The most-visited English Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Mads Johan Brygger Cortzen også kendt som "Mads Brügger" (født 24. juni 1972) er en dansk journalist og tidligere programchef på radiokanalen Radio24syv. Inden sin tiltræden på Radio24syv gjorde Mads Brygger sig bemærket ved blandt andet at infiltrere forskellige miljøer under falske forudsætninger.
Harvey Weinstein (født 19. marts 1952 i New York, USA) er en tidligere amerikansk filmproducer og skuespiller, der for alvor blev kendt uden for filmindustrien, da han i 2020 blev dømt for en lang række seksuelle overgreb og voldtægt mod kvinder. Weinstein har produceret hundredvis af film, tv-serier og dokumentarer og var en central skikkelse i Hollywoods filmindustri.
Sidse Babett Knudsen R. (født 22. november 1968) er en dansk skuespiller. Hun er uddannet fra Theatre De L'Ombre i Paris i 1990 og har siden medvirket i flere danske film og tv-serier, blandt andet Let's get lost (1997), Den eneste ene (1999), Monas verden (2001), Efter brylluppet (2006), Kapgang (2014), Borgen (2010-2022), Kød og blod (2020), Undtagelsen (2020) og Vogter (2024).
Scarlet Pleasure er en dansk pop- og R&B-trio bestående af Emil Goll (forsanger), Joachim Dencker (trommeslager) og Alexander Malone (bass). Bandets medlemmer har kendt hinanden siden de var teenagere. Singler som "What a life", "Déjá vu", "Good Together" og "Limbo" har gjort trioen populær i Danmark Debutsinglen "Windy" fra 2014 gav bandet deres folkelige gennembrud.
Cristiano Ronaldo dos Santos Aveiro (født 5. februar 1985) er en portugisisk professionel fodboldspiller, der spiller som angriber for Saudi Pro League-klubben Al-Nassr og Portugals fodboldlandshold. Han er indehaver af rekorden som mest scorende fodboldspiller nogensinde, og han er den mest scorende i UEFA Champions League gennem tiderne med 140 mål (2003-2022).
For alternative betydninger, se UEFA Nations League (kvinder). UEFA Nations League er en fodboldturnering for europæiske landshold, der afholdes hvert andet år og arrangeres af Union of European Football Associations (UEFA). Turneringen fandt første gang sted i sæsonen 2018/2019, hvor Portugal blev den første vinder med en finalesejr på 1-0 over Holland.
Nicklas Bendtner (født 16. januar 1988) er en tidligere dansk professionel fodboldspiller, der stoppede sin aktive karriere ved udgangen af 2019, hvor han spillede for F.C. København. Derudover har han tidligere spillet en årrække for den engelske storklub Arsenal fra 2004 til 2014, hvorfra han i perioder var udlejet til Birmingham, Sunderland og Juventus.
Lukasio Jorian Toyafalcor bedst kendt som Lukas Toya (født 18. juli 1993) er en dansk film- og teaterskuespiller, kendt fra rollerne som Peter i Far til fire - på toppen', og Far til fire i solen. Toya er søn af skuespilleren og instruktøren Troells Toya og bror til dubberen og musicalperformeren Tara Toya.
Kasper Peter Schmeichel (født 5. november 1986 i København) er en dansk professionel fodboldspiller, der spiller som målmand for den skotske Scottish Premiership-klub Celtic FC. Han er søn af den tidligere landsholdsspiller Peter Schmeichel og har spillet 17 kampe for Danmarks U/21-landshold. Efter Thomas Sørensens framelding på grund af en skade blev Kasper Schmeichel udtaget til A-landsholdet til EM-slutrunden i 2012, og han har været dansk førstemålmand siden 2014.
Mission: Impossible er en amerikansk tv-serie som oprindeligt blev sendt fra september 1966 til september 1973 og derefter vendte tilbage til tv-skærmene fra 1988 til 1990. Serien omhandler en gruppe hemmelige agenter i USA's tjeneste, som sendes rundt i verden for at bekæmpe diktatorer, terrorister og kriminelle organisationer.
