The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Den 15. juni er det Valdemarsdag (indført 1912 ved Cirk.Nr.391 24/12 1912) for at mindes den dag i 1219, hvor Dannebrog ifølge myten faldt ned fra himlen i Estland, hvor den danske konge, Valdemar Sejr, kæmpede mod esterne i slaget ved Lyndanisse. I dag er byen kendt som Tallinn og betyder "Danskerbyen".
24 Timers Le Mans, fransk: 24 Heures du Mans er et klassisk 24-timers racerløb i Le Mans i Frankrig, der med undtagelse af nogle få gange har været afholdt hvert år siden 1923. Løbet starter en lørdag klokken 15, og op til 1969 brugte man den klassiske start, hvor kørerne løb over banen og kastede sig ind i deres biler. Starten er nu ændret til klokken 16.
Paradise Hotel (Danmark, sæson 9)
Denne artikel omhandler Paradise Hotel, sæson 9. Opslagsordet har også en anden betydning, se Paradise Hotel (flertydig). Den niende sæson af realityprogrammet Paradise Hotel blev sendt på TV3 fra den 14.
For alternative betydninger, se EHF. Ikke at forveksle med EHF Champions League (kvinder). EHF Champions League for mænd er håndboldens udgave af Champions League, hvilket vil sige en europæisk turnering for nationale mesterhold i håndbold samt de bedste af de øvrige klubhold. Turneringen blev første gang afviklet i sæsonen 1956-57 under navnet Mesterholdenes Europa Cup, hvor udvalgte mandlige byhold (og altså ikke deciderede klubhold) deltog.
Nicklas Ganshorn Nielsen (født 6. februar 1997 i Hørning) er en dansk racerkører, der er fabrikskører for Ferrari GT. Sammen med italienske Antonio Fuoco og spanske Miguel Molina vandt han hypercar-klassen (den mest prestigefulde) klasse af Le Mans-løbet 2024, som den første dansker siden Tom Kristensen i 2013.
Ganger er et dansk band bestånde af Mille Mejer Djernæs Christensen, Ninna Lundberg, Andreas Campbell, og Thomas Bach Skaarup, sidstnævnte er samtidigt bandets primære tekst- og sangskriver. I september 2019 udgav bandet deres debutalbum, Mørk, der fik fem ud af seks stjerner i musikmagasinet GAFFA. Et år efter kom opfølgeren Tro, der fik seks ud af seks stjerner i GAFFA. Pladerne er en del af en trilogi “Mørktropisk”, hvor sidste del Pisk udkom i april 2023.
For alternative betydninger, se Justin. (Se også artikler, som begynder med Justin) Justin Randall Timberlake (født 31. januar 1981 i Memphis, Tennessee, USA) er en amerikansk sanger, sangskriver, musikproducer og skuespiller, der blev kendt som medlem af boybandet N*SYNC. Timberlake har vundet fire amerikanske grammyer.
Steffen Jacobsen (krimiforfatter)
For alternative betydninger, se Steffen Jacobsen. (Se også artikler, som begynder med Steffen Jacobsen) Steffen Jacobsen (født 27. november 1956) er overlæge, dr.med., debattør og dansk forfatter.
SC Magdeburg er en sportsklub fra Magdeburg, der tilbyder atletik, kano, gymnastik, roning, svømning og håndbold. Klubben er berømt for sit håndboldhold, der hedder SC Magdeburg Gladiators af sponsormæssige årsager. Håndboldafdelingen har vundet Mesterholdenes Europa Cup eller Champions League tre gange.
Andre folks penge er en dansk-tysk finanskrimi-tv-serie fra 2025. Den omhandler et netværk af rige investorer, banker og advokater, som udnytter huller i skattelovgivningen til at få fingre i mere end hundrede milliarder fra europæiske skattebetalere. Historien er inspireret af virkelige begivenheder, ikke mindst den såkaldte udbyttesag, hvor både de danske og de tyske skattemyndigheder blev lænset for store beløb.
Mark Peter Gertuda Andreas van Bommel (født 22. april 1977 i Maasbracht, Holland) er en tidligere hollandsk fodboldspiller, der spillede som midtbanespiller. Han har tidligere spillet for Fortuna Sittard og PSV Eindhoven i sit hjemland, for FC Barcelona i Spanien samt for tyske FC Bayern München og italienske AC Milan.
Nikolaj Bredahl Jacobsen (født 22. november 1971) er en dansk professionel håndboldtræner og tidligere professionel fløjspiller og den nuværende landstræner for det danske herrelandshold i håndbold (2017-nu). Han blev i 2019 og 2021 udnævnt til verdens bedste træner (for herrehold) af IHF. Han er den første landstræner til at vinde fire på hinanden følgende titler som verdensmestre i håndbold (2019-2025).
Øresundsforbindelsen er en fast kombineret bro- og tunnelforbindelse over Øresund mellem Danmark og Sverige (Amager og Skåne), der blev indviet 1. juli 2000. Forbindelsen består af Øresundstunnelen mellem Amager (ved Kastrup syd for København) og den kunstige ø Peberholm (syd for Saltholm) samt Øresundsbroen, en kombineret bjælkebro og skråstagsbro mellem Peberholm og Lernacken syd for Malmø.
