The most-visited Dansk Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Aralsøen var en sø i det centrale Asien mellem Kasakhstan og Usbekistan. Den er nu opsplittet i 3 Nord-Aralsøen, Vest-Aralsøen og Barsakelmessøen ind imellem. Aral var tidligere verdens fjerdestørste sø med et areal på omkring 68.000 km², men siden 1960'erne er søens areal decimeret på grund af en omfattende afvanding til landbrug i området ved at vende de tilstrømmende floder Syr Darya og Amu Darya for at gøre bomuldsdyrkning muligt.
Borgernes Parti, formelt Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen, er et dansk borgerligt politisk parti, der er stiftet af folketingsmedlem Lars Boje Mathiesen, der siden han blev ekskluderet fra Nye Borgerlige i 2023 har været løsgænger. Partiets navn blev annonceret 28. august 2024, efter at Valgnævnet havde godkendt partiets navn.
Lars Dittmann Mikkelsen R.1 (født 6. maj 1964) er en dansk skuespiller. Efter endt uddannelse fra Statens Teaterskole i 1995 har han medvirket i flere danske tv- og filmproduktioner såsom Strisser på Samsø (1997-1998), Rejseholdet (2001), Nikolaj og Julie (2002-2003), Krøniken (2004-2007), Forbrydelsen (2007), Headhunter (2009), Der kommer en dag (2016), Herrens Veje (2017-2018) og Kysset (2023).
Fødevarecheck er betegnelsen for en dansk indkomstoverførsel i 2026, der blev givet som kompensation for stigende fødevarepriser til omkring 2 mio. danskere, der enten modtog overførselsindkomster eller havde børn og en indtægt under en vis grænse. Fødevarechecken blev præsenteret i statsminister Mette Frederiksens nytårstale 1.
Søren Nystrøm Rasted (født Søren Rasted den 13. juni 1969 i Blovstrød) er en dansk sanger, sangskriver, musiker og producer, der er medlem af det danske dance-pop band Aqua, samt popduoen Hej Matematik med sin nevø Nicolaj Rasted. Han ejer studiet Elektron Studio i en ejendom på Nørrebro, som også huser produceren Thomas Troelsens studie Delta Lab og masteringstudiet Audio Planet, grundlagt af lydtekniker Jan Eliasson.
Mads Dittmann Mikkelsen R. (født 22. november 1965) er en dansk skuespiller. Efter endt uddannelse fra Aarhus Teaterskole fik han i 1996 sit nationale gennembrud med filmen Pusher, og han har siden medvirket i en lang række danske tv- og filmproduktioner, herunder Blinkende lygter (2000), Rejseholdet (2000-2004), En kongelig affære (2012), Jagten (2012), Druk (2020), Retfærdighedens ryttere (2021) og Bastarden (2023).
Marchen Neel Gjertsen (født 16. september 1985 i Hvidovre) er en dansk journalist, som er politisk kommentator på Dagbladet Børsen. Hun er tidligere journalist på Dagbladet Information, formand for Folketingets Presseloge, politisk redaktør og 2024-2026 ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten.
Jakob Kehlet, er en dansk fodbolddommer, der siden 2009 har dømt kampe i den danske Superliga. Siden 2011 har han været det internationale fodboldforbund FIFA til at dømme i internationale kampe. Internationalt er han indrangeret som kategori 1-dommer, og dermed den danske fodbolddommer der er højest rangeret internationalt Jakob Kehlet har 8 gange været nomineret til Årets Dommer ved Dansk Fodbold Award (2009, 2010, 2011, 2012, 2014, 2015, 2016 og 2017), og vandt titlen i 2016 Han stammer oprindeligt fra Lystrup (10 kilometer nord for Århus) og er i dag bosiddende i Århus-forstaden Risskov, og han har derfor selv valgt ikke at dømme AGF's kampe for at undgå spekulationer om inhabilitet Jakob Kehlet er bror til den mangedobbelte danske mester i standarddans og dobbelte verdensmester Tania Kehlet.
Affektionsværdi (norsk originaltitel: Affeksjonsverdi) er en norsk film fra 2025, der er instrueret af Joachim Trier, der også har skrevet manuskriptet sammen med Eskil Voigt. Den handler om to voksne søstre Nora og Agnes, der bliver kontaktet af deres far, en tidligere kendt filminstruktør, der efter mange års fravær vil have den ene søster til at spille hovedrollen i hans comeback-film. Filmen har vundet en lang række internationale filmpriser som Grand Prix ved filmfestivalen i Cannes, en Golden Globe og seks European Film Awards.
Multebær (Rubus chamaemorus) er en 8-15 cm høj, urteagtig plante, der i Danmark kun vokser i højmoser. Det er en opret, tvebo plante med enlige blomster. Især i Norge, Sverige, Finland og Estland nyder bærret stor udbredelse som spisefrugt, specielt i Estland fremhæver man multebærmarmelade som en national spise.
