The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Påske betegner både den jødiske højtid, Pesach, der fejrer jødernes udvandring fra Ægypten, og den vigtigste og ældste kristne højtid, der markerer Jesus' død og opstandelse. Påske ligger på forskellige tidspunkter hvert år, da datoen er baseret på jævndøgn og fuldmåne. Det er således påskesøndag søndagen efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
Hortulanen (Emberiza hortulana) er en fugleart i familien værlinger. Arten er udbredt i størstedelen af Europa, Tyrkiet og Iran samt mod øst gennem Rusland til Mongoliet. Den 16 centimeter store hortulan yngler ofte i haver eller på tilsvarende steder som gulspurven, hvor den lever af insekter og frø.
North Sentinel Island er en ø, der hører til øgruppen Andamanerne i den Bengalske Bugt. Øen ligger cirka 1305 km fra det indiske fastland, har et areal på 59,67 km² og er omtrent formet som en firkant. North Sentinel Island er hjemsted for Sentineleserne, en gruppe isolerede mennesker, der har nægtet enhver kontakt med omverdenen.
Elon Reeve Musk (/ˈiːlɒn ˈmʌsk/; født den 28. juni 1971 i Pretoria i Sydafrika) er en sydafrikanskfødt canadisk-amerikansk forretningsmand og iværksætter, der flere gange er blevet anslået til at være verdens rigeste mand. Han har i tidens løb været stifter, direktør og (med-)ejer af en række store, ofte højteknologiske virksomheder som Zip2, PayPal, SpaceX, Tesla, solenergifirmaet SolarCity, infrastruktur- og tunnelboringsfirmaet The Boring Company samt Neuralink.
Sirius-patruljen (Officielt: Slædepatruljen SIRIUS) er Danmarks militære tilstedeværelse i den ubeboede Grønlands Nationalpark, der dækker hele Nordøstgrønland. Patruljen er en lille dansk militær specialenhed underlagt Arktisk Kommando, der patruljerer med hundeslæde i Nordøstgrønland. Formålet er at håndhæve dansk suverænitet og overvåge den 16.000 km lange, ubeboede kyststrækning.
Påskedag er den dag i den kristne påske, hvor Jesus Kristus, ifølge Det Nye Testamente, stod op af graven efter at have været død siden langfredag. Dvs. han er formentlig stået op i løbet af natten, da han som bekendt for længst var væk, da kvinderne kom til graven tidlig om morgenen, hvor de mødte englen, der viste dem det sted, hvor Han havde ligget.
Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn
Franz Joseph 1. (ungarsk: I. Ferenc József) (født 18. august 1830, død 21.
Brabantse Pijl (dansk: Brabantske pil) er et årligt tilbagevendende endags landevejscykelløb for professionelle, som bliver afviklet i provinsen Flamsk-Brabant, Belgien. Løbet er en semiklassiker og er siden siden 2020 er klassificeret 1.Pro i UCI ProSeries. Løbet foregår på en meget kuperet rute og har en længde på knap 200 kilometer.
For alternative betydninger, se Kandis. (Se også artikler, som begynder med Kandis) Kandis er et dansk danseband, der består af forsanger og guitarist Johnny Hansen, keyboardspiller Jens Erik Jensen, trommeslager Frank Thøgersen, guitarist Mads Hyldahl og bassist Ole Svendsen. Kandis spillede første gang den 4.
Serbien (serbisk: Srbija; Србија), officielt Republikken Serbien (Republika Srbija; Република Србија), er et land på Balkan i Sydeuropa. Landet var tidligere den største og mest befolkningsrige af de seks delrepublikker i den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien. Det grænser op til Ungarn mod nord, Rumænien mod nordøst, Bulgarien mod sydøst, Nordmakedonien mod syd, Kroatien og Bosnien-Hercegovina mod vest samt Montenegro mod sydvest.
Skidne æg (eller skidenæg) er en traditionel påskeret. Påskelørdag kaldtes også for eksempel "skidtlørdag" eller "skiden lørdag", fordi det var vaskedag. Man måtte ikke gøre rent, vaske eller gøre andet arbejde på helligdage; man havde derfor ikke gjort noget hverken skærtorsdag eller langfredag, så navnet fortæller noget om rengøringsstandarden og lugten, når det blev "skiden lørdag".
