ukraine er et land i Østeuropa. Det grænser op til Rusland mod øst, Hviderusland (Belarus) mod nordvest, Polen, Ungarn og Slovakiet mod vest, Rumænien og Moldova mod sydvest, og Sortehavet og Det Azovske Hav mod henholdsvis syd og sydøst. Ukraine er i øjeblikket – ud over nedennævnte russiske invasion af de østlige republikker – involveret i en territorialstridighed med Rusland over Krimhalvøen, som Rusland besatte i 2014, men som Ukraine samt hovedparten af det internationale samfund anerkender som ukrainsk.
Hans Excellence Ingolf greve af Rosenborg (Ingolf Christian Frederik Knud Harald Gorm Gustav Viggo Valdemar Aage; til sit ægteskab Prins Ingolf til Danmark) (født 17. februar 1940) er en dansk greve og forhenværende prins. Han er søn af Arveprins Knud og Arveprinsesse Caroline-Mathilde, sønnesøn af Kong Christian 10.
Troels Kløvedal (født Troels Beha Erichsen 2. april 1943 i København, død 23. december 2018 i Gravlev, Fuglslev Sogn, Ebeltoft) var en dansk forfatter, langturssejler og foredragsholder med base i Ebeltoft, som var kendt for sine jordomrejser med stålskibet Nordkaperen, som han sammen med to venner købte i 1967.
Vladimir Vladimirovitj Putin (russisk: Влади́мир Влади́мирович Пу́тин, født 7. oktober 1952 i Leningrad) er en russisk politiker og tidligere efterretningsofficer, der aktuelt besidder embedet som præsident for Rusland. Putin har fungeret uafbrudt som præsident eller premierminister siden 1999: som premierminister fra 1999 til 2000 og fra 2008 til 2012, og som præsident fra 2000 til 2008 og siden 2012.
Jakob Ellemann-Jensen (født 25. september 1973 i Hørsholm) er en dansk forhenværende politiker, minister og partiformand for Venstre. Inden han trak sig fra dansk politik i oktober 2023, nåede han at være vicestatsminister, forsvarsminister og økonomiminister i SVM-regeringen, ligesom han i perioden fra 2018-2019 var miljø- og fødevareminister.
Renée Kathleen Zellweger (født 25. april 1969 i Katy, Texas, USA) er en amerikansk Academy Award -, BAFTA -, SAG Awards – og Golden Globe-vindende skuespiller, sanger, danser og performer, der har etableret sig som en af de højest betalte kvindelige Hollywoodskuespillere i de senere år. Hun er også kendt som den tidligere hustru til countrysangeren Kenny Chesney.
Kap Horn har været kendt som det sydligste punkt af Sydamerika, beliggende på 55° 58' 48"'' sydlig bredde og 67° 17' 21"'' vestlig længde. Det ligger i ø-gruppen Ildlandet (spansk: Tierra del Fuego). Det sydligste punkt på det sydamerikanske fastland er Kap Froward, og det sydligste punkt på det sydamerikanske kontinent er Diego Ramírez øerne omkring 100 km sydvest for Kap Horn 55°58′48″S 67°17′21″V. Kap Horn blev første gang rundet af en europæer den 26.
Pigen med nålen er en film fra 2024 af Magnus von Horn. Trine Dyrholm spiller virkelighedens danske seriemorder Dagmar Overby, som omkring Første Verdenskrig drev et hemmeligt adoptionsbureau. Vic Carmen Sonne spiller fabriksarbejderen Karoline, som håber, at Dagmar kan sørge for, at hendes barn får et godt liv, men efterhånden opdager, at de børn, som Dagmar får ansvaret for, kommer galt afsted.
Paradise Hotel (Danmark, sæson 5)
Denne artikel omhandler Paradise Hotel, sæson 5. Opslagsordet har også en anden betydning, se Paradise Hotel (flertydig). Den femte sæson af tv-serien Paradise Hotel i Danmark blev sendt i 2009.