The most-visited English Wikipedia articles, updated daily. Learn more...
Susanne Bier R. (født 15. april 1960 i København) er en dansk filminstruktør. Efter uddannelse fra Den Danske Filmskole i 1987 har hun instrueret flere danske film, såsom Den eneste ene (1999), Elsker dig for evigt (2002), Brødre (2004), Efter brylluppet (2006), Hævnen (2010), Den skaldede frisør (2012) og En chance til (2014).
Bündnis Sahra Wagenknecht – Vernunft und Gerechtigkeit (forkortet BSW; dansk: Sahra Wagenknechts Alliance – Fornuft og Retfærdighed) er et politisk parti, der blev stiftet i Tyskland i januar 2024. Det har navn efter dets medstifter og medlem af Forbundsdagen Sahra Wagenknecht. De fleste af de stiftende medlemmer har tidligere været medlem af venstrefløjspartiet Die Linke.
Sahra Wagenknecht (født 16. juli 1969 i Jena) er en tysk politiker, der er politisk leder for sit selvstiftede parti Bündnis Sahra Wagenknecht. Hendes mor arbejdede i Berlin, DDR og lod sin datter vokse op hos bedsteforældrene i Jena, DDR. Hendes far blev udvist fra Vestberlin til Iran da hun var tre år.
Agpalilik ((grønlandsk): klippen hvor søkongerne bor) er en meteorit på 20 ton fundet af Grønlandsforskeren Vagn Fabritius Buchwald i 1963, opkaldt efter dens findested, en halvø nær Savissivik. Agpalilik antages at være den næststørste del af en 58 ton jernmeteorit. Nedslaget skete ved Kap York i det nordvestlige Grønland for omkring 10.000 år siden.
Jacob Harris Nielsen (født 13. januar 1986) er en dansk politiker, uddannet blikkenslager og selvstændig erhvervsdrivende. Han blev valgt til Folketinget for Borgernes Parti ved folketingsvalget 2026, men blev fire dage efter folketingsvalget ekskluderet af partiet efter medieskriverier om, at han var i politiets søgelys i forbindelse med en konkurssag.
Terrorangrebet den 11. september 2001
"9/11" omdirigeres hertil. For artiklen om filmen, se 9/11 (film). Angrebene den 11.
De enkelte delstater (tysk: Bundesländer) i Tyskland har udstrakt selvstyre og kan på områder som miljø, kultur og uddannelse i vidt omfang gennemføre deres egen lovgivning. Der kan derfor være store forskelle på love og forordninger fra delstat til delstat. Valg til delstatsparlamenterne finder som hovedregel sted hvert fjerde år.
Tyskland (tysk: Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (tysk: Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa. Tyskland har et samlet areal på 357.582 kvadratkilometer og landareal på 348.672 kvadratkilometer. Tyskland er, bortset fra den godt én km lange grænse til Canada på Hans Ø, det eneste naboland som Danmark har landegrænse til.
Emma Aastrand Jørgensen (født 30. januar 1996 i Maribo) er en dansk kajakroer, der har vundet en række medaljer ved OL, VM og EM. Med fire medaljer i alt vundet ved tre olympiske lege fra 2016 til 2024 er hun Danmarks mest vindende kvindelige atlet ved OL. Hun startede sin karriere i Maribo Kajakklub, men skiftede i 2021 til Nybro-Furå Kano- og Kajakklub. I oktober 2024 meddelte Aastrand, at hun ville indstille sin professionelle karriere som kajakroer.
Lars Kristian Ranthe (født 26. august 1969 på Vesterbro i København) er en dansk skuespiller. Efter endt uddannelse fra Odense Teater i 1998, har han siden medvirket i flere danske film og tv-serier, såsom Se til venstre, der er en svensker (2003), Forbrydelser (2004), Adams æbler (2005), Sommer (2008), Pagten (2009), Dirch (2011), Jagten (2012), Dicte (2013-2016), Kollektivet (2016), Der kommer en dag (2016), Badehotellet (2013-2024) og Druk (2020).
Shetlandsøerne, tidligere Zetland og Hjaltland, er en skotsk øgruppe på 32 øer placeret nord for det skotske fastland mellem øgruppen Orkneyøerne, Færøerne og Norge. Øgruppen er den nordligste region i Storbritannien. Øerne ligger omkring 50 km nordøst for Orkney, 170 km fra Skotlands fastland og 220 km vest for Norge.
Regeringsanlæg Østdanmark (forkortet REGAN ØST) er en samlebetegnelse for to bunkeranlæg i Nordsjælland: BOC1 (nedlukket oktober 2013) ved Gurre og BOC2 ved Hellebæk, begge beliggende i Helsingør Kommune. Regan Øst er bygget med henblik på at kunne fungere som opholds- og arbejdsplads for dele af regeringen, kongehuset og centraladministrationen i tilfælde af et truende militært angreb på Danmark. Der findes et tilsvarende anlæg i Rold Skov kaldet Regan Vest.
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed. Srebrenica-massakren er et folkedrab, der fandt sted i juli 1995 under krigen i Bosnien-Hercegovina, hvor over 8.000 bosniske muslimske drenge og mænd i byen Srebrenica blev myrdet af den bosnisk-serbiske hær anført af general og hærchef Ratko Mladić. Formålet var tilsyneladende etnisk udrensning.
Anja Dalgaard-Nielsen (født 24. december 1972 i Hjørring) er en dansk terrorforsker og professor. Hun er tidligere efterretningschef i Forsvarets Efterretningstjeneste og tidligere chef for forebyggende sikkerhed i Politiets Efterretningstjeneste, samt tidligere chef for Institut for strategi ved Forsvarsakademiet.
Kronprinsesse Victoria af Sverige
Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Victoria af Sverige (Victoria Ingrid Alice Desirée), hertuginde af Västergötland, (født 14. juli 1977) er datter af kong Carl 16. Gustav og dronning Silvia og er Sveriges tronarving.
Det periodiske system er en tabelarrangering af grundstofferne, ordnet efter deres atomnumre (antal protoner), elektronkonfigurationer og gennemgående kemiske egenskaber. Denne ordning viser periodiske tendenser, såsom grundstoffer med lignende opførsel i samme søjle. Det viser også fire rektangulære blokke med omtrentligt ens kemiske egenskaber.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen. CDU (Christlich Demokratische Union Deutschlands; dansk: Tysklands Kristelig-Demokratiske Union) er et tysk konservativt-kristendemokratisk politisk parti, der siden grundlæggelsen i 1945 har været blandt de toneangivende i landets politik.
Augustenborg Slot er et slotsanlæg i Augustenborg på Als i Sønderborg Kommune. Slottet og byen er opkaldt efter hertuginde Augusta, og slottet gav navn til hertugslægten Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, der ejede området i flere hundrede år. Slottet blev anvendt som psykiatrisk hospital fra 1932 til 2015 og tilhører i dag den danske stat.
Augustenborg (tysk: Augustenburg) er en havneby på Als med 3.164 indbyggere (2026), beliggende 18 km sydøst for Nordborg, 9 km sydvest for Fynshav og 8 km nordøst for Sønderborg. Byen hører til Sønderborg Kommune og ligger i Region Syddanmark. Byen er vokset op omkring Augustenborg Slot, som var hjemsted for hertugen.