Mary Kathleen Turner (født 19. juni 1954 i Springfield, Missouri, USA) er en amerikansk filmskuespillerinde. Hun havde en stærk debut som femme fatale i Body Heat (Høj puls, 1981), og fik publikumssucces som Michael Douglas' modspiller i actionkomedierne Romancing the Stone (Nu går den vilde skattejagt, 1984) og The Jewel of the Nile (Jagten på Nilens juvel, 1985).
Den store bagedyst er et dansk tv-program, som blev sendt på DR1 for første gang i 2012. Programmet er den danske udgave af det britiske The Great British Bake Off, hvor amatørbagere dyster mod hinanden gennem en række udfordringer, hvorved de skal forsøge at imponere to dommere med deres bageevner. Én deltager bliver sorteret fra i hver runde frem til finalen, hvor én deltager kåres som vinder.
Stefan Pasborg (født 6. december 1974) er en dansk trommeslager, som startede med trommerne allerede i en alder af tre år, da han fik sit første trommesæt af den danske trommeslager Alex Riel. Han blev også Pasborgs første underviser, og siden da har Pasborg udviklet sig til at være en markant musiker på den europæiske jazzscene.
Michael Schumacher (født 3. januar 1969) er en tysk tidligere Formel 1-kører, der kørte for Jordan, Benetton, Ferrari og Mercedes. Da han stoppede som professionel havde han rekorden for flest vundne løb (91), pole positions (67), og podiepladser (155); han har fortsat rekorden for flest hurtigste omgange (77).
Frederik Dirks Gottlieb er en dansk tv/radio/podcast-vært, filmproducer, forfatter og manuskriptforfatter. Sammen med kollegaen Kasper Lundberg har han blandt andet været vært på radioprogrammerne Den Sorte Boks på DR P3 og DR-podcasten Binge, hvor de hver uge taler om serier og streaming. Han har tidligere været vært på Stream Team på Radio 24syv og tv-vært på Serieland på TV 2.
Helle Fagralid R. (På færøsk ‘Fagralíð’, født 11. maj 1976 i Helsingør) er en dansk skuespiller, der er uddannet fra Statens Teaterskole i 2001. Hun har haft flere teaterroller og var i perioden 2002-2010 fastansat på Det Kongelige Teater, hvor hun siden 2011 var en fast del af teatereksperimentet Det Røde Rum.
Thomas Levin (født 19. september 1978 i København) er en dansk skuespiller og dramatiker. Han er søn af direktør Harry Levin og skolechef Marianne Levin, gik på Carolineskolen og er teateruddannet i København og New York (under David Gideon, The William Esper Studio og Martha Graham School) og har optrådt på teater, film og i TV siden 1998, hvor han fik sit gennembrud i Skind på Teater Grob.
De Danske Sukkerfabrikker A/S var en dansk sukkerproducent, der blev grundlagt i 1872 og eksisterede som selvstændig virksomhed frem til 1989. Virksomheden blev grundlagt på initiativ af C.F. Tietgen og spillede en central rolle i udviklingen af den danske sukkerindustri baseret på sukkerroer. De Danske Sukkerfabrikker opførte og overtog en række sukkerfabrikker og sukkerraffinaderier i Danmark.
Estland [ˈæsdˌlan']; (estisk: Eesti, udtalt ['e:sti]), officielt Republikken Estland (estisk: Eesti Vabariik), er et land i den baltiske region i Nordeuropa. Det grænser mod nord til Finske Bugt, til vest mod Østersøen, til syd mod Letland (343 km) samt den østlige grænse mod Rusland (338,6 km), som hovedsagelig består af søen Peipus på 3.555 km². Estland har søgrænser over Østersøen mod vest med Sverige og Finland i nord.
Nikolaj Manuel Vonsild (født 1980 på Rigshospitalet i København), kendt under kunstnernavnet Nikolaj Vonsild, er en dansk sanger, sangskriver og producer. Han er bedst kendt som forsanger og producer i det eksperimenterende elektroniske popband When Saints Go Machine, som han har været en del af siden bandets grundlæggelse i 2007. Han er desuden medstifter af duoen Cancer sammen med Kristian Finne Kristensen og har optrådt under kunstnernavnene Gemstar25, NikkiH2OP og Waa Industry.