Henrik Martin Sass Larsen (født 29. maj 1966 i Virum) er en dansk forhenværende erhvervsleder og politiker, der fra 2000 til 2019 var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet samt midlertidigt folketingsmedlem for samme i to perioder i 1999. Han var derudover erhvervs- og vækstminister fra 2013 til 2015 og formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe i 2012-2013 samt 2015-2019.
G7 eller gruppen af de syv (mellem 1997 og 2014 G8; gruppen af de otte, da Rusland var med i gruppen) er en koalition af syv af verdens førende industrialiserede nationer: Frankrig, Tyskland (Vesttyskland indtil 1990), Italien, Japan, Storbritannien, USA (det oprindelige G6 fra 1975) og Canada (i 1976, herefter G7). Rusland blev optaget i 1997, men blev udelukket i 2014. EU deltager også.
Critérium du Dauphiné er et fransk etape-cykelløb der køres hvert år i den første halvdel af juni. Løbet, der blev kørt første gang i 1947, køres i den franske Dauphiné-region og organiseres af ASO, organisationen bag Tour de France. Løbet blev tidligere arrangeret af avisen Le Dauphiné Libéré og bar dengang avisens navn: Dauphiné Libéré.
Den gode, den onde og den grusomme
Den gode, den onde og den grusomme er en italiensk spaghettiwestern fra 1966 af instruktøren Sergio Leone med Clint Eastwood, Lee Van Cleef og Eli Wallach i titelrollerne. Filmens manuskript er udarbejdet af Luciano Vincenzoni og Leone, og screenplay er skrevet af Age & Scarpelli, Vincenzoni og Leone. Fotografen Tonino Delli Colli var ansvarlig for filmens fejende widescreen billeder, og Ennio Morricone komponerede den berømte ledsagemusik.
Folkemødet er et politisk arrangement, der har fundet sted siden 2011 i Allinge på Bornholm i fire dage i midten af juni. Formålet er at samle alle interessegrupper og enkeltpersoner med interesse for demokrati på tværs af politiske partier og holdninger. Folkemødet er inspireret af Almedalsveckan, der bliver afholdt på Gotland i Sverige i uge 27.
Verdensmesterskabet for klubhold i fodbold
Verdensmesterskabet for klubhold i fodbold eller FIFA Club World Cup er en fodboldturnering for mænd, hvor den bedste klub fra hvert kontinent deltager. Turneringen afløste Intercontinental Cup (Toyota Cup), og den første udgave af FIFA Club World Cup blev spillet i Rio de Janeiro og Sao Paulo i Brasilien 2000 med otte deltagende klubber, bl.a. Manchester United og Real Madrid.
Michael John Reiziger (født 3. maj 1973 i Amstelveen, Holland) er en tidligere hollandsk fodboldspiller og nuværende træner, der spillede som forsvarsspiller hos adskillige europæiske klubber, samt for Hollands landshold. Af hans klubber kan blandt andet nævnes AFC Ajax og PSV Eindhoven i hjemlandet, spanske FC Barcelona samt Middlesbrough i England.
Den store bagedyst er et dansk tv-program, som blev sendt på DR1 for første gang i 2012. Programmet er den danske udgave af det britiske The Great British Bake Off, hvor amatørbagere dyster mod hinanden gennem en række udfordringer, hvorved de skal forsøge at imponere to dommere med deres bageevner. Én deltager bliver sorteret fra i hver runde frem til finalen, hvor én deltager kåres som vinder.
U/21 Europamesterskabet i fodbold (mænd)
Europamesterskaberne for U/21-landshold er et fodboldmesterskab, der afvikles blandt europæiske landshold, hvor spillerne maksimalt må være 21 år. Dog må spillere, der har eller kunne have deltaget i kvalifikationen til slutrunden også deltage i slutrunden, så da kvalifikationen løber over to år, må der deltage spillere på op til 23 år. Slutrunden har siden 2007 været afviklet i ulige år.
APHACA er en dansk popgruppe bestående af Rumle Hueg Kærså (vokal), Bertil Engberg Nielsen (keyboards), Bertram Ask Plauborg (bas) og Noah Elias Rasmussen (trommer). Gruppen udgav deres debutsingle "Blomsterbørn" i 2019 og udgav deres debutalbum ET AAR UDEN DIG i 2022. Siden har gruppen udgivet singler som "Til Solen Er Sort" (2023), "Synger Bare" (2024) og "Smelter Under Månen" (2024).
Nik & Jay er en dansk hiphop/pop-gruppe bestående af Niclas ‘Nik’ Petersen og Jannik ‘Jay’ Brandt Thomsen. Gruppen startede ud under kunstnernavnet Bagmændene i 1998, men udgav deres debutalbum som Nik & Jay i 2002; Nik & Jay. Deres anden single "Hot!" (2003) vandt dem “Årets danske hit” og “Årets nye danske artist” ved Danish Music Awards i 2003.