Kap Verde (portugisisk: Cabo Verde), navngivet efter Cap Vert, er en øgruppe og selvstændig republik i Atlanterhavet, beliggende 575-878 km ud for Afrikas vestkyst vest og vestnordvest for Dakar i det nordlige Senegal og vest for (de nordlige øer Ilhas de Barlavento, på engelsk Windward Islands, som ligger på en sydligere breddegrad end Kap Verde) Mauretanien. Hovedstaden Praia mod syd (de sydlige øer Ilhas de Sotavento, på engelsk Leeward Islands, som Kap Verde ligger 3700-4000 km stik øst for) ligger næsten 648 km stik vest for Dakar, idet Dakar befinder sig på en anelse sydligere breddegrad end alle Kap Verde-øerne. Navnet betyder "grønt forbjerg".
Jakob Bendix Uhd Poulsen (født 7. juli 1983) er en dansk professionel fodboldtræner og tidligere -spiller, der er cheftræner i AGF. Som spiller spillede han sidst i Melbourne Victory FC, hvortil han var skiftet i 2019 fra FC Midtjylland, hvor han var holdets anfører. Han var med til at sikre denne klub sine to første DM-titler, i henholdsvis 2014-15 og 2017-18.
Rasmus Munch Søndergaard er en dansk advokat og debattør, som opnåede større offentlig opmærksomhed i forbindelse med sin optræden i DR's program Deadline 14. april 2026, hvor han argumenterede for, at det var en særlig dansk ting at kunne tåle mælk. Søndergaard har beskrevet sig selv som "racerealist" og har på sociale medier udtrykt tvivl om omfanget af holocaust.
Trine Dyrholm (født 15. april 1972 i Odense) er en dansk skuespiller, der er uddannet fra Statens Teaterskole i 1995. Siden har hun medvirket i danske film og tv-produktioner, herunder Springflod (1990), TAXA (1997-1999), En soap (2006), Hævnen (2010), En kongelig affære (2012), Den skaldede frisør (2013), Arvingerne (2014-2017), Dronningen (2019), Erna i krig (2020) og Pigen med nålen (2024).
FC Midtjylland er en dansk fodboldklub fra Herning og Ikast i Midtjylland. Klubben spiller i den bedste danske fodboldrække, Superligaen og blev Danmarksmester i 2024. Klubben er opstået med udgangspunkt i en overbygning blandt de to klubber, Herning Fremad og Ikast FS. Den overbyggede klub appellerer til et stort geografisk område omkring de to byer.
Den første sæson af reality tv-serien Fristet - hvor langt vil du gå? blev sendt på TV3 i 2011. Land: Tyrkiet Vært: Adam Duvå Hall Vinder: Joachim Kiilerich Selnæs (300.000 kr.) Finalister: Sogol Shahpar (0 kr.) og Irina Babenko (0 kr.) Udstemte (Ikke finalister, men deltagere som stadig medvirker i finalen): Kasper Johansen, Andreas Alzate Hviid, Nadia Johansen, Burak Tarhan Vindere af mindre beløb: Andreas Roest Ellegaard (20.000 kr.), Daniel Esbersen (10.000 kr.), Marc Dreier (2.550 kr.), Lasse Olsen (25.000+), Nadia Johansen (25.000 kr.), Andreas Alzate Hviid (50.000 kr.) og Nellie Jane Darling (75.000 kr.) Antal afsnit: 48 Antal deltagere: 22 Vinderholdet: Sort hold Sort holds pulje: 350.000 kr.
Divya Das (født 17. maj 1978 i Hørsholm), med det borgerlige navn Divya Das Andersen, er en dansk tv-vært og tidligere tv-meteorolog. Divya Das er uddannet geograf fra Københavns Universitet i efteråret 2003 og sluttede uddannelsen af med at skrive sit universitets-speciale om "Dansk Landbrug i 2010 – en kvantitativ fremskrivning og kvalitativ vurdering" som hun fik karakteren 11 for.
Joachim Trier (født 1. marts 1974) er en dansk/norsk filminstruktør. Efter at have studeret ved Den Europæiske Filmhøjskole i Danmark og uddannet fra National Film and Television School i England, har han siden instrueret filmene Louder Than Bombs, Thelma og Oslo-trilogien bestående af filmene Reprise (2006), Oslo, 31.
Kontrast.dk Aps eller blot Kontrast er et borgerligt netmedie grundlagt i september 2020 med Mikkel Andersson som chefredaktør. Netmediet ønsker bl.a. at "styrke troen på, at frihed, velstand og sammenhængskraft bedst skabes af ansvarlige borgere og deres frivillige fællesskaber inden for rammerne af den danske kultur og nation." Kontrast producerer forskellige former for medieindhold, herunder podcastserien Den Blå Time, programserien Henriks Halvtomme Glas med europa-parlamentsmedlem Henrik Dahl samt artikler, analyser, debatindlæg og anmeldelser.
Jacob Harris Nielsen (født 13. januar 1986) er en dansk politiker, uddannet blikkenslager og selvstændig erhvervsdrivende. Han blev valgt til Folketinget for Borgernes Parti ved folketingsvalget 2026, men blev fire dage efter folketingsvalget ekskluderet af partiet efter medieskriverier om, at han var i politiets søgelys i forbindelse med en konkurssag.
Dan Jannik Jørgensen (født 12. juni 1975 i Odense) er en dansk politiker, der siden december 2024 har været EU-kommissær for energi og boliger. Han var minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik 2022-2024 i SVM-regeringen og klima-, energi- og forsyningsminister 2019-2022 i den foregående socialdemokratiske mindretalsregering.