Tine Aurvig-Huggenberger (født Tine Aurvig Jørgensen, senere Tine Aurvig-Brøndum 17. april 1963 i Helsingør) er en dansk forfatter og debattør, tidligere fagforeningsleder og tidligere direktør. Aurvig-Huggenberger arbejdede som pædagogmedhjælper og gjorde fra midten af 1980'erne karriere i Pædagogisk Medhjælper Forbund som tillidsrepræsentant og afdelingsformand.
Piemonte er en region i Norditalien ved foden af Alperne op mod Schweiz. Den største by og hovedstad i regionen er Torino, som er et industricentrum, her findes hovedsæderne for Fiat, Alfa Romeo, Lancia og Iveco. Regionen er kendt for vinene Barolo, Barbaresco og Barbera d'Alba, trøfler, nødder med mere.
Paradise Hotel (Danmark, sæson 21)
Paradise Hotel 2025 er den 21. sæson af den danske version af realityshowet Paradise Hotel. Det bliver sendt på Viaplay og TV3 i foråret 2025..
Danmarks rigsvåben består af tre gående, blå løver med røde tunger og kronet med gyldne kroner. Et gyldent skjold udgør baggrunden og dette er belagt med 9 røde hjerter, eller som de officielt betegnes, søblade. Farven på løvernes kløer er ikke fastsat officielt, men i nyere gengivelser har løverne tit gyldne kløer.
Rain Man er en Oscar-vindende film fra 1988, instrueret af Barry Levinson, der fortæller historien om en selvoptaget, egoistisk yuppie, Charlie Babbitt, der opdager at hans far har efterladt sine ejendele til hans bror, Raymond, der er savant autist, og som Charlie ikke vidste han havde. I filmen spiller Tom Cruise Charlie Babbitt, Dustin Hoffman spiller broderen Raymond og Valeria Golino Charlies kæreste, Susanna. Karakteren Raymond var inspireret af en virkelig person, Kim Peek.
Figurer i den danske tv-serie Matador, produceret i perioden 1978 – 1981. Alle figurerne i Matador er fiktive. Hovedhistorien følger familien Skjern med ægteparret Mads (Jørgen Buckhøj) og Ingeborg (Ghita Nørby) og deres børn, og familien Varnæs med ægteparret Hans Christian (Holger Juul Hansen) og Maude (Malene Schwartz) og deres børn.
Nationale kendingsbogstaver (biler)
For alternative betydninger, se Nationale kendingsbogstaver. (Se også artikler, som begynder med Nationale kendingsbogstaver) Det land, hvor et motorkøretøj er indregistreret, angives med nationale kendingsbogstaver, der står med fede blokbogstaver på et lille hvidt ovalt mærke i nærheden af nummerpladen på bagsiden af køretøjet. Mærket skal bestå af et til tre bogstaver fra det latinske alfabet.
Pinse kommer af græsk πεντηκοστή pentēkostḗ, der betyder "halvtredsindstyvende" (50.) (dag efter påske) og er en kristen højtid, der holdes årligt til minde om Helligåndens komme. Ifølge beretningen i Apostlenes Gerninger kapitel 2 skete det ti dage efter Kristi himmelfart, at apostlene var samlet for at fejre den jødiske højtid Shavuot, da der pludselig kom "en lyd som af et kraftigt vindstød" og tunger som af ild kom til syne og sætter sig på hver af dem. De blev derefter fyldt af Helligånden og begyndte at "tale på andre tungemål", hvorved de kunne gøre det kristne budskab forståeligt for de jøder fra mange forskellige verdensdele, der var i Jerusalem – denne episode kaldes normalt "pinseunderet".
Sko/Torp er en dansk poprock-duo bestående af sanger Søren Sko og guitarist Palle Torp, der i alt har solgt omkring 400.000 albums i Danmark. Før duoen blev en realitet havde Søren Sko bl.a. sunget kor for Poul Krebs og Sanne Salomonsen, mens Palle Torp havde haft en fortid i Elevatordrengene og Thomas Helmig Brothers.
Henrik Martin Sass Larsen (født 29. maj 1966 i Virum) er en dansk forhenværende erhvervsleder og politiker, der fra 2000 til 2019 var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet samt midlertidigt folketingsmedlem for samme i to perioder i 1999. Han var derudover erhvervs- og vækstminister fra 2013 til 2015 og formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe i 2012-2013 samt 2015-2019.